Hvordan fremstillede og opbevarede et iransk ishus is?

Hvordan fremstillede og opbevarede et iransk ishus is?

Muslim Post Editorial Desk@muslimpost

Se, hvordan frysebassin, skyggemur, lagergrube og kuppel fungerede i iranske ishuse, og sammenlign Meybod, Sirjan og Kerman på tegninger og i undersøgelser.

En yakhchal er et iransk ishus. Hvor der findes et frysebassin, kan vandet fryse på vinternætter med de rette forhold. Om dagen kaster en mur skygge over bassinet. Arbejderne kan flytte isen fra bassinet til en lagergrube, hvor den omgivende bygning bremser tilførslen af varme. Andre ishuse modtog is eller sne, som var samlet et andet sted. Kuplen, der kan ses på afstand, er en del af et anlæg, hvis brug følger årstiderne.

Følg to ruter for at forstå stedet. Vandet når først frem til det sted, hvor det skal fryse. Isen flyttes derfra til det sted, hvor den skal opbevares. En plan viser, hvordan bassinet, muren og lageret ligger i forhold til hinanden i vandret retning. Et snit viser, hvad der ligger over og under jordoverfladen. Det forklarer, hvorfor den dybeste del af lageret er svær at få øje på på et fotografi af bygningens ydre. Find terrænlinjen i snittet, og se efter, hvor bassinet og gruben ligger i forhold til den.

Find bassinet, skyggemuren og lageret på planen

Undersøgelsen fra 2017 af Hareth Pochee, John Gunstone og Oliver Wilton præsenterer en plan og et snit for Meybod i Yazd-provinsen. De er bearbejdet efter en tidligere publiceret tegning. Planen placerer det aflange bassin og muren ved siden af lageret med kuppel. Snittet viser forskellen mellem den lave fryseflade og det dybere lagerrum. Find snitlinjen på planen, inden du sammenholder de enkelte åbninger med det viste snit. Linjen angiver, hvor snittet går gennem anlægget.

Fra ét sted kan det eneste synlige være en lang mur ved en flad stribe jord. Find den side af muren, hvor bassinet ligger, og derefter indgangen eller passagen mod lageret. Bassinet og gruben ligger begge lavere end omgivelserne. Tegningen viser, at deres form, dybde og placering er forskellige. Når du ser en tegning af et andet ishus, så find de tilsvarende betegnelser på den pågældende tegning. Skriv gerne stednavnet under hver plan, hvis du vil sammenligne anlæg.

Meybods bevarede kuppel står ved en tidligere vejstation og et karavanserai, som feltregistreringen i Encyclopaedia Iranica beskriver. Brug planen for Meybod til at skelne mellem nabobygningerne og de forskellige funktioner i selve isanlægget. Andre steder i registreringen beskriver Jørgensen også ishuse drevet i fællesskab i områder, hvor qanater tilhørte en stiftelse. Guiden til stiftelsesdokumenter forklarer en type kildemateriale, der kan belyse finansieringen af et bestemt anlæg.

Sådan afgiver bassinet varme, mens muren begrænser opvarmningen

Vandet i bassinet må afgive varme, før det kan fryse. Under egnede natteforhold kan den åbne vandoverflade afgive varmestråling mod himlen. Konvektion og fordampning kan også bidrage til varmeoverførslen. I den fulde konferenceartikel fra 2017 bruger forfatterne typiske vejrdata for Yazd til at modellere Meybods bassin. I den model udgør stråling det største bidrag til afkølingen, og andre former for varmeoverførsel indgår også. Resultatet gælder den modellerede opstilling og dens forudsætninger. Det er værd at skrive sammen med resultatet, hvilke vejrdata der indgår.

Skyggemuren begrænser det sollys, der når bassinet om dagen. I Bahareh Hosseini og Ali Namazians arkitekturundersøgelse ligger muren i mange eksempler syd for fryseområdet, så dens skygge kan falde hen over bassinet. Forskerne beskriver også formede murender eller buede mure på bestemte steder. Skyggens retning og længde afhænger af årstid, klokkeslæt og murens form. Et fotografi taget i sol viser de forhold, der var til stede i optagelsesøjeblikket.

Bassinet er åbent mod himlen, når vandet fryser, og muren kan på andre tidspunkter afskærme sollys, der rammer i en lav vinkel. Markér begge forhold på en skitse. Hvis skyggen på et fotografi stopper før bassinets ende, så undersøg, hvornår billedet er taget, og sammenhold murens retning med planen. En billedtekst kan først nævne, hvad der ses på billedet, og derefter henvise til den undersøgelse, som forklarer murens funktion.

Vandets vej ind og isens vej ud af bassinet

Hosseini og Namazian omtaler flere mulige vandkilder, herunder qanater og lokale vandløb. En qanat er en svagt skrånende, underjordisk kanal, der leder vand. Guiden til Hama og byens vandhjul undersøger et andet anlæg, som flytter vand mellem forskellige højder. Når vandforsyningen til et ishus er dokumenteret, så find dens forbindelse til bassinet. Vandkilden, den flade, hvor vandet fryser, og det rum, hvor isen bliver lagt, er tre forskellige dele af anlægget.

I arkitekturundersøgelsen beskrives det, hvordan arbejderne brød isen op og bar den til lageret. I visse kuppelformede eksempler brugte de indgange eller skrånende flader. Følg niveauforskellen fra bassinet til bunden af gruben i et snit. En indtegnet passage kan vise, hvordan man kom frem. Oplysningen om, hvilken årstid den blev brugt, må komme fra den undersøgelse, der dokumenterer det. Guiden til en sabil-kuttab i Kairo viser en anden bygning, hvor vand bevæger sig gennem flere rum. I ishuset tjener denne del af ruten til at flytte fast is.

I nogle eksempler ligger adgangen til at bringe is ind og åbningen til at tage den ud på forskellige sider. Hosseini og Namazian beskriver denne indretning for bestemte lagre med kuppel. Se efter en skråning eller trappe i snittet, og find den tilsvarende placering på planen. På et udvendigt billede ses en åbnings form og beliggenhed. En historisk beskrivelse kan forbinde åbningen med den årstid, hvor den blev brugt. Sæt den oplysning i billedteksten sammen med henvisningen til beskrivelsen.

Hvad lagergruben og kuplen gør under opbevaringen

En lagergrube holder isen under det omkringliggende terræn. Den omgivende bygning begrænser påvirkningen fra sol og udeluft. For Meybod angiver Hosseini og Namazian, at lagergruben er omkring seks meter dyb. De beskriver den jordbyggede hvælving, der bliver smallere opefter, og oplyser mål for det viste eksempel. Målene gælder bestemte dele af anlægget i Meybod. Udefra kan den høje kuppel og det lave bassin i forgrunden dominere billedet, selv om den opbevarede is lå under overfladen.

Undersøgelsen fra 2017 modellerer, hvordan varme bevæger sig gennem jord, mure og isolering i løbet af lagringssæsonen. Skønnene bygger på et modelleret lager og antagelser om isen og isoleringen. En simulering giver mulighed for at sammenligne forskellige forhold. En historisk optegnelse over oplagret is ville være en anden form for dokumentation. Angiv den beregnede mængde is, der smelter, sammen med den model, der giver resultatet. Knyt tilsvarende et mål på gruben eller kuplen til den bygning eller tegning, som målet stammer fra.

I konferenceartiklen anslås bassinets areal ud fra tegninger, og der bruges typiske vejrdata time for time. De oplysninger viser, hvordan beregningen er sat op. Hvis du sammenholder studiet med dokumentation fra en anden by, så angiv først stedet og de valgte vejrforudsætninger. To bygninger med kupler af lignende form kan have forskellige bassiner, lagre og kilder til is. Notér også, hvilke tal der er hentet fra tegningen, og hvilke der er resultatet af beregningen.

Meybod sammenlignet med Sirjan og Kerman

Hosseini og Namazian gengiver en plan af to ishuse i Sirjan. Deres redegørelse viser den buede murføring mellem de to bygninger og markerer bassinernes placering på planen. Sammenlign med Meybod, hvor tegningen viser en lang mur og ét lager. De to cirkler på planen for Sirjan hører til hver sit lager. Det buede forløb er en del af de mure, der former fryseområderne. Se først efter de to lagre og følg derefter muren hen til bassinerne.

Den termiske undersøgelse af Moayedi-ishuset beskriver et anlæg i Kerman og behandler lageret, bassinet til isfremstilling og skyggemuren som dele af systemet. Nævn undersøgelsens navn og sted sammen med den dokumentation, du bruger. Simuleringen af Meybod, tegningerne fra Sirjan og undersøgelsen af anlægget i Kerman gælder hver sit sted. Selv når flere bygninger har samme slags dele, gælder mål og resultater fortsat for hvert enkelt eksempel.

Forskellige anlægstyper og kilder til is

Hemming Jørgensens feltregistrering i Encyclopaedia Iranica omfattede 129 steder på det centrale iranske plateau i 2007–2009. Han inddelte anlæggene i typer med kuppel, under jorden eller omgivet af mure. Han skelnede også mellem steder, som kunne hente is fra bjergene omkring dem, og anlæg, som afhang af vand ført frem gennem qanater. Registreringen bemærker, at restaurering ofte har koncentreret sig om kuplen, mens bassiner og kanaler har fået mindre opmærksomhed. Et billede af den bevarede bygning kan derfor udelade dele af den oprindelige arbejdsproces.

En afhandling fra Politecnico di Milano om Saeidi-ishuset undersøger brugen af bygningsinformationsmodellering til at dokumentere en enkelt bygning. En særskilt feltundersøgelse af ishuse i Naeen beskriver underjordiske lagre og kupler af ler i de undersøgte eksempler. Undersøgelserne viser, hvad man får ud af en plan med et stednavn. Guiden til nilometeret på Rawda bruger et snit til at vise en anden konstruktion under jordoverfladen. Nilometerets dybde indgår i målingen af vandstanden, mens ishuset bruger gruben til at opbevare is.

Sådan angiver du bygningsdelen og dokumentationen

Angiv stedet, og skriv, om billedet viser en plan, et snit, bygningen udefra eller et rum indenfor. Markér bassinet, muren, lagergruben eller adgangen, når dokumentationen understøtter det. Hvis fotografiet viser en kuppel uden et synligt bassin, så beskriv den del, der kan ses, og henvis til en tegning eller registrering for den del, der ligger uden for billedet. Angiv, om mål stammer fra feltarbejde, en publiceret tegning eller geometriske antagelser i en simulering.

Følg arbejdsforløbet fra vinter til sommer for at forklare, hvordan delene hænger sammen. I et dokumenteret anlæg til isfremstilling giver bassinet is på nætter med de rette forhold. Skyggen begrænser den efterfølgende opvarmning, før isen bliver flyttet. Det dybere lager holder på isen til senere brug. Hvis stedet modtog is fra et andet område, så begynd ruten ved den pågældende kilde. Ishuse kan ligne hinanden udefra og stadig have hver deres historie om, hvor isen kom fra, og hvordan den nåede lageret.

Feltregistreringer og arkitekturundersøgelser