Den Internationale Sammenslutning af Uighuriske Videnskabsfolk afholder international konference om bevarelse af kulturel identitet og videnskabelig arv

Introduktion: Et videnskabeligt råb fra diasporaens hjerte

I lyset af de eskalerende eksistentielle udfordringer, som den uighuriske nation står over for i Østturkestan, og som et strategisk skridt mod at forene uighuriske intellektuelle i eksil, afholdt **Den Internationale Sammenslutning af Uighuriske Videnskabsfolk** en international konference på højt niveau i begyndelsen af 2026. Denne konference kommer på et kritisk tidspunkt, hvor uighurernes islamiske og kulturelle identitet udsættes for systematiske forsøg på udviskning. Dette har gjort bevarelsen af den videnskabelige og intellektuelle arv til en presserende nødvendighed. Dette videnskabelige forum var ikke blot en akademisk forsamling, men fungerede som en "intellektuel front", der søger at genvinde uighurernes historiske fortælling som en integreret del af den rige islamiske civilisation [uyghurcongress.org](https://www.uyghurcongress.org/ar/).

Konferencens kontekst: Bekæmpelse af kulturelt folkedrab med viden

Konferencen blev lanceret under temaet "Bevarelse af identitet i en tid med forandring" med bred deltagelse fra akademikere og forskere fra hele verden, især fra Tyrkiet, Europa og USA. De indledende sessioner fokuserede på at diagnosticere den barske virkelighed i Østturkestan, hvor internationale rapporter peger på fortsatte politikker for tvungen "sinificering", der rammer både sprog og religion [akademiye.org](https://akademiye.org/ug/).

Talerne understregede, at kampen i dag ikke kun er politisk, men i høj grad en kamp om bevidsthed og hukommelse. Mens de kinesiske myndigheder forsøger at omskrive regionens historie for at kappe forbindelsen til dens islamiske og tyrkiske rødder, arbejder Den Internationale Sammenslutning af Uighuriske Videnskabsfolk på at dokumentere videnskabelige manuskripter og litterær produktion, der strækker sig over mere end tusind år. Denne videnskabelige indsats repræsenterer den første forsvarslinje mod forsøg på at slette den kollektive hukommelse hos et folk, der udgør en vigtig del af den islamiske verden [uyghurstudy.org](https://uyghurstudy.org/ar/).

Første tema: Beskyttelse af islamisk og sproglig identitet

Konferencen diskuterede indgående spørgsmålet om "modersmålet" som bæreren af tro og kultur. Da det uighuriske sprog er forbudt i skolerne i Østturkestan, har sammenslutningen lanceret initiativer til at skabe digitale læringsplatforme og udvikle læreplaner for børn i diasporaen for at sikre sprogets overlevelse [uyghurhjelp.org](https://uyghurhjelp.org/).

Fra et islamisk perspektiv vurderede de deltagende lærde, at bevarelsen af det uighuriske sprog er ensbetydende med at bevare religionen, da det er det sprog, som tusindvis af bind om koranfortolkning (tafsir), jura (fiqh) og sufisme er skrevet på. Der blev også fokuseret på ødelæggelsen af moskeer og historiske helligdomme, hvor konferencen bekræftede, at disse steder ikke blot var huse for tilbedelse, men videnskabelige centre, der uddannede fremragende lærde, som bidrog til det islamiske bibliotek [newlinesinstitute.org](https://newlinesinstitute.org/uyghurs/uyghur-heritage-and-the-charge-of-cultural-genocide-in-xinjiang/).

Andet tema: Uighurernes videnskabelige arv og civilisatoriske bidrag

Konferencen dedikerede specifikke sessioner til uighurernes glemte videnskabelige arv. Der blev sat fokus på historiske skikkelser som **Mahmud al-Kashgari**, forfatter til "Dīwān Lughāt al-Turk", og **Yusuf Khass Hajib**, forfatter til "Qutadgu Bilig" (Visdommen der bringer lykke). Disse lærde var ikke blot sprogforskere, men filosoffer og sociologer, der lagde grundstenene for administration, regeringsførelse og uddannelse i den islamiske verden [wikipedia.org](https://ar.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%D9%84%D9%85%D8%A4%D8%AA%D9%85%D8%B1_%D8%A7%D9%84%D8%A3%D9%88%D9%8A%D8%BA%D9%88%D8%B1%D9%8A_%D8%A7%D9%84%D8%B9%D8%A7%D9%84%D9%85%D9%8A).

Forskerne gennemgik også uighurernes bidrag til klassisk medicin (uighurisk medicin), som forener græsk, arabisk og asiatisk visdom, og hvordan denne viden kan finde sin plads i moderne medicin, hvis dens rødder bevares og udvikles akademisk. Genvindelsen af denne videnskabelige arv giver uighurerne deres selvtillid tilbage som en vidensproducerende nation og ikke blot som ofre for undertrykkelse [uyghurstudy.org](https://uyghurstudy.org/ar/2024/07/02/%d9%85%d8%b3%d8%a7%d9%87%d9%85%d8%a9-%d8%af%d8%b1%d8%a7%d8%b3%d8%a7%d8%aa-%d9%88%d8%aa%d8%b1%d8%ac%d9%85%d8%a7%d8%aa-%d8%b9%d9%84%d9%85%d8%a7%d1%81-%d8%a7%d9%84%d8%a3%d9%88%d9%8A%d8%ba%d9%88%d8%b1/).

Tredje tema: Geopolitiske udfordringer og ummahens ansvar

Konferencen overpillede ikke de politiske og geopolitiske aspekter, hvor den internationale tavshed – især fra visse islamiske lande – over for begivenhederne i Østturkestan blev kritiseret. Akademikerne påpegede, at uighur-spørgsmålet er en reel test af principperne om islamisk solidaritet.

I sammenhæng med den seneste udvikling i 2026 diskuterede konferencen de internationale økonomiske relationers indflydelse på menneskerettighederne og advarede om, at handelsinteresser ikke bør ske på bekostning af muslimers liv og identitet [uyghurcongress.org](https://www.uyghurcongress.org/ar/). Rollen som Tyrkiet spiller som vært for uighurisk videnskabelig aktivitet blev værdsat, samtidig med at der blev opfordret til en stærkere rolle fra Organisationen for Islamisk Samarbejde (OIC) for at lægge pres på for at stoppe de kulturelle og religiøse krænkelser [aa.com.tr](https://www.aa.com.tr/ar/%D8%AA%D8%B1%D9%83%D9%8A%D8%A7/%D8%AA%D8%B1%D9%83%D9%8A%D8%A7-%D8%AA%D8%AF%D8%B9%D9%88-%D9%84%D8%A7%D8%AD%D8%AA%D8%B1%D8%A7%D9%85-%D9%88%D8%B6%D9%85%D8%A7%D9%86-%D8%A7%D9%84%D9%87%D9%82%D9%88%D9%8A%D8%A9-%D8%A7%D9%84%D8%AB%D9%82%D8%A7%D9%81%D9%8A%D8%A9-%D9%88%D8%A7%D9%84%D8%AF%D9%8A%D9%86%D9%8A%D8%A9-%D9%84%D9%84%D8%A3%D9%88%D9%8A%D8%BA%D9%88%D8%B1/2000000).

Anbefalinger og resultater: En køreplan for fremtiden

Konferencen mundede ud i en række strategiske anbefalinger: 1. **Etablering af et globalt digitalt center for uighurisk arv**: Til indsamling og arkivering af alle manuskripter og historiske dokumenter. 2. **Styrkelse af stipendier til uighuriske forskere**: For at støtte den nye generation af lærde inden for humaniora, samfundsvidenskab og teknologi. 3. **Lancering af "Den Globale Uighur-Encyklopædi"**: Som en omfattende akademisk reference, der korrigerer de historiske fejlfortællinger, som fremmes af det kinesiske medieapparat [uyghur-institute.org](https://uyghur-institute.org/). 4. **Aktivering af videnskabeligt diplomati**: Ved at opbygge partnerskaber med store universiteter i den islamiske verden og Vesten for at øge kendskabet til uighur-sagen fra et videnskabeligt og civilisatorisk perspektiv [isupportuyghurs.org](https://isupportuyghurs.org/).

Konklusion: Videnskab som et redskab til frigørelse

Konferencen i 2026 sender et klart budskab om, at folk ikke dør, så længe deres sind forbliver kreative og deres hukommelse er i live. Bevarelsen af uighurernes videnskabelige og kulturelle arv er ikke blot en intellektuel luksus, men en reel modstandshandling mod folkedrab. Den islamiske ummah, både regeringer og folk, må indse, at forsvaret af uighurernes identitet er et forsvar for en del af det islamiske selv, og at videnskab og lærde er de sande ledere i denne kamp for overlevelse. Historien vil huske, at de uighuriske lærde, trods fordrivelse og smerte, nægtede at give op og fortsatte med at bære videnens fakkel for at oplyse vejen til frihed for Østturkestan.