
Hvad er jinner? Koranen, Iblis og folketroen
Læs, hvad Koranen siger om jinnernes skabelse, gruppen der lytter i sura 72, og Iblis. Se, hvordan beretningerne adskiller sig fra folketroen.
I islam er jinner væsener, som Gud har skabt, og som beskrives i Koranen. De udgør en anden gruppe end mennesker. I Koranen kan de høre åbenbaringen og reagere forskelligt på den. Vers 18:50 kalder Iblis en af jinnerne. Sura al-Jinn fortæller om en gruppe jinner, der hørte Koranen og kom til tro. De to steder giver et første svar på spørgsmålet om, hvorvidt ordet i sig selv betyder en ond ånd.
Danske læsere kan kende beslægtede figurer fra fortællinger om lampeånder. Den slags fortællinger har deres egen litterære historie. Hvis spørgsmålet gælder islam, er der tre steder at begynde. Læs 55:14–15 for skabelsen, 72:1–15 for det, lytterne siger, og 18:50 for den navngivne Iblis. Hvert sted har sit eget emne. Tilsammen giver de flere oplysninger end en liste over egenskaber, der er hentet fra en genfortælling.
Hvad Koranen siger om jinnernes skabelse
I Koranen 55:14–15 fortæller to vers i træk, at mennesker blev skabt af ler, og at jinner blev skabt af ild. Oversættelser kan udtrykke flammens karakter på forskellige måder. Sammenstillingen står i et afsnit om Guds skaberkraft og forklarer jinnernes ophav i Koranens beretning. Hvis spørgsmålet er, hvordan de ser ud, er det en anden sag. Versene beskriver hverken deres form, farve eller andre træk, som kan optræde i illustrationer. Notér forskellen mellem det materiale, et vers nævner, og et udseende, som en tegner kan have forestillet sig.
Koranen 51:56 nævner mennesker og jinner sammen og gør tilbedelse til formålet med deres skabelse. Verset flytter opmærksomheden fra deres ophav til, hvad der forventes af dem. Det giver også baggrund for det kapitel, hvor jinner taler om deres reaktion på det, de har hørt. Guiden til islams seks trosartikler sætter åbenbaringen, englene og den yderste dag i en bredere sammenhæng.
På dansk kan man bruge jinn om én og jinner om flere. Nogle oversættelser beholder det arabiske ord. En betegnelse som ånd kan få en læser til at tænke på noget andet, eksempelvis et afdødt menneskes sjæl. Når du tager noter til et vers, kan du beholde gruppens navn og skrive, hvem der taler, før du vælger et dansk ord for den.
Hvad der sker i sura al-Jinn
Sura al-Jinn er Koranens 72. sura. Den åbner med at fortælle, at Profeten gennem åbenbaring fik kendskab til en gruppe jinner, der lyttede til en recitation. Lytterne beskriver det hørte, siger, at det leder til det rette, og erklærer deres tro. De afviser at sætte andre ved siden af deres Herre. Læs 72:1–2 sammen. I det andet vers uddyber lytterne, hvorfor det, de hørte, gjorde indtryk på dem.
Fortsæt til 72:11 og 72:14–15. Her taler lytterne om forskelle blandt deres egne. Nogle er retskafne, mens andre følger andre veje. De senere vers skelner mellem dem, der underkaster sig, og dem, der viger fra retfærdighed. Hvis alle jinner beskrives som oprørske i én sætning, forsvinder gruppen, der kommer til orde i suraen. Deres udsagn giver grund til at læse navnet jinner som en gruppe, der rummer forskellige reaktioner.
Stemmen skifter i løbet af kapitlet. I åbningen får Profeten besked på, hvad han skal forkynde, og store dele af den første del gengiver lytternes udsagn. Senere kommer der igen guddommelige anvisninger og udsagn om sendebuddet. Skriv ved et muligt citat, hvem der taler. Der er forskel på en oversættelse af det, jinnerne fortæller om sig selv, og et bud, der er rettet til Profeten. Guiden til sura- og vershenvisninger forklarer, hvordan man angiver et sted, som andre kan finde i en anden udgave.
Lytterne i sura al-Ahqaf
Koranen 46:29–32 er endnu et sted, hvor jinner lytter. De beder hinanden om at høre opmærksomt efter. Da recitationen er forbi, vender de hjem og advarer deres folk. De beskriver det hørte som en skrift åbenbaret efter Moses, der bekræfter en tidligere åbenbaring og leder til sandheden. Derefter opfordrer de deres folk til at svare den, der kalder på Guds vegne. Man kan følge rækkefølgen i selve teksten, fra det øjeblik de lytter, til de vender tilbage og bringer budskabet videre.
Sæt åbningen af sura al-Jinn ved siden af 46:29–32. Kapitel 72 gengiver lytternes ord mere udførligt og medtager, hvad de siger om forskellene mellem jinner. Kapitel 46 fortæller i stedet, hvad der sker, da de vender hjem til deres folk. Hvis du bruger stederne i undervisning, kan du finde et vers i hvert afsnit om det at lytte og derefter læse de omkringliggende vers. Sammenligningen kan laves uden at tilføje en nøjagtig dato eller et navn på én af lytterne.
Er Iblis en jinn eller en engel?
Koranen 18:50 identificerer Iblis som en af jinnerne. I samme vers bliver englene bedt om at bøje sig for Adam, og Iblis optræder som undtagelsen i scenen. De to oplysninger står tæt ved hinanden, og det giver anledning til spørgsmålet om hans identitet. Brug hele sammenhængen, hvis du henviser til verset. Så kommer både scenen med englene og beskrivelsen af Iblis med.
Sammenlign Iblis med lytterne i kapitel 72. Navnet Iblis peger på den enkelte skikkelse, der nægter i fortællingen om Adam. I kapitel 72 taler en gruppe og fortæller om tro og underkastelse blandt sine medlemmer. Ordet djævle optræder i en anden sammenhæng. Koranen 6:112 omtaler djævle blandt mennesker og jinner i forbindelse med vildledende tale. Brug den betegnelse i noter til det pågældende vers. For tekster om jinnerne som helhed eller om en bestemt gruppe lyttere passer gruppens navn.
Hvis du vil sammenligne kategorier i skrifterne, så se først på deres beskrivelse i det enkelte tekststed. Læser du en artikel, der citerer en hadith om englene, så se, hvilken samling og overlevering den henviser til. Guiden til hadithers ordlyd og overlevering forklarer forskellen på et nummer i en hadithsamling og Koranens henvisning til et kapitel og et vers.
Hvad afsnittet om Salomon siger om det skjulte
I Koranen 34:12–14 arbejder nogle jinner for Salomon med Guds tilladelse. Efter at Salomon er død, gnaver et dyr hans stav over, og hans død bliver synlig, da han falder. Verset drager selv en konklusion om det skjulte. Hvis jinnerne havde kendt det usete, ville de have indset, hvad der var sket, og være holdt op med at udføre arbejdet under de omstændigheder, der beskrives.
Afsnittet rummer både, hvad arbejderne kunne gøre, og hvad de ikke vidste. Det handler om en bestemt gruppe, der arbejdede for Salomon efter Guds tilladelse. Samtidig havde den gruppe ikke kendskab til noget afgørende, der var sket lige ved siden af. Hvis en senere fortælling bruger historien til at sige, at jinner plejer at kende skjulte forhold, så læs til og med vers 14. Det sidste vers uddyber netop begrænsningen i viden i denne scene.
Hvorfor lampeånder og jinner optræder i forskellige kilder
På engelsk bruges ordet genie i fortællinger, der er præget af modtagelsen af Tusind og én nat. På dansk taler man ofte om lampeånder. Hvis en oversættelse eller bearbejdelse bruger en jinn i en fortælling, hører dens handlinger til det litterære værk. I Islam, Arabs, and the Intelligent World of the Jinn undersøger Amira El-Zein jinner som forskningsgenstand på tværs af religiøse og kulturelle traditioner. Forlagets præsentation forklarer, hvorfor en kulturhistorisk undersøgelse bruger andet materiale end Koranen. Den fortæller, hvilke slags kilder forskeren inddrager.
Bevarede genstande kan give en anden slags oplysninger. Princeton Geniza Projects registrering af T-S Ar.34.153 beskriver et arabisk håndskriftfragment, som Cambridge University Library opbevarer. Kataloget registrerer henvisninger til jinner, djævle og koranisk sprog. Signaturen peger på det konkrete fragment, så en læser kan skelne det fra andre manuskripter. Dokumentet kan vise, hvilke ord og henvisninger der optræder i håndskriftet. For at se ordlyden af et koranvers kan du gå til verset med kapitelnummer og oversættelse angivet.
Et museumskatalog kan give en datering eller knytte et billede til et værksted. Billedet viser, hvordan en kunstner fremstillede en skikkelse i en fortælling. Start med katalogets oplysninger om genstandstype og datering, før du sammenligner billedet med en religiøs tekst. Oversigten over mennesker og dyr i islamisk kunst viser, hvilke oplysninger genstandsbeskrivelser kan dokumentere.
Hvor man kan begynde at læse om jinner
Til en kort læsning kan du begynde med 55:14–15 og 51:56. Skriv forskellen på henholdsvis udsagnet om skabelsen og udsagnet om tilbedelsen. Gå dernæst til 72:1–15 og find mindst to af de måder, gruppen beskriver sig selv på. Læs 46:29–32 for at se, hvad lytterne gør bagefter i den beretning. Slut med 18:50 og 34:12–14. Det ene sted identificerer en navngiven person, det andet sætter en grænse for jinnernes viden i en anden beretning.
Tag to slags noter. For Koranen eller en hadith skriver du nummeret og emnet for den sammenhæng, stedet står i. For forskning, et håndskrift eller en litterær bearbejdelse skriver du forfatter, udgave eller institution og angiver kildetypen. Du kan for eksempel notere »T-S Ar.34.153, håndskriftfragment, Cambridge University Library«. Hvis en påstand fortæller om en begivenhed, navngiver en skikkelse eller tilskriver den en evne, hjælper noterne dig med at afgøre, om oplysningen kommer fra et koranvers, en historisk fortolkning eller en bestemt fortælling.





