
Sådan virker qanunens strenge, stol og tonegreb
Sammenlign historiske og moderne qanuner. Se, hvordan strengkor, en stol på membraner, plektre og små tonegreb former lyden.
En qanun, også stavet kanun, er en knipset kasseciter. Strengene ligger i grupper over en lav kasse, ofte med tre strenge i hver gruppe. Spilleren knipser dem med plektre på pegefingrene. På instrumenter med små tonegreb ændrer et greb det sted, hvor en gruppe strenge begynder at svinge. Dermed kan spilleren få en anden tonehøjde på den samme strenggruppe.
De vigtigste dele kan findes på et godt foto taget ovenfra. Find den skrå side med stemmestifterne og se efter rækker af små metalgreb, hvis instrumentet er forsynet med dem. Følg strengene hen over lydpladen mod stolen. Stolfødderne hviler på felter med udspændt membran. Qanun 89.4.330 ved Metropolitan Museum of Art viser delenes almindelige placering og linker til en moderne fremførelse.
Hvorfor qanunens resonanskasse har form som et trapez
Kassen er bred nok til strenge af forskellig længde og lav nok til at ligge på musikerens skød eller på et stativ. Mange eksemplarer har form som et retvinklet trapez. Den skrå side gør det muligt at anbringe fæstepunkterne efter rækken af lange til korte strenge. Qanunen er en citer, fordi strengene ligger hen over selve kassen. I guiden til uiguriske musikinstrumenter er rawap og dutar nyttige eksempler på knipsede instrumenter med hals. De har deres egne spilleteknikker og repertoirer.
Metropolitan angiver 96,6 cm i længden og 39,4 cm i bredden for 89.4.330. Museets andet tyrkiske eksemplar fra slutningen af 1800-tallet, 89.4.1248, måler 34 tommer i længden og 14 tommer i bredden. De to poster bruger forskellige måleenheder og har den samme moderne optagelse. Se først på mål og inventarnummer. Optagelsen er et eksempel på spil på en moderne qanun og kan høres sammen med begge genstande, mens billederne viser hvert sit historiske instrument.
Når billederne vises i samme størrelse, er katalogmålene stadig nødvendige for at sammenligne instrumenterne. Lad enheden stå ved hvert tal. Hvis du vil omregne tommer til centimeter til en sammenstilling, kan den oprindelige angivelse stå ved siden af den omregnede værdi. Så kan læseren finde målet igen i den rigtige katalogpost.
Sådan tæller du strenge og kor
Et strengkor er en gruppe strenge, der tilsammen behandles som én toneposition. Et kor med tre strenge giver derfor tre fysiske strenge, men én position i instrumentets opbygning. Metropolitan beskriver sit eksempel med 72 strenge fordelt på 24 kor. Den egyptiske qanun 0845118 i Kunstmuseum Den Haag har 78 strenge fordelt på 26 kor med tre strenge. Det tyrkiske kultur- og turismeministeriums beskrivelse af kanun nævner 24, 25 eller 26 kor med to eller tre strenge og ofte omtrent 75 strenge i alt. Begge tal er relevante ved en sammenligning.
Det samme instrument kan have en undtagelse i den ene ende. Post W 9 i Universitetet i Würzburgs studiesamling beskriver en qanun bygget af Turhan Tezelli. Den har 24 kor med tre nylonstrenge i hvert, bortset fra det dybeste kor, der har to. De svingende strenglængder går ifølge posten fra 775 mm til 148 mm. Se på den lange og den korte ende, før du tæller grupperne på et foto. Antallet af stemmestifter og antallet af tonepositioner svarer på forskellige spørgsmål.
Følg et kor fra stemmestifterne hen mod stolen, hvis du vil se, hvilke strenge der hører sammen. I Haag er der tre i alle de 26 kor. For Würzburgs W 9 angiver kataloget undtagelsen ved det dybeste kor. Skriv den ved siden af instrumentets nummer, så det er klart, hvorfor kor og strenge ikke kan tælles efter én regel på alle instrumenterne.
Hvad stolen og membranen gør
Når en streng knipses, svinger den og fører bevægelsen videre gennem stolen. På en qanun kan stolfødderne hvile på udspændte membranfelter i toppen. Metropolitan forklarer dette træk ved sit tyrkiske eksempel og omtaler fiskeskind som traditionelt membranmateriale. Würzburg angiver pergamentmembraner og en stol med fire fødder for W 9. De to poster fortæller om membranens funktion og giver et sted at kontrollere materialet på hvert instrument.
Forordet til A Treatise on Qanun Musical Ornaments beskriver et instrument, hvor stolen er understøttet over fem rektangulære felter af fiskeskind. Se først efter den lange stol og de synlige fødder på billedet. Undersøg derefter, om felterne under stolen kan skelnes fra træpladen. En udskåret roset i lydpladen er en anden del af konstruktionen. Et godt belyst foto kan vise placeringen. Til en præcis materialebestemmelse skal du som regel bruge en genstandsbeskrivelse.
Hvis begge slags tal er tilgængelige, kan du angive antallet af fødder og antallet af membranfelter for sig. Fire fødder hører til W 9. Fem rektangulære fiskeskindsfelter hører til det eksempel, der beskrives i forordet. Ved sammenligningen giver det mening at angive, hvad der støtter stolen, og hvor støtten sidder.
Hvordan de små greb ændrer tonehøjden
Grebene sidder nær stemmestifterne langs den skrå side. Et hævet greb danner et nyt kontaktpunkt. Dermed ændres længden af den del af strengen, der kan svinge mellem punktet og stolen. Bliver den svingende længde kortere, stiger tonen. Stemmestifterne fastlægger grundstemningen, mens grebene gør det muligt at vælge mellem flere tonehøjder under spillet. Tyrkiske musikere kalder et greb mandal. Kildernes arabiske betegnelser omfatter orabe og orab.
Ændringens størrelse afhænger af udformningen og grebenes placering. Stefan Pohlits studie af Julien Jalāl Ed-Dine Weiss’ qanuner sammenligner systemer og dokumenterer ændringer, der sigtede mod bestemte intervaller. Antallet af greb hos én bygger siger ikke, hvilke toner et andet instrument kan frembringe. Se på antallet af greb i hvert kor, og hvor tæt deres kontaktpunkter sidder.
Rækker af greb kan også hjælpe med at kende bestemte instrumenter fra hinanden. Kunstmuseum skriver udtrykkeligt, at det egyptiske eksemplar fra 1800-tallet mangler moderne greb. Et billede af siden med stemmestifterne kan supplere katalogets datering. Oplysningerne om alder, tilstand og dele er mest præcise, når de henviser til den enkelte genstand.
En nærvisning af grebene kan vise, hvor de rører strengene. Følg afstanden fra kontaktpunktet til stolen for at se, hvilken del der kan svinge. Et foto kan på den måde støtte en forklaring af mekanikken. En oplysning om størrelsen på intervallet kræver dokumentation for stemningen eller placeringen på netop den qanun.
Hvordan spilleren knipser og former melodien
Würzburg beskriver plektre, der sættes fast på begge pegefingre med ringe. Metropolitan nævner også plektre på pegefingrene. Forordet til afhandlingen giver et eksempel med plektre i metalringe og omtaler vekslende og gentagne toner samt spil i oktaver. Teknikkerne kan forklare, hvorfor et enkelt anslag lyder anderledes end en udsmykket frase. En bevægelse nær grebene kan vælge tonehøjden. Knipset sætter strengen i svingning.
En tyrkisk makam eller arabisk maqam omfatter også den måde, musikeren former fraser og fremhæver bestemte toner. Guiden til uigurernes Tolv Muqam beskriver en særskilt dokumenteret tradition med beslægtede musikord. Læs om hvert repertoire i dets egen sammenhæng og med dets udøvere. Artiklen om Meshrep-sammenkomster og guiden til baluchisk religiøs poesi og musik giver andre eksempler på, hvordan dokumentation knytter lyd til en bestemt fremførelse.
To optagelser at høre sammen med genstandene
Metropolitans optagelse fra 2018 krediterer Tamer Pinarbasi på qanun, Ara Dinkjian på ud og Glen Velez på rammetromme. Det er en ensembleoptagelse. Lyt efter, hvordan de knipsede instrumenter og trommen fordeler anslagene. Sporet følger en historisk katalogpost som eksempel på en moderne fremførelse. Nummerets titel og musikernes navne står for sig, adskilt fra museumsgenstandens oplysninger.
Würzburgs post linker til en optagelse fra 2016, hvor Salah Eddin Maraqa spiller en taksim i maqam Huzzām på selve W 9. Samlingen navngiver musiker, instrument og dato. Derfor kan man knytte den dokumenterede stol, strenggrupperne og grebene til en optagelse af det konkrete instrument. Angiv den ene som Metropolitans moderne ensemblefremførelse og den anden som en optagelse på W 9. Kildernes lyd og billeder er forbundet på forskellige måder.
I en kort billedtekst kan datoen stå ved siden af musikernes navne. Ved ensembleoptagelsen kan instrumenterne opregnes, så læseren ved, hvilke lyde der er med. Ved W 9 kan du angive genstandsnummeret som instrumentet på optagelsen. Det gør det muligt at finde både foto og lyd igen og se, hvad den enkelte samling dokumenterer.
Sådan sammenligner du datering, dele og tilstand på to qanuner
Begynd med inventarnummer og katalogdatering. Notér kassens omrids, strengenes grupper, stolens placering og oplysningerne om greb. Hvis der er fotografier fra flere vinkler, så se først på stemmestifterne og derefter på støtten under stolen. Brug de målbetegnelser og enheder, institutionen angiver. Sæt instrumentets datering og optagelsens dato hver for sig.
Skriftlige omtaler af navnet, dateringen af en bevaret genstand og indførelsen af et bestemt grebsystem er forskellige slags oplysninger. Metropolitan omtaler navnets historie og trapezformens historie i samme post. Samlingerne i Haag og Würzburg gør det muligt at sammenligne eksempler med og uden greb. Nævn den dokumenterede egenskab i billedteksten. Brug kilder, der behandler instrumentets oprindelse, hvis du vil sætte egenskaben ind i en bredere historisk sammenhæng.
Materialer og praksis kan sammenlignes med andre eksempler. Guiden til khatam-intarsia viser udsmykningen på en strygerlut og en tromme. Historien om osmanniske kaffehuse beskriver steder for optræden i byen. Guiden til kalligrafiske øveark hjælper med at læse spor af oplæring i et andet håndværk, og guiden til geometriske mønstre viser, hvordan man følger et gentaget motiv på en flade.
Instrumenter, optagelser og studier
- Metropolitan Museum of Art, qanun 89.4.330 dokumenterer et tyrkisk instrument fra 1800-tallet og deler Pinarbasis ensembleoptagelse.
- Metropolitan Museum of Art, qanun 89.4.1248 viser et andet tyrkisk eksemplar med egne mål.
- Kunstmuseum Den Haag, qanun 0845118 registrerer 26 kor med tre strenge og fravær af moderne greb.
- Det tyrkiske kultur- og turismeministerium, Kanun beskriver variation i antallet af kor.
- Universitetet i Würzburg, qanun W 9 angiver bygger, sammensætning af korene og en optagelse på instrumentet.
- Brill, forord til A Treatise on Qanun Musical Ornaments beskriver stol, membraner og spilleteknikker.
- Stefan Pohlit, studie af Julien Jalāl Ed-Dine Weiss’ qanuner sammenligner placering af greb og stemmesystemer.





