
Arabien før islam belyst af indskrifter, bosættelser og handelsfund
Oplev Arabien i det fjerde til sjette århundrede gennem daterede indskrifter, Ma’rib-dæmningen, et hus i Dadan og krukker fra Fulayj i Oman.
Arabien før islam rummede fra det fjerde til det sjette århundrede e.Kr. landbrugsbosættelser, kongeriger og samfund med forbindelser over ørkener og have. Der blev bevaret forskellige spor hvert sted. En klippeindskrift ved Najran giver et tidligt eksempel på arabisk skrift. I det nuværende Yemen lod herskeren Abraha en lang indskrift på sabæisk hugge ved dæmningen i Ma’rib. Et hus i Dadan i det nordvestlige Arabien vidner om en bosættelse. I Fulayj i Oman giver indholdet og belægningen fra transportkrukker direkte oplysninger om vareudveksling.
Ordene »før islam« kan betegne hele tiden frem til islams fremkomst i det syvende århundrede. Her er fokus på senantikken, især det fjerde til det sjette århundrede. En nøjagtig dato, der er omregnet fra en indskrifts kalender, og et tidsinterval, der bygger på udgravede fund, svarer på forskellige spørgsmål. Kilderne fortæller tilsammen, hvad mennesker byggede, skrev, troede og flyttede, og hvilke beviser der giver det sikreste grundlag for de enkelte udsagn.
Hvad en dateret indskrift ved Najran fortæller om arabisk skrift
I Ḥimā nord for Najran i det sydlige af det nuværende Saudi-Arabien offentliggjorde den fransk-saudiske gruppe Christian Julien Robin, Ali Ibrahim al-Ghabbān og Saʿīd al-Saʿīd en række tidlige indskrifter fra Najran-området. En af teksterne på klippen, med betegnelsen Ḥimā-South PalAr 1, rummer en dato, udgiverne omregner til 470 e.Kr. Den viser, at en genkendelig tidlig arabisk skrift allerede var i brug. Årstallet gælder netop den indskrift. Der blev talt former for arabisk tidligere, og enkelte ældre skriftsystemer havde bogstaver med lignende former.
Skrift og sprog har hver sin historie. I en undersøgelse af en klippeindskrift nord for Taif viser Ahmad Al-Jallad og Hythem Sidky, hvordan bogstavformer og stavemåde hjælper med at genkende tidlig arabisk skrift. De behandler forholdet til nabatæisk aramæisk skrift og overgangsformer og beskriver forskelle mellem indskrifter fra det femte og sjette århundrede. Selve indskriften fra Rīʿ al-Zallālah er udateret. Den kan sammenlignes med daterede eksempler, uden at man tildeler den året fra en anden indskrift. Guiden til arabiske kalligrafistilarter gennemgår skrifter, der senere udviklede sig til manuskripter og bygninger.
Hvad beboerne i Dadan byggede og opbevarede
I Wādī al-Qurā ved det nuværende AlUla undersøgte Dadan Archaeological Project en stor bygning i den sydlige del af området. Holdets rapport om den senantikke bebyggelse daterer brugen til tiden fra slutningen af det tredje eller begyndelsen af det fjerde århundrede til begyndelsen af det syvende. Bygningen lå i en landsby, der voksede frem, efter at hovedhøjen ikke længere var i brug omkring midten af det tredje århundrede. En udgravning på højen alene ville have overset den senere landsby. Valget af udgravningssted inden for oasen har dermed betydning for den historie, fundene kan fortælle.
Gruppen fandt en brønd inde i bygningen og keramik, der afspejler ændringer i, hvordan kar blev fremstillet og brugt. De peger på beboelse, og forskerne mener, at der boede forholdsvis velstående mennesker i bygningen i dens tidlige faser. De samlede et skår af fint nordafrikansk keramik med rød engobe op på overfladen. Ud fra karrets form dateres skåret til 325–420 e.Kr. Forskerne identificerede kun få typer importeret keramik. Nogle store opbevarings- og transportkar kommer sandsynligvis fra det nordlige Hijaz, muligvis Tayma. Rapporten skelner mellem overfladefundet og de udgravede genstande. Et stykkes fjerne oprindelse viser, at det er flyttet. Rejseruten og omfanget af udvekslingen kræver andre oplysninger.
Brønden og huset viser, hvor vigtigt det var at have adgang til vand på det sted, hvor folk valgte at bo. Guiden til Omans aflaj-vandingssystemer beskriver et andet eksempel, hvor vand ledes gennem kanaler. Beliggenheden, omfanget og typen af anlæg er forskellige.
Holdet vurderer, at huset lå i en landsby på cirka en hektar. Brønden og genstandene fortæller om en husstands liv gennem flere faser. Formen af det nordafrikanske skår fra området nær bygningen giver en datering af fremstillingen. Lagene fra huset siger derimod noget om tidspunktet for aktiviteterne på stedet. Det er to forskellige måder at komme frem til en dato på. De gør det muligt at gå videre fra spørgsmålet om langdistancehandel. Hvilke genstande knytter sig sikkert til hver fase af livet i huset?
Hvad indskrifter fortæller om religion i Ḥimyar
I højlandet i det nuværende Yemen efterlod Ḥimyars kongerige indskrifter på sabæisk. Garb Bayt al-Ashwal 2 siger, at Himlens Herre ydede hjælp til byggeriet af et palads bestilt af Malkikarib Yuha’min og hans sønner. Oversættelsen fra Posen Library giver januar 384 e.Kr. som omregnet dato. Teksten indeholder både en officiel beretning om kongeligt byggeri og en påkaldelse. Den viser, hvordan bygherrerne omtalte den hjælp, de mente at modtage. Hvad de mennesker, som byggede eller brugte paladset, troede til daglig, er sværere at udlede.
Garb Bayt al-Ashwal 1 er en anden indskrift uden dato. I sin undersøgelse af jødedommen i Ḥimyar knytter Christian Julien Robin den til en navngiven medregents tid omkring 380–420 e.Kr. Indskriften påkalder Himlens og Jordens Herre og henviser til Israel. Robin beskriver også en lille hebraisk indridset tekst i det centrale monogram. Hebraisk skrift og omtalen af Israel er tegn på en forbindelse til jødedommen. Læst ved siden af den kongelige påkaldelse viser teksten, hvad et navngivet folk eller et ekstra sprog kan fortælle ud over henvisningen til én Gud.
Indskriften på Ma’rib-dæmningen forbinder styre og religion
Den lange indskrift CIH 541 stammer fra dæmningen i Ma’rib. Den fortæller om begivenheder under Abraha, hvis styre forbindes med Aksums tilstedeværelse i Sydarabien, og den dateres normalt til 548 e.Kr. I begyndelsen påkaldes Raḥmānān, Messias og Helligånden. Formlen er kristen og skrevet på sabæisk, ligesom de tidligere indskrifter med andre religiøse udtryk. Teksten nævner Abraha, arbejde på dæmningen og politiske begivenheder. Udgaven med fotografi, transskription og oversættelse viser tekstens opbygning og de steder, hvor den er vanskelig at tyde.
Påkaldelsen og beretningen om reparationen står på samme monument. Landbrugssamfundet var afhængigt af dæmningen, og arbejdet gav herskeren lejlighed til offentligt at tage æren. Indskriften gemmer hoffets beretning og de aktører, som hoffet ønskede at nævne. Hvad alle beboere troede, eller hvordan de bad i hverdagen, kan den ikke vise. Læst sammen med de tidligere indskrifter gør den det oplagt at spørge, hvem der bestilte arbejdet, og hvilke ord der viser tilknytning til et trossamfund. Kvitteringer og administrative breve fra tidlig islamisk tid tilbyder en sammenligning med hverdagens dokumenter fra en anden periode.
Hvad krukkerne fra Fulayj i Oman siger om handel
Fulayj ligger i Omans kystområde Al Batinah, inde i landet fra havnen i Sohar. Fortets opførelse fandt sted mellem begyndelsen af det femte og midten af det sjette århundrede e.Kr. Rapporten fra det britisk-omanske projekt giver det arkæologiske grundlag for at knytte stedet til en sen sasanidisk tilstedeværelse. Bygningen blev senere taget i brug i den tidlige islamiske periode. De udgravede lag adskiller aktivitet før fortet, brugen af fortet og genbrug. Til datering er en dokumenteret placering i et lag mere værdifuld end blot at vide, at en ting kom fra området.
En undersøgelse fra 2026 af femten skår fra transportkrukker tager højde for lagenes placering og analyserer krukkernes bitumenbelægning. Forskerne adskilte to grupper med forskellig sammensætning, der svarede til kilder i forskellige dele af det sydvestlige Iran. De fandt desuden stoffer forbundet med rødvin i fem prøver. Et af skårene kom fra et lag, der knyttes til den tidlige brug af fortet. Andre stammer fra lag med bredere datering, herunder et lag fra den senere brug, som dækker overgangen til den tidlige islamiske periode. Resultaterne belyser nogle af krukkernes indhold og belægningens råmaterialer. Ler, vandtæt belægning og indhold kunne have hver sit ophav.
Formen viser, at krukkerne var transportkar. Resterne og belægningens sammensætning peger på udveksling over Den Persiske Golf og Det Indiske Ocean. Andre kilder skal til for at fastslå et bestemt skib eller hvor meget vin, der krydsede Golfen på et år. Guiden til monsunsejlads i handelen på Det Indiske Ocean forklarer årstidernes vinde og rejser af større rækkevidde. I Fulayj ses de lokale bevægelser i det, beboerne efterlod.
Fundnummeret kan vise, hvad analysen faktisk fastslår. Skår 3465 bærer spor af vin og er knyttet til brugen af fortet. Nummer 3459 kommer fra en fase af genbrug, som forskerne placerer bredt fra slutningen af det sjette til slutningen af det syvende århundrede. Andre positive resultater omfatter en ældre prøve og skår, der kan være flyttet, før de havnede dér, hvor de blev fundet. De fem positive prøver dækker flere sammenhænge. Ved en påstand om tiden før islam tæller det enkelte skårs lag lige så meget som kemien.
Sådan sammenlignes en indhugget dato med en udgravnings datering
Begynd med det, dateringen gælder. Året 470 i Ḥimā er en omregnet dato på én klippeindskrift. Den første brug af huset i Dadan er et tidsinterval, der støttes af fundene og deres placering. I Fulayj er sikker tilknytning til et lag vigtig, fordi samme karform kan forekomme i flere faser. Ved Ma’rib er datoen for indskriften, begivenhederne i teksten og dæmningens tidligere historie forskellige spørgsmål.
Ved udsagn om religion kan du spørge, hvilken skribent, bygherre eller gruppe kilden taler for. En tekst ved et palads eller en dæmning viser ofte, hvad en ansvarlig person ønskede at offentliggøre. En indridset tekst kan fortælle, hvad én person valgte at efterlade på klippen. Ved handel kan du spørge, om kilden er et skår, et laboratorieresultat eller en beskrivelse af en handelsvej. En importeret genstand med sikker oprindelse viser en konkret forbindelse. Sikkerheden af andre slutninger afhænger af mængden og fundenes sammenhæng.
Tekster og undersøgelser til videre læsning
- Udgivelsen af Najran-indskrifterne og udgaven af Rīʿ al-Zallālah giver daterede og udaterede eksempler på tidlig arabisk skrift.
- Udgravningsrapporten fra Dadan viser højen og landsbyens placering og beskriver importernes oprindelse og sammenhæng.
- De kongelige indskrifter fra Ḥimyar, studiet af jødiske spor i kongeriget og CIH 541 giver eksempler på bygherrer og religiøse påkaldelser.
- Projektrapporten fra Fulayj og undersøgelsen af bitumen og rester i krukkerne giver dateringerne og laboratorieresultaterne.





