Hvad er kalamkari? Malet bomuld, bejdse og reservefarvning

Hvad er kalamkari? Malet bomuld, bejdse og reservefarvning

Muslim Post Editorial Desk@muslimpost

Se, hvordan en kalam, bejdse og reserver danner et mønster. Sammenlign et optog, to palamporer og en løs sengetæppekant i museumskataloger.

Kalamkari betegner en tradition for at udsmykke stof med tilknytning til kalam, en tegnepen. På et museumsstykke i bomuld kan kataloget beskrive et håndmalet mønster, der er udviklet med bejdse- og reservefarvning. Bejdsen påvirker, hvordan farvestoffet fæstner til stoffet dér, hvor den er påført. En reserve beskytter udvalgte områder mod farven under et trin i processen. Placeringen af midlerne er med til at skabe linjer, farvefelter og lyse partier. I en billedtekst kan du først beskrive formen, der ses, og derpå angive den teknik, museet dokumenterer.

En palampore er en type dekoreret tekstil, der ofte registreres som vægophæng eller sengetæppe. Ordet beskriver format eller brug. Det kan stå i kataloget for både et håndmalet og et trykt stof. Eksemplerne gør det lettere at skelne mellem en teknik, den konkrete genstands form og dens registrerede bestemmelsessted. Når to poster bruger samme navn, er teknikfeltet et godt sted at lede efter forskellen.

Følg en malet linje, et farvet felt og et reserveret område

Begynd med et udsnit med en bred form og en tynd kontur. I et håndtegnet motiv kan pennen påføre væske præcist dér, hvor den skal ligge. Den endelige farve kan fremkomme under farvningen. Genesee Country Village & Museums registrering af G2005.125 beskriver brugen af en kalam til at påføre bejdse, gentagelse af arbejde for flere farver og små detaljer malet i hånden. Museet beskriver den bevarede genstand som en løs bort fra et sengetæppe.

En mørk linje, et lyst farvefelt og et blegt område på et foto er observationer af det færdige stof. Et katalog eller en teknisk undersøgelse kan forklare, hvilke dele der blev fremstillet med bejdse, reserve eller en anden påføring. Royal Ontario Museums katalog om indisk chintz behandler malede og trykte stoffer som beslægtede former. Brug betegnelserne fra den konkrete tekstilpost, når de er mere specifikke.

Prøv at sammenligne billeder i to størrelser. Et nærbillede viser, hvor en kontur bliver bredere eller skifter retning. Billedet af hele tekstilet viser gentagelser. Gentagelsen kan hjælpe med at finde samme enhed et andet sted i borten. En ændring i afstanden giver i sig selv begrænset viden om redskabet. Registrerer museet tryk, skal den oplysning følge billedet. Se også, om nærbilledet faktisk viser en gentagelse eller et udsnit af hovedfeltet.

Læs kataloget til et stof, der er identificeret som kalamkari

Mets Kong Tirumala Nayaka i procession, 2022.439, dateres til 1640–1650. Materialefeltet angiver håndmalet, bejdsefarvet og reservefarvet bomuld og bruger betegnelsen kalamkari. Tekstilet måler 174 gange 452,8 centimeter. Det brede format rummer et optog på tværs af stoffet. Et nærbillede kan vise en person eller en del af et klædningsstykke. Helhedsbilledet viser, hvor detaljen hører til i den samlede scene.

Materiale, teknik og motiv findes her i samme registrering. Skriv oplysningerne hver for sig i billedteksten. Vejledningen om figurer på museumsgenstande viser andre eksempler på at knytte et billedmotiv til det materiale, der bærer det. På dette stykke forbinder teknikfeltet fremstillingen med bomuld, og titlen identificerer optoget. Når man bruger en enkelt figur som illustration, kan titlen stadig henvises til hele tekstilet.

Målene hjælper med at vælge et billede. En optagelse af én person kan være tilstrækkelig til at beskrive en kontur. Et billede af hele længden på 452,8 centimeter viser flere personers placering og optogets retning. Hvis du kun bruger detaljen, så angiv, hvor den sidder. Teksten kan først sige, at billedet viser en del af optoget, og derefter give museets oplysninger om det samlede stykke.

Sammenlign to tekstiler, der kaldes palampore

Met registrerer palampore 2010.337 som farvet bomuld med påmalet reserve og bejdse. Den dateres til første fjerdedel af 1700-tallet og måler 113,2 centimeter i kæderetningen og 182,9 i skudretningen. Museet tilskriver fremstillingen Indiens Coromandelkyst og angiver det srilankanske marked. Beskrivelsen gennemgår den bredere handel og foreslår en købergruppe for netop dette stykke. Bevar både produktionsregion, marked og den mulige gruppe i deres respektive formuleringer.

Mets ophæng 28.78.1 kaldes også palampore. Det er dateret til begyndelsen af 1700-tallet og tilskrevet Coromandelkysten. Materialefeltet angiver trykt bomuld, og længden og bredden er 312,4 gange 236,2 centimeter. Læs de to inventarnumre sammen. Det fælles navn hjælper med at sammenligne formatet. De to teknikfelter angiver, hvilken påføring museet dokumenterer i hvert tilfælde. Skriv derfor nummeret ved siden af teknikbetegnelsen i egne notater.

Tjek museernes betegnelser for hver akse, hvis du sammenligner mål. Den ene post bruger kæde og skud, den anden længde og bredde. Et foto kan drejes til visning, så det, der ser lodret ud på skærmen, behøver ikke være den retning, kataloget angiver. Notér, hvilke mål der gælder hele genstanden, og hvilken optagelse der er et udsnit. Behold også rækkefølgen fra kataloget, når målene kopieres til en billedtekst.

Find hovedfelt og bort, før du beskriver et fragment

En hel palampore kan vise et midtermotiv og en bort. På et fragment kan borten være bevaret, selv om dele af midten mangler. Genesee registrerer sin genstand som en løs sengetæppebort. Smithsonians 1968-78-3-a beskrives som halvdelen af en indisk palampore fra slutningen af 1700-tallet i bomuld malet med bejdse og reservefarvet. Kataloget beskriver et træ, en lille høj, en mønstret bort og et smalt rødt bånd langs bevarede kanter. Smithsonian mærker posten som igangværende forskning. Brug samme forbehold, når oplysningerne gengives.

Se efter en ændring i mønstrets retning eller gentagelse dér, hvor feltet møder borten. Angiv derefter den kant, der er bevaret. Et billede beskåret til en blomst kan vise farve og kontur, mens blomstens plads er uklar. Vejledningen om trykte kangastoffer viser en anden brug af felt og bort som beskrivende ord. Vejledningen om sammensyninger i suzani viser, hvordan en søm eller et bevaret stykke kan hjælpe med at placere et fragment i en anden tekstiltype.

En løs bort kan sammenlignes med borten på et helt ophæng ved at finde den indre og den ydre kant. Brug kataloget til at afgøre, hvad der er tilbage. Hvis hovedmotivet mangler, skal enhver beskrivelse af midterfeltet knyttes til et dokumenteret sammenligningseksempel. Et billede af en hel palampore forklarer den generelle opbygning, mens det manglende motiv i fragmentet stadig er ukendt.

Registrér fremstilling, bestemmelsessted og brug hver for sig

Royal Ontario Museums udstillingspost for palampore 934.4.13 beskriver et ophæng til væg eller seng fremstillet ved kysten i det sydøstlige Indien til det europæiske marked. Det stammer fra første halvdel af 1700-tallet, måler 365,6 gange 256,4 centimeter og er udført i lærredsvævet bomuld med bejdse- og reservefarvning og bladguld. Fotografiet viser en påfugl midt i feltet og motiver rundt om. Marked og mulige anvendelser fremgår af udstillingsposten.

For 2010.337 oplyser Met et srilankansk marked og omtaler en mulig målgruppe. For det andet stykke angiver Royal Ontario Museum et europæisk marked. Begge oplysninger belyser færdige tekstilers bevægelse. Skriv regionen, museets angivelse af bestemmelsessted og den foreslåede brug hver for sig. Oplysninger om et marked kan beholdes, selv om den enkelte købers identitet er et spørgsmål om fortolkning.

Brug mønstret til at stille et spørgsmål om teknikken

Vælg en planteform og følg den i en bort eller et felt. Sammenlign gentagelser af stængler, blade og konturer, og se, hvor tegnede eller trykte dele mødes. Vejledningen om slyngede planteornamenter viser, hvordan et plantemotiv kan følges over en flade. På et tekstil er næste skridt at slå op i feltet for materiale og teknik for at finde ord som malet, trykt eller farvet.

En registrering kan bruge flere ord, fordi et stykke stof kan gennemgå flere behandlinger. Står der trykt bomuld, brug den oplysning. Angives påmalet reserve og påmalet bejdse, så navngiv begge og deres funktioner ved farvningen. Farven kan være falmet, og belysningen påvirker, hvad et billede viser. Farve, motiv og fremstillingsproces kræver hver sit belæg. En note kan for eksempel angive den synlige kontur først og derefter citere den teknik, der står i kataloget.

Sådan skriver man en billedtekst om malet eller trykt bomuld

Begynd med museum, inventarnummer, titel og den oplyste datering. Skriv, om billedet viser hele stoffet, en halvdel, en bort eller et udsnit. Angiv fibre og teknik med institutionens ord. Tilføj mål, hvis posten forklarer, hvad der er målt. Hvis et marked eller en funktion er foreslået, skal forbeholdet med. Et fast inventarnummer hjælper også læseren med at finde den konkrete post.

Kataloget underbygger håndmalet kalamkari på bomuld for 2022.439. For 2010.337 dokumenterer det påmalet reserve og bejdse, Coromandelkysten og markedet på Sri Lanka. For 28.78.1 står der trykt bomuld. Genesee identificerer en bevaret bort. En kort billedtekst kan knytte det synlige mønster til disse oplysninger, så hver påstand kan kontrolleres.

I en detalje skal inventarnummeret med, og området skal navngives. En bort, en dragt eller en del af optoget kan findes på billedet af hele stoffet. Nummeret fører videre til materialebeskrivelsen. Hvis både en detalje og et helhedsbillede bruges, kan den samme identifikation stå ved begge.

Museumskataloger og tekniske kilder