
De seks sunnitiske hadithsamlinger og vejen til den rigtige henvisning
Få navnene på de seks samlinger, og se, hvordan du finder en hadith med forskellige numre og angiver både udgave og vurdering.
De seks hadithsamlinger, som ofte bruges sammen i den sunnitiske tradition, er Sahih al-Bukhari, Sahih Muslim, Sunan Abi Dawud, Jami at-Tirmidhi, Sunan an-Nasa’i og Sunan Ibn Majah. Gruppen kaldes Kutub al-Sittah, De Seks Bøger. Begynd med samlingens navn, når du skal finde en overlevering. Gem nummer, kapitel og udgave sammen. Et enkelt nummer uden sammenhæng kan føre til flere forskellige opslag.
Sådan blev de seks værker til en fast gruppe
Hver samling har sin egen kompilator og opbygning. Senere lærde gjorde det almindeligt at henvise til de seks værker som en gruppe. TDV’s islamiske leksikon om Kutub al-Sittah beskriver en tidligere gruppe på fem, Ibn Majahs plads på en indflydelsesrig liste på seks og andre lister med Maliks Muwatta eller al-Darimis samling. Den udbredte liste gør det lettere at forstå en gængs forkortelse. I en ældre tekst er det stadig værd at tjekke, hvilke værker forfatteren regnede med.
Hadithsamlinger bevarer overleverede beretninger og ordner dem, så de kan studeres. Koranen er en særskilt tekst med henvisninger efter sura og vers. Vores guide til Koranen og andre skrifter i islam forklarer dette skel. Her er opgaven at finde det konkrete sted bag en notits som »Muslim 1907a« og skrive oplysningerne på en måde, så andre kan finde det samme opslag senere.
Begynd med Sahih al-Bukhari og Sahih Muslim
Sahihayn er betegnelsen for to samlinger: Sahih al-Bukhari, samlet af Muhammad ibn Isma‘il al-Bukhari, og Sahih Muslim, samlet af Muslim ibn al-Hajjaj. Ordet sahih i titlerne betyder, at noget anses for pålideligt eller autentisk. Begge værker har større inddelinger efter emne, kaldet bøger, og kapitler inden for dem. De overskrifter kan være en hurtigere vej til den ønskede passage end en lang række numre.
Hos Bukhari kommer bogen om Åbenbaringen først, og her står beretningen om hensigt. Muslim har en parallel overlevering i Bogen om styre, under en overskrift om hensigtens betydning ved ekspeditioner og andre handlinger. Den indledende idé og den ledsager, der beretter om den, kan være de samme, selv om placeringen er forskellig. Læs overskriften for at orientere dig om sammenhængen. Guiden til hadithens kæde og ordlyd forklarer, hvordan du genkender de forskellige dele af opslaget.
Genkend de fire øvrige samlinger
Hvis en henvisning begynder med et af navnene nedenfor, så brug værkets indholdsfortegnelse sammen med det konkrete opslag. Parenteserne viser alternative stavemåder, som kan optræde i et katalog eller en søgemaskine.
| Samling | Kompilator | Det kan du undersøge |
|---|---|---|
| Sunan Abi Dawud (Sunan Abu Dawud) | Sulayman ibn al-Ash‘ath al-Sijistani | Se kapitler om religiøs praksis og ret. JAKIMs katalog om Abu Dawud forklarer også, at beretningerne i værket kan have forskellige vurderinger. |
| Jami at-Tirmidhi (Jami al-Tirmidhi) | Muhammad ibn ‘Isa al-Tirmidhi | Læs både beretningen og de efterfølgende kommentarer. Indholdsfortegnelsen til Jami at-Tirmidhi spænder fra gudsdyrkelse til adfærd og andre emner. |
| Sunan an-Nasa’i (Sunan al-Nasa’i) | Ahmad ibn Shu‘ayb al-Nasa’i | Kontrollér værkets fulde titel. Den digitale udgave af Sunan an-Nasa’i kalder sig al-Mujtaba, også kendt som den mindre Sunan. |
| Sunan Ibn Majah | Muhammad ibn Yazid Ibn Majah al-Qazwini | Start ved kapitlet, og notér vurderingen af den konkrete tekst. JAKIMs katalog om Ibn Majah beskriver både pladsen blandt de seks værker og spændet i de overleveringer, værket rummer. |
Arabiske navne har flere stavemåder, når de skrives med latinske bogstaver. I disse titler henviser Abu Dawud og Abi Dawud til samme kompilators værk. En database bruger måske al-Tirmidhi, hvor en anden har at-Tirmidhi. Prøv først den form, kataloget selv bruger. Når en anden læser skal kunne finde teksten i en trykt bog, bør henvisningen indeholde flere oplysninger end selve søgefrasen.
Skeln mellem værk, udgave og placering
Samlingen er værket. En udgave er en offentliggjort udformning af værket, som kan have oplysninger om en redaktør, en oversætter, et forlag og et år. En bog inde i samlingen er en emneinddeling. Et bind er en fysisk del eller en del af en udgivelse. Sidetallet kan ændre sig, hvis udgaven får en ny opsætning, bliver forsynet med noter eller fordeles på flere bind. Nummeret på en hjemmeside skal læses i det system, der er angivet ved opslaget.
Et konkret eksempel findes i Library of Congress’ katalogpost for et fjerde bind af al-Bukharis samling. Kataloget daterer pergamenteksemplaret til 1174–1175 og angiver, at det er bind fire af et sæt med et ukendt samlet antal bind. Tallet beskriver eksemplaret. Bog 4 på en nutidig hjemmeside er en anden type henvisning. Guiden til kolofoner og ejernoter forklarer, hvordan en håndskriftskopi kan bære spor af sin egen historie. I UC Merceds bibliografiske noter om sunnitiske samlinger kan du se eksempler på forskellige trykte udgaver og oversættelser.
Finder du kun et billede af én side, kan et billede af titelbladet være lige så nyttigt som selve citatet. En overskrift på siden kan være navnet på den tematiske bog. Et nummer på ryggen kan være bindnummeret. Oplysninger om det konkrete forlag og oversætteren giver bedre grundlag for at finde den rigtige side i en udgave, du ikke selv har ved hånden.
Følg en beretning gennem to samlinger
Se på beretningen, der tilskrives ‘Umar ibn al-Khattab, og som forbinder handlinger med hensigter. Opslaget i Sahih al-Bukhari har hovednummeret Bukhari 1 og internt Bog 1, hadith 1. Siden giver også den ældre USC-MSA-henvisning, bind 1, bog 1, hadith 1. De små tal passer sammen i dette opslag. Situationen er en anden i eksemplet fra Muslim.
Den parallelle beretning i Sahih Muslim har nummer 1907a, Bog 33, hadith 222 og den ældre USC-MSA-henvisning Bog 20, hadith 4692. De tre mærkater viser til det samme digitale opslag. Bogstavet i 1907a hører til nummeret, og 1907b har sit eget opslag. Hvis en fodnote kun giver »Muslim 4692«, så se, om nummeret svarer til det ældre felt, og kontrollér tema, ordlyd og fortæller i teksten.
En brugbar note kan lyde: »Sahih Muslim 1907a, Bogen om styre, bog 33, hadith 222. Ældre USC-MSA-nummerering: bog 20, hadith 4692. ‘Umars beretning om hensigter.« Bruger du en trykt udgave, så tilføj udgave, bind og den side, du har haft fremme. Bruger du et netopslag, så gem det direkte link. Læseren kan finde passagen, også hvis navigationen på en hjemmeside ændrer sig.
Notér beretning og vurdering hver for sig
Samlingens navn fortæller, hvor beretningen står. En ægthedsvurdering angår selve teksten eller den overleveringsvej, der undersøges. Et digitalt opslag kan også have en kommentar fra kompilatoren og en vurdering fra en senere udgiver. Skriv afsenderen ved hver oplysning, når du bruger passagen i undervisning eller deler den med andre.
Jami at-Tirmidhi 2517 handler om at binde en kamel og stole på Gud. Oversættelsen af kompilatorens bemærkning betegner ruten fra Anas som gharib. Et selvstændigt vurderingsfelt angiver Hasan (Darussalam). Det er Bog 37, hadith 103 i den interne inddeling og bind 4, bog 11, hadith 2517 i den engelske oversættelse. Medtag både oplysningerne og deres ophav. Guiden om overleveringerne til recitation af sura Al-Mulk har et andet eksempel med to opslag efter hinanden, der handler om beslægtede emner og vurderes forskelligt.
Find kilden, når du kun har en sætning
Begynd med nogle af citatets karakteristiske ord og fortællerens navn, hvis du har det. Søg først i den angivne samling. Prøv dernæst et arabisk udtryk eller en anden oversættelse. Åbn de sandsynlige resultater, læs overskriften og afsnittet omkring teksten, og sammenlign fortæller og indhold. Det samme tema kan føre til flere beslægtede beretninger.
Udvid søgningen, hvis du ikke finder teksten i de seks værker. En antologi kan vælge passager fra flere samlere. En kommentar kan citere en beretning og selv forklare den. En musnad kan ordne beretninger efter ledsager, som JAKIMs katalog til Ahmads Musnad viser. Hvis du finder ordene i en antologi, så notér, hvor de står. Kontrollér særskilt den henvisning, der eventuelt fører til kildesamlingen.
Notér samling, kapitel, hele nummeret og nummersystemet, før du deler resultatet. Skriv udgiver eller platform, oversættelse og vurdering med ophav i hver sit felt. Tilføj et direkte link eller data om udgave og side. Hvis forbindelsen stadig er usikker, så forklar, hvad du har fundet, og hvorfor du er i tvivl. Det kan være en anden fortæller eller et citat, der er for kort.
Hold to linjer i en bibliografi. Første linje bevarer den henvisning, du modtog, for eksempel »Muslim, bog 20, nr. 4692«. Næste linje viser det opslag, du selv åbnede, navnet på den gamle nummerordning, 1907a og temaet hensigt. Læseren, som bruger en anden udgave, kan søge via både fortælleren og kapitlet. Det gør din tilføjelse efterprøvbar og lader den oprindelige fodnote stå til sammenligning.
Et opslag kan også give et svar, selv om det kun løser en del af opgaven. Antag, at du finder beretningen om hensigter i en trykt undervisningsbog, men at kildeangivelsen er skåret væk på kopien. Du kan notere undervisningsbogens titel og den synlige side som dit første fund. Søg dernæst efter navnet ‘Umar og fortællingens emne i en samling. Først når du kan sammenligne det konkrete sted, har du grundlag for at skrive en fuld samlingshenvisning. En kort note om den oprindelige kopi forklarer, hvor efterprøvningen begyndte.





