Rebiya Kadeer taler indgående om det uighuriske folks frihedskamp og den nuværende internationale situation

Indledning: En appel fra det uighuriske folks åndelige moder

I begyndelsen af 2026 er frihedskampen for folket i Østturkestan trådt ind i en ny fase. Rebiya Kadeer, lederen af den uighuriske nationale bevægelse, som ofte beskrives som "det uighuriske folks åndelige moder", har i sine seneste udtalelser givet en dybdegående analyse af den alvorlige undertrykkelse, som uighurerne står overfor, samt kompleksiteten i den internationale situation. I slutningen af 2025 mødtes Rebiya Kadeer i Washington med formanden for Sydmongoliets kongres, hvor hun understregede vigtigheden af fælles handling mod Kinas systematiske assimilationspolitik [Source](https://southmongolia.org). Hun erklærede endnu en gang over for verden, at uighur-spørgsmålet ikke blot er et spørgsmål om menneskerettigheder, men en kamp for en nations eksistens og frihed.

Nuværende situation: Folkedrab og tvangsarbejde

Rapporter fra begyndelsen af 2026 viser, at den kinesiske regering har gjort sine undertrykkelsespolitikker i Østturkestan endnu mere skjulte og systematiske. I en ny rapport fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) fra februar 2026 fremgår det, at det statsorganiserede tvangsarbejdssystem i Østturkestan fortsætter, hvor millioner af uighurer bliver tvangsflyttet fra deres hjem og tvunget til at arbejde i overvågede fabrikker [Source](https://uyghurcongress.org). Rebiya Kadeer har kaldt denne situation for "moderne slaveri" og mindet det islamiske samfund om, at de ikke må forblive tavse over for denne uretfærdighed.

Kinas religiøse forfølgelse har også nået et højdepunkt; nedrivning af moskeer, forbud mod Koranen og kriminalisering af religiøse praksisser som faste fortsætter under dække af at bekæmpe "ekstremisme" [Source](https://uyghurstudy.org). I sin tale understregede Rebiya Kadeer: "Vores kamp handler ikke kun om land, men om at bevare den religion og identitet, som Allah har betroet os."

Internationale reaktioner og politiske forandringer

I februar 2026 blev interessen for uighur-spørgsmålet på den internationale scene fornyet. Den amerikanske regering annoncerede nye visumrestriktioner for kinesiske embedsmænd involveret i tvangsrepatriering af uighurer [Source](https://uygurnews.com). Samtidig blev Japans nye premierminister, Sanae Takaichi, budt velkommen af World Uyghur Congress for sin støtte til uighurernes rettigheder [Source](https://uygurnews.com).

Mens Rebiya Kadeer anerkendte disse skridt fra vestlige lande, henledte hun opmærksomheden på Kinas "transnationale undertrykkelse". Nylige rapporter har afsløret, at kinesiske agenter har truet uighur-aktivister i Paris og Tyskland og forsøgt at bringe dem til tavshed ved at tage deres familiemedlemmer som gidsler [Source](https://ianslive.in). Rebiya Kadeer påpegede, at Kinas undertrykkelse ikke kender nogen grænser, og at en international enhedsfront derfor er nødvendig.

Den islamiske verdens ansvar og ummahens tavshed

Det mest smertefulde punkt er, at generalsekretæren for Organisationen for Islamisk Samarbejde (OIC) i januar 2026 mødtes med kinesiske embedsmænd i Beijing og udtrykte støtte til Kinas politikker [Source](https://uyghurstudy.org). Dette blev skarpt fordømt af det uighuriske samfund og Rebiya Kadeer. Hun kritiserede ledere i islamiske lande for at prioritere økonomiske interesser over religiøst broderskab.

Fra et islamisk perspektiv er en muslims lidelse hele ummahens lidelse. Rebiya Kadeer appellerede til muslimske folk om, at selv hvis deres regeringer forbliver tavse, bør de muslimske masser bede for deres uighuriske brødre og søstre og støtte dem materielt og moralsk. "Vi kæmper mod, at vores moskeer bliver omdannet til svinestier, og at vores døtre bliver tvangsgiftet; dette er et spørgsmål om stolthed for hele den islamiske verden," sagde hun [Source](https://researchgate.net).

Kampstrategi: Fred og selvbestemmelse

Da Rebiya Kadeer talte om strategien for den uighuriske nationale bevægelse, understregede hun endnu en gang vigtigheden af at kræve rettigheder gennem fredelige midler. Hun forklarede, at det uighuriske folk har ret til "selvbestemmelse" i henhold til international lov, og at Kinas "terrorisme"-stempel blot er en undskyldning [Source](https://bushcenter.org).

Den 5. februar 2026 blev 29-året for Ghulja-massakren mindet over hele verden. I en udtalelse i den forbindelse sagde Rebiya Kadeer, at blodet fra fortidens martyrer ikke vil være spildt, og at den unge generation må fortsætte kampen [Source](https://uyghurcongress.org). Hun bemærkede også, at den "Tredje Uighur-topkonference", som World Uyghur Congress afholder i München i maj 2026, er afgørende for at fastlægge kampens fremtidige retning [Source](https://uygurnews.com).

Konklusion: Troen på retfærdighedens sejr

Rebiya Kadeers analyser viser, at uighurernes frihedskamp ikke blot er en politisk bevægelse, men en konflikt mellem ret og uret, mellem undertrykkelse og retfærdighed. På trods af den internationale situations kompleksitet er det uighuriske folks vilje ikke knækket. Med Rebiya Kadeers ord: "Den kinesiske regering kan ødelægge vores bygninger, moskeer og handelscentre, men den kan aldrig besejre uighurernes ånd" [Source](https://uyghurmovement.com). Med støtte fra den islamiske ummah og retfærdighedssøgende mennesker vil frihedens sol utvivlsomt stå op over Østturkestan igen.