
Tegl, hjørnetromper og kuppel i samanidernes mausoleum i Bukhara
Find det flettede teglmønster, den øvre arkade og de fire hjørnetromper i samanidernes mausoleum ved hjælp af tegninger, fotografier og opmålinger.
Samanidernes mausoleum i Bukhara er opført af brændte teglsten. Stenene danner det kvadratiske gravkammer og de synlige mønstre på væggene. Udvendigt minder skifterne omkring de store buer om kurveflet. Oppe ved taget løber en række mindre buer hele vejen rundt om bygningen. Inde i gravkammeret spænder buer over fire hjørner og danner en ottekantet overgang fra det kvadratiske rum til kuplen. Begynd ved samlingen mellem to vægge, og se op efter buen, der spænder over hjørnet.
Fotografier og tegninger besvarer forskellige spørgsmål om bygningen. Et facadefoto viser fletmønstret og teglstenenes skygger. Et snit eller et indvendigt foto viser, hvor hjørnerne og kuplens fod ligger. Et gammelt postkort giver et billede af omgivelserne før nogle af forandringerne i det 20. århundrede. Notér typen og datoen på den kilde, der ligger til grund for din iagttagelse. Et oversigtsfoto ved siden af en detalje gør det muligt at se, hvor på facaden mønstret sidder.
Det kvadratiske kammer og taget set fra flere vinkler
Archnets registrering af Ismail Samanis mausoleum beskriver en kube, der bliver lidt smallere opefter. Kuplens fod er trukket tilbage fra ydermurens flade. Billedarkivet rummer en arkitekturtegning, historisk fotomateriale og nyere digitale billeder. Begynd med et foto af en hel facade. Brug derefter et foto taget på skrå for at finde kuplen og delene ved tagets hjørner. Set forfra kan omridset skjule dybden mellem murens yderside og kuplens fod. Brug det skrå billede til at vise, hvilke to flader du sammenligner.
Melanie Michailidis’ undersøgelse af bygningen og dens bygherrer beskriver en kuppeldækket kube med en sidelængde på omkring ti meter og en indgang på hver side. Hun bemærker, at bygningens orientering afviger fra verdenshjørnerne. Se på grundplanen, inden du kalder et foto en nord- eller østfacade. Hvor billedteksten mangler en kompasretning, kan facaden beskrives ved den synlige indgang. Den omtrentlige sidelængde viser bygningens størrelse, mens en opmåling kan bruges til at skelne mellem de indre og ydre grænser på planen.
Tegl lagt som kurveflet omkring indgangen
Teglstenene fungerer både som byggemateriale og som udsmykning. Archnet beskriver et forbandt, der minder om kurveflet, rundt om den midterste bueåbning. I buesviklerne ligger teglstenene diagonalt. Det er felterne mellem buens kurve og den omgivende indramning. Følg retningen på stenenes synlige flader fra det store murfelt hen mod buen. Retning og fremspring har betydning for, hvordan sollyset falder på overfladen. Brug et oversigtsbillede til at finde sviklen og et nærbillede til at se stenenes placering.
Se på fugerne i helheden og i nærbilledet. En fremspringende kant kan kaste en mørk stribe, og flere sten ved siden af hinanden kan kaste flere striber. På et fotografi kan de ligne malede linjer. Brug et foto fra en anden vinkel til at se, om en stribe følger kanten af en teglsten. Guiden til islamiske geometriske mønstre forklarer, hvordan man følger de enheder, der gentages. Mausoleets mønster er muret i tegl. Derfor indgår fugerne i selve iagttagelsen. Vælg en gruppe sten, og se, om retningen skifter ved den næste gruppe.
I sin undersøgelse med opmålinger giver Dilrabo Tosheva de udvendige mål i grundplanen som 10,8 gange 10,7 meter og de indvendige mål som 7,20 gange 7,20 meter. Hun angiver to almindelige teglformater, 23 gange 23 gange 3 centimeter og 24 gange 24 gange 3,5 centimeter. Hun beskriver også fyld af stenbrokker og mudder mellem murens to teglflader. Målene gælder forskellige dele af monumentet. Brug et oversigtsfoto til at finde yderkonturen, grundplanen til at sammenligne indre og ydre afgrænsning og et detaljebillede til at se de enkelte teglsten. En optagelse af én teglflade viser murens overflade. Opmålingen og den tilhørende beskrivelse giver oplysninger om fyldet.
Indgangsbuen og den øvre arkade
Hovedbuen sidder midt på hver facade. Over den løber en række meget mindre buer. Registreringen fra Iran Turan ved Leiden Universitet beskriver ti små buer på hver side og stukkatur på de slanke småsøjler. Archnet forbinder også den ydre arkade med et galleri på indersiden. Når du omtaler småsøjlerne, så angiv deres placering og det materiale, de er udsmykket med. Hovedmurens teglmønster hører til et andet sted på facaden.
Tæl åbningerne på én side og brug et foto taget lige forfra til at kontrollere begge ender af rækken. På et skråt fotografi kan rækkerne på to sider gå visuelt i ét omkring hjørnet. De søjler, der er muret op mod væggen ved hjørnerne, hører til den kvadratiske bygningskrop. Højere oppe flankerer mindre kuppelformede dele det centrale tag. Et udvendigt fotografi viser, hvor disse dele sidder. For at følge overgangsbuerne mod kuplen er det nødvendigt at se et indvendigt billede.
De fire hjørnetromper i gravkammeret
En hjørnetrompe spænder over et hjørne i et kvadratisk rum. I Bukhara danner de fire hjørneovergange et ottekantet område under kuplen. Find samlingen mellem to vægge indvendigt og se op efter buen, der skærer hen over hjørnet. Rundt langs kuplens fod veksler områder over væggene med områder over hjørnerne. Guiden til tromper og pendentiver forklarer de to konstruktionsformer. Hvis billedet viser både buen og de to vægge, er det lettere at stedfæste overgangen.
Michailidis beskriver en ribbe, der deler hver trompe i to trekantede områder. Hun bemærker også, at teglmønstrene er forskellige foroven og forneden. Find hele buen i det indvendige billede, før du følger ribben i midten. Find derefter det dekorative bånd inden for den større form, der spænder over hjørnet. Den øvre arkade og det ottekantede område har hver sin placering. Brug et snit til at vise deres højde i forhold til hinanden og et fotografi til at vise overfladens struktur.
Figur 2 i undersøgelsen viser et hjørne sammen med de små åbninger ovenover. Michailidis registrerer kvadratiske og rombeformede mønstre øverst i rummet og kurveflet længere nede. Hun skelner også mellem ribber med bånd, der ligner rækker af perler, og ribber med rombemønstre. Et foto af et hjørne viser detaljerne på det pågældende sted. Se grundplanen og andre tilgængelige indvendige billeder igennem, før du beskriver et mønster som fælles for alle fire hjørner.
Restaureringen og omgivelserne på daterede billeder
Registreringen fra Leiden gengiver et postkort med et foto taget mellem 1922 og 1934. Den indeholder også et nyere fotografi og omtaler arbejdet fra 1937 til 1939, ledet af Boris Zasypkin med deltagelse af lokale håndværkere, blandt andre Shirin Muradov. Registreringen beskriver fjernelse af senere påført puds og genbrug af teglsten fra udgravninger. Den nævner også ændringer af begravelsespladsen og de nærliggende huse i 1930’erne. Angiv tidsrummet for optagelsen, når du bruger postkortet til at beskrive omgivelserne.
Sammenlign den samme mur på daterede billeder, når dokumentationen identificerer den. Lad først hjørnerne og den store åbning flugte, og sammenlign derefter mørtelfugerne. Lys, afstand og trykkvalitet kan ændre, hvordan en fuge fremstår. Knyt udsagn om udskiftede eller genbrugte teglsten til dokumentationen for arbejdet. Guiden om vedligeholdelse af Den Store Moské i Djenné handler om en anden bygning og et andet materiale. Dokumentationen for restaureringen i Bukhara vedrører et monument af brændte teglsten.
Datering af bygningen og spor efter begravelser
Archnet angiver en byggeperiode fra 892 til 942 og diskuterer en færdiggørelse før 943. Registreringen bruger et stiftelsesdokument til at undersøge, om der kan have været tale om at mausoleet blev bestilt til Ismails far. Michailidis beskriver den bevarede tekst som en afskrift fra 1500-tallet af et dokument fra 900-tallet. Hun nævner også en træplade med tilknytning til Nasr II, der døde i 943, og anser det for muligt, at Ismail blev begravet her. Kilderne belyser forskellige spørgsmål om bygningen, bygherrerne og begravelserne. Guiden om waqf-stiftelsesdokumenter forklarer, hvad et dokument kan indeholde, og hvordan det kan knyttes til brugen af en bygning.
Dilrabo Toshevas nye vurdering af samanidernes mausoleum bygger på en plan over stedet, indskrifter, stiftelsesdokumenter og arkæologisk sammenligningsmateriale. Hun undersøger mulige forbilleder og argumenterer imod at henføre alle træk til én byggetradition. Michailidis fremsætter sin egen tolkning af Ismails rolle som bygherre og brugen af persiske og centralasiatiske former. Angiv den forsker, som har fremsat hver tolkning. Teglstenene, buerne og tromperne kan også beskrives direkte ud fra tegninger og fotografier.
Vælg en kilde, der passer til billedteksten
Angiv, om billedet viser en facade, et indre rum, et snit eller en dateret arkivoptagelse. Find én del, der er tydelig på billedet. Oplys målestok eller orientering, når kilden angiver den. Sidder en bue midt på en mur, så angiv placeringen. Spænder den over et indvendigt hjørne, så vis også de to vægge, der mødes. På sammenlignende billeder er den øvre arkade lettere at finde, når rækken af åbninger er synlig.
Verdensarvsregistreringen af Bukharas historiske centrum nævner mausoleet blandt byens ældste bevarede monumenter. Usbekistans rapport om bevaringstilstanden fra 2016 beskriver en ændring af den beskyttede zone, så mausoleet og bassinet blev omfattet. Rapporten dokumenterer en moderne administrativ afgrænsning. Brug arkitektur-, udgravnings- og restaureringskilderne til at beskrive den ældre bygning. Når hver kilde knyttes til den del, den belyser, kan læseren kontrollere billedet og billedteksten hver for sig.
Arkitekturregistreringer og videre læsning
- Archnet, Ismail Samanis mausoleum giver en bygningsbeskrivelse og et billedarkiv.
- Melanie Michailidis, dynastisk politik og samanidernes mausoleum behandler grundplanen, bygningen, udsmykningen og bygherrerne.
- Leiden Universitet, Iran Turan viser ældre og nyere billeder og beskriver restaureringen.
- Dilrabo Tosheva, ny vurdering af samanidernes mausoleum i Bukhara undersøger monumentets sammenhæng med arkæologiske og skriftlige kilder.
- UNESCO, Bukharas historiske centrum registrerer bygningen inden for verdensarvsområdet.
- Usbekistan, rapport om bevaringstilstanden fra 2016 dokumenterer ændringen af det forvaltede område.





