
Ayat e Kareema på arabisk og dansk | Profeten Yunus’ bøn
Læs Yunus’ bøn på arabisk, med latinsk skrift og dansk betydning. Slå Koranen 21:87–88 og Tirmidhi 3505 op for at se baggrunden.
Ayat e Kareema er en af de betegnelser, man bruger for profeten Yunus’ bøn. Yunus kendes også som Jonas. Ordene står i slutningen af Koranen 21:87 i sura Al-Anbiya. Yunus bekender, at kun Gud er værdig til at blive tilbedt. Han lovpriser Gud og erkender, at han selv har handlet forkert. I vers 88 fortæller Gud, at han svarede og reddede Yunus ud af nøden. Du kan gå direkte til den arabiske linje nedenfor, hvis du søger selve bønnen. Begge vers tilsammen viser, hvad der går forud for råbet, og hvordan Gud svarer.
Arabisk tekst, translitteration og dansk betydning
لَا إِلَٰهَ إِلَّا أَنْتَ سُبْحَانَكَ إِنِّي كُنْتُ مِنَ الظَّالِمِينَ
Lā ilāha illā anta, subḥānaka, innī kuntu mina ẓ-ẓālimīn.
En gengivelse tæt på den arabiske sætningsbygning lyder: »Der er ingen guddom undtagen Dig. Ære være Dig. Sandelig, jeg var blandt dem, der handlede uret.« De tre sætninger udgør Yunus’ egne ord. I begyndelsen af vers 87 står fortællingen om, at han drog bort og råbte i mørket. Når du skriver hele verset af til undervisning, tager du også fortællingens begyndelse med. Ved den korte bøn begynder du med lā ilāha illā anta og standser på aẓ-ẓālimīn.
Navnet skrives også Ayat ul Kareema, Ayatul Kareema eller Ayat-e-Karima. Det forstås som regel som »det ædle vers«. QFatimas samling af udvalgte vers bruger Ayatul Kareema og anfører 21:87. Navnet kan være nyttigt, når du vil finde et trykt kort eller en lydoptagelse. Brug numrene på sura og vers til at kontrollere, hvad kilden faktisk bringer. Nogle materialer bringer hele vers 87, andre kun bønnen, og nogle tager også svaret i vers 88 med.
Betydningen af bønnens tre led
Lā ilāha illā anta begynder med en nægtelse og fortsætter med en undtagelse. De to første ord nægter, at der findes nogen guddom, og illā anta sætter grænsen »undtagen Dig«. Anta er et stedord i anden person. Yunus taler direkte til Gud. En dansk oversættelse kan gøre forholdet til tilbedelse tydeligere med »værdig til at blive tilbedt«. De fire arabiske ord i begyndelsen er de samme med begge gengivelser.
Subḥānaka er et lovprisningsudtryk. Endelsen -ka betyder, at det fortsat er den samme, Yunus henvender sig til. »Ære være Dig« udtrykker i kort form, at Gud er hævet over enhver ufuldkommenhed. Lovprisningen følger lige efter bekendelsen af Guds enhed. Se efter, hvordan bønnen henvender sig til den samme med ordene »Dig« i begge dele.
Innī kuntu mina ẓ-ẓālimīn fører opmærksomheden tilbage til den, der taler. Innī fremhæver »jeg«, kuntu udtrykker »jeg var«, og de sidste ord placerer Yunus blandt dem, der handlede uret. »Jeg har handlet forkert« er en ligefrem dansk erkendelse. »Jeg var blandt dem, der handlede uret« følger grammatikkens opbygning tættere. Ordgennemgangen i Quranic Arabic Corpus viser de sidste fire ordenheder i vers 87. Læser du dem med det foregående, står erkendelsen i forlængelse af tilbedelsen og lovprisningen.
Vil du sammenligne to oversættelser, kan du markere, hvem der bliver tiltalt i første og anden sætning, og hvem den tredje handler om. Det gør det lettere at genkende bevægelsen i bønnen, selv om den ene oversætter bruger flere ord end den anden.
Hvem råber i mørket?
Vers 87 kalder den bedende Dhun-Nun. Tilnavnet forstås almindeligvis som en henvisning til hans forbindelse med fisken. Sura As-Saffat 37:139–148 nævner Yunus ved navn og omtaler ham som et sendebud. Her står, at han går om bord på et skib, deltager i lodtrækning og bliver slugt af en fisk. Senere bliver han kastet op på et åbent sted, mens han er syg, og en plante af græskarfamilien vokser oven over ham. Disse oplysninger gør det muligt at genkende taleren for en læser, der først er stødt på tilnavnet.
Sura Al-Qalam 68:48–50 anvender et beslægtet udtryk, der ofte oversættes som »fiskens ledsager«. Uddraget begynder med en opfordring til tålmodighed og nævner, at han råbte i nød. Det ender med, at Gud vælger ham og gør ham til en af de retfærdige. Nogle oversættelser taler om en hval. De citerede steder giver hverken en nærmere art eller et tidsrum for hans ophold i dyret. De beskriver faren, Yunus’ råb og Guds barmhjertighed.
Hvis du skal fortælle historien, giver Al-Anbiya bønnen og svaret, As-Saffat fortæller om skibet og om det, der sker på land, og Al-Qalam giver sammenhængen om tålmodighed. Ved oplæsning kan du indlede hvert uddrag med suraens navn og versnummeret. Så kan andre finde de relevante linjer, selv om de læser en anden udgave eller en anden oversættelse.
Hvad vers 88 føjer til fortællingen
Vers 87 gengiver Yunus’ ord. I vers 88 fortæller Gud, at han svarede Yunus, frelste ham fra nøden og frelser de troende på den måde. Der bruges forskellige arabiske ord om at svare og om at redde. Rækkefølgen hjælper med at forklare, hvorfor bønnen bliver læst, når emnet er modgang. Yunus henvender sig til Gud ved at lovprise og erkende sin egen fejl. Guds svar følger i næste vers og har sin egen stemme.
Når du skriver det arabiske af, kan du sætte svaret på en ny linje. Et kort med selve bønnen citerer et uddrag af 21:87. Hvis du også citerer Guds svar, bliver henvisningen 21:87–88. Guiden til Dua al-Faraj omtaler andre tekster, man kan støde på, når man leder efter bønner om lindring. Guiden til Koranens inddeling forklarer, hvordan man aflæser henvisninger som 21:87 efter sura og vers.
Et notekort kan bruge overskriften »Yunus’ bøn« til det arabiske citat og »Svaret i vers 88« til en dansk sammenfatning ved siden af. Hvis du sammenfatter, så skriv det på kortet. Gruppen kan således se, hvilken sætning der er oversat ord for ord, og hvilken der forklarer, hvad der sker bagefter.
Hvad Tirmidhi 3505 fortæller
I Jami at-Tirmidhi, hadith 3505, fortæller Saad, at profeten Muhammed omtalte ordene som Dhun-Nuns bøn, mens han var inde i fisken. Overleveringen siger, at Gud svarer en muslim, der påkalder ham med disse ord. På Sunnah.com står den samme overlevering også som bog 48, hadith 136. Begge numre peger her på den samme tekst. Skriv samlingens navn og nummeret sammen i en note. Guiden til henvisninger i hadith forklarer, hvordan teksten og kæden af dem, der fortalte den videre, er registreret.
Koranen giver begivenheden og selve bønnen. Tirmidhi rummer overleveringen om at bruge ordene til at henvende sig til Gud. Hadithen omtaler bønnens værdi uden at sætte et klokkeslæt eller et antal gentagelser. Hvis et hæfte angiver tal, en særlig tid på dagen eller en frist for et bestemt resultat, kan du lede efter den særskilte kilde til tilføjelsen. Gengiv rapportens udsagn om Guds svar, hvis du deler den. Måden og tidspunktet for svar på en bestemt bøn står åbne i teksten.
Hvordan Dar al-Ifta læser Yunus’ erkendelse
En læser, der kender Yunus som profet, kan spørge, hvad »handlede uret« refererer til. Egyptens Dar al-Ifta tager det op i fatwa 8514 fra 2024 og nævner flere fortolkninger. En læsning går ud på, at Yunus forlod sit folk, før han fik tilladelse. En anden forklarer, at han gjorde noget mindre hensigtsmæssigt, selv om en bedre mulighed fandtes. En tredje læsning peger på, at han pålagde sig selv en for tung byrde.
De forskellige forklaringer hører til fortolkningen. Selve verset placerer Yunus’ udsagn om sig selv efter lovprisningen af Gud. Ordene »jeg har handlet forkert« kan få læsere til at tænke på fejl af forskellig art. Dar al-Ifta læser formuleringen i lyset af, at Yunus er profet. Begynd med ordenes direkte betydning, når du forklarer dem. Angiv fortolkeren eller udgaven, hvis du tilføjer en mere bestemt forklaring.
En læseøvelse med lyd
Følg den arabiske linje, mens du hører QFatimas optagelse af Ayatul Kareema. Slå derefter hele vers 87 op og find begyndelsen af selve bønnen. Hvis tastaturet ikke har arabiske bogstaver, hjælper den latinske skrift med at finde optagelsen. I en translitteration markerer ā, ī og ū lange vokaler, hvor de bruges. Ḥ og ẓ står for bestemte konsonanter på arabisk. I den sidste del tilpasses lyden af den bestemte artikel den næste konsonant. Derfor kan stavningen være mina ẓ-ẓālimīn. Hør udtalen på optagelsen eller hos en person, der kan læse teksten højt.
Find først ordene for »undtagen Dig«, så lovprisningen og til sidst det, Yunus fortæller om sig selv. Læs de tre led i sammenhæng. Åbn så vers 88 og bemærk, hvor den, der taler, skifter. Øvelsen hjælper med at huske teksten, dens grænse og placering. Selve ordlyden og den religiøse brug kan kontrolleres i verset og hadithen.
Den korte bøn og en personlig anmodning
Man kan have hørt ordene i familien, i koranundervisning eller i samtaler om, hvordan man beder i en svær tid. Uanset anledningen kan man slå verset op for at finde Yunus’ ord. Hvis du også vil bede om noget bestemt, kan du udtrykke det for sig med dine egne ord. Guiden om dua og salah forklarer, hvordan personlig bøn adskiller sig fra den rituelle bøn med en fast form. Regler for enkelte led af den formelle bøn kan undersøges særskilt.
Skriv Al-Anbiya 21:87 ved den korte bøn på et læsekort. Føj vers 88 til, hvis du har Guds svar med. Angiv Tirmidhi 3505, når du henviser til overleveringen om at anvende ordene. De tre henvisninger lader andre finde den arabiske ordlyd, følge fortællingen og genkende, hvad der er overleveret, og hvad der er skrevet som forklaring eller øvelse.





