Sådan læser du islamiske seglstempler og seglaftryk

Sådan læser du islamiske seglstempler og seglaftryk

Muslim Post Editorial Desk@muslimpost

Skeln mellem stempel og aftryk, sammenlign signetringe og segl med greb, og se hvad navne og datoer i håndskrifter kan fortælle.

Et seglstempel er redskabet, der bærer et motiv. Et seglaftryk er det spor, motivet efterlader, når det overføres til papir, ler eller voks. En signetring er en måde at montere stemplet på. Bogstaver kan være graveret spejlvendt på ringens stempelflade, så de vender som normalt i aftrykket. I et museumskatalog kan den korte betegnelse »segl« dække både redskabet og aftrykket. Begynd med at se på materialet og formen, og find derefter ud af, hvilken side fotografiet viser.

Nogle genstande giver forskellige spor at sammenligne. Metropolitan Museum of Art har en signetring med et spejlvendt personnavn. Ashmolean Museum har et egyptisk aftryk i ler med en vanskelig randindskrift og et messingstempel med fast greb. En undersøgelse fra University of Michigans bibliotek viser, hvordan et seglaftryk i et håndskrift bidrager til en identifikation, når samme navn går igen i andre kilder.

Hvorfor graveringen kan være spejlvendt

Forestil dig en lille tegning af en stilk med et blad på den ene side. Hvis bladspidsen peger til venstre, når du ser lige på stempelfladen, peger den til højre i aftrykket. Bogstavernes placering og form vender om på samme måde. Derfor kan et navn være vanskeligt at genkende på et velbevaret stempel. Et museum kan vise et foto af stempelfladen ved siden af en gengivelse, der vender som aftrykket. Billedteksten fortæller, hvilken af de to visninger du ser.

Ring 41.160.280 på Met har en graveret sten af lapis lazuli i fatningen. Ringskinnen er af bearbejdet og forgyldt sølv med sort indlæg. Museet læser navnet Hajji Muhammad ibn Mahmud på den blå sten og angiver, at navnet er skåret spejlvendt. Ringen dateres sandsynligvis til 1500-tallet, og kataloget anfører Centralasien eller Iran som fremstillingssted. Det er to mulige steder. At navnet kan læses, afgør ikke, hvilket sted ringen stammer fra.

Find først stenens omrids på et nærbillede, og kig derefter efter bogstaverne inden for omridset. Et foto af hele ringen viser, hvordan stenen sidder på ringskinnen. Et nærbillede af fatningen gør det lettere at følge bogstavernes placering. Hvis kontakten med underlaget var ujævn, kan kanten af aftrykket stå mindre tydeligt end midten. En gruppe bogstaver kan være læselig, selv om en del af omridset mangler.

Signetring, fast greb og drejelig fatning

Ringskinnen er den del, der går rundt om fingeren. Fatningen kan bære stempelfladen eller selv udgøre den. Et fast greb rager op over foden, så man kan se grebet og undersiden hver for sig. Konstruktionerne gør det muligt at føre den graverede flade ned mod et andet materiale. En løs sten kan have bevaret graveringen og materialet, mens der ikke er spor efter den oprindelige fatning. Et billede fra siden viser, hvilke dele der endnu er til stede.

EAX.3445 på Ashmolean er et graveret messingstempel med oval fod og et lille udsmykket, fast greb. Kataloget beskriver en linje med sammenhængende skrift og en dato nedenunder. Grebets omrids er en del af genstandens profil. Ved sammenligning med et aftryk ser man efter den ovale underside og graveringen. På et foto ovenfra kan grebet fylde mere af billedet end den lille flade, der bærer motivet.

Det osmanniske segl M.2002.1.561 fra slutningen af 1800-tallet på Los Angeles County Museum of Art har en anden konstruktion. Guldfatningen holder en bjergkrystal, der kan dreje om en akse. På den måde kan én af tre graverede flader drejes i stilling til at stemple. Museet tilskriver genstanden sultan Abdülhamid II og beskriver forskellige former af hans navn i nastaʿliq-skrift på fladerne. Den lille øsken øverst tolkes som tegn på, at seglet sandsynligvis blev båret i en kæde. Hver flade kan sætte sit eget aftryk med den samme fatning og øsken. Se mere om bogstavformerne i guiden til arabiske kalligrafiske stilarter.

Hvad ler og papir bevarer

Et aftryk i ler har en selvstændig form og tykkelse. Forsiden kan bevare en del af det overførte motiv. Kanten og bagsiden kan give oplysninger om materialet, der tog imod aftrykket. Et aftryk på papir indgår i en side med sin egen opbygning. Et tegn i margenen kan undersøges sammen med de nærliggende noter, begyndelsen eller slutningen af teksten og de andre tegn på siden. En forstørrelse viser detaljerne i motivet, og et billede af hele siden viser placeringen.

EAX.3463 på Ashmolean er et egyptisk seglaftryk i præget og brændt ler, som museet daterer til det 8. eller 9. århundrede. Det er omkring 1,5 centimeter bredt og har et næsten rundt ovalt omrids og en hvælvet bagside. Kataloget beskriver en kufisk indskrift langs kanten rundt om en stjerne i midten og anfører, at læsningen er usikker. Stjernen kan beskrives, selv om skriften ikke er tydet. Kataloget beskriver aftrykket og materialet uden at angive nogen bevaret del, der stadig hænger ved.

Blæk på papir giver en anden slags spor. Beskriv de lyse og mørke områder, og markér, hvilke streger der er tydelige, svage eller afbrudte. Farven på et digitalt billede kan afhænge af belysningen, overfladen og aftrykkets tilstand. Der kræves yderligere oplysninger for at bestemme blækkets sammensætning. I guiden til blæk i islamiske håndskrifter finder du eksempler på forskellen mellem den farve, man ser, og det materiale, der er bestemt.

Hvilken begivenhed daterer årstallet?

Ashmolean daterer messingstemplet med fast greb til 1331 i den islamiske tidsregning, svarende til 1912–1913, ud fra den graverede dato på undersiden. Museet gengiver også oplysninger fra en gammel etiket, som er sat fast på genstanden og angiver et køb i juni 1916. Den første dato kommer fra motivet på foden. Den anden vedrører genstandens senere historie. Etiketten forbinder også seglet med et medlem af kystvagten i nærheden af Bodrum. Museet gengiver det som en oplysning fra etiketten.

British Museums islamiske galleri registrerer 1878,1220.10 som et segl af karneol på 2,60 gange 3,00 centimeter. Det blev erhvervet i 1878. Den offentlige katalogtekst angiver ingen fremstillingsdato. Hvis du sammenligner det med Ashmoleans daterede stempel i dine noter, så angiv, hvilken rubrik hver dato kommer fra. »Erhvervet i 1878« og »1331 i den islamiske tidsregning graveret på fladen« er to forskellige oplysninger. Ingen af dem fastlægger datoen for et bestemt aftryk.

Et aftryk kan også bære en dato, der blev overført sammen med motivet. Håndskriftets afskrivningsdato kan stå et andet sted, for eksempel i kolofonen sidst i teksten. Hold de to datoer adskilt, når du beskriver siden. Hvis kataloget har en omregning, så skriv den ved siden af datoen i den oprindelige kalender. Bevar formuleringer som »sandsynligvis« og »omkring« ved den bestemte begivenhed, de beskriver.

Hvordan et aftryk hjælper med at følge et håndskrifts historie

Evyn Kropf sammenligner i en undersøgelse for University of Michigans bibliotek oplysninger fra to persisksprogede håndskrifter. Kolofonen i Isl. Ms. 350, som opbevares i Michigan, fortæller, at afskriften blev færdig i Delhi omkring februar 1744, i år 1156 efter islamisk tidsregning, på bestilling af Shīr Jang Bahādur. På forsiden af det første blad i et andet håndskrift, Suppl. pers. 288 på Bibliothèque nationale de France, findes et aftryk ved siden af en inventarnote. Kropf læser navnet Muʿizz al-Dawlah Shīr Jang Bahādur og årstallet 1172 i islamisk tidsregning, svarende til 1758–1759.

Fordi dateringerne og den historiske sammenhæng passer sammen, er det muligt at forbinde personen i det franske aftryk med bestilleren i Michigan-kolofonen. Identifikationen bygger på to forskellige kilder. I håndskriftet i Michigan er det kolofonen. I det franske håndskrift er det aftrykket og noten ved siden af. Undersøgelsen anser også en mere udførlig biografisk identifikation af Shīr Jang for sandsynlig. Det står stadig åbent, hvilket stempel der satte aftrykket, og hvordan hvert håndskrift skiftede hænder.

Når du henviser til et aftryk, så opgiv håndskriftets signatur og bladnummer sammen. Et udsnit med kun aftrykket kan gøre teksten lettere at læse. Bladnummeret giver andre mulighed for at finde hele siden. Sammenhængen er vigtig, hvis et lignende navn står i et andet bind, eller hvis en publikation giver flere mulige læsninger. Se andre måder at følge en bogs historie i guiden til islamiske håndskrifters proveniens.

Hvad et navn, en skriftart eller et emblem kan vise

Når et katalog angiver et navn, så spørg, hvad der er identificeret. En læsning fastlægger bogstaverne på en flade eller i et aftryk. En tilskrivning forbinder en genstand eller et tegn med en historisk person på grundlag af flere oplysninger. Hvem der havde eller brugte redskabet på et bestemt tidspunkt, er et selvstændigt spørgsmål. Bogstavernes form kan støtte en læsning, dokumentets indhold kan forklare et tegn, og oplysninger om erhvervelse eller brug kan belyse genstandens historie.

Met angiver navnet i lapis lazulien og fastholder forbeholdene om datering og fremstillingssted. På det egyptiske leraftryk fra Ashmolean kan man genkende skrifttypen og motivet, mens tekstens læsning er usikker. Michigan-eksemplet viser, hvordan et navn får en historisk sammenhæng, når et dateret aftryk læses sammen med en særskilt oplysning om bestillingen. En kort billedtekst kan gengive præcis, hvad hvert fund underbygger, og vente med at angive en ejer, til der er belæg.

Et motiv kan have sit eget navn. Den osmanniske tughra er en herskers kalligrafiske emblem. Hvis kataloget genkender en tughra på et dokument, fortæller det, hvilket motiv der er tale om. Materialet og katalogbeskrivelsen kan forklare, hvordan emblemet er kommet på dokumentet. Tilsvarende fortæller betegnelsen nastaʿliq om bogstavernes form på stempelfladen. En læsning gengiver ordene. For dokumenter, hvor selve emblemet er emnet, se guiden til den osmanniske tughra.

Sådan sammenligner du to katalogbilleder

Se først hele genstanden eller siden, før du forstørrer skriften. Notér museet eller biblioteket, genstandsnummeret eller signaturen, materialet og målene. Afgør, om billedet viser et stempel, et aftryk, en senere afstøbning eller en flade, der er spejlvendt for at lette læsningen. Hvis stemplet har flere flader, kan du bruge billednummeret eller billedteksten til at angive fladen. Skriv også ned, hvis du drejer eller spejlvender billedet for at sammenligne det.

Brug detaljer, du kan finde på begge billeder. En ydre kant og en asymmetrisk udsmykning hjælper med at få retningen til at passe, før du sammenligner bogstavformer og mellemrum. Se også på skriftens placering i forhold til kanten. Et hjørne, der mangler i aftrykket, kan skyldes underlagets tilstand eller ujævn kontakt. Lignende navne kan have forskellige rammer omkring sig. Den visuelle lighed vejer tungere, når målene og katalogoplysningerne også passer.

Skriv en beskrivelse, der holder sig til det observerbare. En løs genstand kan beskrives som en graveret sten med katalogets læsning og en uafklaret oprindelig fatning. Et aftryk i et håndskrift kan beskrives med bladnummer, bibliotekets datering og en note i margenen. Archives and Records Associations katalogvejledning forklarer, hvorfor aftrykkets beskrivelse registreres sammen med et billede af hele dokumentet, hvis det er bevaret. Det gør det muligt for andre at efterprøve fortolkningen.

Museums- og arkivkilder