Sådan læser man vandmærker i osmanniske og islamiske håndskrifter

Sådan læser man vandmærker i osmanniske og islamiske håndskrifter

Muslim Post Editorial Desk@muslimpost

Sammenlign tre halvmåner, modmærker og linjer i ribbet papir, og se, hvordan observationerne knyttes til håndskriftets dateringer.

Et vandmærke i papir er et mønster inde i arket. Ved fremstilling af traditionelt ribbet papir efterlader en trådfigur på papirformen et tyndere sted, når arket dannes. Lys gennem papiret kan vise både mønstret og formens linjer. Mærket fortæller om papiret. For at forbinde det med håndskriftets datering eller fremstillingssted skal man bestemme bladets plads i bogen og sammenholde det med andre oplysninger. Hvis man begynder med et fotografi af en detalje, kan signaturen og bladnummeret føre tilbage til bogens større sammenhæng.

Tre halvmåner er et almindeligt motiv på papir i samlinger af osmanniske og andre islamiske håndskrifter. Månerne varierer i størrelse, placering og form. Et ark kan også bære et ekstra tegn eller bogstaver. En skriver kunne bruge ét papir til hovedteksten, mens et andet blad kunne blive tilføjet senere. Sammenligningen starter med et nummereret blad og dets plads i bindet. Selvom to mærker kaldes det samme, bør deres placering og mål noteres hver for sig.

Find vandmærket, ribbelinjerne og kædelinjerne

På et billede af håndgjort ribbet papir taget i gennemfaldende lys kan man lede efter tætte parallelle linjer og en anden række med større afstand. De tætte linjer kaldes ribbelinjer. De mere spredte kædelinjer krydser dem. Vandmærket har sit eget omrids og kan ligge ved siden af en kædelinje eller krydse den. Notér placeringen i forhold til linjerne og arkets kant. Forholdet mellem linjerne er det samme, hvis billedet roteres. Vejledningen om papirfremstilling giver baggrund om fibre og dannelsen af et ark.

University of Michigans vejledning om papir med vandmærker ordner ressourcer efter motiv, modmærke og andre træk. Brug en målestok eller et offentliggjort mål, hvis det findes. Angiv, om man kan se hele mærket. En fold kan skjule en del af det, og et manglende hjørne eller en reparation kan også begrænse, hvad billedet viser. Et offentliggjort billede er ofte nok til en første sammenligning. Ved at skrive, hvor det synlige omrids ender, giver man en anden læser mulighed for at undersøge den samme del.

Sammenlign de tre halvmåner enkeltvis

Michigans samlingsrapport om tre halvmåner viser papir fra flere steder i Isl. Ms. 44, der blev kopieret i 1648, sandsynligvis i Egypten. Den viser mærker på side 4, 580 og 620 som forskellige varianter. Se på halvmånernes rækkefølge, deres samlede bredde og den enkelte figurs højde og bredde. Notér sidetallet. Side 4 og 620 er i samme bind, men giver hver sin observation af papiret. Sæt sidetallet ved hvert foto, når billederne lægges ved siden af hinanden.

Michigan viser også tre halvmåner tæt ved den indre margen på blad 37 i Isl. Ms. 504, i en del der blev kopieret i 1713. Den indre margen er bladets kant nær folden. Et delvist synligt tegn kan stadig vise sin placering, selv når det er svært at sammenligne hele omridset. Forskellige papirer i samlingen kan dele et motivnavn. Målbar form og afstand gør sammenligningen mere præcis. Notér, hvis en del af motivet fortsætter ind i folden.

Brug modmærke og mål sammen

Et modmærke er et ekstra tegn, som kan ledsage hovedvandmærket. Det kan indeholde initialer, et navn eller en anden figur. I Isl. Ms. 454 viser Michigan et modmærke med et synligt V under en trefliget figur. De tre halvmåner, der vises for samme håndskrift, findes i et tilføjet afsnit. Beskriv placeringen af begge tegn efter kilden, inden de kombineres til en bestemmelse af papiret. Sæt bladnummeret eller afsnittets navn ved den enkelte observation.

En offentliggjort undersøgelse af håndskrifter i Baillieu Library beskriver forskelle mellem to ribbede papirer, MUL 33 og MUL 34. Tabellen giver afstande mellem kædelinjer på henholdsvis 25 og 30 millimeter og afstande mellem ribbelinjer på 2 og 3 millimeter. Vandmærkerne er tre halvmåner med LG i MUL 33 og tre aflange halvmåner i MUL 34. Billedteksterne daterer håndskrifterne til 1638 og 1782. Årene identificerer de viste eksempler. Målene og mærkerne beskriver papiret i undersøgelsen. Skriv linjetype ved hvert tal, hvis tabellen overføres til en note.

Notér måleretningen sammen med tallet. Hvis billedet er vendt, er forholdet mellem halvmånerne og de nærliggende kædelinjer mere brugbart end venstre eller øverst på skærmen. Notér, hvor meget af arket der vises. Vejledningen om mushaf som fysisk bog forklarer forholdet mellem et løst blad, et foldet ark og et bind. På en beskåret optagelse kan man angive, hvilken kant der er synlig.

Find papirets plads i håndskriftet

Titelblad, forsatsblad, tekstblad og reparationspapir kan høre til forskellige faser i bogens historie. Michigan viser tre halvmåner på det forreste frie forsatsblad i Isl. Ms. 589, kopieret i Yemen i 1660. Samlingen viser også et mærke i et tilføjet afsnit af Isl. Ms. 454, hvor 1692 er oplyst som året for afskriften. Bladets funktion afgør, hvilken del af håndskriftet papiret kan bidrage til at datere. Skriv først, hvor bladet er placeret, og knyt derpå årstallet til det relevante belæg.

Brug den digitaliserede billedrækkefølge eller en beskrivelse af læggene, hvis den findes. Se, om skift i papirets udseende svarer til et nyt afsnit eller en reparation. Angiv stedet for papirfundet og kolofonen hver for sig. Vejledningen om kolofoner og ejeroplysninger beskriver, hvordan en skreven dato, en ejernote og en senere tilføjelse kan stå forskellige steder i et bind. Behold hvert bladnummer, også hvis de to billeder ses tæt på hinanden i en fremviser.

En konserveringsrapport om Aṭ-Ṭāriqa al-Muḥammadiyya dokumenterer mærker i bogblokken, herunder et mærke med initialer nær begyndelsen og et anker med en sekstakket stjerne. Den beskriver også reparationer med tilføjet papir. Fotografier og behandlingsnoter skelner mellem et mærke i et historisk blad og materiale, der kom til ved konserveringen. Hvis der ses en lys strimmel langs en beskadiget kant, bør behandlingsrapporten tjekkes før den beskrives som en del af det gamle ark.

Sammenhold en sandsynlig datering med et dokumenteret brugssted

Michigans udstillingsopslag om Isl. Ms. 1061 beskriver en vestafrikansk koran på løse blade med omslag og bæretaske. Skrift, format og udsmykning diskuteres i forhold til Bornu-området. Papiret viser tre halvmåner og modmærket Andrea Galvani Pordenone. Udstillingen bruger parret til at foreslå en datering til slutningen af 1800-tallet eller begyndelsen af 1900-tallet. Papirfundet knyttes til de bestemte tegn, mens håndskriftets regionale træk behandles særskilt. Den synlige ordlyd i modmærket kan overføres direkte til noten.

Rebecca Bayrams studie af vandmærker i osmanniske håndskrifter undersøger papirbrug fra 1500- til 1800-tallet og cirkulation mellem Europa og osmanniske centre. Det rækker ud over et enkelt motiv eller bind. Hvis en kilde angiver papirets mulige oprindelse, skal den stå adskilt fra stedet, hvor håndskriftet blev kopieret. De to steder kan beskrive forskellige led i det samme arks historie.

Læs daterede sammenligninger i deres egen sammenhæng

Studiet af papir fra Kairo-genizaen i University of Cambridges arkiv angiver håndskriftssignaturer, mål og dateringer af lignende vandmærker i udgivne kataloger. Fokus er det senmiddelalderlige Kairo, omtrent 1350–1600. Dateringen i et katalog gælder det anførte sammenligningseksempel. Skriv den særskilt fra en dato på dokumentet. Angiv, om sammenligningen bygger på et nært beslægtet omrids, en målt egenskab eller en bredere motivgruppe.

Forskerne beskriver for eksempel en del af en nøgle i den arabiske lægerecept T-S AS 180.199. Sammen med nøglen bruger de en afbrudt kædelinje til at knytte arket til en form dokumenteret i Fabriano i 1488. Delkonturen og kædelinjen er iagttagelser på papiret. Året hører til den dokumenterede sammenligning. En billedtekst kan angive de synlige træk først og derefter tid og sted for den form, der sammenlignes med.

En undersøgelse af papir i området ved Det Røde Hav beskriver i Zabīd papir med halvmåneprofil og et modmærke, der nævner Istanbul. Der gives eksempler fra forskellige bladtyper. Mærket på et forsatsblad viser, hvorfor placeringen betyder noget. Sammenlign teksten, papiret og den noterede afskriftstid som særskilte belæg. Vejledningen om håndskriftblæk viser på lignende vis forskellen mellem det synlige og det, som en teknisk undersøgelse kan fastslå om skrivematerialet.

Skriv en note, andre kan efterprøve

Angiv institution, signatur og side eller bladnummer. Skriv, om billedet er taget i gennemfaldende lys, og om mærket er helt synligt. Beskriv hovedmotiv, synligt modmærke, forhold til ribbe- og kædelinjer samt offentliggjorte mål. Identificér bladet som tekstblad, forsats, tilføjelse eller reparation, når billedrækken eller kataloget underbygger det. Hvis en offentliggjort målestok bruges, angiv på hvilket billede den findes. Hvis en anden måling er citeret fra en tabel, skal tabelhenvisningen følge tallet, så det kan kontrolleres.

Forbind hver dato med belægget. En afskriftsdato kan komme fra en kolofon, et tidsinterval fra en sammenligning af vandmærker og datoen for indbinding eller reparation fra en særskilt konserveringsrapport. Bevar kildens forbehold. Dermed kan læseren finde det samme blad og forstå, hvordan hver datering er nået.

Samlingskataloger og studier