Sådan læser du islamiske gravsten: skrift, datoer og genbrug

Sådan læser du islamiske gravsten: skrift, datoer og genbrug

Muslim Post Editorial Desk@muslimpost

Genkend kufisk skrift og naskh, dødsdatoer, skader og spor efter genbrug på gravsten med dokumentation fra museer.

Når du skal læse en historisk islamisk gravsten, så begynd med stenen og den side, du har foran dig. Se på omridset, fladen omkring bogstaverne og linjernes retning. Slå derefter genstanden op i museets registrering for at finde materialet, skriftstilen og den begivenhed, indskriften omtaler. En dato i en gravindskrift kan fortælle, hvornår en person døde. Kanter, bagside eller form kan forklare, hvordan den samme sten blev brugt på et andet tidspunkt.

En stele er et stenmonument, der som regel står oprejst. I museernes kataloger kan ordet gravsten betegne en plade, en del af et større mindesmærke eller en omformet genstand, der markerer en grav. En plade af poleret kalksten fra Aswan, en basaltsten fra Det Røde Hav og flere eksempler af marmor viser, hvordan man kan læse oplysningerne for hver genstand. En enkelt indskrift kan fortsætte på begge sider. På andre sten stammer indskrifterne på de to sider fra forskellige faser.

Begynd med materialet og formen

British Museum registrerer 1868,1102.432 som en gravsten af poleret kalksten, fremstillet i Aswan. Den er 51,5 centimeter lang og 21,75 centimeter bred. Et fotografi viser omridset og skriftens placering på fladen. Registreringen angiver stentypen og den polerede overflade. Notér grundlaget for hver observation. Lyset kan ændre, hvor lys eller mørk overfladen ser ud på billedet, så brug museets oplysninger, når du angiver materialet i en billedtekst. British Museum, gravsten af kalksten fra Aswan 1868,1102.432.

Sammenlign pladen med basaltstenen 1928,0305.1 fra det samme museum. Fund- eller erhvervelsesstedet er angivet som Dahlak Kebir i Det Røde Hav. Stenen er 65 centimeter høj og 31 centimeter bred. Museets kurator beskriver den groft tilhuggede, mørke basalt, der er typisk for stenene fra Dahlak, og forklarer, hvordan fladen omkring bogstaverne er hugget ned. Et foto kan vise overfladens struktur og bogstavernes kanter. Betegnelsen basalt kommer fra registreringen af genstanden. British Museum, gravsten af basalt fra Dahlak Kebir 1928,0305.1.

Se på skriften og på, hvordan bogstaverne blev hugget

Museet betegner indskriften fra Aswan som kufisk og indskriften fra Dahlak som naskh. De to ord betegner skriftstile. En indskrift kan også beskrives ud fra, hvordan stenhuggeren arbejdede med fladen. På basaltstenen står bogstaverne frem, fordi baggrunden omkring dem er hugget ned. Se efter en tynd skygge langs bogstavernes kanter, og tjek om muligt en anden optagelse. Guiden til arabiske kalligrafistile viser bogstavformer til sammenligning. Guiden til tidlige islamiske møntindskrifter viser et andet eksempel på, hvordan en flades form påvirker skriftens placering.

På Dahlak-stenen beskriver kuratoren en nicheformet komposition med en hængende lampe foroven. Registreringen skelner mellem den afdøde og den, der huggede teksten. Sidstnævntes navn læses som Abd al-Rahman ibn Abi Harami al-Makki. Kuratoren fortolker al-Makki i begge navne som en tilknytning til Mekka. Som fund- eller erhvervelsessted står Dahlak Kebir i et særskilt felt. En persons tilknytning til et sted og stenens registrerede sted er forskellige oplysninger. Ordbogen over moskéarkitektur forklarer, hvordan en mihrab fungerer i en bygning. Nichen og lampen her er dele af den udhuggede komposition.

Find den begivenhed, som datoen henviser til

British Museum læser et dødsfald på Aswan-stenen den 14. Dhu al-Hijja 554 AH og angiver 27. december 1159 som den tilsvarende dato. For Dahlak-stenen angiver det dødsåret 584 AH, svarende til 1188. Angiv kalenderen og den begivenhed, datoen gælder. Bogstaverne AH i en engelsksproget registrering viser, at året er angivet efter den islamiske kalender. Når datoen fra indskriften står sammen med den dato, museet har angivet, kan læseren følge oplysningerne i begge kalendere.

Ashmolean Museums EA2006.21 viser, at oplysninger fra samme indskrift kan have forskellig sikkerhed. Museet angiver et dødsfald den 4. Shawwal 431 AH, som i registreringen svarer til 17. juni 1040. Den afdøde var en kvinde eller, ifølge museet, mere sandsynligt en ung pige. Hendes navn er usikkert. Formen, marmoret og skriften peger ifølge museet på det nuværende Tunesien som sandsynligt fremstillingssted. Indskriften løber over begge sider, som museet læser sammen, når det omtaler dato og identitet. Bevar det enkelte forbehold. Guiden til kolofoner og ejernotater i håndskrifter giver et andet eksempel på, hvordan en dato knyttes til den begivenhed, den dokumenterer. Ashmolean Museum, tilhugget gravsten af marmor EA2006.21.

Sammenlign de to sider på to genbrugte egyptiske plader

Marmorpladen 1975,0415.1 på British Museum var en af fire dele af en kenotaf, en mindekonstruktion. Kuratoren peger på de skråt afskårne kanter og den ufuldstændige ydre indskrift som tegn på, at pladen stod ved hovedenden af en lav indhegning eller åben kenotaf. Ydersiden dateres omtrent til det 9. århundrede og har ornamenteret kufisk skrift i relief. Museet beskriver, at konstruktionen blev skilt ad, og at bagsiden af denne plade senere fik en enklere indridset kufisk indskrift. Bagsiden angiver et dødsfald i Jumada II 356 AH, som beskrivelsen af indskriften identificerer som 967. Datofeltet anfører 966–967 for den senere indskrift. Datoen på bagsiden hører til pladens senere brug. British Museum, genbrugt plade fra en kenotaf 1975,0415.1.

Genstand 2010.225 på Metropolitan Museum of Art er en anden dobbeltsidet marmorgravsten, der tilskrives Egypten. Museet daterer en side til det 10. århundrede og beskriver dens kraftige kufiske skrift. Mere end to århundreder senere blev stenen vendt på hovedet, og den anden side fik en ny indskrift, så stenen igen kunne markere en grav. Den senere side har en dødsdato i 646 AH, svarende til 1248–1249. Indskriften er indrammet af en bue på søjler, med rosetter i felterne ved buen og en lampe, der hænger fra dens top. Da stenen blev vendt, skiftede den øverste kant. De to optagelser i registreringen gør det muligt at sammenligne retning og udhugning. Metropolitan Museum of Art, dobbeltsidet gravsten 2010.225.

Læg registreringerne ved siden af hinanden. På British Museums plade hjælper den skråt afskårne kant og den ufuldstændige ydre indskrift med at placere pladen i en større konstruktion. På Metropolitan Museum of Arts sten viser den ændrede retning og den anden komposition, hvordan den blev gravsten igen. Skriv i billedteksten, hvilken side billedet viser, og hvilken observation der støtter rækkefølgen.

Genkend en genbrugt søjles tidligere form

Stenens form kan vise genbrug. MXD 276 i Khalili Collections er en gravsten af hvid marmor med en højde på 112,5 centimeter, registreret under Tunesien. Samlingen identificerer den som en lille senromersk eller byzantinsk søjle, der blev omarbejdet til en cylinderformet gravsten. Registreringen nævner en dyb fure nær toppen og en afrundet afslutning. Gravindskriften i kufisk skrift med plantemotiver angiver et dødsfald den 2. Safar 436 AH, som samlingen gengiver som 29. august 1044. Datoen gælder dødsfaldet i indskriften. Beskrivelsen af skaftet viser, hvordan samlingen har bestemt den tidligere form. Khalili Collections, cylinderformet marmorgravsten MXD 276.

Et buet stykke kræver en anden vinkel end en flad plade. Find den afrundede afslutning og følg cylinderen ned til skaftet. På ét billede kan en del af teksten forsvinde, når overfladen buer væk. Brug en anden optagelse eller katalogets beskrivelse for at kende forskel på skriften på skaftet og linjerne omkring toppen. Ved et nærbillede kan billedteksten angive, hvilken del af cylinderen man ser.

Skeln mellem skade og det, der stadig kan læses

Sandstensstelen E.38.1930 på Fitzwilliam Museum viser, hvorfor tilstanden betyder noget. Registreringen beskriver den kufiske indskrift som dårligt bevaret. Museet identificerer den afdøde som en kvinde og læser hendes dødstidspunkt som sidst i april eller i maj 1056. Registreringen oplyser også, at overfladen er blevet sort af røg, og tolker skaden som tegn på genbrug. Den sorte farve er en observation af overfladen. Genbrug er museets fortolkning, og registreringen nævner intet senere brugssted. Fitzwilliam Museum, sandstensstele E.38.1930.

Længden er opgivet til 54 centimeter, bredden til 39 og dybden til 6,5. Målene kan angives præcist, mens dødstidspunktet gengives som et interval. En billedtekst kan angive, hvad der kan læses, og bevare det tidsrum. En linje, der ser ud til at mangle på et billede med lav opløsning, kan være skjult af skader, lys eller optagelsesvinkel. Hvis registreringen giver en delvis læsning, så gengiv den del og bevar usikkerheden om resten.

Angiv side, dato og kilde i billedteksten

Begynd med museets navn og inventarnummeret. Tilføj materiale, form og den beskrevne side. Hvis fotografiet er et udsnit, så skriv, om det viser forsiden, bagsiden, en kant eller en del af det runde skaft. Fortæl, om datoen gælder et dødsfald, museets datering af en tidligere udhugning eller en anden begivenhed. Brug både den oprindelige kalender og museets tilsvarende dato, når begge fremgår. Fasthold museets ord for et sandsynligt ophav eller en usikker læsning.

Tjek derefter, om læseren kan finde frem til det samme belæg. Ved British Museums plade nævnes den tidligere udhugning på ydersiden og den senere indskrift bagpå. Ved Metropolitan Museum of Arts sten beskrives omvendingen og buen på den senere side. Ved Fitzwilliam-stelen angives røgsporet som grundlaget for museets fortolkning af genbrug. Et enkelt foto af forsiden og én dato kan kun vise en del af stenens historie.

Museumsregistreringer til sammenligning af islamiske gravsten