Hvad er sharia? Om religiøs vejledning, fiqh og statens lov

Sharia er islamisk vejledning om, hvordan man lever. Den omfatter tilbedelse, etisk adfærd og samkvem med andre. Fiqh er de retslærdes arbejde med at fortolke denne vejledning og formulere praktiske regler. Når en stat vedtager en lov, fortæller forfatningen, lovteksten eller dommen, hvad staten anerkender, og hvordan reglen anvendes. På engelsk bruges udtrykket Sharia law om alle tre ting. Afsenderen og typen af dokument kan derfor ændre betydningen af en hel sætning.

Tag zakat som eksempel. En muslim kan give zakat som en religiøs pligt, spørge en retslærd om hvilke aktiver der indgår i beregningen og, afhængigt af jurisdiktionen, møde en offentlig instans med regler om indsamling eller fordeling. Handlingen, den faglige udtalelse og institutionen svarer hver på deres spørgsmål. Et udsagn om islamisk ret bliver lettere at læse, når man begynder med det spørgsmål, udsagnet skal besvare.

Hvad sharia betyder i almindeligt sprog

Det arabiske ord forklares ofte som en vej. I religiøs brug peger det på vejledning, der forstås som givet af Gud. Det brede begreb forklarer, hvorfor anvisninger om tilbedelse kan høre til samme emne som handel eller arv. Koranen 4:135 opfordrer eksempelvis de troende til at stå for retfærdighed, selv hvis det går imod deres egne eller nære slægtninges interesser. Verset udtrykker en pligt. Spørgsmål om beviser, fremgangsmåde og institutioner kræver andre kilder.

Religiøs praksis kan vise forskellen på en enklere måde. Islams fem søjler omfatter foreskreven bøn og faste. Fasten i ramadan er en del af, hvordan en troende lever. Retslærde kan drøfte, hvordan bestemte omstændigheder påvirker fasten. Et kontor, der meddeler datoen, en retslærd, der forklarer en undtagelse, og en familie, der faster, udfører forskellige opgaver. De kan alle omtale ramadan uden at udtale sig om den samme sag.

Nogle kilder bruger sharia snævert om åbenbarede normer. Andre bruger ordet bredere og medregner den retslære, der er udviklet omkring dem. Den Internationale Røde Kors Komités indføring i islamisk ret skelner mellem åbenbaret vejledning og de retslærdes udledte regler. Wael B. Hallaqs historiske undersøgelse af islamisk ret og dens forandring viser, hvordan en direkte oversættelse til moderne statslige kategorier kan udviske dele af den historie.

Hvordan fiqh fører fra et spørgsmål til en praktisk regel

Fiqh oversættes ofte med islamisk retslære. Ved et spørgsmål om en praksis begynder undersøgelsen tit med relevante tekster, blandt andet Koranen og sunna, det overleverede normative eksempel fra profeten Muhammad. De retslærde undersøger, hvordan teksterne finder anvendelse, hvilke omstændigheder de behandler, og hvordan andet anerkendt materiale belyser spørgsmålet. Disciplinen, der studerer kilderne og metoderne, hedder usul al-fiqh, retslærens principper.

I nogle sunnitiske metoder anerkendes konsensus og analogi som kilder eller redskaber i juridisk argumentation. Ved en analogi spørger man, om en relevant begrundelse bag en kendt regel også gør sig gældende i en anden sag. Retslærde kan være uenige om begrundelsen, troværdigheden af en overlevering eller en mulig undtagelse. Røde Kors Komitéens indføring beskriver metoderne i forbindelse med bestemte traditioner. En liste over redskaberne i én tradition afgør hverken, hvordan en anden tradition ræsonnerer, eller hvilken konklusion en bestemt lærd nåede.

For velgørenhed er forskellen mellem zakat og sadaqa et sted at begynde. Et spørgsmål i retslæren kan dreje sig om, hvilke typer formue der indgår i beregningen, eller om en modtager tilhører en defineret gruppe. Den generelle pligt kan være fælles for mennesker, der følger forskellige praktiske svar. Når en tekst bevæger sig fra den overordnede pligt til en beregning, så se, hvor beregningens detaljer kommer fra.

I eksemplet med zakat er det nyttigt at have tre oplysninger foran sig. Først kommer den almindelige religiøse pligt. Derefter kommer en udtalelse om, hvordan et bestemt aktiv behandles. Til sidst kan der være en institutions regler for at modtage eller fordele midlerne. En vejledning om indbetaling kan beskrive den praktiske proces, mens en lærd tekst kan begrunde, hvorfor et aktiv tælles med. Hver oplysning skal derfor knyttes til det dokument, der faktisk giver den.

Hvorfor islamiske retsskoler kan nå forskellige svar

En madhhab er en retsskole med en tradition for tekster, argumentation og undervisning. Fire velkendte sunnitiske skoler er hanafi, maliki, shafi’i og hanbali. Ja’fari og zaydi er eksempler inden for shiitisk retslære. Ibadisk retslære har sin egen tradition. En skole rummer flere generationers arbejde. Senere lærde forklarer, hvordan overleverede principper anvendes på konkrete spørgsmål, og kan bevare flere synspunkter om samme sag.

Konferenceanbefalingerne om Ammanbudskabet dokumenterer anerkendelse af tilhængere af otte retsskoler i 2005 og bekymring over udtalelser fra personer uden relevante kvalifikationer. Teksten viser, hvad deltagerne tilsluttede sig. Et historisk eksempel på sameksistens er Mustansiriya-madrasaen i Bagdad, hvor alle fire sunnitiske skoler havde en plads. Eksemplerne stammer fra forskellige perioder. Begge gør det klart, hvorfor skolens navn hører med i en redegørelse for en bestemt udtalelse.

Forestil dig to svar, som bruger det samme vers. Det ene behandler sagen efter en almindelig regel, mens det andet betragter den som en undtagelse. Find de oplysninger, som hvert svar forudsætter. Identificér derefter skolen eller institutionen og se, hvordan teksten anvendes. Så bliver forskellen i begrundelse synlig. Det er lettere at forstå, hvorfor to svar adskiller sig, når man også kender de spørgsmål, som de skulle besvare.

En fatwa, en dom og en vedtaget lov har forskellige funktioner

En fatwa er en kvalificeret religiøs udtalelse som svar på et spørgsmål. Egyptens Dar al-Ifta skelner i sin beskrivelse af udstedelse af fatwaer mellem at afgive en udtalelse og at træffe en afgørelse som dommer. Institutionen forklarer, at selve udtalelsen ikke automatisk giver bindende virkning. Den omtaler også særlige forhold, hvor et resultat kan binde nogen. Institutionen, spørgsmålet og de relevante retlige rammer er nødvendige for at forstå et bestemt dokuments betydning.

En dom er en afgørelse truffet af en domstol med myndighed til at behandle sagen. En lov er en tekst, der er vedtaget. Begge dokumenttyper kan henvise til religiøse begreber, men deres virkning kommer fra de rammer, hvor de gælder. Et offentligt organ kan konsultere en religiøs institution. En avis kan omtale begge som myndigheder. For at forstå retlig virkning skal man se, hvem der udstedte det gældende dokument, og hvilken type beslutning der blev truffet.

Et historisk gavegrundlag viser, hvorfor dokumenttypen er vigtig. En waqfiyya eller fundats registrerer, hvilke ejendele og indtægter der blev afsat til et bestemt formål. En afhandling om retslære kan forklare en waqfs struktur, mens fundatsen kan nævne en konkret ejendom eller modtager. Fundatsen giver oplysninger om den fond. Oplysninger om en anden stifter eller om registreringen af en tilsvarende ejendom i dag må findes i andre kilder.

Citater og afgørelser har også hver deres plads i en tekst. Hvis en dom gengiver en religiøs udtalelse, skal man finde den del af dommen, der fortæller, hvad retten afgjorde. Hvis en fatwa citeres i en kort besked, kan den oprindelige forespørgsel og dens betingelser være udeladt. Identifikation af afsender, dato og modtager gør det muligt at sætte den citerede sætning ind i den rigtige sammenhæng.

To officielle dokumenter viser, hvorfor jurisdiktionen betyder noget

Artikel 2 i Egyptens forfatning fra 2014 angiver principperne i islamisk sharia som hovedkilden til lovgivning. Det er en bestemmelse i en bestemt forfatning. Den angiver den plads, som principperne har i landets lovgivningsorden. En konkret tvist kræver desuden den relevante lov, sag eller officielle afgørelse. Forfatningens ordlyd giver ikke alene et fuldt lovkompleks eller en prognose for en bestemt dom.

Den uafhængige gennemgang, som den britiske regering bestilte og offentliggjorde i 2018, undersøgte shariaråd i England og Wales, især deres arbejde med religiøst ægteskab og skilsmisse. Gennemgangen fandt, at rådene ikke havde retlig kompetence efter civilretten i de pågældende områder. Den beskrev nogle råds arbejde og kom med anbefalinger. Rapportens dato, geografi og institutionelle emne angiver dens rækkevidde. Et nutidigt spørgsmål om et bestemt ægteskab kræver oplysninger, der gælder for det spørgsmål.

Læg de to dokumenter ved siden af hinanden. Den egyptiske tekst er en forfatningsbestemmelse. Rapporten fra England og Wales er en undersøgelse af institutioner i lokalsamfundet. Det fælles ord sharia giver ikke institutionerne samme funktion. Skriv dato, territorium og emne for hvert dokument, før du sammenligner dem. Disse oplysninger kan forsvinde, når teksten citeres kort i medier eller opslag.

Sådan genkender du betydningen i en kilde

Begynd med den navngivne kilde. I et koransted kan du læse om emnet og de omgivende vers. I en lærebog fra en retsskole eller i en fatwa kan du identificere forfatteren eller institutionen og det spørgsmål, som teksten besvarer. I en lov eller dom kan du finde jurisdiktion, dato og den udstedende myndighed. Harvard Law Schools SHARIAsource-portal samler islamiske retskilder til sammenligning. Dokumenterne har hver deres dato og kontekst.

Gør det samme, når en overskrift siger, at noget er tilladt efter sharia. Det kan betyde, at en retslærd accepterer det, at en gruppe følger en praksis, eller at en national myndighed har vedtaget en regel. Den konkrete kilde viser, hvilken påstand der har belæg. Angiv afsender, dato og sammenhæng for en enkelt udtalelse, før du sammenholder den med en udtalelse fra en anden skole eller et andet land.

Ved de to officielle eksempler kan en læsenote begynde med navnet og årstallet for dokumentet. Skriv derefter, hvad det faktisk behandler. Den egyptiske bestemmelse handler om kilder til lovgivning, og rapporten fra 2018 handler om bestemte råd. En note om dokumenttypen viser, hvorfor en formulering fra den ene kilde ikke automatisk svarer på et spørgsmål, der hører til den anden.

Primære tekster, institutionsdokumenter og videre læsning

• Koranen 4:135 handler om pligten til at stå for retfærdighed.
• ICRC, Islamisk ret og international humanitær ret skelner mellem sharia, fiqh og juridisk metode i de indledende afsnit.
• Wael B. Hallaq, Islamisk ret, historie og forandring giver historisk kontekst til begreberne.
• Konferenceanbefalingerne om Ammanbudskabet dokumenterer anerkendelsen af flere retsskoler.
• Dar al-Ifta, Kunsten at udstede fatwaer beskriver udtalelsens rækkevidde og fremgangsmåde.
• Egyptens forfatning fra 2014, artikel 2 giver ordlyden af bestemmelsen.
• Uafhængig gennemgang af shariaråd i England og Wales giver rapporten fra 2018 og dens afgrænsning.
• Harvard Law School, SHARIAsource giver adgang til kilder til sammenlignende forskning.