Røgelseskar på museum: fra mabkhara til den gennembrudte kugle

Røgelseskar på museum: fra mabkhara til den gennembrudte kugle

Muslim Post Editorial Desk@muslimpost

Læs om mabkhara, kalkstensskålen fra Oman, låg og ophæng samt det mamlukkiske kar i Doha, der kan have rummet duftlys.

Et røgelseskar kan være en åben skål, en beholder med gennembrudt låg eller et kar beregnet til ophæng. Se først efter den del, hvor materialet kunne ligge. Læg derefter mærke til åbninger, hvor duft kunne slippe ud, og til fødder, håndtag eller øskner, der viser, hvordan karret blev støttet. Museernes registreringer kan supplere det synlige med oplysninger om manglende dele, reparationer og mulige anvendelser.

Ord som *mabkhara* og *majmar* optræder i beskrivelser af røgelseskar. Her sammenlignes formen på flere registrerede genstande. I Doha har et kar fået titlen røgelseskar, og museets kuratorer foreslår, at det var beregnet til duftlys. Hvis man læser titlen sammen med den fysiske beskrivelse og museets fortolkning, giver det mening, at én bred betegnelse dækker meget forskellige udformninger.

Hvad mabkhara betyder, når man tager imod gæster

I materiale fra Abu Dhabis kultur- og turismemyndighed er *mabkhara* et røgelseskar med tilknytning til gæstfrihed. Beskrivelsen af Union Square omtaler et monument formet som et røgelseskar sammen med monumenter, der forestiller en kaffekande og en beholder til at stænke rosenvand med. Bait Al Gahwas beskrivelse af kulturarven bruger stavemåden *mibkhara* om et kar, der kan indgå i modtagelsen af gæster. De to kilder viser, hvor ordet optræder, og hvad det betegner. Abu Dhabis kultur- og turismemyndighed, Union Square og Bait Al Gahwa, beskrivelse af kulturarven.

Ordet betegner en type beholder. På etiketten til en ældre genstand kan museet bruge det engelske *incense burner* eller en anden regional betegnelse, for eksempel *majmar* i det omanske eksempel. Notér den betegnelse, institutionen bruger, sammen med beskrivelsen af formen. En kilde om gæstfrihed kan forklare den sociale sammenhæng. En udgravningsbeskrivelse kan nævne rester i et fund, og en teknisk beskrivelse kan pege på bevægelige dele.

Hvad den åbne skål viser

Nationalmuseet i Oman har offentliggjort et kalkstenskar fra Ra’s al-Jinz, dateret til 2500–2000 f.v.t. Fotografiet viser en lav, åben skål med fire korte ben. Museet oplyser, at der var rester efter afbrænding, da genstanden blev fundet, og kalder den en *majmar*. Fundet giver et tidligt eksempel fra Den Arabiske Halvø at sammenligne med senere metalgenstande. Skålen viser, hvor materiale kunne ligge. Oplysningen om resterne knytter sig til den udgravede genstand. Nationalmuseet i Oman, kalkstenskar fra Ra’s al-Jinz.

Følg først den åbne rand på fotografiet, og se så på overgangen mellem skål og ben. Et billede fra siden viser, hvor meget benene løfter skålen fra underlaget. Et billede ovenfra viser, hvor meget af indersiden man kan se. For en arkæologisk genstand kan registreringen fortælle, i hvilken tilstand skålen blev fundet, og om der blev beskrevet materiale i den. Den åbne form fortæller ikke i sig selv, hvilket bestemt duftstof der kunne have ligget i skålen.

Hvordan et gennembrudt låg ændrer formen

The Mets genstand 1976.102 er fra det 8. eller 9. århundrede. Den har en lav cylindrisk krop, tre ben og et hængslet kuppellåg. Låget af støbt bronze er gennembrudt og har blandt andet vinge- og plantemotiver. Museet forklarer, at røgen kunne passere gennem åbningerne, og beskriver benene som formet som poter på et kattedyr. Højden er oplyst til 13,6 centimeter og den største længde til 24,2 centimeter. Når hængslet kan ses, er det lettere at skelne låget, der åbner, fra kroppen, som det dækker. The Met, røgelseskar med kuppellåg, 1976.102.

Et andet bronzekar på The Met, 67.178.3a, b, er fra det 11. århundrede og tilskrives Andalusien. Det har en kvadratisk krop, ben, et langt håndtag og et højt kuppellåg. Hesteskobuerne i det nederste dekorationsbånd er ifølge museet blandt de træk, der har betydning for tilskrivningen. Højde, bredde og dybde er 24,8 × 25,4 × 10,8 centimeter. Sammenlign karrets krop med den lave cylinder, inden du sammenligner lågene. Vejledningen til menneske- og dyrefigurer i islamisk kunst giver baggrund for at beskrive motiver som poterne på det ældre kar. The Met, røgelseskar tilskrevet Andalusien, 67.178.3a, b.

The Met tilskriver det ældre kar Iran og oplyser, at bronzen er støbt, gennembrudt og forsynet med indridsede detaljer. De to museumsbilleder kan fremstå lige store på en skærm. Brug derfor de oplyste mål til at forstå proportionerne. På det ældre kar er den største længde betydeligt større end højden, mens kataloget for det andalusiske kar opgiver både bredde og dybde særskilt. Et nærbillede af samlingen eller benene kan derefter bruges til at se konstruktionen og udsmykningen.

Øskner, spænder og en bevægelig skål

British Museum registrerer 1992,0715.1 som et mangekantet kar fra Nordindien, fremstillet omkring det 16. eller 17. århundrede. Det har en kuppelformet overdel, et lotusformet topornament og øskner og spænder til ophæng. Målene er 15 × 16 × 12 centimeter. Kataloget nævner, at et ben er bøjet, og foreslår at sammenligne formen med nordindiske gravmæler. Øsknerne siger noget om ophænget. Det bøjede ben hører til genstandens nuværende tilstand. Sammenligningen med gravmæler handler om formen. British Museum, nordindisk røgelseskar 1992,0715.1.

The Mets gennembrudte kugle 17.190.2095a, b er fra slutningen af det 13. eller begyndelsen af det 14. århundrede og tilskrives Damaskus. Kuglen er 15,9 centimeter høj og måler ifølge registreringen 22,2 centimeter med kæden. Inde i de to hængslede halvkugler hænger en lille skål i tre ringe. Museet forklarer, at ringene hjalp med at holde skålen stabil, når den ydre kugle bevægede sig. Udefra ser man åbningerne og samlingen mellem halvdelene. Et billede af kuglen i åben tilstand kan vise mekanismen. The Met, gennembrudt kugle, 17.190.2095a, b.

Kataloget angiver også en diameter på 15,9 centimeter og beskriver messing med indlæg af guld, sølv og en sort masse. Indskriftsbåndene rummer ifølge museet rosende betegnelser for ejeren, hvis navn ikke fremgår af teksten. Et billede udefra kan derfor hjælpe med at finde både de gennembrudte felter og indskrifterne. Oplysningen om den indre skål og dens ophæng fremgår af en anden del af registreringen.

Skålen i kuglen er en indvendig del, der hænger i ringe. I en osmannisk zarf, en holder til kaffekoppen, støtter den ydre holder en kop til servering. Sammenligningen gør det lettere at spørge, hvilken del der kan bevæge sig, hvad der holdes på plads, og hvilke dele registreringen faktisk beskriver.

Hvordan museet beskriver et erstatningslåg

National Museums Scotland har bronzekarret A.1956.518, som er beskrevet via Museum With No Frontiers. Det er 16,51 centimeter højt og dateret til midten eller den senere del af det 13. århundrede. Oprindelsesstedet er angivet som Syrien eller Irak. Kataloget beskriver en cylindrisk krop med tre ben. Det hængslede kuppellåg, der sidder på karret nu, er en moderne erstatning. Ifølge katalogets forslag var et tidligere låg skruet fast til kroppen ved hjælp af en flange og en ring. Beskrivelsen udpeger også stedet, hvor det lange håndtag oprindeligt sad. Museum With No Frontiers, National Museums Scotland A.1956.518.

Knyt hængslet på fotografiet til erstatningslåget og skruelukningen til fortolkningen af den tidligere form. På baggrund af billedmotiver og sammenligninger foreslår kataloget også en mulig kirkelig sammenhæng for netop denne genstand. Et beslægtet spørgsmål om form dukker op, når man sammenligner The Mets røgelseskugle med himmelglober af messing. Mærkerne på en himmelglobus fortæller, hvordan overfladen blev brugt. På røgelseskuglen giver hængslet og ringene oplysninger om beholderen og dens indre dele.

Hvorfor et kar med navnet røgelseskar kan have rummet lys

Qatar Museums registrerer MW.467.2007 som *Mamluk Incense Burner*, et mamlukkisk røgelseskar. Højden er 36,5 centimeter, og diameteren er 16,5 centimeter. Registreringen beskriver en cylindrisk messingkrop, tre stiliserede ben og et gennembrudt kuppellåg samt indlæg af sølv og guld på karret. Den angiver sultan al-Nasir Muhammad ibn Qalawun som mæcen. Museum of Islamic Arts præsentation af samlingen oplyser Egypten eller Syrien og det 14. århundrede. Qatar Museums' detaljerede registrering angiver Egypten og årene 1294–1340. Anfør oplysninger om oprindelse og dato sammen med den kilde, de kommer fra. Qatar Museums, MW.467.2007 og Museum of Islamic Art, udvalgte genstande i samlingen.

Den detaljerede registrering foreslår, at karret blev udformet til duftlys. Fotografiet kan vise hullerne og udsmykningen. Oplysningen om det mulige indhold er en kuratorisk vurdering. Artiklen om Qalawuns hospital i Kairo giver et særskilt eksempel på, hvordan kilder knytter navne og institutioner til mamlukkiske bygninger og genstande. For karret i Doha er den navngivne mæcen al-Nasir Muhammad ibn Qalawun.

Hvad man kan lede efter på et museumsfotografi

Begynd med et billede af hele karret for at se, om formen er åben, har låg eller er helt omsluttet. Se efter en synlig skål, og find fødderne, håndtaget eller ophængspunkterne. Undersøg, om et andet billede viser lågets samling. En frontal optagelse kan skjule åbninger bag et dekorationsbånd. Et billede ovenfra kan vise en gennembrudt flade, og et kig ind i karret kan afsløre en lille skål eller stedet, hvor en del mangler.

Sammenhold formen med registreringen. Udgravningsbeskrivelsen til skålen fra Ra’s al-Jinz giver oplysninger om resterne. The Mets katalog og fotografiet af den åbne kugle forklarer ringene. For karret i Skotland skelner registreringen mellem det nuværende låg og den foreslåede tidligere lukning. For genstanden i Doha kan man læse både katalogets navn og vurderingen af indholdet. Medtag inventarnummeret, så læseren kan finde frem til den præcise genstand.

Museumsregistreringer til videre sammenligning