Dua for rizq og kilderne til bønner om forsørgelse

Dua for rizq og kilderne til bønner om forsørgelse

Muslim Post Editorial Desk@muslimpost

Find Musas bøn og to hadither om god eller tilladt forsørgelse. Sammenlign arabisk ordlyd, betydning og sammenhæng, før du vælger en bøn.

En dua for rizq er en bøn til Allah om forsørgelse. Det arabiske ord rizq kan betegne det, et menneske lever af, herunder mad eller en måde at tjene til livets ophold på. Tre kilder giver hver deres indgang. Koranen 28:24 gengiver Musas bøn, da han kommer til Madyan og behøver hjælp. Ibn Majah 925 rummer en bøn om god forsørgelse sammen med nyttig viden og en handling, der bliver taget imod. Tirmidhi 3563 rummer ord om at få, hvad der er tilstrækkeligt, gennem det, Gud tillader.

Begynd med den situation, du leder efter. Hvis du vil læse den bøn, Musa sagde, efter at han havde hjulpet andre, så slå 28:24 op. Har nogen givet dig en bøn, der siges ved afslutningen af morgenbønnen, så sammenlign med overleveringen fra Umm Salama. Hvis nogen taler om at få tilstrækkeligt gennem det tilladte i en samtale om gæld, så læs overleveringen fra Ali. De følgende afsnit viser kilderne og de arabiske ord i hver af dem.

Hvad rizq betyder i disse bønner

I daglig tale kan rizq oversættes med forsørgelse, livsunderhold eller levebrød. Sammenhængen afgør, hvor bredt ordet bruges. Man kan bede om mad nok, en måde at tjene til livets ophold på eller noget godt i det, man får. Muftiens kontor for de føderale territorier i Malaysia drøfter god forsørgelse i sin forklaring af rizq tayyib og tager udgangspunkt i Ibn Majahs overlevering. Kontoret ser på kvaliteten af det, folk får, og på hvordan man får det, sammen med spørgsmålet om, hvor meget man modtager.

En bestemt bøn kan rumme et mere præcist ønske end det, ordet rizq alene betegner. Musa beder om det gode, Allah sender ham. I morgenbønsoverleveringen indgår en udtrykkelig anmodning om god forsørgelse. I Alis overlevering drejer det sig om det, der er tilladt og tilstrækkeligt. Notér gerne den vigtigste anmodning sammen med kilden, hvis du skriver til dig selv. En overskrift som »bøn for penge« kan skjule dele af det, der bedes om.

For eksempel kan en note om Ibn Majah gengive både ønsket om viden og ønsket om forsørgelse. En note om Musa kan fremhæve, at han lader formen for hjælpen stå åben. Hvis noterne senere bliver brugt til at vælge en bøn, viser korte beskrivelser med henvisninger, hvilke ord og hvilken sammenhæng der faktisk hører til hver tekst.

Musas bøn om det gode, Allah sender

Koranen 28:22–28 giver sammenhængen. Da Musa når vandstedet i Madyan, ser han en gruppe vande deres dyr og to kvinder holde deres dyr tilbage. Han taler med kvinderne og vander deres dyr for dem. Derefter trækker han sig tilbage i skyggen. Der siger han denne bøn i Koranen 28:24.

رَبِّ إِنِّي لِمَا أَنْزَلْتَ إِلَيَّ مِنْ خَيْرٍ فَقِيرٌ

Han siger til sin Herre, at han har brug for alt godt, som Herren sender hans vej. Bønnens formulering lader det stå åbent, hvilken hjælp der skal komme. De efterfølgende vers fortæller, at en af kvinderne kommer med en invitation til at møde sin far, og at der senere indgås en aftale. Det er begivenheder i fortællingen om Musa. Læser man hele forløbet, kan man se, hvor bønnen slutter, og hvor beretningen om de senere hændelser tager over.

Enhver, der har lært bønnen under en titel om arbejde, kan finde den via kapitel- og versnummer. Den kan også læses af den, som har et behov og endnu ikke ved, hvordan det skal beskrives i praktiske vendinger. Når du ser på forskellige oversættelser, kan du lægge mærke til, hvilke ord de bruger om det gode og om at have brug for noget. Versnummeret viser det samme sted, selv hvis oversættelserne vælger forskellige ord.

Bemærk, hvad Musa gør, før han taler, og hvad der i historien følger efter hans ord. Først hjælper han andre. Selve bønnen består af én sætning efter tilbagetrækningen i skyggen. Invitationen kommer i et andet vers. Til et læseark kan du skrive situationen over bønnen og de næste hændelser under den. Så står det klart, hvilke ord der skal læses op.

Bønnen om god forsørgelse ved afslutningen af morgenbønnen

Sunan Ibn Majah 925 er en overlevering fra Umm Salama i afsnittet om, hvad der siges efter den rituelle bøns afsluttende hilsen. Hun fortæller, at profeten sagde følgende, efter at han havde afsluttet morgenbønnen.

اللَّهُمَّ إِنِّي أَسْأَلُكَ عِلْمًا نَافِعًا، وَرِزْقًا طَيِّبًا، وَعَمَلًا مُتَقَبَّلًا

Den, der beder, anmoder Allah om gavnlig viden, god forsørgelse og en godkendt handling. Læs anmodningerne sammen. Et ark med overskriften dua for rizq kan nøjes med at gengive den midterste anmodning, mens hadithen bringer den ved siden af de to andre. Omstændighederne gør det muligt at kende forskel på en overlevering om afslutningen af morgenbønnen og en almindelig liste af ord, der kan læses på andre tidspunkter.

Guiden til morgenbønner og ihukommelse giver andre eksempler på tekster knyttet til morgenen. Forklaringen af dua og salah viser, hvorfor tidspunktet i overleveringen beskrives i forhold til den foreskrevne bøn. Hvis du ser en oversættelse, der bare siger »om morgenen«, så find opslaget for at læse, hvad der står om, hvornår den blev sagt.

Det arabiske adjektiv tayyib står sammen med ordet for forsørgelse. Nogle oversættere bruger »god«, mens andre vælger »sund« eller »ren«. Når man sammenligner teksterne, kan man markere, hvilken del af linjen der gælder forsørgelse, og hvilken der beder om, at en handling tages imod. Rækkefølgen viser, hvordan det, man modtager, står sammen med det, man lærer og gør. Angiv hadithen i en oversættelse til en studiegruppe, så læserne selv kan se forbindelsen.

Alis overlevering om at få tilstrækkeligt gennem det tilladte

Jamiʿ al-Tirmidhi 3563 fortæller om en person, der havde svært ved at opfylde en økonomisk forpligtelse og bad Ali om hjælp. Ali lærte ham ord, som han tilskrev profeten. I bønnen lægges vægt på det, der er tilladt, og på Allahs gavmildhed.

اللَّهُمَّ اكْفِنِي بِحَلَالِكَ عَنْ حَرَامِكَ، وَأَغْنِنِي بِفَضْلِكَ عَمَّنْ سِوَاكَ

Her beder en person Allah gøre det tilladte tilstrækkeligt, så vedkommende kan holde sig fra det forbudte, og give nok ved sin gavmildhed. Anledningen er en person, der kæmper med en forpligtelse. Det forklarer, hvorfor bønnen findes i tekster om gæld og levebrød. Overleveringen angiver ingen plan for at afbetale den konkrete gæld. Angiv samlingen, rapportnummeret og Alis rolle i overleveringen, hvis du citerer den.

Guiden til hadithtekster og overlevering forklarer, hvorfor samlingens navn hører sammen med nummeret. Den særskilte forklaring af halals betydning giver en indføring i, hvad der er tilladt efter islamisk ret. Bønnen om at få nok ved tilladte midler har et bredere emne end certificering af en bestemt madvare.

Det er Ali, der svarer den, som kom for at få hjælp. I den samme tekst angiver Ali profeten som kilden til det, han har lært. Man kan derfor i noterne angive både, hvem der taler til den nødstedte, og hvem han knytter bønnen til. Selve bønnen begynder efter dialogen. Denne placering gør det muligt at læse ordene uden at medtage beskrivelsen af den økonomiske situation.

Forsørgelse og indsats i Koranens vers

I Koranen 65:2–3 tales der om, at Gud åbner en vej og giver forsørgelse, hvorfra man ikke forventer det, i forbindelse med gudsfrygt og tillid til Gud. Versene omkring taler om fremgangsmåden ved skilsmisse, blandt andet praktiske forpligtelser. Man kan læse et bredere budskab om tillid samtidig med, at versene har et bestemt sted i suraen. De fremsætter en lære om forsørgelse og står for sig i forhold til de tre bønner ovenfor.

Koranen 62:10 omtaler det at sprede sig efter bønnen og søge Guds gavmildhed. Egyptens Dar al-Ifta citerer verset i sin forklaring af arbejde og søgen efter forsørgelse. Institutionen tager indsatsen for at skaffe et levebrød op. Kilden gør det muligt at forstå bøn og handling sammen med ansvar for at forsørge sig selv, tage sig af familien eller opfylde en forpligtelse.

Man kan anbringe tre noter ved siden af hinanden. Den første kan indeholde bønnen, den anden kan angive kilden, og den tredje kan beskrive det, man vil gøre i sin egen situation. De praktiske handlinger afhænger af, hvad der er muligt og nødvendigt for den enkelte. Man kan eksempelvis læse om at få nok på lovlig vis og derefter notere, hvad man skal undersøge om en bestemt mulighed for arbejde. Kilderne giver ordlyden og anledningen til bønnen.

Sådan kontrolleres en dua for rizq, før den deles

Se efter de første ord og den sammenhæng, der gør det muligt at skelne teksterne fra hinanden. Sæt Musas ord sammen med 28:24 og medtag også henvisningen til fortællingen omkring verset. I Umm Salamas overlevering kan du kontrollere, at viden og godkendte handlinger stadig står der. I Alis overlevering kan du se, om der skelnes mellem tilladte og forbudte midler, og om hadithens nummer og samling er angivet.

Kontrollér derefter, hvilke oplysninger der følger af kilden. Arabisk tekst, transskription, oversættelse og kommentarer hjælper på forskellige måder. Hvis et opslag angiver et bestemt antal gentagelser, en frist eller en garanti for et vist beløb, så se efter den kilde, der er givet for netop den oplysning. Titlen på en bøn er ikke i sig selv grundlag for en fast plan. Del den ordlyd, du har læst, med et link til verset eller hadithen, så andre selv kan slå den op.