
Sådan kender du spaltevævning i et fladvævet kelimtæppe
Følg kæde, skud og åbninger mellem farverne. Sammenlign kelimtæpper og en sadeltaske for at kende forskel på spalter, forbundne skud og luv.
En kelim, også skrevet kilim, er et fladvævet tekstil. Spaltevævning er en teknik, der bruges i mange kelimtæpper. Den kan genkendes ved at følge grænsen mellem to farvefelter. De farvede tråde går frem og tilbage i hvert sit felt. Når nabofarvernes skudtråde vender om hver sin kædetråd, kan der opstå en smal åbning. Et foto af hele tæppet viser, hvor grænsen ligger i mønstret. Et nærbillede gør det lettere at se trådene ved åbningen. Sammenlign de to billeder, så du ved, hvilken del af tekstilet der er forstørret.
Læs navnet kelim sammen med katalogposten. Et tæppe kan have det navn og være registreret som spaltevævning eller en anden type fladvævning. En sadeltaske kan være spaltevævet i en del af sin konstruktion. Notér, om betegnelsen i kataloget står som lokalt navn, som type eller under teknik. Se dernæst efter kæde og skud, vævede kanter og sømme på billederne. Med de oplysninger kan du sammenligne det samme tekniske træk på genstande, der kan have forskellige former og anvendelser.
Hvor en spalte dannes mellem to farver
Kædetrådene løber på langs i væven. Skudtrådene krydser dem og kan dække en stor del af kæden i en skuddomineret vævning. Ved spaltevævning går et farvet skud på tværs af det felt, hvor farven bruges, og vender tilbage. Ved nogle grænser vender nabofarvens skud om en anden kædetråd. Når trådene vender samme sted gennem flere rækker, forbliver felterne adskilt over et kort stykke. Åbningen går i kædens retning. Katonah Museum of Arts tekstilvejledning forklarer vendingen ved farvekanten. Mets tekniske udstilling om billedvævning viser forskellige måder, skudtråde mødes og vender på.
Se på garnets løkker på begge sider af åbningen i et nærbillede. De kan vise, hvor væveren lod de to felter mødes. En flænge kan gå gennem trådene eller skære på tværs af mønstret. En fold kan kaste en skygge, som ligner en åbning, uden at man ser trådene. En brugbar billedtekst angiver både stedet og katalogets teknikfelt. Skriv for eksempel først, hvor der er en mørk linje, og kald den en spalte, når vævningen og kataloget giver grund til det. Hvis billedet kun viser den ene side af linjen, er det værd at lede efter et andet nærbillede.
Hvordan en flad overflade adskiller sig fra knyttet luv
Se hen over overfladen og undersøg dernæst kanten eller et billede fra siden. I en fladvævning kan mønstret være dannet af tråde, der krydser hinanden i tekstilets plan. I et tæppe med knyttet luv danner de hævede garnender en særskilt flade over bunden. Mets vævenoter til udstillingen Portable Storage sammenligner flad billedvævning, luv og omviklingsteknikker i beslægtede tekstiler. Et foto taget fra en lav vinkel kan vise forskellen. Hvis forsiden er slidt, kan et nærbillede af bagsiden eller en beskyttet kant også hjælpe. Notér, hvilken side du bruger som grundlag for beskrivelsen.
Brug katalogposten til at forstå, hvad tekstilet blev anvendt til. Guiden til bedetæpper handler om anvendelse og retning. En bueform eller en særlig kontur alene afgør ikke, hvordan stoffet blev vævet. Hvis museet kalder genstanden et bedetæppe, kan du bevare betegnelsen og slå fiber og teknik op i deres egne felter. Gør det samme, hvis en post bruger en generel titel som tæppe og har et mere specifikt lokalt navn et andet sted. Med en note om anvendelse og en om konstruktion kan en anden læser finde tilbage til hvert felt.
To katalogposter med samme lokale navn
Textile Museum of Canada registrerer T87.0589 fra Konya som et tæppe med det lokale navn kilim. Museet daterer det til 1860–1880, angiver uld som materiale og identificerer teknikken som spaltevævning. Målene er 293 × 134 centimeter. Særskilte felter gør det muligt at sammenligne datering, område, konstruktion og størrelse. Samme museum registrerer også T87.0358 fra Moldova som en kelim af uld. Det daterer den til 1910–1920 og beskriver teknikken som skuddomineret billedvævning med indbyrdes forbundne skud. Tæppet måler 311 × 188 centimeter. De to forskellige teknikker står således i hver sin katalogpost.
Læs først de to teknikfelter, og se efter, hvordan skuddene mødes ved en farvegrænse. En tydelig lodret linje på et foto af en fladvævning er værd at undersøge. Linjens retning i billedet afhænger dog af, hvordan fotografiet er vendt. Se efter kædens retning i selve tekstilet. Navnet i kataloget kan dække genstande, hvor trådene er behandlet forskelligt ved linjen. Angiv begge museumsnumre i dine noter, så andre kan finde de rigtige fotos og beskrivelser. Brug også dateringer og mål til at holde posterne fra hinanden.
Hvad sømme, frynser og ender kan vise
En farvegrænse ligger inden for det samme stykke vævning. En søm kan forbinde hele baner. Ifølge George Washington University Museum og The Textile Museums katalog A Nomad’s Art består den vestanatolske kelim 2013.2.15 af to sammensyede baner, der hver svarer til vævens bredde. Den er dateret til første halvdel af 1800-tallet. Kataloget angiver knyttede kædefrynser, spaltevævning og andre strukturer. Målene er 351 × 163 centimeter i henholdsvis kæde- og skudretningen. Beskriv den lange samling i midten og de korte åbninger ved farvegrænser hver for sig, og markér dem gerne på helhedsbilledet.
Kataloget beskriver forskellige konstruktioner ved ender og kanter. Knyttede kædefrynser viser, hvordan de langsgående tråde er afsluttet. Et tæt vævet bånd ved enden kan dække mere af trådene. Søg langs langsiderne efter ægkanten, den kant der dannes under vævningen. Angiv enden, siden og sammensyningen i et nærbillede, før de små åbninger beskrives som spalter. Guiden til sammensyninger i suzanitekstiler viser, hvordan en søm kan undersøges på et andet tekstil, hvor udsmykningen er broderet. I begge eksempler kan du spørge, hvilke stykker en bestemt linje forbinder.
Hvorfor en sadeltaske kan have flere teknikker
Met daterer den dobbelte sadeltaske 2015.490.29 til omkring 1880 og knytter den til Reyhanlı-området i Hatay. Forsiden rummer spaltevævning, skuddomineret lærredsvævning, en diagonal sumakkontur og flettede detaljer. Bagsiden er beskrevet som skuddomineret lærredsvævning. Ved at sammenligne de to sider kan du knytte teknikkerne til bestemte steder på tasken. Ordet heybe betegner den dobbelte sadeltaskes form. Omtalen af spaltevævning gælder en del af konstruktionen. Når du bruger et nærbillede, kan du skrive, om det viser forsiden, bagsiden eller området ved lukningen.
I Mets undersøgelse af tasken fra en handelsby fandt forskerne en metalstrimmel viklet om en tekstilkerne. Strimlen bestod hovedsageligt af kobber med en zinkrig overflade, der gav den en messinglignende farve. Undersøgelsen brugte mikroskopi i synligt lys og scanningelektronmikroskopi. At noget ser gyldent ud på et foto, er en iagttagelse. Beskrivelsen af metallet kommer fra analysen af tråden. Sæt analysens resultat ved den del af tasken, hvor metaltråden findes. Knyt samtidig væveteknikken til den relevante side, så læseren kan skelne mellem de to typer oplysninger.
Hvordan farvegrænser danner de former, du ser
Se en trappeformet kontur på afstand og derefter tæt på. I en oversigt kan mange små forskydninger opleves som én diagonal. I et nærbillede kan grænsen vise de enkelte trin fra række til række. Ved en mere lige grænse kan du lede efter flere skudtråde, der vender samme sted. Guiden til gentagne geometriske mønstre forklarer, hvordan man følger en form hen over en flade. Tekstilet viser selv, hvilke kanter trådene danner, og hvilke større figurer der bliver synlige, når mange små kanter ses sammen.
Find også bortens placering. Den kan gentage et motiv, ændre mønstrets retning eller indramme et større felt. Bort og felt er beskrivende ord, der kan bruges om forskellige håndværk. Guiden til det trykte kangastof viser en anden måde at placere en bort omkring et felt på. I en kelim kan du følge trådene langs en kant af borten for at se, hvordan den er vævet. En forbindelse mellem motivet og et symbol, et område eller en bestemt håndværker kræver flere oplysninger end en synlig lighed. Angiv gerne både form og vævet konstruktion i dine noter.
Sådan læser du et museumsfoto eller skriver en billedtekst
Begynd med hele tekstilet, og find kæderetningen, hvis ender eller frynser viser den. Find et billede af to farver, der mødes. Se efter korte åbninger, forbundne skudtråde, ekstra omvikling eller hævet luv. Undersøg derefter ægkant, søm og endernes afslutning. Et nærbillede kan vise, hvor trådene krydser hinanden. Et oversigtsbillede sætter detaljen tilbage i det samlede mønster og i genstandens mål. Hvis en linje er svær at tyde, kan du markere dens placering på helhedsbilledet, mens du leder efter et tydeligere udsnit.
Skriv genstandsnummer, museets datering, materiale og teknik ved billedet. Behold den registrerede form, hvis der står tæppe eller sadeltaske. Hvis siderne bruger forskellige teknikker, så skriv hvilken side og hvilket område kataloget dokumenterer. Teknikfeltet for tæppet fra Konya giver belæg for spaltevævning. For tæppet fra Moldova giver det belæg for forbundne skud. For sadeltasken skelner katalogposten mellem forside, bagside og lukning. Oplysningerne kan kontrolleres ved hjælp af hvert sit genstandsnummer.
Katalogposter og tekniske kilder
- Katonah Museum of Art, vejledning om syriske tekstiler forklarer skudtrådens vending ved en farvegrænse og viser et udstillingseksempel.
- Met, Making the Invisible Visible viser, hvordan farvede skudtråde danner motiver i forskellige teknikker.
- Met, vævenoter til Portable Storage beskriver billedvævning, luv og omvikling på tasker.
- Textile Museum of Canada, T87.0589 dokumenterer en spaltevævet kelim af uld fra Konya.
- Textile Museum of Canada, T87.0358 dokumenterer en kelim af uld med forbundne skud fra Moldova.
- The Textile Museum, A Nomad’s Art beskriver garn, kanter, ender og baner i anatolske kelimtæpper.
- Met, sadeltaske 2015.490.29 beskriver forside, bagside, frynser og lukning.
- Met, undersøgelse af en taske fra en handelsby gennemgår analysen af en metaltråd på tasken.





