Velgørenhed i islam uden penge: eksempler på sadaqa i hverdagen

Velgørenhed i islam uden penge: eksempler på sadaqa i hverdagen

Muslim Post Editorial Desk@muslimpost

Hvad kan tælle som sadaqa? Læs om venlige ord, praktisk hjælp, mad og hensynet til den, der modtager hjælpen.

Velgørenhed i islam kan være at sige noget venligt, hjælpe en person med at bære, vise vej til en, der er faret vild, eller fjerne noget, som andre kan komme til skade på. Hadithsamlingerne bruger ordet sadaqa om den slags handlinger og om materielle gaver. I hvert tilfælde er der en anden person, som får gavn af handlingen. Man kan også hjælpe, når man ikke har penge at give af.

Sadaqa kan desuden betegne en frivillig gave, for eksempel mad, penge eller noget, den anden kan bruge. Det religiøse krav om zakat har særskilte regler for, hvilke værdier der er omfattet, og hvem der kan modtage. Sammenligningen af zakat og sadaqa forklarer, hvornår forskellen er vigtig. Her kan du læse om hjælp i hverdagen og om de kilder, der nævner eksemplerne.

Handlinger i hverdagen, som hadithsamlingerne kalder sadaqa

I Sahih Muslim 1009 videregiver Abu Hurayra en række eksempler i et kapitel om gode gerninger som sadaqa. Blandt dem er at handle retfærdigt mellem mennesker, at hjælpe med et ridedyr eller en byrde, at sige et godt ord, at gå til bønnen og at fjerne noget, som kan skade andre på vejen. Indledningen taler om menneskets led og om hver dag. Eksemplerne viser, hvad det kan sige at give noget i løbet af en almindelig dag.

Ridedyr og byrde hører til den måde at rejse på, som beretningen beskriver. I dag kunne et beslægtet eksempel være at holde en dør for en person med flere poser eller at spørge en nabo, om vedkommende vil have hjælp til at flytte en kasse. Det er nutidige eksempler. Vil du vide, hvad den overleverede tekst siger, finder du dens egne eksempler i samlingen.

Egyptens Dar al-Ifta bruger hadithen i sit svar om forskellen på sadaqa og zakat til at forklare ordets bredde. Når en oversættelse blot siger »velgørenhed«, kan du se på, hvilken sammenhæng ordet står i. Det kan være en bestemt betaling, en frivillig gave eller de flere former for gode gerninger, som beretningen handler om.

Et godt ord, en vejvisning eller lidt opmærksomhed

Jamiʿ al-Tirmidhi 1956 giver flere eksempler, blandt andet et smil, at vise en person vej og at hjælpe en, som ser dårligt. Det er handlinger, du kan have mødt i hverdagen. En hilsen kan gøre en anden mere tryg. En god vejbeskrivelse kan hjælpe den, der skal finde et sted, med at undgå en omvej.

Hjælp afhænger af, hvad den anden har brug for. På en station kan du vise retningen og spørge, om vedkommende vil følges et stykke. På arbejdet kan en kort forklaring hjælpe en ny kollega ind i en samtale. Hvis personen selv kan vælge, giver et spørgsmål vedkommende mulighed for at forklare, hvad der ville hjælpe. Nutidige eksempler kan gøre princippet forståeligt. De præcise eksempler i den overleverede tekst kan læses i samlingen.

Sæt det gode ord i Muslim 1009 ved siden af smilet og vejvisningen i Tirmidhi 1956. Man kan gøre den anden tryg og give brugbar information på samme tid. Guiden til at læse henvisninger til hadither forklarer, hvorfor navnet på samlingen og nummeret på beretningen hører med ved hvert eksempel.

At gøre et fælles sted lettere at bruge

Begge beretninger handler også om at flytte en genstand, som står i vejen eller kan gøre skade. I sit svar om at fjerne skadelige ting fra en vej beskriver Dar al-Ifta den fordel, det giver folk, der passerer. Institutionen henviser til kommentarer, der nævner små sten og torne. Folk på vejen får gavn af det, selv om de aldrig finder ud af, hvem der fjernede noget.

Tænk på en kasse, der spærrer døren til et beboerhus. Hvis den er sat det forkerte sted, kan den ansvarlige måske sige, hvor den skal være. Hvis en genstand er farlig eller hører under en offentlig myndighed, er det mere sikkert at fortælle det til dem, der har ansvaret. En melding kan gøre det lettere for den næste at komme frem, selv om den, der meldte det, ikke afleverer en ting til nogen.

Hvis problemet kommer igen, kan de ansvarlige se på, hvor de tager imod leverancerne. Personer, som har lagt mærke til kassen, kan fortælle, hvornår den plejer at stå der, og hvem der har adgang gennem døren. Det er en anvendelse i en nutidig sammenhæng. Beretningen giver eksemplet på, hvorfor det gavner andre, at der er fri passage.

At give mad eller udstyr, som nogen kan bruge

Koranen 2:267 taler om at give af det gode og om ikke med vilje at vælge noget dårligt, som man selv ville tøve med at tage imod. Inden du fylder en kasse, kan du spørge, om den, der får den, kan bruge indholdet. Dagligvarer, et varmt tæppe i god stand og et redskab, der stadig virker, kan dække forskellige behov.

Hvis en husstand spørger efter bestemte fødevarer, kan det være hensigtsmæssigt at tage netop dem med. Hvis en uddeling spørger efter varer med lang holdbarhed, kan du høre, hvilke varer den tager imod. Opbevaring, transport og modtagerens brug af tingene påvirker, om de hjælper. Artiklen om et osmannisk imaret og dets stiftelse viser et historisk eksempel på, hvordan et køkken og ressourcerne bag det kunne organiseres.

Det amerikanske netværk Feeding America henviser i sin vejledning om at donere mad til den lokale fødevarebank for at finde ud af, hvad den behøver. En maduddeling i et andet land kan have andre regler. Spørg, hvad den modtager, og hvilke tidspunkter der passer, så du kan forberede en kasse, den kan have glæde af. Ved en fælles indsamling kan deltagerne dele svaret, så de ikke kommer med mange poser af noget, stedet ikke har plads til.

At give uden at bringe modtageren i forlegenhed

Koranen 2:262–264 handler om at bruge af sine midler uden bagefter at fremhæve sin egen gavmildhed eller gøre andre fortræd. Venlige ord og tilgivelse sættes højere end en gave efterfulgt af noget sårende. Koranen 2:271 handler om både gaver i det åbne og om at give diskret til dem, der har brug for hjælp. Læst sammen giver passagerne også anledning til at se på, hvordan gaven gives.

En gruppe kan takke frivillige og fortælle om resultatet af en indsamling og samtidig beskytte modtagernes privatliv. Den kan oplyse, hvor mange pakker der kom frem, uden at nævne husstande ved navn eller fotografere dem, der modtog pakkerne. I en personlig samtale kan den, der bliver spurgt, have mulighed for at sige ja eller nej. Hvis du vil undersøge en organisation, viser guiden til at kontrollere en velgørende organisation, hvor man kan finde oplysninger om den.

Forestil dig to måder at overrække en pose med de samme varer. I den ene spørger giveren, hvad vedkommende har brug for, og aftaler en diskret overdragelse. I den anden bliver private forhold fortalt videre for at rose giveren. Poserne kan være ens. Det, der bliver lagt vægt på i versene, omfatter også, hvad modtageren oplever under afleveringen og senere. Der kan være lige så meget brug for at planlægge det som for at planlægge indkøbet.

Når andre fortsat har gavn af en handling

Sahih al-Bukhari 2320 bruger det at plante eller så som eksempel. Det, et menneske, en fugl eller et andet dyr spiser derfra, betegnes som velgørenhed for den, der plantede. Sahih Muslim 1631 taler i en anden sammenhæng om vedvarende velgørenhed, nyttig viden og et retskaffent barn, som beder for den afdøde. De to beretninger giver hver sin vinkel på, at en handling kan få betydning efter det øjeblik, den udføres.

I en fælles have kan den tid, man bruger på at så og passe planter, være til gavn for dem, der kommer senere. Det kræver en egnet plads og en aftale med dem, der passer stedet. I hadithen om at plante kan andre bruge det, der er vokset frem. En stiftelse som køkkenet i artiklen om imaret rejser også spørgsmålet om, hvilke ressourcer der bærer en indsats over længere tid.

At vælge hjælp, som andre faktisk kan bruge

Tag udgangspunkt i et behov, du kan finde frem til. Hvis nogen søger en oplysning, kan du give en vejvisning, du selv har kontrolleret, eller hjælpe med at finde en ansvarlig person. Hvis nogen skal have hjælp til en opgave, kan du spørge, hvad der ville være brugbart. Hvis en gruppe har brug for varer, kan du finde ud af, hvad den kan bruge. På et fælles sted kan du lægge mærke til den slags mindre hindringer, som gør det svært for andre at komme igennem.

Ved en indsamling kan I aftale, hvem der tager imod de efterspurgte ting, og hvem der står for leveringen. Ved personlig hjælp kan et spørgsmål om behovet være nok. Hvis du forklarer, hvorfor en handling kan kaldes sadaqa, kan du sætte en kilde ved siden af eksemplet. Muslim 1009 nævner venlige ord og hjælp med en byrde. Tirmidhi 1956 omtaler det at vise vej. Koranen 2:262–264 handler om måden, man giver på. Så kan en læser vende tilbage til kilderne og se, hvordan de enkelte eksempler bruges.