Hvad er en mushaf? Korantekst, fysiske eksemplarer og håndskriftblade
Forstå mushaf, forskellen mellem fysisk koraneksemplar og tekst, samt hvad blade, bogformater og håndskrifters datoer faktisk fortæller.
En mushaf er et fysisk, nedskrevet eksemplar af Koranen, især de blade, der er samlet til en bog. Koranen betegner den hellige tekst og dens recitation; mushaf fremhæver det materielle eksemplar, der bærer den. Forskellen hjælper ved sammenligning af en trykt bog, et håndskrevet bind, et bevaret blad og et digitalt foto af et håndskrift.
Samme tekst kan findes i mange fysiske eksemplarer. De kan variere i størrelse, materiale, skrift, udsmykning og sidens opbygning. At forstå variationerne kræver ikke, at enhver visuel ændring behandles som en ændring af Koranens ord.
Mushaf og Koranen beskriver beslægtede ting på forskellige niveauer
TDV's islamleksikons artikel om mushaf definerer bogen gennem samlede beskrevne sider. Flertallet er masahif. I hverdagssprog kan en fysisk bog blot kaldes en koran; mushaf er mere præcist, når selve genstanden er emnet.
Smithsonians oversigt over udstillingen Koranens kunst forbinder Koranen med læsning eller recitation. Den viser, hvorfor en hellig tekst har både mundtlig og materiel historie. Et skrevet bind er ikke den eneste måde, troende møder teksten på, mens et bestemt bind stadig har sin egen fremstillings-, ejer- og brugshistorie.
Forestil dig to trykte eksemplarer. Det ene har stor skrift og god plads; det andet er en lille rejseudgave. At kalde begge masahif kræver ikke samme sidetal, linjeskift eller mål. Henvisningen til en tekstpassage er en anden slags oplysning end målet på en bog.
Artiklen bruger mushaf om det materielle eksemplar og Koranen om teksten eller skriften, når forskellen er relevant. Den kræver ikke samme tekniske skelnen i al daglig tale. Formålet er at gøre katalogbeskrivelser og læsevejledninger lettere at forstå.
Blad, side, dobbeltblad og bind er forskellige enheder
En side er den ene flade af et blad. Et blad har derfor normalt to sider. Et dobbeltblad er et foldet ark, som danner to sammenhængende blade med fire sider. Et bind er en indbundet enhed; det kan indeholde hele teksten, noget af den eller materiale samlet senere. Antallet af bind viser derfor ikke alene, hvor meget af Koranen der er bevaret.
Birmingham Universitets spørgsmål om håndskriftet giver et eksempel: MINGANA Islamic Arabic 1572a består af to blade, eller ét dobbeltblad, med fire sider. De rummer dele af sura 18, 19 og 20. Det er et bevaret fragment, ikke en fuldstændig fysisk Koran, blot fordi det ofte kaldes Birmingham-Koranen.
| Begreb | Hvad der tælles | Hvad det ikke fastslår |
|---|---|---|
| Side | Én flade af et blad | Et helt kapitel eller fuldstændig tekst |
| Blad eller folio | Et fysisk blad med to sider | Et fuldstændigt bind |
| Dobbeltblad | To forbundne blade med fire sider | Et intakt håndskrift |
| Bind | En indbundet fysisk enhed | Om hele teksten er til stede |
Forskellene forebygger enkle billedtekstfejl. Et foto af to modstående sider viser ikke automatisk to løse blade. Et folio i et katalog bør ikke genfortælles som fundet af en hel bog. Bestem først den materielle enhed og derefter den bevarede tekst.
Koranen kan fremstilles i ét bind eller som et sæt
Den almindelige deling i 30 afsnit, kaldet ajza, understøtter læsning over en måned. En juz er et tekstafsnit, ikke et krav om at trykke alle eksemplarer i 30 separate bøger. Ét bind kan markere delene, mens et historisk sæt kan fordele dem i forskellige bind.
Smithsonians side Blæk og guld identificerer dele af en Koran i 30 dele kopieret af Ali al-Husayni i Mosul i november 1310, svarende til rajab 710 efter hijra. Eksemplet knyttes til TIEM 540 i Museet for Tyrkisk og Islamisk Kunst. Det er et bestemt dokumenteret sæt, ikke belæg for at alle samtidige eksemplarer havde samme form.
Ved en læseopgave skal det afklares, om der menes kapitel, nummereret del eller side i en bestemt udgave. Hvis læreren angiver en juz, kan en side fra et andet format føre forkert. Ved et vers bevares sura og versnummer sammen med eventuel udgavespecifik side.
Markører, forklarende tegn og sideopsætning kan variere mellem udgaver og traditioner. Læs udgavens tegnforklaring frem for at regne hvert farvet tegn som et nyt ord. Om åbningsformlen og dens nummerering forklarer vores guide bismillah og den fulde basmala det beslægtede spørgsmål.
Den Blå Koran viser, hvordan materialer former en side
Mets blad fra Den Blå Koran 2004.88 er udført med guld og sølv på indigofarvet pergament. Institutionen daterer det fra anden halvdel af det niende århundrede til midten af det tiende og angiver Tunesien, muligvis Qairawan, som produktionssted. Usikkerheden om den præcise by skal blive i beskrivelsen.
Kataloget beskriver et prægtigt håndskrift i flere bind og forklarer træk, der gør læsningen svær uden oplæring: bogstaver formes for at udligne linjernes længde, og tegn, der skelner bogstaver, mangler. Siden kan ikke læses som en moderne trykt lærebogsudgave med de samme visuelle hjælpemidler.
Farven dokumenterer dette håndskrifts materielle udformning, ikke et krav til alle masahif. Andre kopier har andre underlag, skrifter og dekorationer. Et digitalt foto ændrer også mødet: siden kan forstørres, men skærmen gengiver ikke originalens størrelse, vægt eller overflade.
Vores guide til arabiske kalligrafiske skrifter skelner mellem kendte betegnelser. At genkende skriften hjælper beskrivelsen, men navnet alene beviser ikke præcis datering eller fremstillingssted.
Hvad dateringen af Birmingham-håndskriftet faktisk måler
Birmingham Universitets introduktion angiver et kulstofdateringsinterval på 568–645 efter vor tidsregning med 95.4 procents sandsynlighed for pergamentet. Skriften identificeres som hijazi, og bladene beskrives som nogle af de tidligst bevarede koranfragmenter. Intervallet bør ikke forkortes til ét angiveligt præcist år.
Beretningen om forskning og konservering gør forskellen klar: resultatet gælder døden af det dyr, hvis hud blev pergament. Det måler ikke direkte øjeblikket, hvor skriveren påførte blækket. Blækket er ikke selv aldersbestemt med den procedure.
En kilde kan derfor støtte et interval for skriveunderlaget uden at give præcis kopieringsdag, navngiven skriver eller fuld ejerhistorie. Det kræver andre beviser. Fragmentets alder må heller ikke blive en påstand om, at alle dele af et oprindeligt komplet bind er bevaret.
Håndskrift rummer flere spørgsmål: fysisk underlag, skrevet tekst, skrivende hånd og senere behandling. Datering af én del daterer ikke automatisk alle andre. En præcis beskrivelse forbinder analyseret materiale og konklusion i samme sætning.
Indbinding, udsmykning og senere reparation kræver egne beskrivelser
Omslaget i dag er ikke automatisk det første til siderne. Et håndskrift kan indbindes på ny, skilles i blade eller forenes med andet materiale. Birmingham beskriver eksempelvis en beskyttende indbinding i islamisk stil som del af specialiseret konservering. Et moderne værn gør ikke det gamle pergament moderne.
Af samme grund daterer et senere omslag ikke alene bogblokken. Kataloget kan angive forskellige perioder for skrift, illumination og indbinding. Bevar forskellene frem for uden belæg at hævde, at alt blev lavet på én gang.
Ejernoter og donationsindskrifter besvarer andre spørgsmål. De kan identificere en senere fase uden at nævne den første producent. Vores guide til håndskrifters proveniens forklarer kolofoner, donationsnoter og samlingsregistreringer. Mushaf beskriver typen af materielt eksemplar; proveniens beskriver vejen for et bestemt stykke.
Vælg det rette eksemplar til læseopgaven
Begynd med opgaven frem for det mest udsmykkede omslag. En elev kan have brug for tydelig skrift, lærerens læsetradition og en tegnforklaring. En forsker kan behøve fuld katalogpost og billeder af begge sider. En oversættelseslæser bør skelne arabisk tekst fra oversætterens fortolkning og ekstra kommentarer.
Bevar henvisninger ved den brugte udgave. Et sidetal alene bliver uklart hos en læser med et andet format. Sura, vers og relevante udgaveoplysninger er lettere at kontrollere. Det er praktisk studieråd, ikke en erklæring om religiøs overlegenhed af en bestemt indbinding eller et kommercielt format.
At studere en skrevet side og lære en bøn er også forskellige opgaver. Vores guide til morgenens dua holder overleverede ord, læsehjælp og betydninger adskilt. Samme omhu er nyttig, når oversættelse, translitteration eller forklaring står ved siden af arabisk.
En mushaf er dermed både en velkendt læsegenstand og et bestemt materielt vidnesbyrd i historiske samlinger. Beskriv indhold, fysisk opbygning og faktisk daterede dele. Det er mere oplysende end at bedømme ægthed efter farve, alder i reklamer eller antal bøger i et sæt.
Som studieøvelse kan du dele en passage med en læser, der bruger en lille udgave, mens du selv har et stort bind. Skriv først sura og vers og tilføj derefter din side med udgaven. Den anden kan finde samme ord uden at forvente samme side. Ved et historisk blad noteres i stedet håndskriftsnummer og undersøgt side. Øvelsen skelner mellem at finde tekst og at beskrive en materiel kilde.
En dateringsnote kan have tre spørgsmål: hvad blev analyseret, hvilket resultat oplyses, og hvad følger ikke af det? Pergamentet hører til det første, interval og sandsynlighed til det andet. Et præcist tidspunkt for blækkets påføring følger ikke direkte. Hold svarene sammen, så en materialedatering ikke bliver en påstået skrivedato ved deling. Dette er en måde at organisere studiet på, ikke et nyt religiøst krav.
Prøv også at bruge tabellens ord om et tænkt dobbeltblad. Markér de to sammenhængende blade og derefter hver af deres to sider. Antallet af synlige flader på ét foto fortæller ikke automatisk, hvor mange selvstændige blade der ligger foran kameraet. Først når den materielle enhed er bestemt, kan du beskrive billedets udsnit præcist. Øvelsen genskaber ikke manglende tekst og beviser ikke, at et ufuldstændigt manuskript engang havde et bestemt antal bind; den hjælper alene med de enheder, kilden faktisk navngiver.
