
Hvad er en pilgrimsflaske, og hvordan kender man den?
Sammenlign pilgrimsflasker af keramik, metal og glas. Ni museumskilder viser formen, ophænget og den dokumenterede brug.
En pilgrimsflaske er en type beholder, der optræder i museumskataloger. En kendt variant har en flad krop, en smal hals og små øskner ved skuldrene. Den flade profil gør, at flasken kan bæres tæt ind til kroppen. Øsknerne kan bruges til at hænge den i et bælte eller på en sadel. Museer bruger også navnet om halvmåneformede metalbeholdere. Læs den enkelte genstands katalogoplysninger sammen med dens form for at finde ud af, hvad flasken kan have indeholdt, eller hvem der brugte den.
Se først på en af de brede flader og dernæst fra siden. Forfra ses halsen, øsknerne og kroppens omrids. Fra siden er dybden lettere at vurdere. Notér også materialet, overfladen og oplysninger om forsvundne eller tilføjede dele. Det giver et grundlag for at sammenligne en syrisk keramikflaske, en safavidisk flaske med moderne dele og to metalflasker fra 1600-tallet, der har ligheder med beholdere af læder.
Sådan ser en flad eller rund krop ud fra siden
En linseformet krop ligner en linse. Den kan virke rund forfra og forholdsvis tynd fra siden. Det runde omrids gælder én synsvinkel. Med dybden kan man sammenligne en flad beholder med en mere fyldig. En halvmåne har allerede forfra et andet omrids. Find et mål, der udtrykkeligt står som dybde, inden du skønner tykkelsen ud fra et billede af forsiden.
Metropolitan Museum of Arts keramikflaske 1978.93.10 er dateret til omkring det fjerde eller tredje århundrede f.v.t. Den har linseformet krop, smal munding og små øskner ved skuldrene. Den blev fundet under udgravninger på Tall-i Takht i Pasargadae i det nuværende Iran. Målene er 18,2 × 15,7 × 10,7 cm. Museet forklarer, at navnet minder om beholdere, der fra senromersk tid blev solgt ved kristne pilgrimsmål omkring Middelhavet. Den langt ældre flaske fra Pasargadae har sin egen arkæologiske sammenhæng. Museet vurderer, at størrelse og munding er velegnede til en personlig drikkeflaske. Metropolitan Museum of Art, seleukidisk flaske 1978.93.10
Hvis du har to billeder af den samme flaske, kan du notere vinklen ved hver iagttagelse. Det ene billede kan vise halsens placering, mens det andet viser, hvor meget kroppen buer. Sammenhold billederne med katalogets mål, så det er selve flaskens proportioner, du beskriver.
Hvorfor øsknerne sidder ved skuldrene
Flaske M.2002.1.140 på Los Angeles County Museum of Art har en afrundet, flad krop, en smal hals og to små øskner. Ifølge museet er den fremstillet i Syrien midt i 1100-tallet. Den er 16,51 cm høj. Materialefeltet beskriver udskåret, glaseret frittegods med påsatte dele. LACMA kalder flasken Canteen. Museumsmedarbejdernes tekst for Museum With No Frontiers har titlen Pilgrim flask. Samme inventarnummer står i begge poster. LACMA, katalogpost for M.2002.1.140 og Museum With No Frontiers, katalogpost for samme flaske
De påsatte øskner gjorde det muligt at hænge flasken i et bælte eller på en sadel. Set fra siden kan den flade krop ligge tæt ind mod det, der støtter den. Museet anser det for sandsynligt, at mange af middelalderens islamiske flasker af denne type bar vand til personligt brug. Artiklen om kashkul-skåle og deres kæder viser et andet ophæng på en åben skål. Når du sammenligner de to, kan du se på både ophænget og forskellen mellem den åbne skål og flaskens smalle hals.
LACMA beskriver også uglaserede keramikflasker, hvor fordampning kunne være med til at afkøle indholdet. Den syriske flaske i denne post er glaseret. Tjek derfor materialefeltet, inden du bruger forklaringen om fordampning på en bestemt flaske. Artiklen om sabil-kuttab og offentlig vandforsyning i Kairo beskriver et hus opført til at uddele vand til offentligheden. Flaskens øskner viser, hvordan en person kunne tage en beholder med sig.
En safavidisk flaske med moderne knop og hanke
British Museum beskriver 1950,1019.1 som en iransk keramikflaske fra safavidisk tid. År 1036 efter hijra svarer til 1626–1627 e.v.t. Flasken er 23,1 cm høj, 19 cm bred og 10 cm dyb. Udsmykningen i blåt og sort under glasuren viser fugle, planter og mærker, der efterligner kinesiske skrifttegn. Kataloget identificerer knoppen og hankene som moderne. British Museum, safavidisk flaske 1950,1019.1
Dybden er lidt over halvdelen af bredden. Det forhold hjælper med at læse sideprofilen, selv når et foto først og fremmest viser dekorationen på forsiden. I en billedtekst kan flaskens datering stå ved inventarnummeret, mens hankene dateres for sig. Artiklen om islamisk keramik med metallisk lustre viser en anden placering af dekorationen i forhold til glasuren. På den safavidiske flaske er begge farver angivet under glasuren.
To metalflasker med forbilleder i læder
Metropolitans 2020.11 er en graveret bronzeflaske fra 1600-tallet. Fremstillingsstedet er angivet som Nordindien eller Deccan. Flasken er 21,1 cm høj og 23,6 cm bred. Den symmetriske halvmåneform har krummede ender. Museet forbinder formen med rejseflasker af læder og peger på lignende halvmåner i maleri og metalarbejde fra Deccan. I beskrivelsen nævnes også påfugle- og falkemotiver i indisk dekorationskunst. Metropolitan Museum of Art, bronzeflaske 2020.11
Tuden og låget mangler. Tre ringe er bevaret, og på baggrund af dem foreslår museet, at flasken kan have hængt i en kæde. Halvmånens omrids kan stadig ses på kroppen. Hvis du skriver om ophænget, så angiv både de bevarede ringe, de manglende dele og museets forslag.
Flaske 1984.100 fra samme museum er fra 1600-tallet og tilskrives Tyrkiet. Den er af støbt, graveret kobber med spor af tombak-forgyldning. Den er 23 cm høj, 16 cm bred og 12 cm dyb. Dybden er tre fjerdedele af bredden. Museet sammenligner formen med bærbare læderflasker i osmannisk rideudstyr og vurderer, at luksusudgaver sandsynligvis var tegn på rang. Fortolkningen handler om denne slags kostbare beholdere. Metropolitan Museum of Art, kobberflaske 1984.100
Hvordan en ayyubidisk glasflaske bruger formen
British Museums syriske vandflaske af glas, 1869,0120.3, dateres til omkring 1250–1260. Kataloget angiver en højde på 23,2 cm, en længde på 23 cm og en bredde på 15,2 cm. Bevar disse betegnelser ved en sammenligning med en flaske, hvor målet er angivet som dybde. Glasset har emalje og forgyldning. Museet genkender formen på en pilgrimsflaske, en form der er mere almindelig på keramik og metal. British Museum, ayyubidisk vandflaske 1869,0120.3
I dekorationen genkender museet kristne krigerhelgener og figurer fra scener ved hoffet, blandt andet en person, der spiller harpe. I en beskrivelse kan man også angive, hvor figurerne sidder på glasset. Artiklen om mennesker og dyr i islamisk kunst giver flere eksempler på, hvordan museer fortolker figurer. En oplysning om flaskens ejer kræver særskilt dokumentation for netop denne genstand.
En messingflaske med hanke, der kan være tilføjet senere
Freer Gallery ved Smithsonians National Museum of Asian Art opbevarer F1941.10 af messing med indlagt sølv. Museet daterer flasken til 1240’erne eller 1250’erne. Det geografiske felt angiver Mosul og nævner det nordlige Irak som sandsynligt. Den samlede højde er 45,2 cm, og bredden er 36,7 cm. Museet sammenligner kroppen med keramiske pilgrimsflasker. Kataloget beskriver en si inde i halsen og angiver, at hankene sandsynligvis er tilføjet senere. Smithsonian, Freer-flaske F1941.10
Den indlagte dekoration rummer indskrifter, ornamenter og kristne motiver. Centralt ses Jomfru Maria med barnet, og andre scener viser begivenheder fra Jesu liv. Museet nævner en hypotese om, at en velhavende kristen kan have bestilt flasken, måske som minde om rejser. I en billedtekst kan du anføre det genkendte motiv, teorien om bestilleren og bemærkningen om hankene hver for sig.
Sådan skriver du en beskrivelse, der kan kontrolleres
Start med inventarnummeret. Notér omridset forfra, sideprofilen og dybden, hvis den er oplyst. Beskriv åbningen, øskner, ringe eller hanke, materialet og overfladen. Sæt oplysninger om tilstand ved den del, de gælder. På bronzeflasken 2020.11 mangler tuden og låget. Den safavidiske flaske har moderne knop og hanke. På Freer-flasken er hankene sandsynligvis senere tilføjelser. Oplysningerne kan kontrolleres med de respektive inventarnumre.
British Museums samlingshistorie beskriver et køb med dokumenteret indhold. Edward William Lane købte i Kairo en flaske af kinesisk porcelæn, som på det tidspunkt indeholdt vand fra Zamzam-brønden i Mekka. Stedet og indholdet er knyttet til købet af den pågældende flaske. Andre kilder er nødvendige for at fastslå den første brug, en tidligere ejer eller flaskens rute. British Museum, den islamiske samlings historie
Behold målets navn ved siden af tallet, når du sammenligner genstandene. Den iranske keramikflaske er 19 cm bred og 10 cm dyb. Kobberflasken er 16 cm bred og 12 cm dyb. Ved den syriske glasflaske står der længde og bredde. På den måde er det synligt, hvilke mål der kan sammenlignes direkte, og hvilke iagttagelser der kræver en sidevisning.
Museumskataloger til at sammenligne pilgrimsflasker
- Metropolitan Museum of Art, 1978.93.10. En linseformet keramikflaske fra Pasargadae og forklaring på navnet.
- LACMA, M.2002.1.140. Syrisk glaseret frittegods med påsatte øskner.
- Museum With No Frontiers, LACMAs beskrivelse. En anden titel samt forklaring af form og ophæng for den samme flaske.
- British Museum, 1950,1019.1. Safavidisk keramikflaske med moderne knop og hanke.
- Metropolitan Museum of Art, 2020.11. Halvmåneformet bronze med manglende dele og tre bevarede ringe.
- Metropolitan Museum of Art, 1984.100. Kobberflaskens mål og forgyldning samt en sammenligning med læderflasker.
- British Museum, 1869,0120.3. Syrisk vandflaske af glas med emalje og forgyldning.
- Smithsonian, F1941.10. Messing med sølvindlæg, en si og hanke, der sandsynligvis er tilføjet senere.
- British Museum, samlingshistorie. Dokumenterer købet af en flaske med Zamzam-vand i Kairo.





