
Hvorfor muslimer siger alhamdulillah, når de nyser
Læs om de tre sætninger efter et nys, hvem der siger dem, og hvad haditherne fortæller om tavshed og gentagne nys.
Muslimer siger alhamdulillah efter et nys, fordi en hadith fortæller, at profeten Muhammed lærte den, der nyser, at prise Allah. Den, der hører lovprisningen, kan svare yarhamukallah og bede Allah vise barmhjertighed mod personen, der nøs. Den første kan derefter bede om vejledning og gode forhold for lytteren. Beretningen fra Abu Hurayra i Sahih al-Bukhari giver de tre sætninger i den rækkefølge.
Den, der nyser, siger noget andet end den, der hører det. For at forstå udvekslingen hjælper det at vide, hvem der siger hver sætning. Det danske »prosit« har sin egen plads i en samtale og dækker kun en del af, hvad der foregår her. De arabiske ord og den omtrentlige læsning nedenfor følger teksten i beretningen. Forklaringerne på dansk gengiver betydningen.
Hvad alhamdulillah betyder efter et nys
Alhamdulillah betyder »lovprisningen tilkommer Allah«. I Sahih al-Bukhari 6224 fortæller Abu Hurayra, at den, der nyser, først siger:
الْحَمْدُ لِلَّهِ
Det kan læses omtrent al-ḥamdu lillāh. Ordene priser Allah. Det er sætningen fra den, der lige har nyst, også hvis personen er alene eller ikke får et svar. Lovprisningen står først i hadithen og kommer før en eventuel reaktion. Guiden til alhamdulillah og andre kendte arabiske udtryk gennemgår også brugen i andre situationer.
Hvis du ser forskellige stavemåder med latinske bogstaver, kan du sammenligne den arabiske sætning. Alhamdulillah i ét ord og al-hamdu lillah med mellemrum kan vise til den samme sætning. Oversættelsen forklarer betydningen, og omskrivningen giver et fingerpeg om lyden. En læsenote kan give hver af de tre oplysninger sin egen linje.
Naboberetningen, Sahih al-Bukhari 6223, placerer brugen i et kapitel om nys og gaben. Dens anvisning om det, der siges efter et nys, inddrager, at lovprisningen bliver hørt. Nummer 6223 viser, hvor undervisningen findes, og nummer 6224 giver hele udvekslingen. Læs de relevante sætninger i begge, hvis du vil forklare, hvorfor ordene siges.
Ved en søgning på ordet alene kan du finde det i mange sammenhænge. Skriv derfor gerne nummeret og Abu Hurayras navn ved siden af den arabiske tekst, når du laver en note om nys. Det giver en vej tilbage til den bestemte ordveksling, også hvis den bog, du læser næste gang, bruger en anden version med latinske bogstaver.
Hvad lytteren siger efter at have hørt lovprisningen
Samme hadith giver lytteren en kort bøn. Hvis du hører den, der lige har nyst, prise Allah, lyder svaret i beretningen:
يَرْحَمُكَ اللَّهُ
Omtrentligt læst bliver det yarḥamuka llāh, ofte skrevet yarhamukallah. Betydningen er »må Allah vise dig barmhjertighed«. Lytteren siger det til den, der nøs. I tekster om omgangsformer kaldes bønnen for tashmit. Det egyptiske Dar al-Ifta forklarer udtrykket i sit arabisksprogede svar om at reagere på et nys med henvisning til netop denne ordveksling.
Sætningens plads i samtalen minder om »prosit«. Her beder lytteren konkret Allah om at vise barmhjertighed mod den anden. Øver du med andre, kan du skrive »lytteren« ud for denne linje. Personen, der nøs, har allerede sagt første linje. At se på den, der taler, hjælper også i andre eksempler på dua eller personlig bøn i en almindelig samtale.
Mange kender et tilsvarende lydmønster fra deres eget sprog og svarer, så snart de hører nyset. Når I læser beretningen sammen, kan I prøve at vente, til første linje er læst. Så bliver det lettere at se, hvilket udsagn den anden svarer på, og hvem der er modtageren af bønnen om barmhjertighed.
Hvad den, der nøs, kan sige som tak for svaret
Når lytteren har bedt Allah vise barmhjertighed, svarer den, der nøs, ifølge teksten med denne bøn for lytteren:
يَهْدِيكُمُ اللَّهُ وَيُصْلِحُ بَالَكُمْ
Den læses omtrent yahdīkumu llāhu wa yuṣliḥu bālakum. Ordene beder Allah vejlede de tiltalte og bringe deres forhold i orden. I nogle forklaringer bruges ord om at forbedre deres tilstand. Det er forskellige måder at udtrykke den samme afsluttende anmodning. Den person, der sagde den første linje, siger også denne tredje.
En anden beretning indleder med lovprisning af Allah under alle omstændigheder. Jamiʿ al-Tirmidhi 2960 gengiver formuleringen fra Abu Ayyub og bevarer begge svar. Forklaringen om nys fra muftikontoret for Malaysias føderale territorier behandler den korte og den lange indledning. Hvis du ikke genkender ordlyden, så se, hvilken beretning der er angivet for indledningen, og hvem der taler i hvert led. Andre udtryk for lovprisning i hverdagen har også deres egne sammenhænge og kilder.
På et lille læseark kan første linje være den nysendes lovprisning, anden linje lytterens bøn om barmhjertighed og tredje linje svaret fra den første. Skriv eventuelt en kort betydning ved siden af arabisk. I en samtale falder ordene hurtigt. Når man kender rollerne, kan man lettere følge ordvekslingen uden arket.
Ved anden gennemlæsning kan de to læsere bytte roller. Den, der før sagde bønnen om barmhjertighed, kan nu læse første og tredje linje. På den måde bliver det tydeligt, at den sidste bøn kommer fra samme person som den indledende lovprisning.
Hvorfor den første linje nogle gange er længere
Nogle siger et par ord mere efter alhamdulillah. Tilføjelsen i beretningen fra Abu Ayyub udtrykker lovprisning under alle omstændigheder. I Jamiʿ al-Tirmidhi 2738 har Nafi en anden fortælling. En person nøs i nærheden af Ibn Umar, priste Allah og tilføjede en fredshilsen over Budbringeren. Ibn Umar anerkendte ordene og nævnte derefter den formulering, han havde lært til nys. Den længere form, han angiver, handler om at prise Allah under alle omstændigheder.
Beretningerne forklarer både betydningen og ordlyden. Begge indledninger priser Allah, og tilføjelsen siger under alle omstændigheder. Den korte form findes i Bukhari 6224, og den længere står i særskilte beretninger hos Tirmidhi. Hvis du beskriver en bestemt beretning, så bevar den ordlyd, den bruger. I et overblik over brugen kan du give de to indledninger hver for sig og citere kilden til hver.
På et ark til udtale kan de to former få hver sin plads. Hvis man øver udvekslingen i Bukhari, begynder man med den korte og markerer den anden som en variant fra Tirmidhi. Den længere form hører stadig til første taler. Den, der hører lovprisningen, har til gengæld bønnen om barmhjertighed som sit svar.
Ved siden af den længere åbning kan du også notere, om du forklarer Abu Ayyubs beretning eller samtalen, Nafi fortæller om. De har forskellige numre og forskellige omstændigheder. En note med begge oplysninger viser den næste læser, hvorfra ordene stammer, hvis han eller hun møder en anden omskrivning af samme tilføjelse.
Hvad hvis man hører nyset uden at høre en lovprisning?
Sahih al-Bukhari 6225 beskriver to personer, der nøs i Profetens nærvær. Han svarede den ene. Da der blev spurgt hvorfor, forklarede han, at den ene havde prist Allah, og den anden ikke havde. Sahih Muslim 2992 gengiver samme forskel i et tilfælde, hvor Abu Musa svarede én person og forklarede sin reaktion for en anden.
I de beretninger følger lytterens særlige svar efter lovprisningen. Ved bordet ved siden af kan du høre et nys, men en stille sætning kan være svær at opfange. Det siger noget om, hvad du har hørt, og efterlader mulighed for, at ordene faktisk blev sagt. Ved undervisning kan du forklare betingelsen i teksterne uden at drage en slutning om en anden person.
Hver beretning viser en situation og giver forklaringen i den. En kort oversigt med »nys og så prosit« kan skjule, hvem der siger hvad og hvornår. Guiden til at finde og kontrollere en hadith viser, hvordan en kilde skrives ned, så andre kan tjekke de oplysninger.
Hvad kilderne siger om gentagne nys
Sunan Ibn Majah 3714 omtaler at svare en person op til tre gange og beskriver derefter den fortsatte situation på en anden måde. Malaysias muftikontor bruger beretningen til at forklare lytterens svar. Ved gentagne nys giver kontoret en bøn for personens helbred som næste form for omsorg. Lovprisningen hører stadig til den, der nyser.
Det egyptiske Dar al-Ifta samler beretninger og juridiske forklaringer, som nævner to eller tre svar. Det omtaler også en bøn om bedring efter dette punkt. Når nogen nævner et antal, kan du spørge, hvilke ord der tælles. Lovprisningen er begyndelsen fra personen, der nyser. Tallet gælder gentagelsen af lytterens sædvanlige svar. Beretningerne og forklaringerne handler om, hvordan man svarer. En persons helbred kan ikke afgøres ved at tælle svarene.
I en studiegruppe kan folk huske både to og tre svar. Brug Ibn Majahs indførsel for versionen med tre, og Dar al-Ifta for gennemgangen af flere traditioner. På den måde står kilden til tallet stadig ved siden af tallet, mens selve ordvekslingen kan læses fra sin egen kilde.
En note kan have »lytterens svar« ud for antallet. Den kan derudover have en selvstændig linje om bønnen for bedring. Ved næste læsning kan man så se, hvor forklaringen skifter til et andet svar, og hvem der stadig siger lovprisningen. En kort familieversion af den fælles samtale kan øves med kildehenvisning bagefter.
At dække ansigtet ved nys og tale hensynsfuldt
I Jamiʿ al-Tirmidhi 2745 fortæller Abu Hurayra, at Profeten dækkede ansigtet med hånden eller tøjet, når han nøs, og dæmpede lyden. Det er et særskilt eksempel på hensynsfuld adfærd. Beretningen handler om det, han gjorde, mens han nøs. Bukhari 6224 gengiver ordene bagefter.
Prøv som opsamling at læse den fulde udveksling én gang. Den første siger lovprisningen, den anden læser bønnen om barmhjertighed, og den første giver afslutningen. Slå rækkefølgen op i Bukhari 6224. Hvis spørgsmålet gælder tavshed eller gentagne nys, så find beretningen om den situation. Læseren vil så kunne se, hvilken kilde der giver de tre sætninger, og hvilken der forklarer særlige tilfælde.





