Tre andalusiske elfenbensæsker i Louvre og Metropolitan

Den elfenbensæske, som bærer al-Mughiras navn, tilhører Louvres samling og har inventarnummer OA 4068. På kanten af det bevarede låg står hans navn og året 357 efter islamisk tidsregning, som museet daterer til 968. Metropolitan Museum of Art rummer to andre andalusiske æsker, 30.95.175 og 1970.324.5. Deres oprindelige låg er gået tabt. Alle tre genstande er relevante for studiet af kostbare ting fra 900-tallet, men teksten på Louvre-æsken kan ikke bruges som bevis for identiteten på de to genstande i Metropolitan.

Forsidebilledet er en selvstændig historisk rekonstruktion af arbejde med elfenben, fremstillet med hjælp fra AI. Det er ikke et fotografi af en bevaret æske, et dokumenteret værksted eller et bestemt arkæologisk fundsted.

Hvad betyder pyxis i beskrivelser af andalusiske æsker?

Museer bruger ofte ordet pyxis om en lille, cylindrisk beholder, som kunne lukkes med et låg. Betegnelsen beskriver først og fremmest formen. Den fortæller ikke, hvad der faktisk lå i hver enkelt bevaret æske. Elfenbenet og de fint udskårne flader gør de andalusiske eksemplarer vigtige for studiet af det umayyadiske hofmiljø i al-Andalus. Et muligt brugsmiljø ved hoffet er dog noget andet end et dokumenteret fund af parfume, smykker eller en bestemt gave inde i en konkret genstand.

Metropolitans katalogpost for den mindre æske forbinder typen med kostbare personlige ejendele og nævner blandt andet duftstoffer og kosmetik. Museets beskrivelse af en anden æske i The Met Cloisters omtaler smykker og kosmetik som mulige former for indhold i sådanne beholdere. Oplysningerne kan forklare, hvorfor typen var nyttig. De udgør ikke en liste over ting, som stadig lå i alle tre æsker, da museerne registrerede dem. Forskellen på »kan have været brugt til« og »blev fundet med« er afgørende, når en kilde gengives.

Også låget er en historisk kilde. Louvre-æsken har en bevaret lågkant med skrift. De to Metropolitan-æsker mangler deres oprindelige låg. En konservator kan foreslå, hvordan et tabt låg sandsynligvis så ud, ved at sammenligne med andre andalusiske arbejder. En sådan rekonstruktion giver ikke adgang til en indskrift, som ikke længere findes. Derfor kan vi ikke læse et navn eller et præcist årstal på et tænkt kuppelformet låg. Det bevarede materiale og en hypotese om det manglende materiale har forskellig bevisværdi.

Hvorfor er Córdoba og Madinat al-Zahra den historiske baggrund?

Córdoba var umayyadernes politiske centrum i al-Andalus. Herskeren antog kaliftitlen i 929, og paladsbyen Madinat al-Zahra blev anlagt i nærheden i 900-tallet. Metropolitans oversigt over den umayyadiske kunst i Spanien placerer udskårne elfenbensgenstande blandt de kostbare arbejder, som hørte til hofmiljøet. Unescos beskrivelse af Madinat al-Zahra fortæller om levn efter veje, vandsystemer, bygninger og udsmykning. En lille bærbar æske og en planlagt paladsby er forskellige størrelser, men begge kan belyse kalifatets materielle kultur.

Den fælles historiske sammenhæng beviser ikke, at alle tre æsker kom fra ét navngivet værksted. Louvre knytter OA 4068 til Madinat al-Zahra. Metropolitan angiver Córdoba som fremstillingssted for 1970.324.5, men anfører kun Spanien som geografisk oprindelse for 30.95.175. De tre formuleringer har forskellig præcision. Hvis de uden forbehold samles til en fortælling om én bestemt billedskærer ved hoffet, går teksten videre end de enkelte museumsoplysninger. Den fælles form kan heller ikke i sig selv dokumentere en bestemt handelsvej.

Kalifatets politiske kronologi skal desuden holdes adskilt fra dateringen af hvert objekt. At kaliftitlen blev antaget i 929, betyder ikke, at enhver elfenbensæske fra miljøet blev fremstillet det år. Nogle genstande bærer selv et årstal. I andre tilfælde angiver museet en bredere periode ud fra sammenligning, stil og kunsthistorisk vurdering. Inventarnummer, bevarede dele og katalogens ordvalg bestemmer, hvor præcis en billedtekst kan være.

Hvad står der faktisk på al-Mughiras pyxis i Louvre?

Louvres officielle registrering af OA 4068 angiver al-Mughiras navn, året 357 efter islamisk tidsregning eller 968, og Madinat al-Zahra. Materialet beskrives som elefantelfenben med udskæring og gravering. Den samlede højde er 18 centimeter, og diameteren er 11,8 centimeter. Kombinationen af navn, dato, materiale og mål hører til én identificerbar museumsgenstand. Den kan ikke uden videre overføres til alle cylindriske æsker fra Andalusien.

En arabisk indskrift med kufisk skrift løber langs lågets nederste kant. Teksten ønsker al-Mughira velsignelse, gunst, glæde og lykke, omtaler ham som søn af »de troendes leder« og angiver året 357. Fordi låget er bevaret, kan navn og årstal aflæses på genstanden i stedet for blot at blive udledt af en stilistisk sammenligning. Indskriften fortæller derimod ikke, hvem der udførte hver detalje, hvad der oprindeligt lå i æsken, eller præcis hvad hvert menneske og dyr i billedprogrammet betød.

Reliefferne har fået forskellige kunsthistoriske fortolkninger, blandt andet om dynastisk magt. Smarthistory gennemgår en politisk læsning af billederne. En sådan læsning kan være velbegrundet, men den må fremstå som fortolkning. Navnet og datoen er ord på selve genstanden. Betydningen af en bestemt scene udledes af billeder og historisk sammenhæng. Hvis begge typer udsagn præsenteres som lige direkte dokumenteret, mister læseren det skel, som gør Louvre-værket særligt.

Louvre oplyser også, at værket er udstillet på længere sigt i Louvre Abu Dhabi. Den institution, som fører inventarnummeret, og det sted, hvor publikum på et givet tidspunkt kan se genstanden, behøver ikke være det samme. Et planlagt besøg kræver derfor kontrol af museets aktuelle oplysninger. En ændret udstillingsplacering ændrer dog hverken indskriften på låget eller nummeret OA 4068.

Hvorfor er Metropolitan 30.95.175 ikke al-Mughiras æske?

Metropolitan registrerer 30.95.175 som »Cylindrical Box (Pyxis)«. Katalogen daterer den udskårne elfenbensæske bredt til 900-tallet og angiver Spanien som geografisk oprindelse. Den er 6,7 centimeter høj og 8,3 centimeter i diameter. Ved dette inventarnummer står der hverken, at den er Louvres pyxis med al-Mughiras navn, eller en afskrift af indskriften fra 357. Dens mål adskiller sig desuden tydeligt fra de 18 centimeter, som Louvre angiver for hele OA 4068.

Den mindre Metropolitan-æskes oprindelige låg mangler. Et buet låg kan forestilles ud fra andre andalusiske eksemplarer, men en tænkt form er ikke det samme som en bevaret del. Hvis der engang stod navn eller årstal på låget, kan denne tekst ikke længere læses på genstanden. Det ville derfor være misvisende at overtage året 968 fra OA 4068 og kalde det en sikker datering af 30.95.175. »900-tallet« er en bredere formulering, men den følger museets egen katalog.

Her kan en forkert linktekst føre til en konkret sammenblanding. En læser kan åbne en ægte museumspost for 30.95.175, mens linket på siden lover »Pyxis of al-Mughira«. Kilden er reel, men den dokumenterer et andet objekt end det, linkteksten påstår. Ved kontrol bør titel, inventarnummer, mål, bevarede dele og grundlag for datering passe sammen. Metropolitans post kan bruges til at beskrive den mindre æske; den beviser ikke teksten på Louvres låg.

Hvad ved vi om den anden æske i The Met Cloisters?

En anden Metropolitan-genstand har inventarnummer 1970.324.5 og hører til The Met Cloisters. Ifølge museets katalog blev den fremstillet i Córdoba og dateres til omkring 950–975. Dens samlede mål er opgivet som 11,7 gange 10,5 centimeter. Det er en tredje genstand med sin egen registrering, ikke et alternativt mål for 30.95.175 eller OA 4068. Ligheder i materiale og cylindrisk form ophæver ikke de enkelte genstandes forskellige historie og bevaringstilstand.

Også Cloisters-æskens oprindelige låg er gået tabt. Katalogen oplyser, at det måske bar et navn og en dato, sådan som det kendes fra andre eksemplarer. Ordet »måske« markerer en grænse: Der findes ingen bevaret lågtekst, som kan citeres for netop denne æske. Tidsrummet »omkring 950–975« kan derfor ikke erstattes med Louvres præcise 968. Hvis de to dateringer gøres ens, kan det lyde, som om et tabt låg er blevet fundet og læst.

Metropolitan beskriver fugle, løver og gazeller mellem tætte vinranker på æskens væg. Museet sammenligner også ornamentikken med senere europæisk romansk elfenbenskunst og håndskrifter. En sådan sammenligning handler om former og mulig påvirkning; den beviser ikke, at en bestemt middelalderlig kunstner så netop dette bevarede eksemplar. For figurer i andre materialer kan læseren se vores gennemgang af mennesker og dyr i islamiske museumssamlinger. Hvert eksempel må læses i sin egen tid og sammenhæng.

Hvordan sammenlignes mål og dateringer uden forveksling?

Begynd med numrene. Louvre OA 4068 har et bevaret låg med indskrift og året 357/968. Metropolitan 30.95.175 er en meget mindre æske fra Spanien, bredt dateret til 900-tallet og uden sit oprindelige låg. Metropolitan Cloisters 1970.324.5 knyttes til Córdoba, dateres til omkring 950–975 og mangler også sit oprindelige låg. Hver linje hører til sin egen museumspost. »Andalusisk elfenbensæske« betegner en type, ikke et entydigt egennavn.

På en hjemmeside kan billeder af genstande med meget forskellig størrelse vises i lige store felter. Louvre opgiver en samlet højde på 18 centimeter og en diameter på 11,8 centimeter. Den lille Metropolitan-æske er 6,7 centimeter høj og 8,3 centimeter i diameter. Cloisters-æskens mål er 11,7 gange 10,5 centimeter. Desuden er låget bevaret på Louvre-værket, mens de oprindelige låg mangler på de to andre. Museumsmål bør derfor læses sammen med oplysningerne om bevarede dele, ikke skønnes ud fra billedets antal pixels.

Årstallene har også forskellig beviskraft. På OA 4068 indgår 357 i en eksisterende indskrift. »900-tallet« for 30.95.175 er en bred klassifikation. »Omkring 950–975« for 1970.324.5 er et anslået tidsrum. Denne usikkerhed gør ikke Metropolitan-genstandene mindre interessante. Den viser, hvilke konklusioner der stadig er mulige, når dele er gået tabt. Ord som »omkring« og »knyttes til« er en del af præcisionen, ikke pynt, som bør fjernes.

Hvad viser elfenbenet og de udskårne motiver?

Elefantelfenben gav håndværkere en tæt overflade, hvor små figurer kunne skæres med mange detaljer. Den runde væg bærer udsmykning, som kommer til syne, når æsken drejes. Louvre registrerer både udskæring og gravering på OA 4068. Cloisters-posten beskriver dyr og ranker på sin genstand. Det er efterprøvelige oplysninger om materiale og synligt udseende. De afslører ikke rækkefølgen af hvert arbejdstrin, navnet på alle håndværkere eller et ensartet metalbeslag på samtlige æsker.

Victoria and Albert Museums oversigt over islamisk kunst fra Mellemøsten omtaler endnu en pyxis fra området ved Madinat al-Zahra, dateret til omkring 969–970. Den er et selvstændigt sammenligningsværk og viser, at Louvre-æsken ikke var det eneste eksempel fra miljøet. V&A-genstanden kan dog ikke bruges som et ekstra billede af nogen af de tre æsker, der er i fokus her. Det kostbare materiale peger på adgang til ressourcer, men navngiver ikke en bestemt købmand, ejer eller overdragelse for hver enkelt æske.

Bladranker i et smalt dekorativt felt kan sammenlignes med vores forklaring af arabesker og slyngende plantemotiver. Sammenligningen kan gøre kompositionen lettere at forstå. Den skaber ikke en ordbog, hvor hver fugl eller blomst altid har præcis den samme betydning. En politisk tolkning af et motiv må bygge på, hvad der vides om scenen og den enkelte genstand, ikke alene på genkendelsen af et dyr.

Hvor langt rækker en politisk fortolkning af billederne?

På al-Mughiras æske kan navn og dato læses, men mange scener kræver stadig fortolkning. På Cloisters-æsken genkender museet fugle, løver og gazeller, mens låget, der måske kunne have givet mere information, mangler. En nøjagtig beskrivelse fastslår først, hvilke figurer der kan ses. Derefter kan den forklare, hvilke forbindelser forskere foreslår til hofpolitik, dynasti eller andre værker. Uden en direkte tekst er en sådan læsning et argument ud fra billede og kontekst, ikke en indskåret forklaring på hele billedprogrammet.

Mennesker og dyr på hofgenstande viser også, hvorfor det er for enkelt at sige, at islamisk kunst aldrig afbildede levende væsener. En æske til personlig eller fyrstelig brug havde en anden funktion end et bederum. Sammenlign eksempelvis mosaikkerne fra Khirbat al-Mafjar, som blev til i en anden region, periode og teknik. Lignende motiver betyder ikke, at værkerne kom fra samme håndværker. Forskellene skal være synlige, hvis sammenligningen skal give viden.

Også den udskårne stuk i Samarra kan hjælpe læseren med at undersøge gentagelse og abstraktion i et andet materiale. Sammenligningen er nyttig, når sted, datering og brug holdes adskilt. Den beviser ikke, at en håndværker i Córdoba kopierede en bestemt væg i Samarra. En konkret vej for påvirkning ville kræve mere end formel lighed, eksempelvis en mulig kronologi og spor af udbredelse.

Hvilke spørgsmål om de tre æsker står stadig åbne?

Vi ved ikke sikkert, om de to tabte Metropolitan-låg bar navne eller årstal. Æskernes form kan heller ikke alene afgøre, hvad der oprindeligt lå i hver af dem. Louvre-eksemplaret giver den usædvanlige kombination af et bevaret navn og en bevaret dato. Selv her identificerer indskriften dog ikke alle figurer i reliefferne og fortæller ikke hele historien om senere ejere. Et hul i én genstands historie må ikke automatisk udfyldes med oplysninger fra en bedre kendt, beslægtet genstand.

Den, som møder et billede med teksten »al-Mughiras pyxis«, kan begynde med fire kontroller: Står inventarnummer OA 4068, beskrives et låg med indskrift, passer de oplyste mål, og gælder posten Louvres samling? Hvis nummeret i stedet er 30.95.175 eller 1970.324.5, er den pågældende Metropolitan-post udgangspunktet. Sådan kan tre virkeligt bevarede elfenbensæsker holdes adskilt, også hvor deres oprindelige indhold og manglende låg fortsat giver ubesvarede spørgsmål.

Kilder

• Louvre, »Pyxide au nom d'al-Mughira«, OA 4068 — primære samlingsdata om indskriften fra 357/968, materiale, mål, Madinat al-Zahra og den oplyste udstillingsplacering.
• Metropolitan Museum of Art, »Cylindrical Box (Pyxis)«, 30.95.175 — primær katalogpost for den mindre anonyme æske, dens brede datering og mål.
• Metropolitan Museum of Art, »Pyxis«, 1970.324.5 — primær katalogpost om Cloisters-æsken, tilknytningen til Córdoba, det anslåede tidsrum og motiverne.
• Metropolitan Museum of Art, »The Art of the Umayyad Period in Spain« — historisk baggrund for hofmiljøet og de kostbare genstande, ikke identiteten på én bestemt æske.
• Unescos verdensarvscenter, Madinat al-Zahra — institutionel beskrivelse af paladsbyen fra 900-tallet og dens arkæologiske levn.
• Victoria and Albert Museum, Islamic Middle East — en anden pyxis fra Madinat al-Zahra, omkring 969–970, som selvstændig sammenligning.
• Smarthistory, »Pyxis of al-Mughira« — fortolkning af billederne på Louvre-værket, som skal holdes adskilt fra den bevarede indskrift.