Bismillah: betydning, den fulde basmala og brug i hverdagen

Bismillah: betydning, den fulde basmala og brug i hverdagen

Muslim Post Editorial Desk@muslimpost

Lær, hvad Bismillah betyder, hvor basmalaen findes i Koranen, og hvad to museumsindskrifter viser om dens historiske brug.

Bismillah betyder „i Guds navn”. Muslimer siger det, når de begynder en aktivitet, også et måltid, for at sætte handlingen i forhold til Gud. Den længere formel Bismillahir Rahmanir Rahim tilføjer to guddommelige navne forbundet med barmhjertighed. Basmala er navnet på formlen, ikke en anden hilsen eller en ekstra sætning, som skal følge efter Bismillah.

Udtrykket findes i koranlæsning, daglig tale og historiske indskrifter. De sammenhænge kræver forskellige forklaringer. At forstå ordene afgør ikke alle spørgsmål om recitation i bønnen; at genkende dem på keramik eller tekstil kræver en pålidelig læsning af netop den genstand.

Hvad Bismillah betyder på arabisk

Den korte arabiske form er بسم الله. En læsbar translitteration er bismillah; den adskilte form bi-ismi Allah viser delene tydeligere. Begyndelsen bi udtrykker forbindelsen, som ofte oversættes „i” eller „ved”, ism betyder „navn”, og Allah er det arabiske ord for Gud. Dansk samler normalt delene som „i Guds navn”.

Det er en indledende påkaldelse, ikke en fuld beskrivelse af handlingen. TDV-leksikonets opslag om besmele forklarer, at begynde, læse eller spise forstås ud fra sammenhængen. Den, der siger Bismillah før åbningen af en bog, behøver ikke nævne bogen inde i formlen, for at forbindelsen giver mening.

Cambridge Dictionary registrerer brug før daglige aktiviteter og bønner. Det beskriver et genkendeligt talemønster, ikke at alle muslimer siger det højt før enhver opgave. En stille påkaldelse, en udtalt formel og en indskrift på en side er forskellige møder med de samme ord.

For en elev er forskellen mellem betydning og virkning vigtig. Sætningen udtrykker en orientering mod Gud. Oversættelsen må ikke tilføje løfter om succes, at ulykker ikke kan ske, eller øjeblikkelig løsning af en vanskelig situation. Ingen af de påstande følger af ordene selv.

Den fulde basmala og de to navne for barmhjertighed

Den lange arabiske formel er بسم الله الرحمن الرحيم. Den gengives ofte som Bismillahir Rahmanir Rahim, mens mellemrum, bindestreger og tegn for lange vokaler varierer. Ved Koranen 1:1 bruger Mustafa Khattabs engelske oversættelse en formulering med den danske mening „i Allahs navn, den mest medfølende, den mest barmhjertige”.

Ar-Rahman og Ar-Rahim handler begge om guddommelig barmhjertighed. Oversættere vælger forskellige ord, og to tillægsord kan ikke rumme enhver teologisk og grammatisk diskussion. TDV forklarer de arabiske former og barmhjertighedens rækkevidde eller varighed og anerkender fortolkningsforskelle. En kort forklaring bør bevare den fælles forbindelse uden at foregive at løse alle diskussionerne.

Basmala, også skrevet basmalah, betegner påkaldelsen. Tyrkisk bruger besmele. Bismillah kan betyde begyndelsesordene og i samtale også repræsentere hele formlen. Et katalog kan derfor sige, at en genstand bærer basmalaen, selv om det bruger en anden latinsk gengivelse end en sprogundervisning.

Lange translitterationer kan se tætte ud, fordi sammenhængende udtale binder ordene sammen. Ar i Ar-Rahman afspejler udtalen af den bestemte artikel foran denne konsonant. Lær de arabiske lyde ved at høre en kompetent recitation eller lærer. Latinske bogstaver er et læsehjælpemiddel, ikke et fuldstændigt udtalesystem.

Hvor formlen findes i Koranen

Mange møder først basmalaen ved begyndelsen af Al-Fatiha. Den står også foran de øvrige kapitler i den velkendte trykte opstilling, undtagen kapitel 9, At-Tawba. Tanzil-projektets note om Bismillah forklarer opstillingen og nummereringsreglerne i projektets tekst.

En særskilt forekomst findes inde i Koranen 27:30. I fortællingen beskriver dronningen af Saba et brev fra Salomon, hvis indledning indeholder hele påkaldelsen. Her er den en del af versets fortælling, ikke blot en linje før kapitlet. Kapitelåbninger og en formel inde i et vers er forskellige slags forekomster.

Ved sammenligning af udgaver kan basmalaen være nummereret som første vers i Al-Fatiha, mens indledningerne andre steder ikke har selvstændige numre. Tanzil beskriver den almindelige Medina-mushaf og nævner forskellige lærde tællesystemer. Et manglende særnummer betyder ikke i sig selv, at trykkeren glemte ordene.

Når du lærer Bismillah sammen med en morgendua eller ihukommelse, så opbevar hver tekst med sin egen kilde. Ved forskellig versnummerering bør læsere først sammenligne det faktiske arabiske. At finde en passage, lære en overleveret bøn og afgøre en skoles rituelle recitation er adskilte opgaver.

At sige Bismillah før måltider og andre aktiviteter

Et konkret eksempel ved bordet står i Sahih al-Bukhari 5376. Umar ibn Abi Salama mindes som barn under profeten Muhammads omsorg at flytte hånden rundt i et fælles fad. Fortællingen forbinder nævnelse af Gud med at spise med højre hånd og tage fra den nærmeste del.

Rammen er vigtig: undervisningen sker under et måltid med hensyn til mad og andre spisende. En isoleret lyd mister den almindelige sociale sammenhæng. Omvendt bør ordene ikke udvides til et langt opdigtet citat eller en formel, som fortællingen ikke selv gengiver.

I hverdagen kan en vært sige Bismillah lige før måltidet, eller en læser ved læsningens begyndelse. Det er forklarende eksempler på genkendelige situationer, ikke beretninger om en bestemt familie. Det er ikke nødvendigt at hæfte påkaldelsen på hver sætning eller lade den erstatte et praktisk spørgsmål.

En ny gæst kan lytte og fortsætte med at opføre sig høfligt. Udtrykket erstatter ikke kontrol af en ingrediens, hensyn til allergi eller spørgsmålet om en rets egnethed. De spørgsmål vedrører maden og kræver stadig almindelige svar.

Hvordan Bismillah adskiller sig fra andre kendte udtryk

Bismillah indleder en handling med henvisning til Gud. Inshallah tager forbehold for en fremtidig plan eller et håb; alhamdulillah udtrykker lovprisning eller tak. Betydningerne kan stå nær hinanden uden at gøre formlerne udskiftelige. Man kan omtale et håbet besøg med inshallah, begynde måltidet med Bismillah og senere takke med alhamdulillah.

Vores guide til inshallah, mashallah og alhamdulillah forklarer samtalefunktionerne. At kalde dem alle „muslimske hilsner” skjuler, hvad taleren gør. En hilsen retter sig mod en person; en indledende påkaldelse kan siges uden publikum.

Også ordet bøn kræver omtanke. En daglig påkaldelse, et personligt ønske til Gud og den strukturerede rituelle bøn er beslægtede handlinger, men har ikke samme ord eller regler. Forskellen mellem dua og salah viser, hvad der kan forsvinde ved én samlet oversættelse.

At lære Bismillah lærer heller ikke teksten til adhan eller iqama. Vores guide til adhan og iqama behandler kaldene i deres egen rækkefølge. Brug hver formel i den sammenhæng, kilden beskriver, frem for at samle kendte arabiske ord til et nyt ritual.

Et tekstil og en keramikgenstand viser historiske anvendelser

Metropolitan Museum of Art har et tiraz-tekstilfragment, inventarnummer 31.106.56b, omtrent dateret 991–1031 og tilskrevet Irak. Det består af hør broderet med silke. Museets læsning begynder med en påkaldelse, fortsætter med lovprisning og velsignelser og nævner kaliffen Al-Qadir. Registreringen placerer stoffet i en tradition for tekstiler med indskrifter knyttet til hofgaver og herskere.

Det forbinder ordene med et konkret materiale og en social brug. Det beviser ikke, at alle tekstiler med skrift var kongelige gaver, eller at hvert Bismillah havde samme politiske budskab. Omtrentlig datering og forsigtig tilskrivning hører med; at fjerne dem gør beskrivelsen mindre nøjagtig.

En anden sammenhæng ses i Walters Art Museums mihrabplade, inventarnummer 48.1310. Museet daterer keramikken til 1276–1277 og angiver Kashan i Iran som oprindelse. Yderindskriften begynder med påkaldelsen og fortsætter med Koranen 17:78; et andet bånd indeholder kapitel 112. Silikatholdig keramikmasse, underglasurmaling og lusterglasur giver ordene et andet underlag end broderet hør.

Nicheformen kræver også forsigtighed. Walters diskuterer mulige mindefunktioner i helligdomme, mausoleer og gravsammenhænge. En lille mihrabformet genstand er ikke automatisk en fungerende bedeniche i en moske. Form, skrift, materiale og mulig funktion er adskilte beviser.

Som øvelse kan du skrive en kort billedtekst til hver af de to genstande. Begynd med inventarnummeret, fortsæt med materiale og datering, og beskriv derefter den identificerede indskrift. Kontrollér hvert led mod den relevante museumsregistrering. Ved tekstilet skal den omtrentlige datering og tilskrivningen til Irak blive stående. Ved pladen skal du skelne mellem den ydre tekst og det andet bånd. Tilføj ikke en bestemt bruger eller en bestemt bygning, hvis registreringen ikke underbygger det. Øvelsen viser, hvorfor de samme religiøse ord ikke gør to forskellige genstandes historier ens. Den er en redaktionel læseøvelse, ikke en ny museumsattribuering eller en regel om brugen af påkaldelsen.

At læse, skrive og citere udtrykket præcist

Præsenter arabisk én gang i en forklarende tekst, giv en læsbar translitteration og angiv, om du mener kort eller fuld formel. Bevar talerens stavemåde i et citat, medmindre en tydeligt markeret rettelse er nødvendig. Fra Bismillah til Bismillāh er normalt en anden skrivestil, ikke en ny påkaldelse.

Ved historiske genstande bruges samlingens transskription og inventarnummer. Buede arabiske bogstaver er ikke nok til at bestemme teksten ud fra udseendet. En museumsregistrering kan identificere passagen; en generel illustration genskaber ikke manglende bogstaver og dokumenterer ikke ægthed.

Hold også religiøse påstande inden for evidensen. Oversættelsen forklarer betydningen, koranpassagerne viser forekomsterne, og fortællingen giver et eksempel ved bordet. Påbudt recitation, høj eller stille bøn og forskelle mellem skoler kræver egen kvalificeret behandling. Man kan forstå udtrykket uden at gøre en sproglig forklaring til en regel for enhver situation.

Kilder