Hvad laver en imam, en muezzin og en khatib i moskeen?
Imamen leder bønnen, muezzinen kalder til bøn, og khatiben holder prædikenen. Se, hvordan moskeer fordeler opgaverne, og hvornår den samme person kan have flere.
I en moské leder imamen fællesbønnen, muezzinen kalder til bøn, og khatiben holder prædikenen. Prædikenen hedder en khutba. Ved fredagsbønnen kan den samme person holde khutbaen og lede bønnen bagefter. Moskeen kan også fordele de to opgaver mellem forskellige personer.
Når du kender betegnelserne, er det lettere at læse et fredagsprogram, en medarbejderoversigt eller navneoplysningerne til en video. En person, der står som gæstekhatib i programmet, skal holde prædikenen den dag. En fast imam i moskeens medarbejderoversigt har en varig funktion. Begge beskrivelser kan være relevante ved den samme fredagsbøn.
Hvad de tre betegnelser dækker
| Betegnelse | Hovedopgave i moskeen | Hvad man kan se eller høre |
|---|---|---|
| Imam | Leder menigheden i salah, den rituelle bøn. | Står foran rækkerne og leder de fremmødte gennem bønnen. |
| Muezzin | Fremsiger adhan og ofte også iqama. | Kalder ved begyndelsen af bønnetiden og kan give tegn til fællesbønnen umiddelbart før den begynder. |
| Khatib, også skrevet khateeb | Holder khutbaen. | Taler til menigheden ved fredagsbønnen, ofte fra en prædikestol kaldet en minbar. |
Adhan og iqama er kald. Salah er bønnen, og khutba er prædikenen. Derfor kan et program have en linje for den, der prædiker, og en linje for den, der leder bønnen, selv hvis navnet er det samme. Moskeens bedetider kan også vise et tidspunkt for adhan og et andet for iqama ved den samme daglige bøn. Guiden til adhan og iqama forklarer, hvad der bliver sagt, og hvad de to kald bruges til.
Imamen leder bønnen og kan have en fast stilling
Ved fællesbønnen følger menigheden imamens bevægelser. Hvis imamen for eksempel bøjer sig fra stående stilling, følger de bedende i rækkerne hans bevægelse. I dette tilfælde betegner imam den, der leder den pågældende menighed ved den pågældende bøn. På moskeens medarbejderside kan samme ord betegne en stilling med løbende opgaver. Den tyrkiske religiøse stiftelses islamleksikon (TDV) beskriver ordets betydning ved bønnen og dets bredere historiske brug om lederskab. Sammenhængen viser, hvilken betydning ordet har. TDV's opslag om imamen.
Kong Khalid-moskeen i Raleigh i den amerikanske delstat North Carolina beskriver den faste imams opgaver i sine vedtægter. Stillingen indebærer at lede de daglige bønner og holde prædikener. Vedtægterne giver også imamen opgaver med undervisning og fastlæggelse af åbningstiderne på imamens kontor. Derfor kan et medlem af menigheden for eksempel henvende sig på en hverdag med et spørgsmål om et kursus eller om religion. Disse opgaver følger af den stilling, som netop denne moské beskriver. Kong Khalid-moskeens vedtægter, afsnit 9.03.
Recitation af Koranen indgår i bønnen. Derfor kan en introduktion til den, der skal lede bønnen, omtale vedkommendes recitation. En qari reciterer Koranen, og en hafiz har lært hele Koranen udenad. Hvis en gæstende recitator er inviteret til at lede en bøn, beskriver en titel som qari eller hafiz en del af personens uddannelse eller arbejde. Imam beskriver personens opgave i den bøn. En vagtplan eller en meddelelse om bønnen kan vise, hvilken opgave gæsten faktisk har fået. Se sammenligningen af hafiz og qari.
Muezzinen kalder, når bønnetiden indtræder
Muezzinens arabiske betegnelse skrives også som muadhdhin med latinske bogstaver. Ved almindelig fællesbøn fortæller adhan, at bønnetiden er begyndt. Iqama giver dem, der allerede er mødt frem, besked om, at fællesbønnen skal til at begynde. Et skema kan derfor vise både begyndelsen på perioden for bøn og det senere tidspunkt, hvor de fremmødte stiller sig op i rækker. Muezzinens kald kan høres, før imamen begynder at lede bønnen. TDV beskriver opgaven med udgangspunkt i tidlige beretninger, blandt andet historien om Bilal ibn Rabah, der kaldte fra et tag i Medina. TDV's opslag om muezzinen.
Nogle historiske moskeer havde forskellige personer til at beregne tiden og til at fremsige kaldet. En muwaqqit, der fastlagde moskeens bønnetider, kunne bruge tabeller og instrumenter til at bestemme bønnetiderne. Muezzinen gjorde kaldet hørbart. En kilde, der fortæller, hvem der udarbejdede et skema for bønnetiderne, beskriver en anden opgave end en kilde til, hvem der fremsagde adhan.
Reglerne for ansættelse var også knyttet til bestemte steder og perioder. TDV beskriver et osmannisk regelsæt fra februar 1888, der foreskrev prøver for ansøgere til muezzinstillinger. Prøverne var organiseret forskelligt i Istanbul og i provinserne. I et historisk register kan ordet således betegne en stilling, der blev besat efter en formel udvælgelse. Et program, der nævner en muezzin på en bestemt fredag, viser, hvem der skal kalde ved den lejlighed. TDV om udnævnelse af muezziner i osmannisk tid.
Hvis imamens stemme under bønnen ikke nåede ud til alle, kunne en muezzin eller en anden deltager gentage imamens lydsignaler. TDV forklarer denne betydning af tabligh og nævner, at flere personer om nødvendigt kunne viderebringe stemmen. Den anden stemme hjalp de fremmødte med at følge den person, der allerede ledede bønnen. Den samme muezzin kunne have fremsagt adhan eller iqama inden bønnen, hvor hvert kald har sin egen funktion. TDV om at viderebringe imamens stemme.
Khatiben holder khutbaen
Khatiben er taleren, mens khutbaen er selve prædikenen. I East London Mosques beskrivelse af fredagsbønnen kommer prædikenen før fællesbønnen. TDV behandler også prædikenen ved eid og beskriver skikken med at holde den efter festbønnen. Når et program viser både prædiken og bøn, kan man se på anledningen for at forstå rækkefølgen. East London Mosques forklaring om bøn og TDV's opslag om khutba.
En moské kan også sætte et særskilt oplæg på programmet. I Hazrat Abubakr Siddique-moskeens fredagsprogram er der et oplæg på engelsk, som moskeen kalder bayaan. Senere kommer kaldet, en khutba på arabisk og bønnen. Programmet nævner en gæstetaler til det engelske oplæg. En person, der står som taler, kan derfor være ansvarlig for et af flere indslag. Teksten ved siden af navnet viser, hvilken del det drejer sig om. Rækkefølgen er den, som moskeen selv har annonceret. Fredagsprogrammet fra Hazrat Abubakr Siddique-moskeen.
En udgivet prædiken og sproget, der bruges ved en konkret samling, er to forskellige oplysninger. Singapores islamiske religiøse råd, MUIS, har lagt prædikenen om Koranen og karakter fra 30. oktober 2026 ud på engelsk, malajisk og tamil. De daterede sider gør teksterne tilgængelige som filer. Den malajiske side har en version med latinsk skrift og en med jawiskrift. Arkivet viser, hvilke tekster man kan læse. Det lokale program for den enkelte tid og adresse er kilden til, hvilket sprog der bruges ved det pågældende møde. MUIS' prædikenarkiv og den malajiske udgave.
Hvordan menigheder fordeler arbejdet
Muslim Community Center i East Bay, MCC East Bay, beskriver en fredagsbøn, hvor en muezzin fremsiger kaldene, herunder iqama. Khatiben holder prædikenen og leder derefter bønnen. Ifølge centrets vejledning skal en khatib, der holder flere prædikener, kun lede én bøn. Samme person kan altså have begge opgaver ved en af centrets fredagsbønner. Ved flere bønner i træk kan det være nødvendigt at sætte en anden til at lede de øvrige bønner. MCC East Bays vejledning til khatiber.
Imamkomitéen ved Islamic Center of Frisco fører blandt andet en liste over dem, der leder de daglige bønner, og en anden liste over dem, der holder khutba. Listerne gør det muligt at planlægge de to opgaver særskilt. Ved flere samlinger kan dato, sted og tidspunkt bruges til at finde den rigtige række i programmet. En beskrivelse på medarbejdersiden siger noget om personens stilling i organisationen. Programmet viser, hvem der har fået tildelt opgaven den dag. Imamkomitéen ved Islamic Center of Frisco.
Et tidligere program fra MCC East Bay viser, hvordan det ser ud i praksis. Den 19. december 2025 stod Farid Dingle for de planlagte prædikener kl. 12.30 og 13.30 på MCC East Bays egen adresse. Quran Hodge stod i programmet for kl. 13.40 i Rosewood Conference Center og kl. 14.30 på MCC East Bays adresse. Læseren kan finde den planlagte taler ved at holde tidspunkt og bygning sammen. Opslaget viser, hvem der var sat til at holde hver prædiken. MCC East Bays program for 19. december 2025.
Hvor bønnen, prædikenen og kaldet foregår
Imamen står foran rækkerne med ansigtet i samme bederetning som menigheden. Khatiben vender sig mod tilhørerne ved prædikenen, ofte fra en minbar. Metropolitan Museum of Art har et par trædøre fra en minbar dateret til omkring 1325–1330. Museet henfører dørene til Kairo og vurderer, at de kan komme fra Saif al-Din Qawsuns moské. Dørene har sandsynligvis stået ved indgangen til prædikestolens trappe. Den hævede platform gav taleren et sted at henvende sig til de forsamlede fra. Kataloget beskriver dørene og deres formodede ophav. Genstanden gør det lettere at forestille sig det rum, hvor en prædikant kunne udføre opgaven. Minbardøre i Metropolitan Museum of Art, genstand 91.1.2064.
Mihrab viser bederetningen, minbar betegner prædikestolen, og en minaret er et tårn, der historisk forbindes med kaldet. Ordene er betegnelser for bygningsdele. Læg mærke til, hvornår kaldet lyder, og hvor den, der leder bønnen, står. Den samme person kan først tale til menigheden fra prædikestolen og derefter gå hen foran rækkerne for at lede bønnen. Ordbogen over moskéarkitektur beskriver, hvordan de forskellige dele kan kendes.
Sådan læser du et fredagsopslag eller navnene ved en video
- Se på opgaven ved siden af navnet. Står en gæst som khatib, har vedkommende fået prædikenen. Hvis programmet også angiver en bønneleder, viser det, hvem der leder fællesbønnen.
- Tjek tidspunkt og sted. En moské eller et islamisk center kan holde flere fredagsbønner og have en anden taler på et andet tidspunkt eller i en anden bygning. Se efter den bøn, du vil deltage i.
- Brug dokumentet til det, det viser. Et prædikenarkiv kan give tekst og dato. En videotekst kan identificere den taler, der optræder i optagelsen. Moskeens medarbejderoversigt kan vise, om taleren har en fast stilling der.
Hvis der bare står fredagsbøn og ét tidspunkt, kan du spørge, hvornår prædikenen begynder, og hvor menigheden mødes. Hvis et gæsteoplæg står særskilt, kan du spørge, om det finder sted før den formelle samling. Guiden til at deltage i fredagsbøn for første gang forklarer, hvad man kan forvente ved ankomsten.
Kilder og eksempler
- TDV's islamleksikon om imamen, muezzinen, khutbaen og tabligh for begreber og historisk baggrund.
- Kong Khalid-moskeens vedtægter for den faste imams opgaver i moskeen.
- East London Mosques forklaring om bøn og Hazrat Abubakr Siddique-moskeens program for de lokale beskrivelser af bøn og prædiken.
- MUIS' arkiv for de udgivne tekster og sprog.
- MCC East Bays eksempel, imamkomitéens opgaver i Frisco og MCC East Bays daterede program for lokal opgavefordeling og tidspunkter.
- Minbardørene på Metropolitan Museum of Art for en bestemt del af en prædikestol og dens brug.
