
Middelhavskosten i Marokko fra olivenlunden til det fælles bord
Forstå Chefchaouens plads på UNESCOs liste, lær at læse etiketter på olivenolie, og få idéer til et fælles måltid på oliventræets dag.
I Chefchaouen i Marokko er middelhavskosten en levende madtradition, hvor landskab, råvarer, madlavning og måltider hænger sammen. UNESCO nævner Chefchaouen blandt de lokalsamfund, der viser, hvordan denne kulturarv lever videre. Den 26. november er international dag for oliventræet. For at forstå traditionen kan man følge oliven fra træet til køkkenet og videre til et måltid. Flasken giver oplysninger om olien. Rundt om bordet kan man høre, hvordan den bruges, og hvor folk har lært det.
Derfor står Chefchaouen på UNESCOs liste
Den oprindelige komitébeslutning fra UNESCO i 2010 nævner Chefchaouen i Marokko sammen med Soria i Spanien, Koroni i Grækenland og Cilento i Italien. Eksemplerne knytter traditionen til konkrete steder. Den nuværende registrering på den repræsentative liste daterer den udvidede optagelse til 2013 og omfatter Cypern, Kroatien, Spanien, Grækenland, Italien, Marokko og Portugal. Derfor kan man støde på 2010 i historien om den første optagelse og 2013 i det nuværende opslag. Årstallene markerer hver sit trin i samme forløb.
Ordet kost kan lede tanken hen på en kostplan for den enkelte. UNESCOs beskrivelse handler om forbundne aktiviteter som at dyrke, høste, forarbejde, lave mad og spise sammen. Måltidet har også værdi som social begivenhed. Der skal både være nogen, som ved, hvornår en afgrøde kan høstes, nogen, som kan lave mad til en forsamling, og nogen, som viser børnene, hvordan de kan være med. Al den viden kan blive brugt ved et ganske almindeligt måltid.
Chefchaouen ligger i det nordvestlige Marokko. Forbindelsen til Middelhavet kan ses i landbruget og køkkenet. Netværket af de lokalsamfund, der repræsenterer traditionen beskriver tilberedning, fest og deling af mad som vaner, der går fra generation til generation. Teksten handler om et lokalsamfund og området omkring det. Andre egne i Marokko kan bruge andre råvarer eller metoder. Spørg til stedet, årstiden og anledningen, når du vil forstå, hvordan en ret er blevet en del af en bestemt families hverdag.
Olivenens vej fra høst til måltid
En høst kan ende som to forskellige slags produkter. Nogle af frugterne kommer til en mølle, hvor de bliver til olie. Andre behandles, så de kan spises hele eller i stykker. De færdige spiseoliven kan serveres med brød eller til en ret. En smule olie kan hældes over en ret, når den er færdig, så duften træder frem. Producenterne kan vælge forskellige sorter og høsttidspunkter alt efter anvendelsen. En markedsbod kan derfor vise resultatet af flere valg både i lunden og under forarbejdningen.
Det Internationale Olivenråds guide til spiseoliven forklarer, hvorfor frugten behandles. De fleste friske oliven indeholder det bitre stof oleuropein. Metoderne varierer og kan blandt andet omfatte saltlage. Grønne oliven, frugter plukket under et farveskift og næsten fuldmodne oliven kan alle bruges som spiseoliven. Farven fortæller kun en del af historien om behandlingen. Produktbeskrivelsen kan hjælpe, når man vil sammenligne to glas.
Del produkterne på disken op i to grupper. Find først ud af, hvilken olie der er tale om, og om du mest vil bruge den til madlavning eller smage den med brød. Læs derefter på glasset med oliven, om stenene er fjernet, og om der er noget fyld i frugterne. Det er nyttig viden for gæsterne. Hvis to slags oliven ser ens ud, men smager forskelligt, kan det være værd at spørge sælgeren om forklaringen. På den måde bliver en del af arbejdet bag produktet synligt, selv om det ikke står på forsiden.
Hvad etiketten på olivenolien oplyser
Det Internationale Olivenråds kategorier skelner mellem fremstilling og kvalitet. Jomfruolier udvindes af oliven mekanisk eller ved andre fysiske metoder under bestemte betingelser. Ekstra jomfruolivenolie og jomfruolivenolie er særskilte kategorier, der vurderes efter kemiske og sensoriske krav. Fri syre er et af kriterierne. Den opgives som gram oliesyre pr. 100 gram olie. Rådets øvre grænser er 0,8 for ekstra jomfruolivenolie og 2 for jomfruolivenolie, foruden krav til andre egenskaber. Fri syre måles ved analyse. Bitterhed eller en skarp fornemmelse i munden kan ikke i sig selv afgøre oliens kategori.
Rådet beskriver også en blanding af raffineret olivenolie og jomfruolier, der er egnede til at spise. Salgsbetegnelsen kan variere mellem markeder. Olivenpresserester er de faste rester efter udvindingen. Et produkt, der sælges som olie af presserester fra oliven, hører til en særskilt kategori. Læs derfor produktets fulde navn. To flasker med de samme store ord »olivenolie« på forsiden kan have forskellige betegnelser med mindre skrift.
EU's handelsnormer for olivenolie er et eksempel på et bestemt markeds regler. De kræver en oprindelsesangivelse for ekstra jomfruolivenolie og jomfruolivenolie, der sælges under reglerne. Høståret må angives under visse betingelser, herunder at hele indholdet stammer fra den pågældende høst. Andre markeder kan have andre krav. Hold stedet, hvor olien er tappet, adskilt fra oliens angivne oprindelse, og se efter en egentlig høstangivelse, før du drager slutninger om, hvornår frugten blev plukket. Når to flasker skal sammenlignes, så sammenhold prisen for samme mængde og samme kategori.
Hvad det marokkanske eksempel fortæller om madkultur
En vareetiket og en beskrivelse af levende kulturarv svarer på forskellige spørgsmål. Etiketten kan fortælle, hvad der er i flasken eller glasset. Beskrivelsen handler om færdigheder og relationer, som fortsætter, fordi mennesker bruger dem. I Chefchaouen går forbindelsen fra produktion og tilberedning til fester og hverdagsmad. Spørg derfor, hvordan en ret er kommet på bordet, ud over hvilken olie kokken valgte. Hvem har lært vedkommende at lave den? Hvor kommer råvarerne fra? Hvilke ingredienser skifter med sæsonen?
Kommunens mærkningsprojekt for middelhavskosten i Chefchaouen viser et forsøg på at bevare traditionen lokalt. Kommunen beskriver et pilotprojekt for restauranter og producenter med en komité, kriterier, undervisning og oplysning af forbrugerne. Den oplyser, at den arbejder med ICLEI under AfriFOODlinks, og at EU finansierer projektet. Den offentliggjorte tekst viser, hvad projektet har til hensigt at gøre. Er du på udkig efter en restaurant, der deltager, bør du bruge aktuelle lokale oplysninger om deltagere og tildelte mærker.
Et fælles måltid kan begynde med, at alle bidrager med noget. En person tager brød med, en anden laver grøntsager eller bælgfrugter, og en tredje fortæller, hvordan de spiser oliven derhjemme. Det er idéer til et måltid i hjemmet. I UNESCOs beskrivelse hænger marked, køkken og bord sammen, fordi man lærer af dyrkere, sælgere og kokke såvel som af familien. Ved flere måltider kan man lægge mærke til, hvordan udvalget af råvarer varierer med årstiden, udbuddet og anledningen.
Plads til gæster med forskellige ønsker
Brød, en skål oliven og en ret med grøntsager eller bælgfrugter er en enkel begyndelse. Sæt olien i en lille skål til dem, der gerne vil smage den med brød. Vælg enkle ingredienser, og server eventuelt dressinger eller fyld ved siden af, så hver gæst selv kan vælge. Det er et fleksibelt forslag til mad, man kan dele. Husholdningerne i Chefchaouen kan sammensætte deres måltider på mange forskellige måder.
Køber du ind til gæster, der spiser halal, så undersøg ingredienser og tilberedning for hver vare. En ret med betegnelsen middelhavsmad kan indeholde fond, en færdig sauce eller en marinade lavet på en anden måde end forventet. Spørg gæsten om særlige behov inden indkøbet, notér den relevante ingrediens, og læs på den aktuelle emballage. Guiden til halalmad og certificering giver baggrund. Guiden til kontrol af halal kylling forklarer, hvordan ingredienser og certificering kan variere mellem forskellige fjerkræprodukter.
Hvis emballagen har et mærke, viser guiden til kontrol af et halal certificeringslogo, hvordan man knytter certifikatet til den konkrete vare. Spørg sælgeren eller værten om tilberedte fødevarer uden emballage. Bruger man samme ske til to retter, kan sauce eller fyld følge med fra den ene skål til den anden. Aftal med gæsterne, hvordan maden skal serveres, hvis det har betydning for dem. Ord og kilder til en bøn før eller efter måltidet findes i guiden til bønner før og efter at have spist.
Idéer til den internationale dag for oliventræet
UNESCO markerer den internationale dag for oliventræet den 26. november. Organisationens generalkonference erklærede den i 2019. Det Internationale Olivenråd fortæller, at Libanon og Tunesien tog initiativet. Dagen giver anledning til at lære om olivendyrkning og om træets betydning i forskellige kulturer. Det kan ske med en smagning, en samtale på markedet eller en middag, der passer til deltagerne.
Giv gæsterne to oplysninger om hver olie til en lille smagning: kategorien på etiketten og den angivne oprindelse. Hæld omtrent lige meget i to ens, adskilte skåle, og brug det samme brød til begge. Så er det lettere at beskrive en forskel uden at blive forstyrret af andre smage. Lad alle finde deres egne ord for frugtighed, bitterhed eller en peberagtig fornemmelse. Smagningen handler om præferencer. Den officielle klassificering følger fastlagte prøver og procedurer. Når I senere taler med en sælger, kan I spørge til frugternes høst eller den mølle, der har fremstillet olien.
Følg til sidst et af produkterne gennem de hænder, der har arbejdet med det. Et glas spiseoliven fører til den, der dyrker dem, og den, der gør dem klar. En flaske olie fører til valg om høst og fremstilling. Rundt om bordet kommer de mennesker til, som vælger råvarer, laver mad, serverer og lærer ved at være med. Den kæde gør Chefchaouen til et eksempel på madkultur omkring Middelhavet. En oliven giver et konkret sted at begynde at spørge ind til den.





