Den Svenske Uyghur-forening taler for stærkere internationale menneskerettighedspolitikker for at håndtere den igangværende humanitære krise og beskytte kulturarven

En stemme fra nord: Den Svenske Uyghur-forenings moralske mandat

I hjertet af Stockholm, en by der ofte hyldes for sit engagement i international lov og menneskerettigheder, er **Den Svenske Uyghur-forening (SUA)** trådt frem som en kritisk fortrop for de undertrykte. Pr. februar 2026 har foreningen intensiveret sin fortalervirksomhed og positioneret uyghurernes kamp ikke blot som en regional konflikt, men som en dybtgående test af den globale *Ummahs* solidaritet og det internationale samfunds etiske konsekvens.

SUA's seneste initiativer kommer på et afgørende tidspunkt. Den 18. februar 2026 præsenterede den svenske udenrigsminister Maria Malmer Stenergard **udenrigserklæringen for 2026**, som eksplicit fremhævede behovet for at adressere krænkelser af menneskerettighederne og reducere økonomiske afhængigheder af regimer, der udfordrer den regelbaserede internationale orden. For det svenske uyghur-samfund er denne erklæring en hårdt tilkæmpet anerkendelse af deres årelange græsrodsmobilisering, men de argumenterer for, at retorik nu skal følges op af robust, håndhævelig politik for at stoppe det, de beskriver som et "kolonitids-folkedrab" i Østturkistan.

Den humanitære krise: En krig mod Ummahens sjæl

Den humanitære situation i Østturkistan (af den kinesiske stat omtalt som Xinjiang) er fortsat den mest presserende bekymring for SUA. Rapporter fra begyndelsen af 2026 indikerer, at den systematiske undertrykkelse af islamisk identitet er gået ind i en mere lumsk fase. Under den hellige måned ramadan i 2025 og frem mod 2026 dokumenterede **Campaign for Uyghurs (CFU)** og SUA tilfælde, hvor uyghur-muslimer blev tvunget til at fremvise "videobevis" til de lokale myndigheder for at bevise, at de ikke fastede. Sådanne handlinger er ikke blot krænkelser af menneskerettighederne; de er et direkte angreb på *Arkan al-Islam* (islams søjler), designet til at kappe den spirituelle forbindelse mellem den troende og Skaberen.

Desuden udtrykte FN-eksperter i januar 2026 "dyb bekymring" over det vedvarende mønster af statsstøttet tvangsarbejde, som de bemærkede kan udgøre forbrydelser mod menneskeheden. SUA har været instrumentel i at bringe disse resultater til den svenske Riksdag med argumentet om, at de "fattigdomsbekæmpelsesprogrammer", som Beijing henviser til, i virkeligheden er en mekanisme til massebortførelse og slaveri af tyrkiske muslimer. Fra et muslimsk perspektiv er denne udnyttelse af arbejdskraft en krænkelse af det islamiske princip om *Adl* (retfærdighed), som kræver, at enhver arbejder behandles med værdighed, og at ingen tvinges til trældom.

Beskyttelse af kulturarv: "Skrift mod forglemmelse"

En central søjle i SUA's arbejde er bevarelsen af uyghurisk kultur- og religionsarv, som i øjeblikket står over for en kampagne for total udslettelse. I december 2025 udgav **Svensk PEN** en skelsættende rapport med titlen *"Skrift mod forglemmelse – Kultur og sprog som midler til undertrykkelse og modstand i Xinjiang-regionen"*. Rapporten beskriver detaljeret, hvordan den kinesiske regering har målrettet uyghurisk litteratur og sprog og pålagt strenge straffe til dem, der søger at udtrykke deres særprægede identitet.

For det globale muslimske samfund er ødelæggelsen af moskeer, kirkegårde og *mazarer* (helligdomme) særligt smertefuld. Forskning fra **Xinjiang Documentation Project** har fremhævet nedrivningen af århundreder gamle religiøse steder for at gøre plads til turisme og kommerciel udvikling. SUA har opfordret UNESCO og den svenske regering til at anerkende dette som "kulturelt folkedrab". I den islamiske tradition er moskeen ikke blot en bygning, men en *Waqf* (fond) for samfundet; dens ødelæggelse er en krænkelse af selve troens hellighed.

Strategisk fortalervirksomhed: EU's forordning om tvangsarbejde

SUA har identificeret **EU's forordning om tvangsarbejde (FLR)** som et kritisk værktøj til international ansvarlighed. Forordningen, der trådte i kraft i december 2024, skal være fuldt anvendelig i december 2027, og Europa-Kommissionen forventes at udstede retningslinjer for implementering inden juni 2026.

Foreningen lobbyer i øjeblikket den svenske regering for at sikre, at den nationale "kompetente myndighed" – som skal udpeges inden december 2025 – er udstyret med ressourcer til specifikt at undersøge statsstøttet tvangsarbejde. SUA argumenterer for, at uden et specifikt fokus på uyghur-regionen kan forbuddet mislykkes i at adressere kompleksiteten i forsyningskæder, der er plettet af "arbejdskraftoverførselsprogrammer". Denne fortalervirksomhed er rodfæstet i det islamiske forbud mod at forbruge *Haram* (forbudte) varer, hvilket udvider konceptet til produkter fremstillet gennem medtroendes lidelser og udnyttelse.

Transnational undertrykkelse og skyggen af spionage

Kampen for uyghurernes rettigheder i Sverige er ikke uden personlig risiko. I april 2025 bekræftede **World Uyghur Congress (WUC)** anholdelsen af en uyghurisk bosiddende i Stockholm under mistanke for at spionere mod diaspora-samfundet for den kinesiske stat. Denne sag sendte chokbølger gennem det svenske muslimske samfund og fremhævede rækkevidden af Beijings transnationale undertrykkelse.

SUA har brugt denne hændelse til at kræve stærkere beskyttelse af politiske flygtninge og aktivister. De har opfordret den svenske sikkerhedstjeneste (Säpo) til at tage mere beslutsomme skridt mod udenlandsk indblanding. For mange uyghurer i Sverige har frygten for "politistationer" og digital overvågning skabt et klima af angst, hvilket gør SUA's rolle som et fristed og en kollektiv stemme endnu vigtigere.

Tavshedens geopolitik: Et kald til OIC

Måske det mest smertefulde aspekt af uyghur-krisen for SUA er det oplevede svigt fra muslimsk-majoritetslande. I januar 2026 mødtes generalsekretæren for **Organisationen for Islamisk Samarbejde (OIC)** med højtstående kinesiske embedsmænd i Beijing, et træk der blev skarpt kritiseret af **Center for Uyghur Studies (CUS)** som et svigt af OIC's grundlæggende mandat til at beskytte muslimske mindretal.

SUA har konsekvent udfordret fortællingen om, at uyghur-spørgsmålet er en "vestlig fabrikation", der bruges til at destabilisere Kina. I stedet rammesætter de det som en fundamental forpligtelse for *Ummahen*. De argumenterer for, at OIC's tavshed, drevet af økonomiske interesser og "Belt and Road"-initiativet, undergraver den islamiske verdens moralske autoritet. SUA's fortalervirksomhed understreger, at sand *Ukhuwah* (broderskab) kræver, at man står sammen med de undertrykte, selv når det er geopolitisk ubelejligt.

Konklusion: Vejen mod retfærdighed

Som 2026 skrider frem, forbliver Den Svenske Uyghur-forening et fyrtårn af modstandskraft. Ved at bygge bro mellem det lokale svenske politiske landskab og den globale kamp for Østturkistan sikrer SUA, at det uyghuriske folks situation ikke kan ignoreres. Deres opfordring til stærkere internationale menneskerettighedspolitikker er ikke blot en anmodning om politisk indgriben; det er et krav om genoprettelse af retfærdighed og bevarelse af en civilisation, der har bidraget enormt til den islamiske verden.

Foreningens budskab til verden er klart: Den humanitære krise i Østturkistan er en plet på menneskehedens samvittighed. Kun gennem koordineret international handling, ledet af principfaste nationer som Sverige og støttet af en forenet *Ummah*, kan kulturarven og selve det uyghuriske folks liv beskyttes i generationer fremover.