Den franske uyghur-forening: Menneskerettighedsinitiativer i Paris og appel om beskyttelse af uyghurisk kultur

Introduktion: Troens råb og kravet om retfærdighed ved Seinen

I det tidlige forår 2026 i Paris flyder Seinen stadig roligt, men på Place du Trocadéro over for Eiffeltårnet og på Place de la République er en kamp for national overlevelse og religiøs værdighed gået ind i en ny fase. Den franske uyghur-forening (Association des Ouïghours de France, AOF) har for nylig afholdt en række højtprofilerede menneskerettighedsinitiativer i Paris med det formål at vække det internationale samfunds opmærksomhed på krisen for den uyghuriske kulturarv og den nuværende menneskerettighedssituation. For det globale muslimske samfund (Ummah) er dette ikke blot et fjernt folks politiske krav, men en nutidig udøvelse af de centrale islamiske værdier om "retfærdighed" (Adl) og "modstand mod undertrykkelse" (Zulm) [Source](https://www.ouighour.org/events).

Nyt vartegn i Paris: Indvielse af Det Europæiske Uyghur-instituts hovedkvarter og kulturel modstand

Den 20. januar 2026 markerede en vigtig milepæl for det uyghuriske samfund i Frankrig, da Det Europæiske Uyghur-institut (Institut Ouïghour d'Europe, IODE) indviede sit nye hovedkvarter i Paris [Source](https://www.hrw.org/news/2026/02/18/china-officials-pressuring-uyghurs-france). Dette initiativ modtog fuld støtte fra den franske uyghur-forening. Det nye hovedkvarter er ikke blot et administrativt kontor, men betragtes som en åndelig bastion for det uyghuriske folk i udlandet. Ved indvielsen understregede repræsentanter for foreningen, at når moskeer i hjemlandet bliver ødelagt og religiøse skikke systematisk frataget, er bevarelsen af uyghurisk sprogundervisning, traditionel Muqam-musik og islamiske kulturstudier i Paris uyghurernes mest modstandsdygtige svar på "kulturelt folkedrab".

Denne kulturelle genfødsel har dog ikke været uden hindringer. Ifølge Human Rights Watch har den kinesiske ambassade i Frankrig lagt pres på franske embedsmænd, der var inviteret til ceremonien, i et forsøg på at blokere denne begivenhed, der symboliserer national identitet [Source](https://www.hrw.org/news/2026/02/18/china-officials-pressuring-uyghurs-france). Denne eksterne indblanding har i stedet styrket solidariteten blandt det lokale muslimske samfund og menneskerettighedsforkæmpere. Formanden for den franske uyghur-forening, Mirqedir Mirzat, påpegede, at beskyttelse af uyghurisk kultur er en beskyttelse af den menneskelige civilisations mangfoldighed og et forsvar for trosrettighederne for muslimske brødre og søstre verden over [Source](https://east-turkistan.net/the-etge-and-uyghur-association-of-france-call-for-french-government-action-following-protest-against-xi-jinpings-visit/).

Skyggen af transnational undertrykkelse: Sikkerhedsudfordringer i 2026

Mens Frankrig forbereder sig på at være vært for G7-topmødet i 2026, er risikoen for "transnational undertrykkelse" mod uyghuriske aktivister steget markant. I februar 2026 bekræftede flere rapporter, at de uyghuriske flygtninge Abdurahman Tohti og Mirkamel Tourghoun, der er bosat i Paris, modtog truende og lokkende telefonopkald fra personer, der udgav sig for at være kinesiske embedsmænd [Source](https://www.hrw.org/news/2026/02/18/china-officials-pressuring-uyghurs-france). Modparten brugte deres familiers sikkerhed i Xinjiang som pression for at få dem til at overvåge det uyghuriske samfunds aktiviteter i Paris og stoppe deres menneskerettighedsarbejde [Source](https://www.molihua.org/2026/02/19/paris-uyghurs-threatened/).

Denne form for "langarmet jurisdiktion" er ikke kun en udfordring for fransk suverænitet, men også en grusom krænkelse af muslimsk familieetik. Inden for islam er familien samfundets grundsten, og handlingen med at bruge familiebånd til politisk afpresning er blevet fordømt af den franske uyghur-forening som et "moralsk forfald mod menneskeheden". Foreningen har opfordret den franske regering til ved det kommende G7-topmøde i Évian at fremme etableringen af en transnational juridisk ramme for at beskytte forfulgte minoriteter mod intimidering fra fremmede magter [Source](https://www.hrw.org/news/2026/02/18/china-officials-pressuring-uyghurs-france).

Juridisk kamp: Den lange krig mod tvangsarbejde

I den franske uyghur-forenings initiativer i Paris har juridisk forsvar altid været en central dagsorden. Siden 2021 har foreningen, i samarbejde med Det Europæiske Uyghur-akademi og flere ikke-statslige organisationer (såsom Sherpa), løbende anlagt søgsmål mod multinationale selskaber, der mistænkes for at bruge tvangsarbejde i deres forsyningskæder i Xinjiang [Source](https://www.rfa.org/mandarin/yataibaodao/renquanfazhi/ql1-05172023041920.html). Blandt de undersøgte virksomheder er Uniqlo, Zaras moderselskab Inditex og Skechers [Source](https://www.guancha.cn/internation/2021_07_02_596645.shtml).

Selvom de juridiske processer er lange og udfordrende, genoptog de franske domstole undersøgelserne i 2023, hvilket ses som et lyspunkt for retfærdigheden [Source](https://www.rfa.org/mandarin/yataibaodao/renquanfazhi/ql1-05172023041920.html). Fra et muslimsk perspektiv er det at fravælge varer produceret gennem slaveri og undertrykkelse en forlængelse af en "halal" livsstil. Gennem uddeling af pjecer og afholdelse af seminarer i Paris' gader opfordrer foreningen franske forbrugere til at være opmærksomme på de tårer og det blod, der ligger bag tøjet, og understreger, at økonomiske interesser aldrig må stå over grundlæggende menneskelig værdighed. I februar 2025 kritiserede Human Rights Watch yderligere visse virksomheders tilbagegang i ansvarlighed i forsyningskæden og opfordrede den franske regering til at styrke håndhævelsen af loven om virksomheders agtpågivenhedspligt (Duty of Vigilance Law) [Source](https://www.hrw.org/news/2025/02/11/france-backsliding-corporate-accountability).

Kulturel arv: At slå rødder i eksil

For at imødegå den systematiske sletning af kulturen i hjemlandet har den franske uyghur-forening i 2025 og 2026 øget sin indsats inden for uddannelse af unge. I samarbejde med internationale organisationer som "Uyghur Hjelp" har foreningen distribueret et stort antal uyghuriske børnebøger i Paris og åbnet sprogskoler i weekenden [Source](https://www.uyghurhjelp.org/2026/02/19/2025-annual-report/). Disse materialer underviser ikke kun i sprog, men integrerer også det uyghuriske folks historiske hukommelse og islamiske moralske principper.

Desuden afholder foreningen regelmæssigt dokumentarfilmvisninger, såsom "All Static and Noise", for at vise den franske offentlighed de lidelser og den ukuelige kampånd, som uyghurerne besidder [Source](https://www.uyghurhjelp.org/2026/02/19/2025-annual-report/). Disse kulturelle initiativer har vakt bred genklang i Paris, et multikulturelt centrum, og har tiltrukket mange franske muslimer af nordafrikansk og mellemøstlig herkomst, hvilket har skabt en tværnational muslimsk solidaritet.

Det globale muslimske samfunds ansvar og refleksion

Den franske uyghur-forening har ved flere lejligheder åbent kritiseret tavsheden fra visse muslimske lande i uyghur-spørgsmålet. Foreningen mener, at mange lande på grund af økonomisk afhængighed vender det blinde øje til deres trosfællers lidelser, hvilket strider mod Koranens lære om, at "alle troende er brødre". Under initiativerne i Paris har foreningen opfordret Organisationen for Islamisk Samarbejde (OIC) til at indtage en mere aktiv holdning og ikke længere betragte uyghur-spørgsmålet som et rent "internt anliggende", men som en lakmustest for globale menneskerettigheder og religionsfrihed.

Den 28. februar 2026, ved en demonstration på Place de la République i Paris, udtalte en talsmand for foreningen bevæget: "Vores tro lærer os, at når vi ser uretfærdighed, bør vi først bruge vores hænder til at stoppe den; hvis vi ikke kan det, så brug vores mund til at afsløre den. Hvert råb, vi udstøder i Paris, er for de brødre og søstre i koncentrationslejrene, som ikke selv kan tale." [Source](https://www.adhrrf.org/paris-rally-calls-for-govs-heed-to-uyghurs.html)

Konklusion: Retfærdigheden vil sejre

Den franske uyghur-forenings række af aktiviteter i Paris viser ikke kun et eksilfolks livskraft i modgang, men giver også det internationale samfund et vindue til at betragte menneskerettigheder og trosfrihed. Fra den franske nationalforsamlings officielle anerkendelse i 2022 af, at handlingerne mod uyghurerne udgør "folkedrab" [Source](https://www.rfa.org/mandarin/yataibaodao/renquanfazhi/cp-01202022101539.html), til den frygtløse modstand mod transnational undertrykkelse i 2026, har denne kamp overskredet landegrænser. For muslimer verden over er uyghurernes skæbne en fælles smerte for Ummah, og den retfærdighedens flamme, de har tændt i Paris, vil utvivlsomt oplyse den lange vej mod frihed og værdighed. Som foreningen sagde i sin afsluttende bemærkning: "Så længe troen lever, vil folket bestå.".