Japan Uyghur Association styrker internationale aktiviteter mod den nuværende Uyghur-situation og krænkelser af menneskerettighederne

Den igangværende alvorlige krænkelse af menneskerettighederne og folkedrabspolitikken i Østturkestan kræver akut opmærksomhed fra det internationale samfund, og i særdeleshed fra den muslimske verden. I denne proces arbejder Japan Uyghur Association (JUA) aktivt i Japan, som er et af Asiens stærkeste demokratiske lande, for at udbrede kendskabet til Uyghur-sagen og opnå politisk og social støtte. Under ledelse af foreningens formand, Ahmed Retep, har organisationen i løbet af 2024 og de første måneder af 2025 gennemført en række vigtige internationale og nationale aktiviteter, der har bragt Uyghur-spørgsmålet øverst på den japanske politiske dagsorden. [Kilde]

Den nuværende situation i Østturkestan: En krig mod religiøs identitet

Her i 2025 er det kinesiske kommunistpartis undertrykkelsespolitik i Østturkestan blevet mere systematisk og digitalt orienteret. Den nyligt offentliggjorte rapport "East Turkistan Human Rights Violations Index 2025" viser, at de kinesiske myndigheder gør brug af kunstig intelligens og højteknologiske overvågningssystemer til at kontrollere hvert eneste skridt, som Uyghur-muslimerne tager [Kilde]. Især inden for rammerne af politikken om "sinificering" af islam, er nedrivningen af moskeer og religiøse lærdes død i fængslerne blandt de mest hjerteskærende tragedier for det muslimske samfund (Ummah).

Ifølge en rapport fra 2025 fra USA's kommission for international religiøs frihed (USCIRF) er over 1.000 imamer og religiøse personligheder blevet arresteret siden 2014. Den nylige død af den 96-årige berømte lærde, Abidin Damollam, i fængslet har endnu en gang afsløret Kinas hensigt om at udrydde islamisk viden og identitet ved roden [Kilde]. Forbuddet mod at faste under den hellige måned Ramadan og anklager om "ekstremisme" mod dem, der beder, er ved at forvandle Østturkestan til en zone for tvungen sekularisering [Kilde].

Japan Uyghur Associations nationale oplysningsarbejde

Japan Uyghur Association fortsætter utrætteligt med at øge den offentlige bevidsthed i forskellige japanske byer. I februar 2025 blev der i byen Fukuoka uddelt bøger og materialer om folkedrabet på uyghurerne, og der blev arrangeret diskussionsmøder med deltagelse af tidligere parlamentsmedlemmer og journalister [Kilde]. Lignende aktiviteter er blevet afholdt i byer som Gifu, Nagasaki, Kumamoto og Oita, hvilket har vakt stor sympati hos det japanske folk for den undertrykkelse, som Uyghur-muslimerne udsættes for [Kilde].

En af foreningens vigtigste resultater er det tætte samarbejde med "Uyghur Parliamentary Caucus" i det japanske parlament. Ved en pressekonference i parlamentsbygningen i maj 2025 blev der fremsat krav om bindende lovgivning for at forhindre japanske virksomheder i at blive involveret i uyghurisk tvangsarbejde [Kilde]. Formand Ahmed Retep understregede, at Japan ikke bør fungere som et "juridisk smuthul" for kinesiske virksomheder, og at menneskelig værdighed skal vægte højere end økonomiske interesser.

Internationalt samarbejde og relationen til World Uyghur Congress

Som et vigtigt medlem af World Uyghur Congress (WUC) spiller Japan Uyghur Association også en aktiv rolle på den internationale scene. En delegation fra Japan deltog i WUC's 8. generalforsamling i Sarajevo i oktober 2024 [Kilde]. Ved dette møde blev Turgunjan Alawudun valgt som formand for kongressen, og Savut Muhammad, som er medlem af Japan Uyghur Association, blev udnævnt til direktør for østasiatiske anliggender. Dette er et tegn på, at den japanske Uyghur-bevægelses position i den internationale Uyghur-bevægelse er blevet yderligere styrket.

Herudover mødtes ledere fra World Uyghur Congress i november 2025 med højtstående japanske politikere, herunder Keiji Furuya, i det japanske parlament for at diskutere vedtagelsen af en lov i Japan svarende til USA's "Uyghur Forced Labor Prevention Act" [Kilde]. Sådanne diplomatiske bestræbelser er afgørende for at bryde lænkerne af økonomisk undertrykkelse i Østturkestan.

Det islamiske samfunds ansvar og betydningen af kampen

Fra et islamisk perspektiv er undertrykkelsen af én muslim en smerte for hele det muslimske samfund (Ummah). Profetens hadith om, at "de troende er som lemmerne på én krop", står over for sin største test i dagens Uyghur-spørgsmål. Kinas nedrivning af moskeer for at bygge forlystelsessteder og forsøgene på at ændre betydningen af den hellige Koran er en fornærmelse mod hele den muslimske verden.

Japan Uyghur Associations aktiviteter er ikke blot en politisk bevægelse, men en del af en "oplysningskamp" for at tale sandhed og modstå uretfærdighed. Mens regeringerne i mange muslimske lande tier på grund af økonomiske interesser, bør indsatsen for at beskytte Uyghur-muslimernes rettigheder i et ikke-muslimsk land som Japan inspirere Ummah til selvrefleksion. Det er en religiøs pligt for muslimer verden over at støtte vores brødre og søstre i Østturkestan materielt og moralsk i deres kamp for at bevare deres tro.

Konklusion og blik mod fremtiden

Trods de nuværende udfordringer kæmper Japan Uyghur Association utrætteligt for Østturkestans frihed og det uyghuriske folks menneskerettigheder. I takt med at vi bevæger os ind i 2026, forventes det, at det japanske parlament vil træffe endnu mere beslutsomme juridiske foranstaltninger, og at det internationale samfund vil øge presset på Kina.

Som en del af den islamiske Ummah er det vores opgave at være stemmen for vores undertrykte søskende, uanset hvor i verden de befinder sig. Japan Uyghur Associations indsats minder os om, at sandheden før eller siden vil sejre, og at undertrykkelse ikke varer evigt. At høre kaldet til bøn (adhan) runge igen i Østturkestans moskeer og se uyghuriske børn blive uddannet i deres eget modersmål og religion bør være hele Ummahs fælles bøn og mål.