Maqam Ibrahim ved Kabaen og bønnen efter tawaf

Maqam Ibrahim ved Kabaen og bønnen efter tawaf

Muslim Post Editorial Desk@muslimpost

Find Maqam Ibrahim, læs om Abrahams ståsted i Koranen og Jabirs beretning, og se hvor pilgrimme kan bede efter tawaf, når der er trængsel.

Maqam Ibrahim, også kaldet Abrahams ståsted, er stenen, som Ibrahim ifølge islamisk tradition stod på, da han byggede Det Hellige Hus sammen med sin søn Ismail. Stenen er tæt ved Kabaen og beskyttet af en gennemsigtig indkapsling i Den Store Moské i Mekka. Koranen nævner stedet to gange. I Jabirs beretning om profeten Muhammads hajj går profeten hen til ståstedet efter tawaf og beder med det mellem sig og Kabaen. Når du ved, hvor indkapslingen står, kan du forbinde beretningen med det sted, du ser i gården eller på et foto.

Hvor Maqam Ibrahim står, og hvordan du genkender det

Se efter en lille fritstående konstruktion på østsiden af Kabaen, foran dens dør. Den står i mataf, den åbne gård, hvor pilgrimmene går rundt om Kabaen under tawaf. Gennem den gennemsigtige afdækning kan man se stenen, som den beskytter. På et oversigtsfoto kan du først finde Kabaens væg og dør. Kig derfra ud i gården efter indkapslingen. Et nærbillede viser de enkelte dele, mens et oversigtsfoto gør det lettere at orientere sig i forhold til pilgrimmenes rute. Vores guide til Kabaens beliggenhed og kendetegn giver overblikket.

Saudi-Arabiens ministerium for hajj og umrah har særskilte afsnit om Den Sorte Sten og Abrahams ståsted i sin illustrerede guide til Den Store Moské. Den beskriver to ovale fordybninger i stenen ved ståstedet og viser den beskyttende konstruktion fra flere vinkler. Skriv præcist, hvad der er synligt, hvis du bruger billedet i en guide. På et foto fra gården kan det være indkapslingen, du ser. Et foto af stenen kan vise de detaljer, guiden beskriver.

Den Sorte Sten sidder i et hjørne af Kabaen og markerer begyndelsen og slutningen af hver runde. Maqam Ibrahim står ude i gården og knyttes til bønnen efter runderne. Ved et tæt beskåret billede er det værd først at se, om motivet sidder i væggen eller står frit. Vores guide til Den Sorte Sten forklarer, hvilken funktion den har under tawaf.

Hvis du viser de to steder på en plantegning, kan du sætte den ene markering på Kabaens hjørne og den anden ude i gården foran døren. Skriv ved hjørnet, at hver runde begynder og slutter her. Skriv ved den fritstående indkapsling, at den er knyttet til bønnen efter tawaf. Det giver nye læsere to steder, de kan finde igen på en oversigtsoptagelse.

Hvad Koranen siger om Abrahams ståsted

Al-Baqara 2:125 beskriver Huset som et sted, folk vender tilbage til, og som et tilflugtssted. Verset nævner Abrahams ståsted som et sted for bøn. Derefter omtales den opgave, Ibrahim og Ismail fik med at rense Huset for dem, der går rundt om det, opholder sig der for at tilbede, bøjer sig og kaster sig ned. Ved at læse hele verset kan du se, hvordan ståstedet omtales sammen med de forskellige former for tilbedelse ved Huset.

Al Imran 3:97 nævner ståstedet blandt de tydelige tegn knyttet til Huset og taler om pilgrimsfærden som en pligt for dem, der er i stand til at gennemføre den. Verset inden placerer Huset i Bakka. De to steder giver læseren hver sin indgang. Al-Baqara knytter ståstedet til bøn. Al Imran omtaler det som led i et afsnit om helligdommen og pilgrimsfærden.

Oversættelser kan bruge udtryk som »Abrahams ståsted«, »Abrahams sted« eller »stedet, hvor Abraham stod«. Ibrahim og Abraham er her to navne for samme profet. Notér kapitel og vers ved siden af ordlyden, hvis flere skal læse teksten sammen. Med versnummeret kan andre finde samme passage i deres egen udgave, selv om der står noget andet i oversættelsen. Noterne gør det også nemt at vende tilbage til de to steder efter at have læst beretningerne om byggeriet og pilgrimsfærden.

Hvorfor stenen knyttes til Ibrahim og Ismail

Al-Baqara 2:127 fortæller, at Ibrahim og Ismail rejste Husets fundamenter og bad Allah tage imod deres arbejde. Verset omtaler både byggeriet og deres bøn. Hvis du vil se, hvor fortællingen om stenen som arbejdsplatform optræder, kan du læse verset først og derefter slå den mere udførlige beretning op i hadithsamlingen.

I Sahih al-Bukhari 3364 fortæller Ibn Abbas, at Ismail bragte sten til Ibrahim. Da murene blev høje, kom Ismail med en sten, Ibrahim kunne stå på for at fortsætte arbejdet. Beretningen henviser til den samme bøn som i 2:127. I islamisk tradition regnes fordybningerne i den bevarede sten for Ibrahims fodaftryk. Brugen af stenen i beretningen og den overleverede tilskrivning af aftrykkene forklarer, hvorfor stenen forbindes med profetens navn.

Til en fælles læsning kan tre læsere slå hver sin kilde op. Verset fortæller om fundamenterne og bønnen. Ibn Abbas’ beretning giver detaljen om stenen, der tjente som støtte under arbejdet. Den illustrerede guide viser den afdækning, en besøgende ser i dag. Vores læseguide til Ibrahims historie i Koranen sætter byggepassagen ind mellem andre episoder i hans liv. Så kan gruppen se, hvor hver oplysning står, og slå op samme sted igen.

Hvad Jabir fortæller om bønnen efter tawaf

I beretningen om profeten Muhammads hajj i Sahih Muslim 1218a beskriver Jabir syv runder om Kabaen. Derefter går profeten til ståstedet og reciterer den del af 2:125, hvor det kaldes et sted for bøn. Beretningen placerer ståstedet mellem profeten og Kabaen og nævner to rakʿa, det vil sige to enheder af den rituelle bøn. Profeten står således med ansigtet vendt mod Huset.

Beretningen fortsætter efter bønnen. Længere fremme går profeten til Safa. Rækkefølgen gør det nemt at se, hvor bønnen hører til. Først kommer runderne om Kabaen, derefter bønnen ved ståstedet. Senere handler beretningen om Safa og Marwa, som man går mellem under saʿi. Markér ved første læsning det sted, hvor profeten kommer til ståstedet, og det sted, hvor han går imod Safa. Passagen mellem markeringerne sætter bønnen ind i pilgrimsvandringens forløb.

Nusuks guide til hajj bruger samme rækkefølge i sin beskrivelse af tawaf ved ankomsten. Guiden angiver, at pilgrimme kan bede to rakʿa bag Maqam Ibrahim, hvis det er muligt. På et kort med rejsens trin kan du skrive »bøn efter tawaf« og tilføje navnet på ståstedet. Så har læseren både et sted at genkende og en bestemt bøn at sætte ind i rækkefølgen.

Hvor man kan bede, hvis der er trængsel ved ståstedet

Når der er plads, kan man bede bag ståstedet med ansigtet mod Kabaen. Ibn Baz’ håndbog om pilgrimsfærden hos det saudiske præsidentskab for religiøse anliggender angiver, at man kan bede de to rakʿa et andet sted i moskéen, hvis trængsel eller lignende gør det umuligt at bede bag ståstedet. Ministeriets guide beder desuden pilgrimme følge sikkerhedspersonalets anvisninger og undgå at genere eller hindre andre.

Det sted, hvor bønnen gennemføres, kan afhænge af den religiøse autoritet og typen af tawaf. Ayatollah Ali al-Sistanis håndbog om hajj skelner for eksempel mellem bøn efter obligatorisk tawaf og bøn efter frivillig tawaf. Til den obligatoriske angiver håndbogen en rækkefølge af alternative placeringer, når det anviste sted ikke kan nås. Pilgrimme, der følger den vejledning, kan gennemgå afsnittet med deres religiøse vejleder inden besøget. Fortæl i så fald, hvilken tawaf der er tale om, og hvilken plads der er til rådighed.

Hold ruten fri for dem, der stadig går rundt i gården. Afslut runderne, følg skiltene eller personalets anvisninger ud af strømmen, og find et egnet sted til bøn. En større gruppe kan aftale at mødes et tilladt sted uden for passagen omkring indkapslingen. De, der går videre, skal kunne komme frem, og de, der beder, skal have plads omkring sig. Vores guide til umrah trin for trin placerer bønnen i det samlede forløb.

Det kan være lettere at spørge om to ting hver for sig. Før turen kan den religiøse vejleder forklare bønnens placering ved den tawaf, du skal udføre. På stedet kan personalet fortælle, hvilke ruter og områder der er tilgængelige på det tidspunkt. Så ved du både, hvad du skal gøre, og hvordan du kommer væk fra strømmen uden at standse den.

Hvorfor indkapslingen ser anderledes ud på gamle billeder

Bygningen omkring stenen har ændret sig gennem tiden. En udstillingstekst fra Diriyah Biennale Foundation beskriver en ældre fritstående bygning ved navn maqsura. En del af den var beregnet til bøn, mens en anden del rummede stenen. Teksten beskriver, at trængslen i gården førte til fjernelsen af bygningen, og at stenen fik en gennemsigtig beskyttende afdækning. Et foto af den ældre bygning og et billede af indkapslingen i dag kan altså vise forskellige perioder af samme steds historie.

Udstillingsteksten daterer fremvisningen af det mindre beskyttelsesbyggeri med forgyldt gitter til oktober 1967, under kong Faisal. Saudipedias tidslinje for ændringerne nævner også ombygningen i 1967 og beskriver senere arbejde med metalkonstruktionen og soklen under kong Fahd. De to tekster giver oplysninger om, hvordan man i forskellige perioder har beskyttet og vist stenen. Læs genstandens beskrivelse, hvis du bruger et museumsfoto. Her kan du se, hvilken del billedet viser, og hvornår den hører til.

Brug Kabaens dør som det første sted at orientere dig. Til læsning giver 2:125 og 3:97 omtalen i Koranen, Bukhari 3364 fortællingen om byggeriet og Muslim 1218a den bøn, som Jabir beskriver. På stedet skal der være fri passage omkring ståstedet, og moskéens anvisninger kan hjælpe dig til at finde en plads til bønnen. Kilderne sætter ord og sammenhæng på det, du ser på et kort, i en tekst eller i gården.