
Den internationale dag for arabisk sprog 2026 den 18. december
Find dato, program og tema for UNESCOs arrangement i Paris. Læs om FN-beslutningen bag dagen, og få idéer til at deltage lokalt.
Den internationale dag for arabisk sprog falder fredag den 18. december i 2026. UNESCO planlægger et arrangement med fysisk fremmøde i sit hovedkvarter i Paris om arabisk sprog, kulturel mangfoldighed, dialog og gensidig forståelse. Datoen markerer også en beslutning fra FN’s Generalforsamling i 1973. Se det officielle opslag for 2026 for programmet og tilmeldingssiden for oplysninger om ankomst og adgang.
Det har UNESCO offentliggjort for 2026
Arrangøren angiver fredag den 18. december i UNESCOs hovedkvarter i Paris i Frankrig. Programopslaget viser tidsrummet fra klokken 11 til klokken 17, lokal tid, og angiver arabisk, engelsk og fransk som arrangementssprog. Årets emne er, hvordan arabisk i forskellige former kan bidrage til kulturel udveksling og gensidig forståelse. Dagen markeres hvert år, og emnet vælges på ny. Brug det officielle opslag for 2026, når du planlægger besøget. Et opslag fra et andet år kan beskrive et andet sted eller format.
UNESCOs programopslag og tilmeldingssiden besvarer hver deres praktiske spørgsmål. Opslaget beskriver programmet og angiver fysisk fremmøde. Tilmeldingssiden beskriver også ankomst, registrering og sikkerhedskontrol. Den siger, at dørene åbner klokken 10 og lukker klokken 10.45, og viser et samlet tidsrum frem til klokken 17.30. Brug ankomstvejledningen til passage ind og programmet til de angivne programpunkter. Tiderne kan dække forskellige dele af dagen. Skriv derfor den tilhørende kilde ved hver tid, hvis du giver oplysningerne videre.
UNESCO beder deltagerne tilmelde sig før den 18. december. Bekræft de gældende oplysninger og muligheder på tilmeldingssiden, før du tager af sted. Tidspunkterne i denne artikel blev kontrolleret den 20. november 2026. Holder du et andet arrangement, kan du vælge en lokal mødetid. Oplys tidspunkt, lokale og arrangør i din egen meddelelse, så læseren nemt kan se, hvilket arrangement du mener.
I en rejsekalender kan du skrive adgang og program på hver sin linje. Notér lokal tid for Paris på den første, og henvis til registreringssiden for reglerne om ankomst. Skriv på den anden det tidsrum, som UNESCOs opslag viser for sessionen, og indsæt datoen for din egen kontrol. Det er især nyttigt, hvis flere personer skal mødes ved indgangen. De behøver at vide, hvornår de skal være der, selv om de kun deltager i en del af programmet.
Hvorfor dagen ligger den 18. december
Den 18. december 1973 vedtog FN’s Generalforsamling resolution 3190 (XXVIII). Den optog arabisk blandt de officielle sprog og arbejdssprog i Generalforsamlingen og dens hovedudvalg. FN’s side om mærkedagen forbinder beslutningen med datoen og fortæller, at dagen er blevet markeret årligt den 18. december siden 2012. Årstallene henviser til to forskellige ting. Først blev en sprogordning vedtaget, og senere begyndte den årlige markering.
Dag Hammarskjöld-bibliotekets tidslinje viser, hvordan sprogstatus siden ændrede sig i andre dele af FN. Den skelner blandt andet mellem den senere beslutning om Generalforsamlingens underordnede organer og beslutningerne om Det Økonomiske og Sociale Råd og Sikkerhedsrådet. En kort tekst siger måske, at arabisk blev officielt sprog i FN i 1973. Årstallet passer til mærkedagen. Tilføj Generalforsamlingen og dens hovedudvalg for at forklare omfanget af netop denne beslutning.
Generalforsamlingens gældende regler om sprog opregner arabisk sammen med kinesisk, engelsk, fransk, russisk og spansk som officielle sprog og arbejdssprog i forsamlingen, dens udvalg og underudvalg. Sæt det historiske dokument og de nuværende regler ved siden af hinanden i en udstilling. Det første viser den foretagne ændring. Det andet viser den sprogordning, man kan slå op i dag.
En udstillingsetiket til resolutionen kan nævne dokumentets nummer, dato og organ. Hvis etiketten også nævner 2012, kan året stå på et særskilt kort med FN’s observansside som kilde. Bed en deltager læse de to korte kort i rækkefølge og forklare, hvilket der handler om sprog i Generalforsamlingen, og hvilket der handler om den årlige markering. Så viser dokumenterne konkret, hvor forskellen mellem de to årstal kommer fra.
Vælg eksempler på, hvordan arabisk bruges
Nogle deltagere har lyst til at læse et digt højt. Andre vil diskutere en oversættelse, læse et officielt dokument, undersøge en religiøs tekst eller dele en historie, som bliver fortalt derhjemme. UNESCOs opslag fremhæver arabisk i mange former og udtryk. FN’s side spænder fra klassisk sprog og dialekter til mundtlig formidling og kalligrafi. En offentlig tale og en samtale i en familie kan begge bruges i et program, hvis deres sammenhæng er forklaret.
I en biblioteksudstilling kan du angive funktionen på hver etiket. Skriv for eksempel tale, digt, brev, samtale eller indskrift. Hvis du bruger en optagelse, så spørg den, der taler, hvad vedkommende selv kalder sin sprogvariant, og hvordan navnet skal stå. Giv lyttere uden arabisk en oversættelse eller et resumé. Vis samtidig kilden til ordene, så de kan forbinde eksemplet med stedet og situationen, hvor det blev til.
Religiøs læsning er for mange muslimer en vigtig indgang til arabisk. Der er samtidig plads til forskning, journalistik, digte, familiefortællinger og daglig samtale. For deltagere uden forkundskaber kan det være let at begynde med et officielt dokument og en kort fortælling. Brug lidt tid på at sætte navn på dem, der skabte og brugte begge tekster.
Arabisk sprog og arabisk skrift beskriver forskellige ting
En gæst kan måske kende bogstaverne uden at kende sproget. Metropolitan Museum of Arts undervisningsmateriale om arabisk skrift og kalligrafi forklarer, at andre sprog har taget former af skriften i brug. I lektionen om en persisk indskrift på en iransk lampestand kan man se et konkret eksempel. Det persiske sprog er skrevet med bogstaver afledt af arabisk skrift. Museet identificerer sproget gennem genstandsbeskrivelsen og oversættelsen.
Giv om muligt hver genstand tre oplysninger. Skriv tekstens sprog, skriften eller den kalligrafiske stil og genstandens art. Så bliver bogstavernes udseende ikke den eneste grund til at gætte på sproget. Guiden til kufisk skrift, naskh, thuluth og nasta’liq hjælper med at beskrive stilen. Artiklen om vestafrikanske ajami-manuskripter viser, hvorfor skriftens navn kan være det første af flere trin, når sproget skal bestemmes.
Ønsker du et eksempel fra daglig administration, så brug guiden til arabiske papyrusdokumenter. En kvittering eller et brev kan danne grundlag for at drøfte, hvem der havde brug for at skrive, hvilke oplysninger der bevægede sig mellem afsender og modtager, og hvorfor dokumentet blev bevaret. Vælg en genstand med en pålidelig registrering og en identificeret tekst. Så kan deltagerne se den dokumentation, der ligger bag beskrivelsen.
Lav et kort program om én genstand eller tekst
En gruppe kan bruge tyve minutter på ét tydeligt identificeret eksempel. Begynd med titlen, den omtrentlige datering og navnet på den institution eller person, der leverer materialet. Lad deltagerne læse eller lytte et minut. Forklar betydningen af en enkelt sætning, og fortæl, hvem der brugte sproget i den pågældende situation. Spørg derefter, hvad en oversættelse eller et billede alene ville have ladet stå åbent. Det passer til et bord på biblioteket, en skoletime eller et møde på nettet.
En kort lektion om FN-resolutionen fra 1973 kan begynde med dokumentets symbol og vedtagelsesdato. Kataloget har udgaver på flere af FN’s sprog. Bed én deltager finde navnet på det organ, der traf beslutningen, og en anden sammenligne titlen på to sprog. En gruppe med en lampestand kan i stedet kigge på museets tekst, foto og oversættelse og forklare, hvordan den fandt frem til sproget på indskriften.
Ved afspilning kan du tilføje undertekster eller en udskrift, hvis det findes. Vælg en skrifttype, hvor de arabiske bogstaver forbindes tydeligt, og tjek rækkefølgen, når arabisk og latinsk skrift står i den samme folder. Det er frivilligt at læse højt. Et spørgsmål eller en oversættelse kan også være et bidrag. Tjek museets rettighedsoplysninger, hvis billedet skal viderebringes offentligt, eller brug et billede, du selv råder over.
Ved et lokalt interview kan du spørge medvirkende, hvordan deres navn skal angives, og om optagelsen er til deltagerne i lokalet eller også må deles. Skriv sted, tiltænkt publikum og type af tale ved uddraget. Den praksis hjælper også i et tekstark. Sætningen i et formelt opslag er lettere at forstå, hvis den står sammen med afsenderen og formålet med opslaget. Har deltagerne forskellige læsninger, så anfør deres grunde og lad originalteksten eller optagelsen være tilgængelig.
Har du kun plads til én kort aktivitet, så lad deltagerne tegne tre felter på et ark: genstand, sprog og skrift. Først noterer de, hvad de kan se på billedet. Derefter bruger de kataloget til at udfylde sprogfeltet og se, hvilke af de første gæt der var begrundede. Afslut med at sammenligne deres egen beskrivelse med museets oversættelse. På den måde kan en person uden forkundskaber være med ved at holde styr på beskrivelsen og kilderne.
Hold program, mærkedag og andre arrangementer adskilt
Kalendersøgninger kan vise mærkedage med lignende navne. Den internationale dag for islamisk kunst ligger den 18. november. En kunstudstilling kan supplere et arrangement om arabisk i december. Angiv de respektive datoer, emner og arrangører, og henvis til det opslag, du faktisk mener.
Ved en tur til Paris kan du gemme det officielle opslag sammen med tilmeldingssiden og tjekke begge igen tættere på datoen. Ved dit eget arrangement skal du oplyse tekst eller genstand, en tilgængelig udgave og oplysninger om deltagelse. En kort kalendertekst kan angive fredag den 18. december 2026 og gøre klart, om den handler om UNESCOs arrangement i Paris eller om en lokal aktivitet. Så ved læseren, hvor internationale oplysninger kan bekræftes, og hvor de faktiske planer for det lokale besøg står.





