Hvad er formålet med aqiqah ved en fødsel?

Hvad er formålet med aqiqah ved en fødsel?

Muslim Post Editorial Desk@muslimpost

Med aqiqah takker muslimer Allah for et barn. Se kilderne til den syvende dag, navngivningen, gaven af sølv og delingen af mad.

Aqiqah er et islamisk ritual, der markerer et barns fødsel. Formålet er at takke Allah for barnet. Det centrale er et dyreoffer på den nyfødtes vegne. Ved at dele kødet kan familien lade slægtninge, naboer og mennesker, som har brug for støtte, tage del i anledningen. I daglig tale bruger nogle familier også ordet aqiqah om en sammenkomst, hvor de fejrer fødslen.

De sunnimuslimske hadithsamlinger og de juridiske forklaringer belyser offeret, tidspunktet, barnets navn og velgørenheden. En overlevering kan gengive noget, profeten Muhammad sagde eller gjorde. En retslærd kan forklare, hvordan en række overleveringer forstås. En invitation fortæller, hvordan en familie har planlagt at mødes. Når man læser oplysningerne i deres sammenhæng, er det lettere at forstå, hvorfor to familier kan markere en fødsel forskelligt.

Hvorfor aqiqah forbindes med tak for en fødsel

I Sahih al-Bukhari 5472 gengiver Salman ibn Amir al-Dabbi et udsagn, der forbinder et offer med en drengs fødsel. Samme side rummer en særskilt samtale om, hvem al-Hasan al-Basri havde hørt en beretning om aqiqah fra. Den første del viser forbindelsen til fødslen. Den næste belyser et led i overleveringen. Kapiteloverskriften handler om at holde skade borte fra barnet og viser, hvor samleren har anbragt de to tekster.

I den særskilte samtale nævnes Samura ibn Jundub. Man kan genfinde hans navn i den overlevering om den syvende dag, der omtales nedenfor. Når de to passager læses sammen, kan det derfor være en hjælp at notere, hvem der gengiver udsagnet om fødslen, og hvem der oplyser noget om overleveringen. Kapiteloverskriften og henvisningen gør det muligt at finde begge passager igen.

Det egyptiske Dar al-Ifta forklarer formålet i sin arabisksprogede udtalelse om aqiqah og fordelingen af kødet. Institutionen beskriver aqiqah som en måde at takke Allah for et barn på. I teksten om det religiøse spørgsmål betyder ordet aqiqah selve offeret. En invitation kan bruge ordet om hele velkomsten, hvor slægtninge kan møde barnet, høre navnet eller spise sammen.

I Sunan Abi Dawud 2843 husker Burayda en skik ved fødsler, som blev fulgt i hans eget miljø før islam. Han fortæller også, hvad der ændrede sig efter islams fremkomst. Dar al-Ifta henviser til beretningen i forklaringen af ritualets historie. Burayda beskriver det, han kendte fra sit eget fællesskab. Det er et konkret historisk eksempel, som man kan læse ved siden af senere forklaringer på ritualet.

Hvilke kilder beskriver offeret og dets religiøse status?

I Jamiʿ al-Tirmidhi 1516 stiller Umm Kurz et spørgsmål om aqiqah. Svaret i den overlevering nævner to får for en dreng og ét for en pige. I den version af Sunan Abi Dawud 2841, der bruges her, fortæller Ibn Abbas, at Muhammad ofrede for hvert af sine børnebørn Hasan og Husayn. Denne version nævner en vædder til hver. Ét sted gengiver et svar på et spørgsmål. Et andet fortæller om to konkrete tilfælde. Det giver baggrund for, at en anbefaling kan afvige fra det, en retslærd anser for tilstrækkeligt.

I Maliks Muwatta, bog 26, overlevering 7 beskriver Malik den praksis, han kendte, med ét får uanset barnets køn. Han omtaler aqiqah som ønskværdig og forklarer, at familien kan spise og give en del som velgørenhed. I den ovenfor nævnte udtalelse beskriver Dar al-Ifta aqiqah som en stærkt anbefalet sunna. Institutionen finder ét får tilstrækkeligt for en dreng eller pige og anbefaler to for en dreng. Det er den vurdering, den fremlægger i denne sammenhæng.

Hvis to kilder angiver forskellige tal, kan man undersøge, om der er tale om et udsagn, et eksempel eller en juridisk vurdering. Vejledningen om at læse en hadith og dens overleveringskæde viser, hvordan man finder ordlyden, navnene på dem, der har overleveret den, og nummeret i samlingen.

Hvorfor nævner familier den syvende dag?

Den syvende dag optræder i Samuras overlevering i Jamiʿ al-Tirmidhi 1522. Teksten forbinder offeret med den dag og omtaler også, at barnet får et navn, og at håret barberes. Henvisningen viser, hvorfor de tre forhold omtales sammen i senere forklaringer.

Muftiens kontor for Malaysias føderale territorier beskriver den syvende dag som det foretrukne tidspunkt i sit svar på et spørgsmål om et tidligere tidspunkt. Kontoret henviser til en opfattelse i den shafiitiske retsskole, der tillader offeret tidligere eller senere end den syvende dag, efter fødslen. Dar al-Iftas engelsksprogede forklaring om aqiqah giver ligeledes mulighed for at gøre det efter fødslen og nævner anbefalede dage. Ved at læse spørgsmålet sammen med svaret kan man se, præcis hvilken situation institutionen behandler.

Når nogen spørger, hvornår familiens aqiqah er, kan de mene datoen for offeret eller datoen for et besøg. Samuras overlevering giver en reference for tidspunktet for offeret. Beskeden fra familien siger, hvornår slægtninge kan mødes. Datoen for en frokost viser derfor først og fremmest, hvornår gæsterne ventes.

Hvad fortæller kilderne om navnet og gaven af sølv?

Samuras overlevering omtaler navngivning sammen med den syvende dag. Sahih Muslim 2315 giver et andet eksempel. Ifølge Anas talte Muhammad om en søn, som var født den samme nat, og som han havde givet navnet Ibrahim. De to henvisninger viser forskellige omstændigheder, hvor navngivning optræder i en overlevering. En familie kan også nævne navnet til en sammenkomst, når det allerede er valgt.

En anden beretning forbinder barnets hår med en gave. I Maliks Muwatta, bog 26, overlevering 2 fortælles det, at Fatima gav sølv med en vægt svarende til hendes børns hår. Hasan, Husayn, Zaynab og Umm Kulthum nævnes ved navn. Jamiʿ al-Tirmidhi 1519 bevarer en beretning om en sølvgave i forbindelse med Hasan. Al-Tirmidhi bemærker på arabisk, at der er et brud i kæden, som beretningen er overleveret gennem. Bemærkningen vedrører den konkrete beretning.

Sølvet beskrives i kilderne som en frivillig gave, en sadaqah. At give en portion af kødet er en anden form for deling. I en note kan sølvet nævnes sammen med henvisningen til Fatimas gave og måltidet sammen med kilden om deling af mad. Vejledningen om sadaqah og zakat forklarer de ord, der bruges om frivillige gaver og obligatoriske bidrag.

Hvem deltager i måltidet eller får en portion kød?

Malik omtaler både måltidet i husstanden og den del, der gives som velgørenhed. I sin udtalelse om fordeling ved aqiqah omtaler Dar al-Ifta måltider, gaver og støtte til andre. Instituttet anser det for muligt at spise af offeret og dele det med slægtninge, naboer og mennesker i nød. Både tilberedte og rå portioner nævnes som måder at dele på.

I samme udtalelse nævner institutionen tidligere retslærde. Hanbalitten al-Mardawi beskriver tredjedele til husholdningen, gaver og velgørenhed som den anbefalede fordeling i sin skole. Han giver plads til, at familien kan spise mere. Malikitten al-Kharashi taler om mad til husholdningen, naboer og personer med forskellige økonomiske vilkår. Hvis et skema viser tre lige store portioner, hjælper navnene med at finde den pågældende anbefaling og med at læse om dens fleksibilitet.

Et måltid i hjemmet samler dem, der har mulighed for at komme. En portion til en nabo eller til en familie med behov for hjælp når ud over kredsen af gæster. Den ene gruppe kan være sammen omkring bordet. De andre kan tage del i anledningen gennem maden, selv om de ikke er til stede.

Hvad kan en invitation til aqiqah betyde?

I Egypten beskriver Dar al-Ifta vanen med at give søde sager og gaver til gæster og børn i sin udtalelse om fejringen subuʿ. Institutionen finder, at den sociale skik kan udtrykke tak, dele glæden og styrke forbindelsen mellem slægtninge. Udtalelsen omtaler aqiqah-offeret særskilt. En egyptisk familie kan derfor bruge begge ord, når den taler om den samme fødsel.

En invitation kan også bruge ordet aqiqah om et besøg, hvor folk kan møde barnet og få noget at spise. Familien kan fortælle om fødslen og give mad videre uden en stor sammenkomst. Gæsten kan læse, om familien inviterer til besøg, et måltid eller en bekendtgørelse af navnet. Hadithen og de juridiske forklaringer giver baggrunden for, at et offer er forbundet med fødslen.

Det egyptiske eksempel har sit eget navn og omfatter den særlige skik med søde sager og gaver. Ved at gengive det i sin lokale sammenhæng undgår man at tilskrive alle familier den samme form for fest.

Hvordan et hjælpeprogram tager del i anledningen

Islamic Relief Worldwides program for aqiqah beskriver uddeling af kød til familier i nød på giveres vegne. I årsrapporten for 2024 fra Islamic Relief Bangladesh omtales aqiqah som en form for fødevarehjælp. Uddelinger under eid al-adha er beskrevet i et andet afsnit. Rapporten giver et eksempel på, hvordan en bestemt organisation registrerer sine egne aktiviteter.

Aqiqah markerer en fødsel. I forbindelse med eid al-adha henviser qurbani til det offer, der knytter sig til højtiden. Det fremgår af gennemgangen af de to eid-højtider. Begge typer programmer kan dele mad ud. Deres navne siger, hvilken anledning de vedrører, og rapporter kan fortælle mere om modtagerne.

En familie, der ønsker at give gennem en organisation, kan se, hvem den hjælper, og hvor den offentliggør sine rapporter. Vejledningen om at undersøge en hjælpeorganisation før en gave viser, hvor man kan finde en offentlig registrering og se dokumentationen. De tidlige kilder forklarer ritualet med udgangspunkt i tak for fødslen. Aktivitetsrapporten belyser, hvordan en organisation fører det videre gennem deling af mad.