De tre former for hajj: tamattu, qiran og ifrad

De tre former for hajj: tamattu, qiran og ifrad

Muslim Post Editorial Desk@muslimpost

Sammenlign hensigten, indtræden i og udtræden af ihram samt betingelserne for offergaven med Koranen 2:196 og officielle guider.

De tre former for hajj hedder tamattu, qiran og ifrad. Ved tamattu udfører pilgrimmen umra, træder ud af ihram og indtræder igen i ihram til hajj i samme pilgrimsæson. Ved qiran forenes umra og hajj i én sammenhængende tilstand af ihram. Ved ifrad træder pilgrimmen kun ind i ihram med henblik på hajj. En offergave til pilgrimsfærden kaldes hady. Den gælder normalt ved tamattu og qiran, når betingelserne nedenfor er opfyldt. Valget af ifrad medfører i sig selv ikke pligt til denne offergave.

To spørgsmål hjælper med at kende forskel på navnene. Hvad var pilgrimmens hensigt ved indtræden i ihram? Ophørte tilstanden efter umra og inden hajj? Nusuks guide til hajj-ritualerne forklarer de tre former ud fra disse forskelle. Den engelsksprogede hajj-håndbog til pilgrimme fra Storbritannien, der er tilgængelig hos det saudiarabiske ministerium for hajj og umra, gennemgår dem i afsnittet om at træde ind i ihram. Den vender tilbage til dem ved starten på ritualerne til hajj.

Forskellene mellem de tre former for hajj

  • Tamattu. Først umra, så udtræden af ihram og siden en ny indtræden til hajj. En hady hører normalt til, hvis betingelserne er opfyldt.
  • Qiran. Umra og hajj forbindes. Ihram fortsætter ind i hajj-ritualerne uden en udtræden imellem. En hady hører normalt til, hvis betingelserne er opfyldt.
  • Ifrad. Ihram gælder alene for hajj. Pilgrimmen forbliver i tilstanden, når hajj-ritualerne begynder. Formen i sig selv kræver ingen hady.

Ihram er den tilstand af rituel indvielse, som pilgrimmen træder ind i. Guider bruger også ordet om den påklædning, der bæres i tilstanden. I sammenligningen betegner det selve tilstanden med den tilhørende hensigt og de begrænsninger, der følger af den. At tage de hvide klæder på som forberedelse og at træde ind i ihram er to forskellige trin. Et miqat er et udpeget sted eller en grænse for indtræden i ihram ved en bestemt ankomstrute. Ruten og omstændighederne har betydning for den enkelte pilgrim.

Umra har egne ritualer. De omfatter tawaf, hvor pilgrimmen går rundt om Kabaen, og sa‘i, færden mellem Safa og Marwa. Hajj omfatter blandt andet opholdet ved Arafat på det fastsatte tidspunkt. Alle tre former omfatter hajj og de centrale ritualer. Gennemgangen af islams fem søjler forklarer, hvilken plads hajj har i muslimsk religionsudøvelse.

Tamattu har to indtrædelser i ihram med en pause

Ved tamattu er den første hensigt at udføre umra i hajj-månederne. Den næste er at udføre hajj samme år. Pilgrimmen fuldfører ritualerne til umra og træder ud af ihram. I tiden imellem er det normalt igen tilladt at gøre det, som er begrænset under ihram. Når hajj begynder, træder pilgrimmen ind i tilstanden på ny. Nusuk beskriver denne anden indtræden fra Mekka for en pilgrim, der har fuldført umra og venter der på hajj.

Forestil dig en pilgrim i Mekka, der er færdig med umra, er trådt ud af ihram og venter på hajj-ritualerne. Trinnet, der kendetegner tamattu, er nu at træde ind i ihram igen med hensigt om at udføre hajj. Guiden til umra fra ihram til afslutning beskriver første del af forløbet. I denne sammenligning kendes pausen på udtrædelsen og den nye hensigt. Dens længde kan variere.

Jabirs beretning i Sahih Muslim 1218a beskriver en gruppe, der trådte ud af ihram efter at have fuldført deres ritualer som umra og senere trådte ind igen til hajj. Der står også, at Profeten og dem, der havde medbragt offerdyr, på det tidspunkt blev i ihram. Det er detaljer fra den pilgrimsfærd, Jabir beskriver. Nutidige religiøse vejledninger svarer særskilt på, hvem der skal give en hady og under hvilke betingelser.

Qiran samler umra og hajj i én tilstand af ihram

I den almindelige fremstilling af qiran træder pilgrimmen ind i ihram med hensigt om at forene umra og hajj. Tilstanden fortsætter ind i hajj-ritualerne. To personer kan altså komme tidligt og begge udføre umra og hajj. Den, der forener ritualerne og forbliver i ihram, følger en anden form end den, der fuldfører umra, træder ud af ihram og senere ind igen.

I den egyptiske institution Dar al-Iftas forklaring af de tre former indgår også et tilfælde, hvor pilgrimmen først går ind i ihram for umra og senere tilføjer hensigten om hajj. Institutionens oversigt over ritualerne præciserer, at det sker inden begyndelsen på tawaf for umra. Nærmere spørgsmål om ændring af hensigten behandles i den relevante religiøse vejledning. Kendetegnet er, at de to pilgrimsfærder forenes før en udtræden af ihram.

Qiran og ifrad kan ligne hinanden under de fælles aktiviteter. I begge former er pilgrimmen fortsat i ihram på det tidspunkt, hvor en pilgrim på tamattu træder ind igen. Forskellen ligger i hensigten og normalt også i offergaven. Dar al-Iftas oversigt over hajj- og umra-ritualerne gennemgår, hvornår sa‘i udføres, og hvordan det tæller med. Oversigten skelner desuden mellem delvis og fuldstændig udtræden af ihram under hajj. De trin hører til hajj og er forskellige fra den fuldstændige udtræden efter umra ved tamattu.

Ifrad er indtræden i ihram udelukkende for hajj

En pilgrim, der udfører ifrad, træder ind i ihram med hensigt om alene at udføre hajj og forbliver i tilstanden, når ritualerne begynder. Formen alene medfører ingen pligt til hady. En frivillig offergave eller kompensation for et andet forhold ved ritualerne er særskilte emner. Nusuk definerer ifrad ud fra hensigten om hajj alene. Dar al-Ifta bemærker, at nogle retslærde også beskriver en særskilt umra efter hajj, mens andre bruger ifrad om hajj uden en efterfølgende umra. Fælles for forklaringerne er hensigten ved den første indtræden i ihram.

Malaysias afdeling for islamisk udvikling bruger ifrad som eksempel i sin introduktion til hajj på malajisk. Den begynder med hensigten om hajj ved miqat og beskriver derefter, hvordan pilgrimmen forbliver i ihram under starten på ritualerne, herunder opholdet ved Arafat. Forløbet viser, hvad det vil sige at træde ind i ihram alene for hajj.

Aishas beretning i Sahih al-Bukhari 1562 fortæller om forskellige hensigter blandt dem, der drog af sted på afskedspilgrimsfærden. Nogle trådte ind i ihram for umra, andre for begge pilgrimsfærder og andre igen for hajj. Samlingen placerer beretningen i et kapitel om de tre former. Hold kapitlets titel og Aishas ord adskilt, hvis du citerer teksten. Beretningen beskriver, hvad folk havde til hensigt, og hvor længe de, der havde til hensigt at udføre hajj eller begge pilgrimsfærder, blev i ihram.

Hvis en rejseplan nævner umra efter hajj, kan man se efter, om den står som særskilt ritual. En dato for en senere umra fortæller ikke i sig selv, med hvilken hensigt den oprindelige ihram begyndte. Til en sammenligning af beretningerne hos al-Bukhari og Muslim viser guiden til hadith-tekster og overlevering, hvordan man angiver samling, stednummer og fortæller sammen.

Hvornår en hady gælder, og hvad Koranen 2:196 siger

Koranen 2:196 omtaler fuldførelsen af hajj og umra for Allah og gennemgår forskellige situationer. Én del handler om den, der bliver forhindret i at fuldføre ritualerne. Længere fremme handler verset om at nyde godt af umra inden hajj og omtaler en offergave. Hvis man ikke kan skaffe den, angiver passagen tre fastedage under hajj og syv efter hjemkomsten. Den har en betingelse om, hvorvidt familien bor nær Den Hellige Moské.

I en offentliggjort forklaring hos egyptiske Dar al-Ifta anvender Ali Gomaa pligten til offergave og alternativet med faste, når gaven ikke kan skaffes, på tamattu og qiran. Han nævner en undtagelse for indbyggere i Mekka. Koranverset angiver offergaven, fasten og betingelsen om bopæl. Institutionens forklaring viser deres anvendelse på de nævnte former. I sin oversigt tilføjer Dar al-Ifta en betingelse for tamattu. Den beskrevne pligt gælder en person, der ikke bor i Mekka og ikke er vendt tilbage til sit hjemland mellem umra og hajj. De nærmere betingelser om bopæl, rejse og fastetidspunkter hører til vejledningen fra den religiøse autoritet, pilgrimmen følger.

Hady betegner her en offergave i forbindelse med pilgrimsfærden. Udhiyah er offeret til eid al-adha og følger egne regler. Dar al-Iftas forklaring af udhiyah skelner mellem dette og ofrene i tamattu og qiran. Gennemgangen af de to eid-højtider giver mere om baggrunden for højtiden. Koranen 22:36–37 omtaler at give mad til mennesker i nød og betydningen af gudsbevidsthed ved offeret.

Sådan forstås forskellige syn på, hvilken form man bør følge

Når en form fremstilles som at foretrække, kan man spørge, hvem der står bag synspunktet, og hvilke omstændigheder det går ud fra. Dar al-Ifta oplyser, at malikitiske og shafiitiske retslærde foretrækker ifrad, hanafitiske retslærde foretrækker qiran, og hanbalitiske retslærde foretrækker tamattu. Det er præferencerne, som institutionen beskriver dem. Man kan særskilt afgøre, hvilken form en pilgrim udfører, ved at se på hensigten og rækkefølgen ved indtræden og udtræden af ihram.

Til undervisning eller en samtale om en rejse kan man notere den første hensigt, hvornår ihram ophører, og om der forventes en offergave i den gældende vejledning. Hvis der står »først umra«, mangler stadig oplysningen om, hvorvidt pilgrimmen træder ud af ihram og senere ind igen. »Vi udfører kun hajj« handler om hensigten med den pågældende ihram. En kalender kan liste andre aktiviteter, så hensigten gør forløbet tydeligere.

Man kan skelne mellem formerne, før man læser om de enkelte hajj-dage. Sæt gerne definition, koranvers og institutionens forklaring på offergaven sammen i en note. Hvis du spørger om ændrede omstændigheder, kan du sige, hvilken hensigt der er formuleret, hvilke ritualer der er gennemført, og om du stadig er i ihram. Det gør det lettere at finde den relevante del af vejledningen.