
Dua al-Faraj: bønner om lindring og deres kilder
Hvad betyder Dua al-Faraj? Find bønner fra Koranen og hadith til svære stunder og den tolver-shiitiske tekst, der udgives med samme navn.
Hvis du allerede har nogle af de første ord, kan du søge på dem sammen med titlen. Begyndelsen, taleren og kildehenvisningen er som regel mere præcise kendetegn end overskriften alene. Hvis du gerne vil læse et eksempel fra Koranen og ikke har en bestemt bøn i tankerne, kan du begynde med 21:87–88. Hvis et bønnehæfte udtrykkeligt omtaler tidens imam, så find titlen og den første linje i en shiitisk udgave af bønnen.
Hvad betyder det arabiske navn?
Duʿāʾ betyder påkaldelse eller bøn. I dette udtryk betyder faraj lindring, en vej ud af vanskeligheder eller en lettelse af den nød, man befinder sig i. Arabiske konsonanter og vokallængder gengives forskelligt med latinske bogstaver. En hjemmeside kan skrive Dua al-Faraj, Dua e Faraj eller Duʿāʾ al-Faraj. Skrivemåderne kan henvise til samme arabiske udtryk. Når navnet bruges om flere bønner, kan det beskrive, hvad man beder om. Når en udgiver sætter det som titel på én tekst, kan det bruges til at finde lige netop den tekst.
Fajr er et andet ord. Det betyder daggry og er navnet på den rituelle bøn ved daggry. De arabiske ord الفرج og الفجر har konsonanterne i forskellig rækkefølge. Hvis en søgning med latinske bogstaver fører til tider for morgenbønnen, så se, om kilden handler om lindring eller om daggry. Guiden om dua og salah forklarer, hvordan en personlig påkaldelse og den foreskrevne rituelle bøn hænger sammen.
Når en ven sender dig en bøn med en titel, du genkender, så bed om de første ord eller siden, den blev fundet på. Det giver dig noget at slå op, inden du sender teksten videre. Din ven kan kende bønnen under et navn, man bruger lokalt. Den samme bøn kan stå under en anden overskrift på nettet. Et stykke af selve teksten giver derfor et ekstra holdepunkt for at finde den.
Yunus' bøn i Koranen
Koranen 21:87–88 fortæller, hvordan profeten Yunus, der også kaldes Jonas, råber til Gud i mørket. Han bekender, at Gud alene er værdig til tilbedelse, lovpriser Ham og indrømmer, at han selv har gjort uret. I næste vers svarer Gud og redder ham fra hans nød. Det er værd at læse de to vers sammen. Det første indeholder selve bønnen, og det andet viser, hvad der sker, efter at den er sagt.
Bekendelsen og indrømmelsen hører til den samme bøn. En kort forklaring kan beskrive den som en bøn om lindring med henvisning til situationen og det, der sker bagefter. Ordlyden udtrykker også anger, som man kan overse, hvis man kun læser overskriften. Hvis du vil fremsige bønnen, kan du åbne verset og læse den arabiske tekst eller lytte til en oplæsning. En transskription med latinske bogstaver kan hjælpe med at genkende frasen, selv om to vejledninger gengiver den samme lyd forskelligt.
Jamiʿ al-Tirmidhi 3505 bringer en overlevering, hvor Muhammad kalder teksten Dhun-Nuns bøn. Dhun-Nun er en betegnelse for Yunus. Overleveringen omtaler at påkalde Gud med den bøn. Overskriften og ordlyden i samlingen forklarer, hvorfor verset bruges uden for gengivelser af fortællingen om Yunus. Notér gerne begge henvisninger, når du vil finde frem til henholdsvis bønnen og dens anvendelse. Koranverset leverer den koraniske tekst. Hadithen er en særskilt kilde til brugen af den som bøn.
Hvad Bukhari og Muslim overleverer om svære stunder
Sahih al-Bukhari 6346 rummer en overlevering fra Ibn Abbas om en bekendelse af Guds enhed, der blev sagt i nød. Den kalder Gud Herren over tronen, himlene og jorden. Overleveringen står under en overskrift om bøn under svære omstændigheder. En person, der søger på arabisk, kan derfor finde stedet via ordet karb, som betyder alvorlig nød eller trængsel, også når den, der spørger, siger faraj om den lindring, han eller hun søger.
Sahih Muslim 2730a har en nært beslægtet overlevering fra Ibn Abbas. Først bekender den Guds enhed og kalder Gud vældig og overbærende. Derpå omtaler den Hans herredømme over tronen, himlene og jorden. Hvis en side tilskriver Muslim en bestemt indledning, skal du kigge på den navngivne overlevering. Hvis du sammenligner med Bukhari 6346, så læs hvert opslag for sig. Beslægtede overleveringer kan have forskellige ord. En side kan gengive den ene version og sætte henvisninger til begge under den.
Nogle læsere bliver overraskede over, at ordene lovpriser og bekender tro uden at bede om, at noget bestemt sker. Overskriften og Ibn Abbas' overlevering angiver, at ordene blev sagt i nød. Hvis du laver en tekst til at dele ud, kan du derfor angive omstændighederne sammen med navnet på samlingen og opslagets nummer. Forklaringen på hadithtekster og kildehenvisninger viser, hvorfor nummeret bør stå sammen med samlingens navn. Dermed kan den, der læser med, selv finde de ord, der blev valgt til uddraget.
Bønnen med titlen Dua al-Faraj i tolver-shiitisk brug
I en tolver-shiitisk sammenhæng kan titlen pege på den tekst, der efter en indledende påkaldelse begynder Ilāhī ʿaẓuma al-balāʾ. Her tales der til Gud om ulykkens omfang. I Najmuddin Tabasis udgave af Dua al-Faraj står den arabiske tekst sammen med transskription og engelsk oversættelse. Siden bruger en undertitel, der henviser til tidens imams fremkomst. Undertitlen viser, hvordan den navngivne udgave placerer teksten i sin religiøse sammenhæng.
Bønnen henvender sig til Gud med en beskrivelse af svære forhold, rummer en velsignelse over Muhammad og hans familie og beder om lindring i en sammenhæng præget af hengivenhed for imamen. Imam Mahdi Associations samling af bønner opfører også Dua Faraj blandt flere navngivne bønner. Læg mærke til, hvordan samlingen adskiller tekster, hvis du finder flere bønner om den samme imam. Brug første linje og det enkelte opslag som kendetegn. De direkte kildelinks viser hele teksten frem for at efterlade dig med et uddrag, hvor vigtige forskelle kan være udeladt.
En oversættelse er nyttig, første gang man møder bønnen. Den arabiske begyndelse gør det lettere at sammenligne flere udgivelser. Et trykt hæfte kan stave titlen på sin egen måde, føje kommentarer til eller bringe en anden bøn på siden overfor. Notér først det navn, udgaven bruger, og skriv derefter ned, hvilke ord teksten rent faktisk begynder med. På den måde kan begge oplysninger følge med, selv hvis den næste læser har en anden udgave.
Hvordan beskriver kilderne bøn i nød?
Egyptens Dar al-Ifta tager problemer og trængsel op i en arabisk fatwa om religiøs vejledning i svære situationer. Den omtaler at vende sig til Gud og henviser til Koranen 27:62, hvor der spørges, hvem der svarer den nødstedte og fjerner lidelsen. Fatwaen handler om det at bede i nød i bredere forstand. Koranverset er et andet sted end Yunus' bøn. Dar al-Ifta står som afsender af den fortolkning og anvendelse, der gives af de citerede kilder.
Hvis du vil bede om noget, der vedrører dig selv, kan du markere forskellen mellem et citat og dine egne ord. Du kan skrive, at du først læste Yunus' bøn og derefter bad om hjælp med det, du selv oplever. Så er det tydeligt, hvor din kildehenvisning gælder. Du kan ligeledes skrive, hvilken overlevering du læste hos Bukhari eller Muslim. Guiden til morgenbønner og ihukommelse er et særskilt opslag for den, der søger tekster knyttet til et bestemt tidspunkt på dagen.
Faste gentagelser eller et bestemt antal dage er en grund til at undersøge henvisningen. Koranen 21:87–88 gengiver Yunus' ord og svaret i fortællingen. Bukhari 6346 oplyser, hvad der blev sagt i nød. Ingen af disse henvisninger foreskriver en række gentagelser. Hvis et hæfte angiver sin egen plan, så find den kilde, der står ud for den oplysning. Lad henvisningen følge med den præcise oplysning, som kilden giver, når du deler en tekst.
Sådan finder du den bøn, du vil læse eller dele
Begynd med den første sætning, du kan genkende. Hvis bønnen begynder med at bekende troen direkte over for Gud og indeholder Yunus' indrømmelse af at have gjort uret, så sammenlign med 21:87. Hvis den nævner Herren over tronen, himlene og jorden, så slå de nært beslægtede overleveringer fra Ibn Abbas op i de to samlinger. Hvis der efter indledningen tales om ulykkens omfang, og bønnen ifølge hæftet har med tidens imam at gøre, så åbn den tolver-shiitiske tekst og læs titlen sammen med arabisk.
Notér derefter, hvad det er, du læser. Et arabisk vers, en transskription, en oversættelse og en kommentar tjener hver deres formål. Hvis den første linje er basmalaen, skal du læse videre, fordi den samme påkaldelse kan indlede flere forskellige tekster. Sæt et direkte link til verset, hadithen eller den bestemte udgave ind, hvis du deler bønnen med andre. En læser, der kender den under et andet navn, kan så se præcis, hvilken bøn du henviser til.





