
Sådan blev middelalderens islamiske bronzespejle støbt og poleret
Sammenlign islamiske bronzespejle fra middelalderen. Genkend den polerede side, støbt relief, den gennemborede knop og senere indskrifter.
Et islamisk bronzespejl fra middelalderen kunne have en poleret side, der reflekterede et billede, og en bagside med reliefdekoration. Mange bevarede eksemplarer er runde. Bagsiden er omgivet af en forhøjet kant og har en knop nær midten. Katalogfotos viser ofte bagsiden, fordi udsmykningen står tydeligt frem. Se også den modsatte side og felterne for materiale og teknik, hvis du vil forstå, hvordan spejlet blev lavet og brugt.
Find først spejlfladen og de dele, der rager ud på bagsiden. Notér, hvor der er huller, spor og bogstaver. Find så en anden genstand at sammenligne med. En poleret flade, en støbt knop og en indskrift udført på det færdigbearbejdede metal kan tilhøre forskellige faser i det samme spejls historie.
Sådan genkender du den reflekterende side
Det polerede metal reflekterede billedet. Spejlfladen er som regel den glatteste side, mens bagsiden kan have en kant, et ornament eller et fæste. Alder og slid kan få begge sider til at se matte ud på billeder. Sammenhold overfladen med museets beskrivelse. Et billede af bagsiden kan vise udsmykningen tydeligt og samtidig give få oplysninger om spejlfladens oprindelige glans.
Spejl med fisk, 2015.796.52, ved Metropolitan Museum of Art har en diameter på cirka 7,6 cm. Det dateres til omkring 1200-tallet og tilskrives Centralasien eller Iran. På bagsiden omslutter en medaljon med en roset med seks kronblade knoppen. Fiskene ligger på en baggrund, der ifølge museet minder om rindende vand. Den udekorerede side må ifølge museet have været poleret til at reflektere. I materialefeltet står der blyholdig bronze. Rosetten hjælper med at finde bagsiden, og forklaringen om polering viser den anden sides funktion. Metropolitan Museum of Art, Spejl med fisk 2015.796.52
Sæt inventarnummeret ved hvert billede, når du sammenligner vinkler. Et sidebillede kan vise en lav kant eller knop tydeligere end et billede lige forfra. Se efter, om billedet af spejlfladen viser hele fladen eller kun kanten. Forskellige billeder af samme skive kan vise forskellige detaljer.
Hvad man kan se på en støbt bagside
I et støbt relief har den hævede dekoration fået sin facon fra støbeformen. På et rundt spejl kan du se, hvordan kanten indrammer dekorationen, og hvordan motivet ændrer sig fra midten til yderkanten. Det iranske spejl 42.136 på Metropolitan er fra 1100-tallet. Diameteren er 19,4 cm, og den angivne dybde er 2,5 cm. Spejlet har en tydelig knop, gode ønsker på arabisk, løbende dyr og slyngede planteranker. Kataloget nævner støbning og ciselering, omtaler sandstøbning og forbinder knoppens form med kinesiske forbilleder. Museet knytter udsmykningen til motiver fra Iran i seljukperioden. Metropolitan Museum of Art, spejl 42.136
Spejl med fire blade, 1995.403, på Cleveland Museum of Art dateres til 1100- eller 1200-tallet og tilskrives det østlige Anatolien eller det nordlige Mesopotamien. Fire spidse blade stråler ud fra knoppen. Billedet viser også et bredt bånd af fine linjer og en hævet kant. Museet angiver en diameter på 7,7 cm, et samlet mål på 0,9 cm og et kantmål på 0,3 cm. Behold betegnelserne på de to sidste mål i en sammenligning af profilerne. Cleveland Museum of Art, Spejl med fire blade 1995.403
Beskriv motivernes placering inden en fortolkning. På 42.136 sidder de løbende dyr og planterankerne i forskellige dele af mønsteret. Spejlet i Cleveland viser en anden måde at ordne bladene omkring knoppen på. Artiklerne om mennesker og dyr i islamisk kunst og planteranker og arabesker viser, hvordan lignende detaljer kan sammenlignes i andre materialer.
Hvad analysen viser om tinrig bronze
Bronze er en kobberbaseret legering. Når der er oplysninger om sammensætningen, kan et museum beskrive den mere præcist. British Museums seljukspejl 1963,0718.1 blev fremstillet i Iran i 1100-tallet. Diameteren er 19 cm og højden ifølge kataloget omkring 1 cm. Museet oplyser, at Susan La Nieces videnskabelige analyse viste tinrig bronze. Spejlet er støbt i ét stykke med en hævet kant, en gennemboret knop i midten og fire vingede sfinkser i relief. Analyseresultatet gælder dette spejl. British Museum, spejl 1963,0718.1
James W. Allan beskriver i sin undersøgelse af metalarbejder fra Nishapur et spejl med en anden konstruktion, fundet ved udgravning i Siraf. Det består af to metalplader, én af tinrig bronze og én af messing med lavt zinkindhold. Allan omtaler det som et spejl med en reflekterende og en mat side. Oplysningen om to plader viser, hvordan spejlet er bygget op, selv om kun den ene side kan ses på et foto. James W. Allan, studie af metalarbejder fra Nishapur
Louvre beskriver spejl OA 7871/72, med to sfinkser ryg mod ryg, som støbt tinrig bronze. Den største diameter er 11,3 cm, tykkelsen 0,3 cm og kantens højde 0,68 cm. Spejlet dateres til 1100- eller 1200-tallet, og Iran eller Tyrkiet er mulige oprindelsessteder. Bevar betegnelserne for målene og usikkerheden ved begge steder. Louvres materialefelt, British Museums analyse og Metropolitans angivelse af blyholdig bronze på fiskespejlet vedrører hvert sit objekt. Musée du Louvre, spejl OA 7871/72
Sådan skelner du en senere indskrift fra støbt udsmykning
Indskriften på 1963,0718.1 blev tilføjet på bagsiden. Ifølge British Museum viser værktøjsspor på de slidte bogstaver, at teksten blev ciseleret efter poleringen. Ciselering er bearbejdning af metallets overflade med værktøj. Her peger sporene på, at spejlet først blev støbt, og at bogstaverne siden blev arbejdet ind i den klargjorte overflade. Kataloget viser rækkefølgen. Tidspunktet for indskriften er ikke oplyst.
Notér, hvor teksten står, og hvordan museet beskriver indholdet. British Museum kalder den tilføjede arabiske indskrift en magisk formel. Louvre læser gode ønsker på arabisk skrevet med kufisk skrift i et cirkulært bånd nær kanten af OA 7871/72. Katalogerne beskriver forskelligt indhold. Louvres oplysninger om skrift og placering giver andre svar end værktøjssporene på British Museums spejl. Guiden til arabiske kalligrafiske skrifttyper viser, hvordan skrifttype, sprog og betydning kan skelnes fra hinanden.
Hvor knoppen, øskenen eller skaftet sidder
En knop rager ud fra fladen og kan sidde midt på bagsiden. Et hul gennem den kan tjene som et fæste. Kig fra siden for at se, om hullet går igennem. British Museum beskriver knoppen på 1963,0718.1 som gennemboret. Metropolitan forklarer, at man kunne hænge 42.136 op i knoppen. Det er muligt at beskrive fæstet, selv om kataloget ikke omtaler en bevaret snor eller måden, en bestemt ejer holdt spejlet på.
Spejl M.2002.1.598 fra Los Angeles County Museum of Art er fra det nordlige Syrien i 1100- eller 1200-tallet og har en øsken ved kanten. Museet angiver støbt bronze, en højde på 10,47 cm og en diameter på 7,93 cm. Målene hjælper med at skelne mellem hele genstandens størrelse og diameteren på den runde del. LACMA, spejl M.2002.1.598
Spejl 2/1792 ved Topkapıpaladsets museum viser et andet materiale og et andet greb. Kataloget knytter det til Konya i det anatoliske seljukrige i 1200-tallet. Det er af støbt stål med lavt relief og guldindlæg. Den samlede længde er 41,5 cm og spejlets diameter 21 cm. Det lange skaft ændrer omridset mere end en knop på bagsiden. Topkapıpaladsets museum, spejl 2/1792 på Museum With No Frontiers
Se efter, hvilken del et hul sidder i, når du beskriver en metalgenstand. Guiden om åbne røgelseskar og kar med gennembrudt låg viser grupper af huller i et låg. På British Museums spejl går åbningen gennem knoppen i midten. Beskriv delen med hullet, og brug genstandens egen katalogpost til at forklare dens funktion.
Hvad billeder kan fortælle om mulige anvendelser
Spejlfladen viser en dagligdags funktion. Billeder og indskrifter kan fortælle, hvilken betydning et bestemt spejl kunne have. Metropolitans 1978.348.2 dateres til 1100- eller 1200-tallet og tilskrives det nordvestlige Iran eller Tyrkiet. Det er af støbt og ciseleret bronze, 22 cm i diameter. Museet fortolker figurerne på bagsiden som Salomon og væsner knyttet til ham. Kuratorerne drøfter en mulig brug til spådom og understreger, at det er usikkert, hvordan sådanne spejle blev brugt. Metropolitan Museum of Art, spejl 1978.348.2
En billedtekst kan nævne fortolkningen og kilden i samme sætning. Museets læsning af udsmykningen ligger til grund for identifikationen af figuren. Forslaget om anvendelse bygger på genstanden og beslægtede oplysninger. En bestemt ejer eller brugssituation kræver yderligere belæg. På den måde bevares både udsmykningens betydning og det, der kan fastslås om spejlfladen.
Sådan skriver du en billedtekst, der kan kontrolleres
Start med inventarnummer, datering og tilskrivning. Skriv, hvilken side billedet viser. Beskriv kant, relief, knop, øsken eller skaft. Placér materiale og teknik ved den flade eller del, de gælder. En senere indskrift kan nævnes ved bogstaverne, mens støbningen hører til beskrivelsen af kroppen. Brug katalogets egne målbetegnelser og bevar usikkerheden, hvor museet anfører den.
Tilføj fundstedet, hvis det er oplyst. Nummer 76 i Allans Nishapur-katalog er Metropolitans 40.170.265. Det er en skive af støbt bronze med en diameter på 6 cm, rosetter med seks kronblade og en gennemboret knop. Nummer 77 er også støbt bronze med 10,7 cm i diameter, fire løbende harer og en korroderet ydre zone. Det blev fundet i en grube ved Bazaar Tepe. Undersøgelsen siger, at det nøjagtige fundsted for nummer 76 i Nishapur er ukendt. En kendt fundkontekst gør sammenligningen mere præcis end en lighed mellem bagsiderne alene.
Museumsoptegnelser og studier om bronzespejle
- Metropolitan Museum of Art, Spejl med fisk 2015.796.52. Den side, der ifølge museet må have været poleret, og blyholdig bronze.
- Metropolitan Museum of Art, 42.136. Knop, støbning, dyr og indskrift på et iransk spejl fra 1100-tallet.
- Cleveland Museum of Art, 1995.403. De fire blade og et lille bronzespejls mål.
- British Museum, 1963,0718.1. Analyse af tinrig bronze og værktøjsspor efter senere bogstaver.
- James W. Allan, metalarbejder fra Nishapur. Udgravede spejle og sammenligning af plader og støbning.
- Musée du Louvre, OA 7871/72. Støbt tinrig bronze, kufisk skriftbånd og mulige oprindelsessteder.
- LACMA, M.2002.1.598. Øsken ved kanten af et nordsyrisk spejl.
- Topkapıpaladsets museum, 2/1792 på Museum With No Frontiers. Spejl med skaft i støbt stål.
- Metropolitan Museum of Art, 1978.348.2. Fortolkning af figurer og mulige anvendelser.





