Den Sorte Sten i Kabaen: placering, tawaf og historie

Den Sorte Sten i Kabaen: placering, tawaf og historie

Muslim Post Editorial Desk@muslimpost

Hvor sidder Den Sorte Sten i Mekka? Se, hvordan den markerer en tawaf-runde, og find haditherne og krønikerne, der fortæller om den.

Den Sorte Sten hedder Hajar al-Aswad på arabisk. Den kan også findes skrevet Hajr e Aswad. Stenen sidder i det østlige hjørne af Kabaen i Den Store Moské i Mekka. Under tawaf bruger pilgrimmene hjørnet som begyndelse og afslutning på hver runde. Hadither beskriver, at profeten Muhammad kyssede eller rørte stenen og pegede i dens retning. Hjørnet kan bruges som pejlemærke fra den rute, pilgrimmen går. Guiden om Kabaen forklarer bygningen og dens betydning for muslimernes bønneretning.

En pilgrimsvejledning forklarer, hvordan hjørnet bruges. En hadith med nummer fortæller, hvad en navngiven person har overleveret. En krønike beskriver begivenheder som bortførelsen og tilbageleveringen. Et museum kan fortælle, hvad et billede forestiller, og hvornår det blev fremstillet. Åbn den kilde, som passer til spørgsmålet om et sted, en handling eller en historisk begivenhed.

I hvilket hjørne af Kabaen sidder Den Sorte Sten?

Saudipedias opslag om Den Sorte Sten placerer den i sydøst på bygningens østlige side. Det yemenitiske hjørne ligger i den modsatte ende af den tilstødende mur. Opslaget beskriver flere synlige fragmenter i en oval sølvramme, der beskytter stenen. På et nærbillede kan læseren se metalranden og det mørkere felt inden for den. Fragmenter, ramme og mur kan omtales hver for sig, selv om de sidder samme sted på bygningen.

Andre steder omkring Kabaen har deres egne navne. Abrahams ståsted, Maqam Ibrahim, er et punkt forbundet med bøn. Koranen 2:125–127 omtaler ståstedet, renselsen af Huset til brug for dem, der tilbeder, og hvordan Abraham (Ibrahim) og Ismael (Isma’il) rejste fundamentet. Guiden om kiswah beskriver det klæde, der dækker Kabaen. På et foto ligger klædet over væggene. Stenen sidder derimod i indfatningen ved hjørnet.

Begynd med billedteksten ved et fotografi eller en tegning. Se efter, om motivet viser et enkelt hjørne, den nærmeste mur eller den samlede moské ovenfra. Venstre side af en afbildning afhænger af fotografens placering eller kunstnerens komposition. Brug et kort med verdenshjørner for at finde den fysiske placering. En notits om tegningen kan give motivets placering og derefter angive det faktiske hjørne ud fra en plan.

Hvordan viser stenen begyndelsen og slutningen på en runde?

Koranen 22:29 taler om at gå rundt om Det Gamle Hus. Jabirs beretning i Sahih Muslim 1218a beskriver Muhammads ankomst til Huset, begyndelsen på tawaf og syv runder. Derefter omtaler den, at han kom til Abrahams ståsted. Læs fra handlingen ved hjørnet til det, der følger efter den syvende runde. På den måde kan man se rækkefølgen af handlingerne i beretningen.

Nusuks vejledning om umra angiver, at tawaf begynder ud for Den Sorte Sten. Man går mod uret med Kabaen til venstre. Når man har gået hele vejen rundt og vender tilbage til samme linje, er første runde gennemført. Gentag optællingen, indtil syv runder er færdige. I egne noter kan man markere starten ved første placering ud for hjørnet og den første runde, når man er tilbage efter en hel omgang.

Hajj-guiden fra Saudi-Arabiens ministerium for hajj og umra omtaler muligheden for at komme hen til stenen, når det kan ske uden at skubbe eller skade andre. Ved trængsel beskriver den en gestus i retning af stenen, mens man siger Allahu akbar og bevæger sig videre. Hjørnet kan stadig bruges som pejlemærke fra et spor længere fra væggen. Læs guiden til umras ritualer for at placere tawaf i hele forløbet.

Ministeriet har en særskilt anvisning om det yemenitiske hjørne. Hvis begge hjørner står i en illustration, så find først det, der bruges til tællingen. En pilgrim tæt på væggen og en længere ude går muligvis forskellige afstande. De kan begge se, hvornår de har gennemført en runde, ved at finde den samme linje igen. Vejledningen om trængsel tager hensyn til alle, der deler den samme rute.

Man kan forklare tællingen ved at markere begyndelsen på en tegning og følge linjen hele vejen rundt til samme sted. Startmarkeringen er det punkt, der kommer før den første omgang. Jabirs beretning angiver det samlede antal. Nusuk viser, hvordan man bruger samme hjørne ved de enkelte omgange.

Hvorfor kysser, berører eller peger pilgrimme mod stenen?

Sahih al-Bukhari 1597 beretter, at Umar ibn al-Khattab kom hen til Den Sorte Sten, kyssede den og forklarede sin handling. Han vidste, at stenen ikke kunne gavne eller skade. Han kyssede den, fordi han havde set Guds budbringer gøre det. Hadithen rummer både handlingen og forklaringen. Gestussen følger profetens eksempel i en handling, der er en del af tilbedelsen af Gud.

I Sahih al-Bukhari 1613 beskriver Ibn Abbas en anden handling ved samme hjørne. Muhammad foretog tawaf på en kamel. Når han var ud for hjørnet, pegede han mod det og sagde takbir, en erklæring om Guds storhed. Når teksterne sammenlignes, kan man skrive Umars forklaring og Ibn Abbas’ overlevering hver for sig. Guiden til hadith og kildehenvisninger forklarer, hvorfor samlingens navn bør stå ved nummeret.

Hjørnet har en funktion i optællingen. Der er også handlinger, som overleveringerne knytter til stedet. Ministeriets anvisning angår en situation, hvor andre pilgrimme bevæger sig i samme område. Hvis du skriver om begge forhold, kan du give verset eller hadithen for den tekstlige oplysning og give ministeriets vejledning for rådet om at fortsætte med strømmen.

Hvad siger kilderne om stenens oprindelse og farve?

I Jamiʿ al-Tirmidhi 877 findes en overlevering via Ibn Abbas om, at Muhammad sagde, at stenen kom fra Paradis, var hvidere end mælk og blev mørk som følge af menneskers synder. Den står i bogen om hajj, i et kapitel om Den Sorte Sten, hjørnet og ståstedet. På den måde kan læseren finde kilden til sammenligningen med mælk.

Teksten om Abraham og Ismael i Koranen 2:125–127 handler om Huset, dets fundament og tilbedelse. Kilden til beretningen om oprindelse og farveskift er hadithen hos al-Tirmidhi. En moderne beskrivelse af delene i sølvrammen kan hjælpe med at genkende stenen. Mineralernes sammensætning ville kræve en undersøgelse af materialet. Hvis du sætter ord og billede ved siden af hinanden, så skriv hvilken oplysning der kommer fra hver kilde.

Beretningen om Muhammad og genopbygningen af Kabaen

I profetbiografien bevaret af Ibn Hisham genopbygger Quraysh Kabaen. Grupper strides om, hvem der skal sætte Den Sorte Sten på plads. Muhammad beder om et stykke stof og lægger stenen på det. Repræsentanter for grupperne holder om stoffets kanter og løfter det sammen. Da stenen er i den rette højde, sætter Muhammad den på plads. Biografien placerer begivenheden før åbenbaringen.

Ved en fortælling om et fælles løft kan man begynde med denne passage og se, hvem der deltager. Umar kysser stenen i en anden beretning. Med en henvisning til biografien og en til hadithen kan man opstille de to scener i samme notat med hver sit handlingsforløb.

Hvornår førte qarmaterne stenen bort og leverede den tilbage?

Den middelalderlige historieskriver Ibn al-Athir skriver om bortførelsen i opslaget for 317 AH i al-Kamil fi al-Tarikh. Han omtaler Abu Tahir al-Qarmati og hans tilhængere i Mekka under pilgrimsfærden. De fjernede stenen og sendte den til Hajar i det østlige Arabien. Hajar er et stednavn i krøniken, mens det arabiske ord hajar i stenens navn betyder sten. I opslaget for 339 AH skriver kronikøren om qarmaternes tilbagelevering til Mekka.

Begge begivenheder ligger i 900-tallet med mere end to årtiers mellemrum. Krøniken ordner stoffet efter den islamiske kalender. Bruger man 317 og 339 AH i noterne, kan læseren finde de to steder, også når nyere tekster omregner årstallene forskelligt. Ibn al-Athir skrev efter begivenhederne. Årsopslagene bevarer den fortælling, han gav dem i sin krønike.

Sølvrammen har sin egen tidslinje. Saudipedia omtaler en forstærkning med sølv på Abdullah ibn al-Zubayrs tid og udskiftninger af rammen i 1979 og 2001. Når året noteres ved et billede eller et notat, bør det fremgå, om man beskriver arbejde på rammen eller tilbageleveringen af selve stenen.

Ved en tidslinje kan oplysningerne stå i den rækkefølge, de findes i krøniken. Skriv først året 317 og destinationen Hajar. Ved 339 noterer du tilbageleveringen til Mekka. Årene 1979 og 2001 kan have hver sin linje med en note om udskiftning af rammen. På den måde kan en læser følge med i, hvilken del af historien der handler om flytning af stenen, og hvilken der handler om arbejdet med sølvet.

Sådan læser du fotografier, fliser og billeder af pilgrimssteder

En osmannisk flise fra midten af 1600-tallet på British Museum, nummer 2009,6039.1, viser Den Store Moské med Kabaen i midten. Museet identificerer Den Sorte Sten på Kabaens venstre side i afbildningen. Flisen viser, hvordan kunstneren placerede den blandt andre dele af motivet. En orienteret plantegning kan vise placeringen på den faktiske bygning.

Metropolitan Museum of Arts opslag om Futuh al-Haramayn, en pilgrimsvejledning, omtaler perspektivet ovenfra og brugen af indskrifter til at identificere steder. Find titel, datering og nummer, når du skal forklare et motiv i et bestemt værk. En anden fotovinkel kan placere samme mur på den anden side af billedet.

Opslagene kan bruges efter tur. Åbn Nusuk for rundetælling, al-Bukhari 1597 for Umars forklaring og de to år i krøniken for bortførelse og tilbagekomst. Se efter vinkel, hjørne og institution i billedteksten, hvis du vil forstå den afbildning, du har foran dig.