
Hvad er khatam kari? Sådan laves persisk intarsia
Se, hvordan trekantede stænger bliver til tynde mønstrede skiver, og sammenlign museumsæsker, en ramme, en strygelut og en tromme.
Khatam kari er en persisk form for intarsia, hvor bittesmå stykker af forskellige materialer danner geometriske mønstre på en genstands overflade. I den trekantede variant samler håndværkeren lange stænger med trekantet tværsnit i et bundt. Et snit på tværs af bundtet viser mønstret. Flere snit giver tynde skiver med det samme mønster, som kan tilpasses en overflade af træ. De små trekanter på en færdig æske er de synlige snitflader af stængerne.
Museernes genstande viser, hvordan samme metode kan bruges på forskellige former. En æske har et bredt låg og smalle sider. På en ramme omgiver mønstret et billede. På et instrument kan mønstret dække dele af den buede krop. Museumsoplysningerne hjælper også med at afgøre, hvad man kan se på et foto. En trekant kan beskrives som lys, men der skal oplysninger om den konkrete genstand til for at fastslå materialet.
Hvordan trekantede stænger danner et mønster
Forestil dig, at du kigger lige ind på enden af et kort trekantet prisme. Du ser en trekant. Læg flere prismer ved siden af hinanden, og se på enderne igen. Trekanternes omrids og farver danner nu en større figur. Figuren fortsætter på langs gennem bundtet, så længe stængerne beholder deres indbyrdes placering. Forbindelsen mellem endefladen og forsiden af den færdige skive gør processen lettere at genkende. Museum of World Religions beskriver, hvordan håndværkere anbringer stykker med kontrastfarver, presser og limer samlingen og kombinerer mindre bundter til mere sammensatte mønstre. Museum of World Religions, udstilling og beskrivelse af khatam kari
Find et motiv, og se, hvilke former der gør det muligt at gentage det. Udstillingen nævner en sekstakket stjerne i en sekskant som én mulig opstilling. På den færdige overflade kan de trekanter, som danner stjernen, være lettere at få øje på end formerne mellem nabostjernerne. Følg også figurerne i mellemrummene. De viser, hvordan det samme motiv kan fylde et bånd eller en større flade. Vores artikel om stjernepolygoner og gentagne geometriske mønstre forklarer, hvordan du kan følge det overordnede mønster, når du først har fundet de små dele.
Khatam omfatter flere slags tværsnit. Ahmadali Asadi og Aylin Omidvar skelner i deres undersøgelse af iransk fremstilling mellem trekantet khatam, hvor den mindste enhed er trekantet, og kvadratisk khatam, hvor den mindste enhed er et kvadrat. Her er den trekantede variant i fokus. Et fotografi, som kun viser en stor stjerne, gør det ikke altid muligt at se den mindste enheds form. Et nærbillede af en enkelt stjernespids kan vise, hvor flere små stykker mødes. Asadi og Omidvar, undersøgelse af fremstillingen af khatam i Iran
Fra bundt til et tyndt lag på overfladen
Et snit vinkelret på stængerne giver en skive med samme placering af farver og former som på endefladen. Et nyt snit kan give endnu en skive med samme mønster. Den underliggende konstruktion bestemmer genstandens form, og skiverne danner den mønstrede flade. Museum of World Religions beskriver, hvordan tynde skiver sættes på genstanden, før den får en lakering. Museet omtaler også, at en skive kan blødgøres for at passe til en runding. Asadi og Omidvar beskriver, hvordan samlingen presses og skæres i strimler. De får et tyndt lag træ på bagsiden for at gøre dem mere stabile, inden de sættes på genstanden. Museum of World Religions, fremstilling og overfladebehandling og Asadi og Omidvar, figurerne 13–15
Følg et bredt felt med stjerner på et låg, indtil det møder båndet langs kanten. Kantbåndet kan have et mindre gentaget motiv eller vende mønstret i en ny retning. Et hjørne giver en anden vinkel på, hvordan overfladen er opdelt. Se på låget og siden hver for sig, og se derefter, om mønstrets størrelse eller retning skifter, hvor fladerne mødes. Det kan ses på et skarpt billede, selv hvis samlingerne mellem skiverne er svære at få øje på.
På afstand kan mønstret ligne en anden slags mosaik. I zellij-flisemosaik kan de synlige linjer være kanterne på særskilt tilskårne stykker glaseret keramik, der er sat sammen i et panel. I den khatam, der er beskrevet her, er trekanterne tværsnit af stænger, som var samlet inden udskæringen. Ved begge teknikker kan du undersøge, hvor de små stykker mødes. Sammenligningen hjælper med at se, hvad der allerede blev formet i bundtet, hvad der opstod, da skiverne blev placeret, og hvad kanten af genstanden bestemmer.
Hvad farverne fortæller om materialerne
Træ, ben og metal kan alle indgå i mønstret. Javad Golmohammadi undersøger den historiske brug af træsorter med kontrastfarver og materialer som ben, elfenben, messing og sølv. Den række af materialer gælder teknikken som helhed. Kataloget for en enkelt genstand kan have en kortere liste og bruge betegnelser som træ eller dyreknogle uden at angive arten. På et foto kan du beskrive en trekant som lys eller med metallisk udseende, indtil du finder belæg for materialet i genstandens registrering. Genskin, belysning og overfladebehandling kan ændre udseendet af en lille del. Golmohammadi, undersøgelse af iransk dekorativt finérarbejde
Læs materialelisten sammen med beskrivelsen af delene. Museum of World Religions angiver træ, messing og dyreknogle for sin æske fra Isfahan. Metropolitan Museum of Art nævner flere træsorter, ben, messing og skind for trommen fra Shiraz. Beskrivelsen af trommen angiver ben, træ og messing i mosaikken. Skind står i materialelisten for hele instrumentet. Den forskel kan man overse, hvis man kun læser listen. I en andalusisk pyxis af elfenben danner det udskårne elfenben beholderen og bærer relieffet. Materialerne og konstruktionen kan tilsammen vise, om materialet danner genstanden, pynter på en del eller gør begge dele. Museum of World Religions, genstandenes skilte og Metropolitan Museum of Art, tombak fra Shiraz
Hvad man kan sammenligne på en æske og en ramme
Museum of World Religions viser en opbevaringsæske, en penneæske og en ramme, alle fra Isfahan og fra det 20. århundrede. For begge æsker er træ, messing og dyreknogle angivet. Oplysningen om rammen omfatter også akvarel. Følg de gentagne figurer langs en kant på rammen, og se, hvordan mønstret drejer ved hjørnet. Museet giver én materialeliste for rammen. Læs den sammen med fotografiet, og find overgangen mellem den mønstrede kant og billedet. Den aflange genstand kaldes en penneæske på skiltet, og khatam betegner dekorationen. Vores artikel om qalamdan-penneæsker og skriveredskaber viser, hvad formen og måden at åbne æsken på kan fortælle om brugen. Museum of World Religions, æsker og ramme fra Isfahan
San Diego Museum of Art daterer sin khatam-æske, nummer 1932.25, til det 19. århundrede og knytter den til Iran, sandsynligvis Shiraz. Materialefeltet angiver træ med intarsia. Udstillingsteksten henleder også opmærksomheden på skriften på æsken. Begynd med det midterste felt på låget, og sammenlign det med båndene omkring det og æskens forside. På den måde kan du beskrive, hvor skriften sidder i helheden. Behold ordet »sandsynligvis« ved Shiraz i en billedtekst. Udstillingen nævner flere mulige materialer for teknikken i almindelighed, mens registreringen af æsken er mindre detaljeret. San Diego Museum of Art, beskrivelse af æske 1932.25 i Art of Iran
Hvor man kan se mønstret på en strygelut og en tromme
Find det afrundede korpus på oversigtsbilledet af Metropolitan Museum of Arts kamānche, nummer 1998.72, og sammenlign det med de andre dele af strygelutten. Museet daterer den til omkring 1880 og angiver Teheran i feltet for sted. Beskrivelsen nævner bittesmå stykker træ, ben og messing i dens khatam kari. Materialelisten for hele instrumentet nævner træ, metal, ben og tarm. Et nærbillede af korpusset gør det lettere at studere mønstret, mens oversigtsbilledet viser, hvor dekorationen er placeret. Metropolitan Museum of Art, kamānche 1998.72
Tombakken fra samme museum, nummer 89.4.1310, er fra Shiraz og dateres til slutningen af det 19. århundrede. Museet beskriver stjerner, romber og inskriptioner i et fint mosaikarbejde af ben, træ og messing. Find en rombe, og se efter andre på samme bånd. Læg så mærke til skriften og de øvrige motiver dér, hvor trommens omrids ændrer sig. På både strygelut og tromme følger mønstret en buet flade. Et bånd, der ser smallere ud på et billede forfra, kan blot dreje væk fra kameraet. Brug et billede fra en anden vinkel eller et nærbillede, inden du bedømmer, om bredden ændrer sig. Metropolitan Museum of Art, tombak 89.4.1310
Hvad de historiske kilder dokumenterer
Museum of World Religions knytter teknikkens udvikling under safaviderne til støtte fra mæcener og til Isfahan som produktionscentrum. Golmohammadi finder tidligere spor tilbage til det 14. århundrede og diskuterer både brugen under safaviderne og fortsættelsen i nyere tid. Asadi og Omidvar identificerer sekskantet khatam-indlægning i rammen omkring et ydre panel på en stander til et koranmanuskript, dateret til år 761 efter den islamiske tidsregning eller 1360 efter vor tidsregning. Metropolitan Museum of Art registrerer den iranske stander, nummer 10.218, som udskåret, bemalet og indlagt teaktræ. Forskernes identifikation gælder en detalje i rammen på det ydre panel. Dateringen giver et historisk holdepunkt, og de senere udstillede genstande viser teknikken i brug århundreder efter. Museum of World Religions, safavidisk kontekst · Golmohammadi, historisk undersøgelse · Asadi og Omidvar, figur 4 · Metropolitan Museum of Art, manuskriptstander 10.218
Behold stedsangivelsen sammen med den registrering, den stammer fra. Teheran står som geografisk oplysning for denne kamānche. »Sandsynligvis Shiraz« viser, hvor sikkert museet i San Diego er på tilknytningen af æsken. Isfahan står på skiltene til de tre genstande fra det 20. århundrede. Sted og tid gør det muligt at sammenligne arbejde fra forskellige værksteder og perioder. De bevarede genstande og forskningen dokumenterer teknikken over flere århundreder. De præcise omstændigheder omkring opfindelsen står stadig åbne.
Sådan beskriver man en khatam-genstand på fotografier
Begynd med et billede af hele genstanden, så du ved, om du ser på låget, siden, en kant af rammen eller trommens korpus. Skift til et nærbillede, og følg en trekant eller en anden lille del. Find det motiv, den er med til at danne, og den retning, hvori det gentager sig. Følg den ydre kant af det dekorerede felt ved et hjørne eller en kant. På den måde kan du beskrive mønstret og dets tilpasning til genstanden og tage højde for variationer mellem fladerne.
Skriv til sidst genstandens navn, institution og inventarnummer, hvis det fremgår. Tilføj sted og datering med museets forbehold, som »omkring« eller »sandsynligvis«. Angiv materialerne lige så præcist som kataloget, og placer detaljer, hvis registreringen oplyser, hvor de sidder. Formuleringen »træ med intarsia, Iran, sandsynligvis Shiraz, det 19. århundrede« gør æsken fra San Diego genkendelig og giver plads til at beskrive skriften særskilt. Viser nærbilledet en lys stjerne, hvis materiale ikke er angivet, så beskriv den farve og form, du kan se.
Museumsregistreringer og forskning om khatam kari
- Museum of World Religions, opbevaringsæske, penneæske og ramme med khatam kari dokumenterer genstandene fra Isfahan og beskriver arbejdsprocessen.
- Ahmadali Asadi og Aylin Omidvar, Khatam, a Unique Art behandler trekantede og kvadratiske enheder, ben, samling og udskæring.
- Javad Golmohammadi, The Art of Iranian Decorative Veneer, Khātam-kāri undersøger teknikken og dens historiske spor.
- San Diego Museum of Art, udstillingsskilte fra Art of Iran beskriver æsken 1932.25 fra det 19. århundrede.
- Metropolitan Museum of Art, kamānche 1998.72 dokumenterer instrumentet fra Teheran og mosaikudsmykningen.
- Metropolitan Museum of Art, tombak 89.4.1310 beskriver trommen fra Shiraz med stjerner, romber og skrift.
- Metropolitan Museum of Art, stander til koranmanuskript 10.218 giver dateringen 1360 og genstandens materialeoplysninger.





