Hvad er en shamsa? Solrosetter og dedikationer i håndskrifter

En shamsa er en malet solroset. Eksempler fra bøger, albummer og løse blade viser, hvad placeringen, indskriften og udsmykningen kan fortælle.

En shamsa er en malet roset, der findes på blade i håndskrifter og albummer. Mønstret breder sig ofte fra et rundt midtpunkt som solens stråler. Det kan rumme en dedikation, et navn, en passage af teksten, et portræt eller ren udsmykning. Ordet betegner en form, der kan tjene flere formål. Bladets placering og en eventuel indskrift hjælper med at afgøre, hvilken rolle rosetten havde i en bestemt bog.

Sådan genkender du en shamsa i et håndskrift

Navnet hænger sammen med shams, det arabiske ord for sol. Find midtpunktet, og se, hvordan ornamentet er fordelt rundt om det. Former som kronblade, buer, strålelignende linjer og malede bladmotiver kan gentage sig rundt om det samme punkt. Indramningen kan bestå af flere bånd. Hvis der er en indskrift, kan den stå i midten eller følge kanten, så det er værd at se efter begge steder. Chester Beatty Library forklarer betegnelsen med et par solrosetter, der står over for hinanden i begyndelsen af Ruzbihan-koranen. Chester Beatty Library, guide til Ruzbihan-koranen.

Åbningsrosetten i mogulernes »Padshahnama« fra den britiske kongelige samling viser, hvordan en geometrisk udsmykning blev lagt ud på papiret. Stykket har nummer RCIN 1005025.b. Kataloget daterer blad 1v til omkring 1657 og beskriver fine indridsede linjer og huller fra en passer. Malede blomstermotiver følger de geometriske hjælpelinjer. Blandt farverne og materialerne omtaler kataloget lapis lazuli og metallisk guld. Sporene giver oplysninger om, hvordan netop dette mønster blev til. Det dekorerede felt måler 46,1 gange 28,6 centimeter på et blad, der måler 58,0 gange 36,4 centimeter. De to mål viser forskellen mellem det malede felt og hele bladet, også når et foto kun viser et udsnit. Royal Collection Trust, åbningsroset i »Padshahnama«.

En roset kan åbne et bind eller et værk i bindet

De første blade i »Padshahnama« rummer et par shamsaer. Derefter kommer et dekoreret opslag med portrætter af Timur og Shah Jahan på bagsiden af andet blad og forsiden af tredje, 2v og 3r. Kataloget dokumenterer rækkefølgen af to forskellige grupper af billeder. Først står de to solrosetter over for hinanden, og derefter kommer portrætterne. Et billedudsnit fra 1v viser udsmykningen. Oplysningerne om nabobladene gør det muligt at se, hvad der kom efter udsmykningen i bogen. Royal Collection Trust, håndskrift RCIN 1005025 og opslaget med portrætterne.

En shamsa kan også markere begyndelsen på et værk inde i en bog. Walters Art Museum registrerer W.624.42A som en dekoreret side fra Amir Khusraw Dihlavis »Khamsa«. Mogulhåndskriftet er dateret til 1597–1598 og knyttet til Lahore i kataloget. Rosetten indleder »Khusraw og Shirin«, det andet af fem digte. Motivet er udsmykket med guld og lapis lazuli. Museet tilskriver udsmykningen Husayn Naqqash og anfører Muhammad Husayn Zarrin Qalam som afskriver. Placeringen i digtsamlingen og forholdet til teksten fortæller, hvilken begyndelse rosetten markerer. Guiden til håndskriftværksteder forklarer, hvordan arbejdet med teksten og arbejdet med udsmykningen kunne registreres hver for sig. Walters Art Museum, W.624.42A.

En dedikation kan navngive det tiltænkte bibliotek

En indskrift kan beskrive en mere præcis forbindelse, end navnet på en person kan. Christie’s registrerer under lot 73 en antologi af persisk poesi med datoen 17. juni 1418. Ifølge kataloget bærer åbningsrosetten en dedikation til biblioteket tilhørende den timuridiske prins Ibrahim Sultan. I kanten står titler på værker. Midten og kanten giver dermed forskellige oplysninger på samme side. Medaljonen nævner det bibliotek, bindet var tiltænkt, mens titlerne langs kanten hjælper med at identificere indholdet. Digte er skrevet både i det centrale tekstfelt og i margenerne. Titlerne i kanten henviser altså til flere værker samlet i ét bind. Christie’s, katalogpost om antologien fra 1418.

Morgan Library & Museum har et bestiarium med titlen »Manafiʿ-i hayavan« og signaturen MS M.500. Billedbeskrivelsen til blad 2r identificerer navnet i medaljonen som navnet på håndskriftets mæcen, Shams al-Din ibn Ziya al-Din al-Zushki. De to poster giver konkrete eksempler på både en navngiven mæcen og et bibliotek, der modtager en dedikation. I et katalog eller en billedtekst kan man bruge den relation, som kilden angiver. Navnet på mæcenen, navnet på biblioteket og afskriverens navn fortæller hver sin del af håndskriftets historie. Morgan Library & Museum, MS M.500, blad 2r.

Dedikationer til biblioteker kan også findes i andre slags udsmykning. British Library beskriver på blad 2r i Or 9454 en dekoreret åbningsside i mamlukisk stil med en dedikation til et bibliotek, som al-Sayyid Fakhri havde støttet med en donation. Kataloget daterer færdiggørelsen af afskriften til 29. marts 1379 ud fra kolofonen på blad 88r. Det beskriver desuden donationsnotitser andre steder i bindet. Her kan dedikationen findes ved hjælp af teksten og placeringen. Når siden sammenlignes med den navngivne roset i antologien fra 1418, kan man holde sig til den bredere betegnelse for en dekoreret åbningsside, som British Library bruger. British Library, Or 9454.

Et kejsernavn eller et portræt kan være tilføjet senere

Metropolitan Museum of Art registrerer en roset med den mogulske kejser Aurangzebs navn og titler på forsiden af et blad fra »Shah Jahans album«. Museet daterer forsiden til omkring 1658 og bagsiden til omkring 1630–1640. Det beskriver rosetten som en senere tilføjelse til en samling, der blev lavet til Jahangir og Shah Jahan. En billedtekst kan bruge dateringen af den viste side. Vises begge sider, kan man anføre de to dateringer hver for sig og dermed vise, at bladet rummer spor af flere arbejdsfaser. The Met, Aurangzeb-roset 55.121.10.40.

Et blad fra det kejserlige album i Cleveland Museum of Art viser, hvordan selve midten af rosetten kunne blive ændret. Cleveland beskriver 2013.331 som et afsluttende blad. Museet daterer udsmykningen til 1640–1655, det oprindelige portræt til omkring 1640–1650 og ændringen til efter 1658. Ifølge museets rekonstruktion var der først en uudsmykket guldskive midt i rosetten. Portrættet af Aurangzeb blev sandsynligvis tilføjet efter hans tronbestigelse. I dag ses et portræt i midten. Udsmykningen omkring det har sin egen historie. De to katalogposter forklarer, hvorfor genkendelsen af et navn eller et ansigt er begyndelsen på en datering. Datoerne for hver side og de enkelte tilføjelser hjælper med at placere bladet i tid. Cleveland, afsluttende shamsa 2013.331.

Et koranvers i midten eller en tom plads

I Ruzbihan-koranen fra Shiraz, der stammer fra midten af 1500-tallet, identificerer Chester Beatty Library Koranens vers 17:88 med hvid skrift hen over et par shamsaer ved bogens begyndelse. Ordene kommer fra den hellige tekst i selve bindet. I en billedtekst kan man nævne verset og de to blade over for hinanden. Et billede af hele opslaget viser, hvordan udsmykningerne hænger sammen. Et billede af ét blad viser til gengæld detaljerne på den ene side. For andre måder, hvorpå udsmykning organiserer teksten, se guiden til koranudsmykning og læsemarkører. Chester Beatty Library, CBL Is 1558, illustration på side 49.

Et blad fra en safavidisk koran i Smithsonians National Museum of Asian Art viser, hvad hver af bladets sider kan fortælle om rækkefølgen. Museet daterer F1932.67 til 1598. Forsiden er til venstre i et opslag og indeholder en shamsa med Koranens vers 17:88. Bagsiden er del af et andet dekoreret opslag og bærer tekst fra suraen Al-Fatiha. Ét genstandsnummer giver derfor adgang til to forskellige steder i bogen. Ved siden af det separat registrerede blads nummer oplyser museet nummeret på det tilhørende håndskrift, F1932.65. Oplysningerne gør det muligt at placere udsmykningen mere præcist end på et nærbillede alene. Smithsonian, koranblad F1932.67.

Sammenlign med et blad fra Ferdowsis »Shahnama« i Cleveland Museum of Art. Det blev lavet i Shiraz omkring 1444. Cleveland beskriver 1945.169.a som forsiden af det højre blad i et dekoreret åbningsopslag. Midten er tom. Museet foreslår, at pladsen kan have været beregnet til et navn eller et portræt. Det giver en mulig forklaring på pladsen. Den bevarede midte har ingen indskrift eller figur, der identificerer en person. Bladets placering i åbningsopslaget er dokumenteret særskilt. Cleveland, shamsa fra »Shahnama« 1945.169.a.

Hvad kan man se på et løst blad?

Smithsonians National Museum of Asian Art katalogiserer F1933.3 som et løst blad fra en uidentificeret tekst. Museet daterer det til 1200- eller 1300-tallet og angiver Iran som oprindelsessted. På forsiden står elleve linjer i én kolonne. På bagsiden ses shamsaen med et bånd af kufisk skrift inden for to ydre pynteborter. Museet skriver også, at medaljonen er monteret på cremefarvet papir. Man kan derfor beskrive bladets nuværende sider, skriftens placering og mønstrets synlige opbygning. Kataloget angiver ingen oprindelig placering for det løse blad i bogen. Smithsonian, løst blad F1933.3.

Det kufiske bånd viser, hvorfor det kan betale sig at se på både kanten og midten. Museet genkender gentagne ord i båndet, så tilstedeværelsen af skrift er dokumenteret, selv om bladets oprindelige tekst stadig er uidentificeret. Skriftens navn beskriver bogstavernes form og den måde, de er skrevet på. Ordenes betydning og forholdet til håndskriftet kræver andre kilder. Guiden til kufisk skrift og andre kalligrafiske stilarter viser eksempler på de synlige forskelle.

Sådan beskriver du en shamsa i en katalogtekst eller billedtekst

Se først på hele bladet. Find medaljonen og borterne, og angiv derefter, hvor indskriften eller portrættet sidder. Et binds begyndelse kan samle flere former for udsmykning. Målene på »Padshahnama«-bladet gør det muligt at skelne det malede felt fra det omgivende papir. Hvis billedet er beskåret, så find målene på hele bladet i kataloget, før du sammenligner det med »Shahnama« eller et andet håndskrift. Notér bladnummer og side, når de er kendt. 1v er første blads bagside, mens 2r er andet blads forside. Rækkefølgen i en indbundet bog eller en fagligt begrundet digital rekonstruktion kan vise, hvad der ligger før og efter den dekorerede side. Guiden til blade og koranhåndskrifters opbygning forklarer forskellen på blad og side.

Hvis åbningsplaceringen er kendt, så nævn det bind eller afsnit, som rosetten indleder. Ved en senere tilføjelse kan du bruge de særskilte dateringer, som kataloget giver for siden, udsmykningen og den tilføjede del. En billedtekst til Smithsonian-eksemplet kan lyde »Malet shamsa på bagsiden af et løst blad, Smithsonian F1933.3«. Hvis nye oplysninger gør det muligt at identificere den oprindelige rækkefølge eller en mæcen, kan de tilføjes med deres kilde. En dateret kolofon, et ejermærke eller et blad, der passer til håndskriftet, kan give belæg, som rosettens omrids alene ikke giver. Guide til håndskrifters proveniens og katalogposter.