Hvad er et kangastof? Sådan læser du pindo, mji og jina

En kanga, også skrevet khanga, er et trykt bomuldsstof med tilknytning til Østafrika, især swahilikysten og dragttraditionerne i Kenya og Tanzania. Læg stoffet fladt, og se efter en mønstret kant, et midterfelt og en linje tekst. På swahili kaldes de dele almindeligvis pindo, mji og jina. Man kan vikle en kanga om kroppen, bære den sammen med et andet stykke eller bruge den som tekstil i hjemmet.

Opbygningen hjælper med at læse stykkerne enkeltvis. Et gult stykke fra 1962 på Smithsonian henviser til Tanganyikas republikdag. Et rødt stykke i samme museum har en fakkel og et ordsprog på swahili. Begge har rektangulært format og synlig tekst. Deres katalogposter forklarer, hvad der står, og giver oplysninger om, hvor de blev fremstillet eller kom i omløb.

Find pindo, mji og jina på det udspredte stof

Pindo er rammen omkring motivet. Følg den rundt om hjørnerne for at finde afgrænsningen af et helt trykt rektangel. Mji er midterfeltet, som kan rumme et emblem, en scene eller gentagne former. Jina er budskabet, som ofte står nær feltets nederste kant. I vejledningen fra bibliotekerne ved University of Wisconsin–Madison står også ujumbe som betegnelse for teksten. Ordene beskriver dele af opbygningen og kan bruges, inden man oversætter et udsagn. Bibliotekerne ved University of Wisconsin–Madison, ordliste om stof

En fold kan vise motivet i midten, mens kanten eller teksten bliver skjult. Et museumsfoto kan også vise én mønstergentagelse fra et meget længere stykke. Find en visning af hele stoffet, før du beskriver, hvor motivet slutter. En heloptagelse hjælper med at finde tekstens placering. Et nærbillede gør bogstaverne lettere at læse. Sammen viser de, hvordan teksten ligger i mønstret omkring den.

Et andet eksempel på skrift indarbejdet i en tekstilflade findes i artiklen om Kaabaens kiswahtekstiler. Indskrifterne dér hører til en anden tekstiltradition og sammenhæng. Find først ordene i kangastykkets eget mønster, og slå så op i kataloget for at læse, hvad der står på netop dette stykke.

Sådan påvirker par og gentagelser måden, du ser en kanga på

Phyllis Ressler skriver for Smithsonian Folklife, at kangastykker normalt sælges parvis. Man kan bære to sammen ved at vikle det ene om kroppen og drapere det andet. Et langt stykke i en samling kan have bevaret gentagelserne i trykket. For at forstå størrelsen skal du skelne mellem det samlede mål og længden af én gentagelse. Fotografiet og målfeltet i kataloget giver hver sin slags information om det samme stykke. Smithsonian Folklife, Phyllis Resslers artikel om kangaer

National Museum of African Art opgiver de samme samlede mål, 114,9 × 339,7 cm, for 79-25-1 og 79-25-2. Museet angiver 166,5 cm for en gentagelse på det første stykke og 166 cm på det andet. Tallene gælder to forskellige stykker med samme overordnede format. Hvis en detaljeoptagelse viser et enkelt rektangel, hjælper gentagelsens længde med at placere det i det længere stykke stof. På en heloptagelse fortæller de samlede mål, hvad museet har registreret. Smithsonian, genstand 79-25-1 og Smithsonian, genstand 79-25-2

To fotografier kan blive vist lige store på en skærm. Af katalogtallene kan man se, at det første stykkes gentagelse er en halv centimeter længere end gentagelsen på det andet, selv om de samlede mål er ens. Skriv begge typer mål ved siden af genstandsnummeret. Så kan du senere finde frem til, om et udsnit viser én trykt enhed eller hele den registrerede stoflængde.

Læs budskabet sammen med billedet omkring det

Midtermotivet på Smithsonians 79-25-1 rummer en cirkel med et hjerte, en blomst og to krydsede stødtænder. Trykket henviser til republikdagen og viser datoen 9. december 1962. Ifølge museets oversættelse forbinder teksten nedenunder enhed med glæden ved republikken. Omkring midten er en gul bund og en mønstret ramme. Kataloget knytter stykket til Tanganyika. Dato og emblem giver ordene en bestemt offentlig mærkedag som baggrund. National Museum of African Art, kanga for republikdagen

Ved 79-25-2 beskriver museet en fakkel over et swahiliordsprog om, at den, der steger kød, kan lugte det. Stoffet har rød bund og en kant med sorte og hvide mønstre. Museet identificerer teksten som et ordsprog. Oversættelsen giver den bogstavelige betydning, mens en forklaring af en bestemt brug kræver viden om, hvem der valgte stoffet, og hvornår det blev set. National Museum of African Art, kanga med fakkel og ordsprog

Textile Research Centres samling har flere eksempler. I udstillingen står TRC 2013.0123, et stykke fra Kenya dateret til 2010, med et budskab om hengivenhed for Afrika. På TRC 2015.0345 fra Tanzania, dateret til 2015, står et ønske om en lykkelig bryllupsdag. De to stykker viser spændet mellem en fælles følelse og en hilsen til en bestemt anledning. Sæt inventarnummeret ved tolkningen i en billedtekst, så læseren kan finde den rigtige kanga. Textile Research Centre, eksempler fra samlingen

Hvor stoffet blev lavet, og hvilket marked det var til

Ved den røde kanga 79-25-2 registrerer Smithsonian en papiretiket med et firmanavn og en stedangivelse i Wakayama i Japan. Ifølge posten blev stoffet fremstillet i Japan til det kenyanske marked. De to steder besvarer forskellige spørgsmål. Producentens mærke kan give oplysninger om fremstillingen. Markedsbeskrivelsen forklarer, hvor stoffet var bestemt til at cirkulere. Smithsonian, fremstilling og marked for 79-25-2

Det gule stykke fra 1962 har handelstekst på ægkanten, herunder et navn i Dar es Salaam. Museet angiver Tanzania i geografifeltet og forklarer henvisningen til Tanganyika i trykket. Når du sammenligner, så hold teksten ved kanten, stedet i kataloget og begivenheden i motivet samlet. De giver hver sin type geografiske oplysninger. Smithsonian, geografi og ægkant ved 79-25-1

Udvekslingen langs den østafrikanske kyst har en længere historie. Artiklerne om Kilwa Kisiwani og sæsonbestemt sejlads på Det Indiske Ocean viser, hvordan handel forbandt kysten. For et trykt stykke fra 1900-tallet giver katalogposten og producentetiketten de konkrete spor om stoffets egen vej. Notér gerne, om en stedangivelse kommer fra en papiretiket, ægkanten eller museets oplysning om markedet.

Sådan bæres og bruges en kanga

Ressler beskriver kangaer som nederdele, sjaler og hovedbeklædning samt som tekstiler i hjemmet. Hun skriver også om stof, der gives som gave og bevares i en familie. Textile Research Centre viser måder at vikle det ene stykke af et par om kroppen og drapere det andet. Folden og placeringen bestemmer, hvor meget af trykket der er synligt. Et foto af en person, der bærer stoffet, kan dokumentere én måde at lægge det på. Anledningen eller hensigten bag teksten kan forklares med en billedtekst, et interview eller en anden kilde knyttet til netop den brug. Smithsonian Folklife, at bære og forære kangaer og Textile Research Centre, måder at bære stoffet på

Kant og midterfelt kan dannes med forskellige tekstilteknikker. Artiklen om suzanibroderi forklarer, hvordan dele, der er broderet hver for sig, samles til et større mønster. På en kanga kan du følge den trykte kant rundt om et rektangel og finde den søm eller fold, der ændrer, hvor meget af mønstret man ser, når stoffet bæres.

Hvad ændrer sig, når det trykte stof bliver til en kjole?

Universitetsmuseet ved New Mexico State University dokumenterer en kjole inspireret af kanga, nummer 2014.01.01. Den stammer fra ChiChiA London, grundlagt af den tanzaniskfødte designer Christine Mhando. Museet beskriver stærkt rosa bomuld med overlappende swahilitekst med sorte versaler. Stoffet er klippet og syet til en knælang kjole med indsnit i taljen, bred halsudskæring og et kort, udstående skød foran ved taljen. Trykket er fordelt på en figursyet dragt. Bogstaverne møder skærekanter og sømme. New Mexico State University, En kjole inspireret af kanga

Sammenlign et billede af hele kjolen med et fladt stykke stof. På det rektangulære stykke viser rammen grænserne for et helt mønster. På kjolen kan du følge en linje tekst hen til en søm eller over på en anden del af tøjet. Sammenligningen gør det synligt, hvordan klipning og syning ændrer formatet. Oplysninger om en tidligere brug af det trykte stof kræver en kilde om det enkelte stykke.

Sådan registrerer du en kanga ud fra et foto eller et museumsskilt

Begynd med genstandsnummeret og den synlige del af stoffet. Beskriv kanten, midterfeltet og tekstens placering. Slå de samlede mål op og længden på en gentagelse, hvis den findes. Angiv, om stedet i kataloget drejer sig om fremstilling, et tiltænkt marked eller en begivenhed. Brug en offentliggjort læsning eller oversættelse af teksten og skriv, hvem der har givet den. Disse oplysninger gør det muligt at sammenligne stykker med lignende farver eller mønstre.

Ved 79-25-1 kan du for eksempel notere datoen, emblemet og museets oversættelse sammen. Ved 79-25-2 kan du notere faklen, ordsproget og papiretiketten. Viser et foto kun et udsnit, kan du skrive, om midterfeltet, tekstlinjen eller ægkanten er med. Så kan en anden læser finde stedet på helbilledet og slå forklaringen op i kataloget.

Katalogoptegnelser og læseguider

• Bibliotekerne ved University of Wisconsin–Madison beskriver opbygningens ord og andre navne for stoffet.
• Smithsonian Folklife, Phyllis Ressler beskriver opbygningen, parrene, teksterne og brugen i Kenya.
• Smithsonian, 79-25-1 dokumenterer erindringsstoffet fra 1962, teksten, målene og gentagelsen.
• Smithsonian, 79-25-2 registrerer faklen, ordsproget og fremstillingen i Japan til Kenya.
• Textile Research Centre præsenterer navngivne stykker, deres tekster og eksempler på brug.
• Universitetsmuseet ved New Mexico State University dokumenterer en kjole syet af trykt bomuld inspireret af kanga.