Hvad er Kabaen? Beliggenhed, betydning og historie
Se, hvor Kabaen står i Mekka, hvorfor den er reference for bønneretningen, og hvad tawaf, Den Sorte Sten, kiswah og genopbygningerne fortæller.
Kabaen er den hellige, næsten terningformede bygning midt i Den Store Moske i Mekka i Saudi-Arabien. Den er referencepunkt for qibla, den retning muslimer vender sig i under den rituelle bøn. Under hajj og umra går pilgrimme syv omgange omkring bygningen i ritualet tawaf. Det sorte stof på ydersiden er en del af beklædningen, der kaldes kiswah.
På engelske kort kan Mekka være skrevet Mecca eller Makkah, mens selve bygningen kan hedde Kaaba, Ka‘ba eller Ka‘bah. Navnene peger på den samme bygning. For at forstå et foto eller en plan er det mere nyttigt at skelne mellem bygningen, moskeen omkring den, bønneretningen og det område, hvor pilgrimmene bevæger sig.
Hvor står Kabaen i Mekka?
Kabaen står i det åbne midterområde af Den Store Moske, som også kaldes Masjid al-Haram. På afstand er det mørke omrids let at kende på stoffet, der dækker væggene. Søjlegange, minareter og etager til bøn hører til moskeen. Det lyse belagte område tæt på Kabaen er en del af mataf, området til tawaf. Moskeen har også plads til ritualet på andre etager.
En udvidelse af Den Store Moske kan handle om nye indgange, bredere passager eller ekstra etager. En istandsættelse af Kabaen handler om den mindre bygning i midten, eksempelvis dens mure, tag eller dør. Et tal for arealet omkring bygningen og et mål langs den ene væg gælder derfor forskellige ting.
Saudipedias opslag om mataf beskriver ændringer i belægningen, ganglinjerne og etagerne. Der var tidligere en linje i gulvet på højde med Den Sorte Sten for at vise en omgangs start og afslutning. Den blev fjernet, fordi der samlede sig mennesker ved markeringen. På et ældre foto kan man stadig se linjen. Hjørnet med stenen er fortsat udgangspunktet for at genkende ruten.
Hvorfor vender muslimer sig mod Kabaen, når de beder?
Qibla er den fælles retning under den rituelle bøn. I Koranen 2:144 står der, at man skal vende sig mod Den Hellige Moske. Kabaen er referencepunktet for retningen. Muslimer tilbeder Gud og bruger et fælles geografisk punkt til at bestemme, hvordan de vender under bønnen.
Fra nogle steder i Den Store Moske kan man se bygningen. I en anden by følger de bedende typisk den retning, som er angivet i bederummet. På et kort afhænger retningen mod Mekka af, hvor man begynder. “Mod øst” kan derfor ikke beskrive qibla for alle steder. Nogle historiske qibla-instrumenter kombinerede et kompas eller et solur med oplysninger om byer.
På et billede med rækker af stående mennesker forklarer qibla, hvor de vender sig hen. Et billede af pilgrimme i bevægelse viser en rute omkring bygningen. En lige pil ind mod Kabaen og en buet linje rundt om den kan begge være med på en plan. De beskriver hver sin handling.
Hvordan foregår de syv omgange af tawaf?
Ved tawaf går pilgrimme syv omgange, begyndende ud for hjørnet med Den Sorte Sten. De holder Kabaen til venstre, så ruten set ovenfra går mod uret. Det saudiske kommunale Balady-atlas om hajj angiver hjørnet som begyndelse og afslutning og beskriver en håndbevægelse mod stenen. Man kan finde ud for hjørnet uden at stå ved muren. På stedet følger man skiltene, personalets anvisninger og den retning, de andre går i.
Tawaf indgår i både hajj og umra. Nusuks officielle oversigt over hajj viser flere omgange ved forskellige trin, blandt andet Tawaf al-Ifada. Hajj omfatter også handlinger uden for Den Store Moske, herunder samlingen ved Arafat. Ved umra kommer desuden sa‘i, turen mellem Safa og Marwa. Guiden til umra trin for trin viser rækkefølgen. Artiklen om islams fem søjler forklarer pilgrimsfærdens plads i den muslimske praksis.
Følg én omgang på en plan ved at begynde ud for hjørnet, passere rundt om hele bygningen og vende tilbage til den samme linje. En tur langs blot én væg er et stykke af ruten. En vej længere ude i gården kan være længere end en vej tættere ved væggen. Ruten på en anden etage kan også se anderledes ud, selv om referencehjørnet er det samme.
Hvad er Den Sorte Sten, kiswah og Hijr?
Den Sorte Sten sidder indfattet i et hjørne. Kiswah er de tekstiler, der tilsammen dækker ydersiden. Dørens broderede forhæng, sitara, er en del af sættet. En lav halvcirkelformet mur ved siden af bygningen afgrænser området Hijr. Alt efter billedvinklen kan man se en eller flere af delene.
| Kendetegn | Hvor man skal se | Hvad det viser |
|---|---|---|
| Den Sorte Sten | I en indfatning i et hjørne | En omgang begynder og ender ud for dette hjørne. |
| Kiswah | På de udvendige vægge | De stoffer, der dækker bygningen udvendigt. |
| Sitara | Foran den hævede indgangsdør | Det broderede dørforhæng i gruppen af ydre tekstiler. |
| Hijr | Inden for den lave halvcirkelformede mur | En del af området forbindes i traditionen med en ældre grundplan. |
| Mataf | I det bredere rum omkring Kabaen | Området, hvor pilgrimme går deres runder. |
I Sahih al-Bukhari 1597 fortælles det, at Umar kyssede Den Sorte Sten, fordi han havde set Muhammad gøre det. Umar sagde, at stenen ikke i sig selv kunne gavne eller skade ham. Beretningen forklarer den religiøse baggrund for gestussen. For den, der bevæger sig længere fra væggen, fungerer hjørnet stadig som tegn på begyndelsen og slutningen af runden.
Qatar Museums viser et dørforhæng fra den sene osmanniske periode i samlingen på Museum for Islamisk Kunst. Når genstanden er udstillet separat, er broderiets placering lettere at se. Artiklen om fremstillingen af kiswah beskriver, hvordan stoffet på væggene og det særlige forhæng indgår i samme sæt.
Hvad fortæller islamiske tekster om Kabaens oprindelse?
Koranen 2:125 omtaler Huset som et sted, mennesker vender tilbage til, og forbinder det med bøn og omkredsning. I 2:127 rejser Ibrahim og Ismail Husets fundament. Koranen 3:96–97 omtaler Huset i Bakka, dets velsignelse og vejledning og pilgrimsfærden for dem, der har mulighed for at foretage den.
Passagerne forklarer Husets plads i den islamiske tradition og de to personers rolle. De daterer ikke en bestemt mur med et årstal i en verdslig kalender og giver ingen mål på murværket. For at finde ud af, hvad der blev skadet af en senere oversvømmelse, behøver man dokumenter fra den relevante tid og bygningshistorisk forskning. Stedets alder i traditionen og de kendte ændringer af bygningen kan derfor forklares hver for sig.
Hvilke genopbygninger har formet den nuværende bygning?
Qatars nationalbiblioteks udstilling om Kabaens arkitektur beskriver flere faser. Den fortæller om Qurayshs genopbygning før Muhammads profetiske virke. Sidst i det syvende århundrede lod Abd Allah ibn al-Zubayr bygningen genopføre og ændrede dens indretning. En senere ændring under umayyadekaliffen Abd al-Malik førte planen tættere på den udformning, som blev tilskrevet Quraysh.
En oversvømmelse i 1039 efter hidjra beskadigede bygningen. En historisk undersøgelse fra 2025 omtaler hændelsen som oversvømmelsen i 1630 og undersøger genopbygningen, som den osmanniske sultan Murad IV beordrede. Beretninger fra personer, der fulgte arbejdet, beskriver drøftelser om at genbruge faldne sten og fjerne beskadigede afsnit. Den slags beslutninger forklarer, hvad en genopbygning kunne indebære i praksis.
Saudipedias opslag om Den Store Moske omtaler en omfattende restaurering i 1996 under kong Fahd. Det henviser også til mål fra hajj-forskningscentret ved Umm al-Qura-universitetet. Siden med døren, fra hjørnet med Den Sorte Sten til det levantinske hjørne, er angivet til 11,68 meter. De øvrige sider er 12,04, 10,18 og 9,90 meter. Et næsten terningformet omrids kan altså dække over forskellige længder. Ældre kilder kan bruge andre målepunkter eller enheder.
Sådan læser du et foto eller en plan af Kabaen
Find først stoffet, den hævede dør og den lyse belægning. På et nærbillede af døren er det muligt at se tekstilet. Et bredt billede viser snarere, hvordan pilgrimsstrømmen fordeler sig. Den lave mur ved Hijr kan være tydeligere på en plan set ovenfra. Hvis der er et mål i billedteksten, kan du slå de to angivne hjørner op, før du knytter tallet til en af de synlige vægge.
Fire spørgsmål kan holde orden på betegnelserne. Hvilken bygning står i midten? Kabaen. Hvilket kompleks omgiver den? Den Store Moske. Hvilken retning følger mennesker under bøn? Qibla. Hvilket ritual går rundt om bygningen? Tawaf. Et museumskatalog kan belyse stof og broderi, mens kort og bygningshistoriske kilder fortæller om pladsen og ombygningerne.
Kilder
- Koranen 2:144 — Anvisningen om retningen mod Den Hellige Moske ved bøn.
- Koranen 2:125 — Huset som sted for tilbagevenden, bøn og omkredsning.
- Koranen 2:127 — Ibrahim og Ismail rejser Husets fundament.
- Koranen 3:96–97 — Huset i Bakka og pilgrimsfærden for dem, der kan foretage den.
- Balady-atlas, kort over hajj — Omgangenes retning, referencehjørnet og gestussen mod stenen.
- Nusuk, pilgrimsrejsen ved hajj — De forskellige tawaf-ritualer og Arafat i rækkefølgen.
- Sahih al-Bukhari 1597 — Umars forklaring på, hvorfor han kyssede Den Sorte Sten.
- Saudipedia, Den Store Moske — Bygningsdele, mål på siderne og arbejdet i 1996.
- Saudipedia, Mataf — Ændringer i belægning, gulvlinje og etager.
- Qatars nationalbibliotek, Kabaens arkitektur — Byggefaser og historisk materiale fra udstillingen.
- Undersøgelse af genopbygningen under Murad IV — Oversvømmelsen og valg under arbejdet beskrevet af samtidige.
- Qatar Museums, Kabaens sitara — En samlingsbeskrivelse af et sent osmannisk dørforhæng.
