Indonesiske Ultras-supportere annoncerer ny aktivitetsplan for at støtte landsholdet i internationale turneringer

Indledning: Tro og enhed afspejlet på stadion

I Indonesien, som er verdens mest folkerige muslimske land, er fodbold ikke blot en sport; det er et udtryk for national stolthed, social sammenhængskraft og islamisk broderskab. I takt med det indonesiske fodboldlandsholds (Timnas Indonesia) mærkbare fremskridt på den internationale scene i de senere år, har de indonesiske supporterorganisationer (såsom Ultras Garuda og La Grande Indonesia) vakt verdens opmærksomhed ved at offentliggøre deres nye aktivitetsplan. Disse planer handler ikke kun om at støtte holdet, men har også til formål at fremme kulturel udveksling mellem muslimske lande og lade Ummahens fælles stemme blive hørt i verden [1](https://www.thejakartapost.com/sports/2024/06/12/indonesia-reaches-third-round-of-world-cup-qualifiers.html).

VM-kvalifikationen 2026 og nye handlingsstrategier

Indonesiens kvalifikation til den afgørende runde i den asiatiske VM-kvalifikation til 2026 har givet supporterorganisationerne en hidtil uset gejst. Den nyligt offentliggjorte aktivitetsplan fremhæver følgende hovedpunkter:

1. **Digital mobilisering og globalt netværk:** Supporterorganisationerne bruger sociale medier til at samle indonesiske muslimer og andre muslimske brødre fra hele verden under ånden af at være "én krop". Dette er en del af at vise en islamisk identitet gennem sport [2](https://www.fifa.com/en/tournaments/mens/worldcup/canadamexicousa2026/articles/indonesia-qualify-third-round-asian-qualifiers).
2. **Bevægelsen for "Moral og Etik" på stadion:** Medlemmerne opfordres til at opretholde islamisk moral under kampene, udvise respekt for modstanderholdets tilhængere og holde stadionområdet rent, hvilket betragtes som en del af troen. Dette ses som et islamisk alternativ til den ofte kaotiske vestlige supporterkultur.
3. **Store visuelle demonstrationer (Tifo):** Planen indebærer, at der ved de kommende hjemmekampe vil blive fremvist gigantiske flag og billeder, der repræsenterer Indonesiens historie, islamiske kultur og den politisk-spirituelle enhed med Palæstina.

Islamisk broderskab og Palæstina-spørgsmålet

Et af de mest markante træk ved de indonesiske tilhængere er, at de gør enhver international kamp til en platform for at støtte det palæstinensiske folks kamp for retfærdighed. I den nye aktivitetsplan er det specifikt fastlagt, at der i kampens 7. minut (som et symbol på Palæstina) skal foregå en fælles bøn og løftes palæstinensiske flag. Dette viser, at sport ikke kan adskilles fra politisk og religiøst ansvar, og at muslimer bekymrer sig om hinanden, uanset hvor de befinder sig [3](https://www.aljazeera.com/sports/2023/3/29/indonesia-stripped-of-u-20-world-cup-hosting-rights-fifa).

Gennem disse handlinger sender de indonesiske supportere et signal til det internationale fodboldforbund (FIFA) om, at menneskelig lidelse vejer tungere end sportens glæde. Dette er en af de mest effektive måder at lade Ummahens fælles stemme genlyde på den internationale scene.

Sportens geopolitiske indflydelse og den muslimske verdens rolle

Indonesiens udvikling inden for fodbold styrker ikke kun landets egen position, men også hele Sydøstasien og den muslimske verdens status i sportens verden. Supporterorganisationernes nye plan sigter også mod at styrke samarbejdet med supporterklubber i Malaysia, Brunei og lande i Mellemøsten for at lægge fundamentet til en "Islamisk Sportsalliance".

Denne form for enhed udfordrer vestligt centrerede sportsværdier. De indonesiske supportere ændrer gennem deres organiserede, troende og vedholdende image de muslimske unges syn på sport. De betragter ikke fodbold blot som et spil, men som et værktøj til dawah (formidling af troen) og national opvågnen [4](https://www.theguardian.com/football/2022/oct/02/indonesia-football-stadium-crush-kanjuruhan).

Udfordringer og fremtidsudsigter

Selvfølgelig er en organisering i så stor skala ikke uden udfordringer. Efter Kanjuruhan-tragedien i 2022 lægger de indonesiske supporterorganisationer særlig vægt på sikkerhed og disciplin. Den nye plan inkluderer også træningsprogrammer til dannelse af korps af "sikkerhedsfrivillige", bekæmpelse af vold på stadion og forebyggelse af ekstremisme blandt unge.

I fremtiden kan denne nye aktivitetsplan fra de indonesiske supportere tjene som et forbillede for andre muslimske lande. De stræber efter at transformere sportsarenaer fra steder med konflikt til steder for enhed, og fra steder med ligegyldighed til steder for bevidsthed.

Konklusion

Den nye aktivitetsplan, som de indonesiske supporterorganisationer har offentliggjort, rækker ud over en sportsbevægelse og er blevet en måde for den muslimske Ummah at udtrykke sig på i den moderne verden. Denne supporterkultur, der er gennemsyret af tro, moral og politisk bevidsthed, vil ikke kun føre det indonesiske hold mod sejr, men også bidrage til at løfte muslimernes image på den internationale scene. Vi ønsker vores brødre og søstre velsignelse i deres bestræbelser og håber, at deres takbir (lovprisning af Gud) på stadionerne vil bringe fred og retfærdighed til verden.

[1] https://www.thejakartapost.com/sports/2024/06/12/indonesia-reaches-third-round-of-world-cup-qualifiers.html
[2] https://www.fifa.com/en/tournaments/mens/worldcup/canadamexicousa2026/articles/indonesia-qualify-third-round-asian-qualifiers
[3] https://www.aljazeera.com/sports/2023/3/29/indonesia-stripped-of-u-20-world-cup-hosting-rights-fifa
[4] https://www.theguardian.com/football/2022/oct/02/indonesia-football-stadium-crush-kanjuruhan