Hvad er en lawh? Skrivetavler af træ til koranundervisning

Hvad er en lawh? Skrivetavler af træ til koranundervisning

Muslim Post Editorial Desk@muslimpost

Seks museumsgenstande viser, hvordan en lawh kunne bruges igen, og hvad udvisket skrift, håndtag og ophængshuller fortæller.

En lawh er en tavle. I koranundervisning kan ordet betegne en træflade, man skriver på i timen. En passage kunne skrives med blæk, studeres og senere vaskes af. Derefter kunne den samme flade bruges til en ny passage. British Museum har en tavle fra 1800-tallet med synlig skrift og spor af en tidligere passage, der er visket ud. Den viser, hvordan flere ganges brug kan efterlade spor på ét stykke træ.

Nogle samlinger bruger regionale navne. Allen Memorial Art Museum kalder sin hausa-tavle allo og knytter ordet til det arabiske al-lawh. Det læderbeklædte håndtag og den buede underkant giver oplysninger om tavlens form og brug, ligesom skriften på overfladen fortæller om det, der blev skrevet. Allen Memorial Art Museum, allo 2002.2.

Hvordan brugte man samme tavle flere gange i undervisningen?

Metropolitan Museum of Art beskriver lærere, der skrev passager med en rørpen og blæk, som kunne vaskes af senere. Museet omtaler også læring af arabiske bogstaver og recitation af teksten. Rækkefølgen kunne variere fra elev til elev. Beskrivelsen af tidlig undervisning nævner Koranens første sura, Al-Fatiha, og fortæller, at nogle elever begyndte med bogstaverne. Kataloget giver den sammenhæng som baggrund for genstanden. Det oplyser ikke, hvor gammel en bestemt elev var, da vedkommende brugte netop denne tavle.

Tavlen gør en passage tilgængelig på en flade, som eleven kan vende tilbage til. I timen kan man se på bogstaverne, læse højt eller gentage passagen. Museet viser to billeder og beskriver undervisningen. Navnene på alle, der holdt tavlen eller skrev på den, fremgår ikke af kataloget. The Met, korantavle 2025.579.

Redskaber og aktiviteter giver forskellige oplysninger. En rørpen eller qalam har en spids til at skrive med. Blækket sætter spor på træet, og tavlen er den flade, der skrives på. Teksten kunne være en del af en sura, altså et kapitel i Koranen. En time kan handle om at skrive, læse eller recitere. Tavlen alene viser sjældent, hvilken aktivitet der tog længst tid. Guiden til udenadslære og recitation forklarer to aktiviteter, der kan ses i forbindelse med den slags undervisningsredskaber.

Et fotografi fastholder skriftens udseende i det øjeblik, det bliver taget. På en tavle, som er brugt igen, kan det være den seneste tilstand. Ser du en svag streg, så se også på træets årer, tavlens form og lyset. De kan alle påvirke, hvad der kan ses på billedet. Museets dokumenterede læsning eller beskrivelse hjælper med at identificere sporene.

Hvad en udvisket passage på British Museums tavle viser

British Museums tavle 2011,6037.1 er fra Vestafrika og dateret til 1800-tallet. Den er rektangulær med rund top og måler 32 centimeter i højden og 13 i bredden. Museet registrerer arabisk skrift på for- og bagsiden i sudani-maghribi-skrift. Noten om indskriften identificerer suraen Quraysh, kapitel 106, på én side. Den identificerer også spor af Al-Ma’un, kapitel 107, som stod tilbage efter aftørring. Tallene angiver kapitlerne. De giver ikke i sig selv rækkefølgen i en bestemt elevs undervisning. British Museum, skrivetavle 2011,6037.1.

Det udviskede spor giver oplysninger ud over formen. En glat træflade med et lignende omrids kunne også ligne en skrivetavle. Her findes både synligt blæk og spor af tidligere skrift, som museet har identificeret. En billedtekst kan skelne mellem det kapitel, museet kan læse, den tidligere passage, der kendes fra sporene, og træets form. Hvis fotoet har lav opløsning, er katalogets læsning et bedre grundlag for identifikation.

Museet angiver Vestafrika som fremstillingssted og Portobello-markedet i London som fund- eller erhvervelsessted. Gaven blev registreret i 2011. Kataloget anfører også, at tavlen blev vist i 2004 på en udstilling om arabisk skrift i Malaysia. Fremstilling, erhvervelse og udstilling optræder dermed som forskellige oplysninger om det samme stykke træ. British Museum, oplysninger om fremstilling og erhvervelse.

To tavler med tilknytning til Mali

The Mets tavle 2025.579 er af træ og blæk, dateret til omkring 1900 og tilskrevet Mali. Den registrerede højde er 43,8 centimeter og bredden 21 centimeter. Museumsnummeret gør det muligt at finde genstanden i samlingen. Kataloget angiver den omtrentlige fremstillingstid særskilt fra købet i 2025. En billedtekst med begge oplysninger kan fortælle, hvor gammel tavlen omtrent er, og hvor man kan finde dens katalogpost. The Met, oplysninger om 2025.579.

Smithsonians National Museum of African Art registrerer en anden trætavle, 2002-6-1, under Mali og daterer den til midten af 1900-tallet. Materialerne er træ og blæk, og målene er 42,8 gange 14,5 gange 2 centimeter. De to tavler er omtrent lige høje, og Smithsonian-tavlen er smallere i de offentliggjorte mål. Den tredje dimension er dybden. Smithsonian angiver Lee Clark som giver og skriver, at fremstilleren er ukendt. Ved en sammenligning kan man skrive hvert genstandsnummer ved siden af de tilhørende mål. Oplysningerne om datering, form og sted kan kontrolleres i de respektive katalogposter. Smithsonian, koranskrivetavle 2002-6-1.

Hvad et håndtag, hul eller en buet kant kan fortælle

Allen Memorial Art Museums hausa-allo 2002.2 forbindes med Nigeria og er dateret til 1930’erne eller 1940’erne. Dens samlede mål er 47,9 gange 19,7 gange 1,3 centimeter. Den består af træ, blæk, søm og læder. Museet forklarer, at læderet på håndtaget gør det nemmere at holde og fungerer som udsmykning. Den buede underkant gjorde det muligt at støtte tavlen behageligt mod taljen eller benet under skrivningen. Begge forklaringer handler om netop denne genstand.

Museet beskriver desuden kantede bogstaver i mørkebrunt blæk og identificerer dem som en del af suraen Al-Muddaththir, kapitel 74. Ifølge proveniensfeltet købte museet tavlen i 2002. Det sætter en dato på tavlens ankomst til samlingen, mens oplysningerne om hausa-folket og Nigeria står i feltet om fremstilling. Allen Memorial Art Museum, katalogpost og udstillingstekst om allo.

For Penn Museums tavle 29-201-704 fra 1800-tallet er Marokko angivet som proveniens. Træstykket er 42 centimeter højt og 33,5 centimeter bredt. Kataloget beskriver et hul nær midten af toppen, hvor en snor kunne føres igennem, så tavlen kunne hænges op. Det identificerer også en arabisk bøn på overfladen. Det er et eksempel på, at en tavle med forbindelse til koranundervisning kan bevare en bøn på en af siderne. En billedtekst kan knytte beskrivelsen af indskriften til genstandsnummeret og katalogposten. Penn Museum, skrivetavle 29-201-704.

Find først den detalje, der nævnes i hver post. På tavlen i Oberlin dækker læderet håndtaget. På Penn Museums tavle er hullet beregnet til ophængning. De to detaljer fortæller om, hvordan genstandene kunne holdes eller opbevares. Hvis randen eller håndtaget på en anden tavle ligger uden for billedet, kan beskrivelsen tage udgangspunkt i det, der faktisk vises.

Hvordan en usikker proveniens står i et katalog

Louvre beskriver AFI 1765 som en korantavle af udskåret træ og blæk. Den er op til 47,3 centimeter høj og 23,5 centimeter bred. Tykkelsen er 1,1 centimeter. Kataloget angiver desuden 2,5 centimeter for det rum i dybden, som tavlen optager på grund af deformationen. I proveniensfeltet står Maghreb og Afrika syd for Sahara, begge med spørgsmålstegn. Kataloget viser to fotos og lader proveniensen stå åben. Louvre, korantavle AFI 1765.

Formuleringerne er vigtige i en sammenligning. The Met tilskriver én tavle Mali. Penn Museum angiver Marokko i feltet for proveniens. Louvre har spørgsmålstegn efter begge mulige områder. Museet, det tilskrevne fremstillingssted, fund- eller erhvervelsesstedet og det sted, hvor en bestemt elev brugte tavlen, er forskellige oplysninger. En billedtekst kan bevare formuleringen fra kilden og lade et uafklaret sted stå åbent.

Hvordan adskiller en skrivetavle sig fra et håndskriftblad?

Både en tavle og et håndskrift kan bevare arabisk skrift. Formen fortæller noget om, hvordan skriften blev brugt. Tavlen er én træflade, som man kan holde, vende og forberede til at skrive på igen. En mushaf er et skrevet eksemplar af Koranen, hvis sider eller dele kan læses som led i en bog. På et løst blad kan man lede efter linjering, sidetal eller tekstens rækkefølge. På tavlen kan man se efter randens form, skrift på begge sider og tegn på gentagen brug.

Forskellen betyder også noget for en billedtekst. Viser fotoet kun én side, så beskriv den side. Hvis museet giver billeder af forsiden og bagsiden, kan du sammenligne kanterne og linjernes placering. Fotoet viser, hvad der er tilbage på tavlen. For at identificere et kapitel eller læse delvis udvisket skrift kan man støtte sig til en dokumenteret transskription eller museets læsning.

Hvad kan man notere ved en skrivetavle af træ?

Begynd med genstandsnummeret, materialet og målene. Find derefter det håndtag, hul eller den bue, som museet beskriver. Undersøg, om kataloget nævner skrift på den ene eller begge sider, og om det skelner læselige linjer fra svage spor. Notér fremstillingstiden særskilt fra museumsnummeret. Bevar spørgsmålstegn i proveniensfeltet. De oplysninger gør det muligt at beskrive kort, hvordan tavlen blev fremstillet, hvordan den kan have været brugt, og hvad der er bevaret.

Museumsoptegnelser til sammenligning