Den Internationale Forening for Uighuriske Forfattere fortsætter med at kæmpe for kulturel bevarelse og intellektuel frihed for marginaliserede stemmer i det globale litterære samfund

Introduktion: Det skrevne ords vogtere

I lyset af en hidtil uset kampagne for kulturel udslettelse og systemisk undertrykkelse er **Den Internationale Forening for Uighuriske Forfattere** (almindeligt kendt som **Uighur PEN Centre**) trådt frem som et afgørende fristed for det uighuriske folks intellektuelle og åndelige liv. Her i begyndelsen af 2026 fungerer foreningen fortsat som et globalt fyrtårn for marginaliserede stemmer og kæmper for bevarelsen af en litterær tradition, der er uadskilleligt forbundet med Østturkistans islamiske identitet. For det globale muslimske samfund (Ummah) er disse forfatteres kamp ikke blot en sekulær kamp for ytringsfrihed; det er en hellig pligt at beskytte *Adab* (raffineret kultur og litteratur) hos et folk, hvis selve sprog og tro er under belejring [Kilde](https://uyghurpen.org/about-us/).

En ny æra af lederskab og modstandskraft (2025-2026)

Året 2025 markerede et betydeligt vendepunkt for foreningen. Den 16. april 2025 afholdt Den Internationale Forening for Uighuriske Forfattere sit generalvalg i Almaty, Kasakhstan – en by, der længe har fungeret som et kulturelt knudepunkt for den uighuriske diaspora. Under denne forsamling blev **Aziz Isa Elkun**, en fremtrædende London-baseret digter og akademiker, enstemmigt valgt som præsident for Uighur PEN Centre [Kilde](https://uyghurpen.org/news/uyghur-pen-centers-election-held-in-almaty/). Under Elkuns ledelse har foreningen intensiveret sin indsats for at dokumentere de fængslede intellektuelles skæbne, samtidig med at man fostrer en ny generation af forfattere i eksil.

Lederskiftet kom på et tidspunkt præget af dyb sorg og refleksion. I januar 2026 annoncerede foreningen bortgangen af **Abdureshid Haji Kerimi**, et stiftende medlem og en gigant inden for uighurisk litteratur, som døde i Stockholm i en alder af 83 år [Kilde](https://uyghurpen.org/news/condolence-statement/). Kerimis liv legemliggjorde den uighuriske ånds modstandskraft, og hans død har ansporet foreningen til at fordoble sit engagement i deres hjemlands "Evige Stemme" – et tema, der blev genlydt i præsentationen af romanen *Eternal Voice* af Talat Baki Mollahaji Oghli i juli 2025, som skildrer det uighuriske folks historiske lidelser under koloniale politikker [Kilde](https://uyghurpen.org/news/almaty-hosts-presentation-of-the-novel-eternal-voice/).

Litteratur som modstand: "Fængslede sjæle"

En af foreningens mest betydningsfulde præstationer i de seneste måneder var udgivelsen af antologien ***Imprisoned Souls: Poems of Uyghur Prisoners in China*** i november 2025 [Kilde](https://azizisa.org/new-book-release-imprisoned-souls-poems-of-uyghur-prisoners-in-china/). Værket, der er redigeret og oversat af Aziz Isa Elkun, samler vers fra 25 digtere, der er forsvundet eller idømt lange fængselsstraffe. Disse digte, der ofte er smuglet ud af detentionscentre eller rekonstrueret efter hukommelsen af familiemedlemmer, tjener som et rystende vidnesbyrd om det "kulturelle folkedrab", der finder sted i regionen.

Fra et islamisk perspektiv er disse digte mere end blot litteratur; de er en form for *Dhikr* (ihukommelse) og et råb om retfærdighed (*Haq*). Antologien indeholder værker af digtere, der er blevet målskiver specifikt på grund af deres brug af det uighuriske sprog og deres referencer til den islamiske arv. FN-eksperter fremhævede i en erklæring fra oktober 2025 denne alarmerende tendens og bemærkede, at kulturelle udtryk i stigende grad behandles som en trussel mod den nationale sikkerhed af de kinesiske myndigheder [Kilde](https://www.ohchr.org/en/press-releases/2025/10/un-experts-urge-china-end-repression-uyghur-and-cultural-expression-minorities). Sagen om **Yaxia’er Xiaohelaiti**, en sangskriver, der i 2024 blev idømt tre års fængsel for at "fremme ekstremisme" gennem sin musik, understreger kriminaliseringen af selve samfundets sjæl [Kilde](https://www.ohchr.org/en/press-releases/2025/10/un-experts-urge-china-end-repression-uyghur-and-cultural-expression-minorities).

Ummahens krise: Geopolitik vs. tro

Den Internationale Forening for Uighuriske Forfattere opererer i et komplekst og ofte skuffende geopolitisk landskab. I januar 2026 mødtes en delegation fra **Organisationen for Islamisk Samarbejde (OIC)** med højtstående kinesiske embedsmænd i Beijing. Under dette møde bekræftede OIC-ledelsen angiveligt sin støtte til Kinas "kerneinteresser" i Xinjiang, et skridt der hurtigt blev fordømt af Verdens Uighur Kongres og Forfatterforeningen som et "dybt svigt" af millioner af muslimer [Kilde](https://www.uyghurcongress.org/en/weekly-brief-30-january-2026/).

Denne spænding fremhæver en smertefuld splittelse i Ummahen. Mens det muslimske civilsamfund og intellektuelle organer som IUWA stræber efter at bevare Østturkistans islamiske karakter – hvor moskeer omdannes til turistmål og Koranen bliver "sinificeret" – forbliver mange regeringer i muslimsk-dominerede lande tavse på grund af økonomisk afhængighed. IUWA's arbejde i 2025 og 2026 har fokuseret på at bygge bro over denne kløft ved at gå i dialog med religiøse og akademiske ledere i lande som Indonesien og Tyrkiet for at øge bevidstheden om "krigen mod troen", der er camoufleret som terrorbekæmpelse [Kilde](https://uyghurtimes.com/organization-in-focus-center-for-uyghur-studies-advances-global-advocacy-and-scholarship-in-2025/).

Transnational undertrykkelse og den globale diaspora

Foreningens mission kompliceres yderligere af den kinesiske stats rækkevidde uden for landets grænser. I begyndelsen af 2026 kom der rapporter om intensiveret "transnational undertrykkelse" rettet mod uighuriske aktivister og forfattere i Frankrig og Storbritannien [Kilde](https://www.hrw.org/news/2026/02/18/china-officials-pressuring-uyghurs-france). Human Rights Watch dokumenterede i januar 2026 tilfælde, hvor kinesiske embedsmænd pressede medlemmer af diasporaen til at spionere mod deres eget samfund, specifikt rettet mod dem, der er involveret i kulturelle bevarelsesindsatser [Kilde](https://www.hrw.org/news/2026/02/18/china-officials-pressuring-uyghurs-france).

Trods disse trusler har IUWA udvidet sit digitale fodaftryk. "Online Revitalisation Project", støttet af PEN International, er blevet et kritisk arkiv for uighurisk litteratur, der er blevet forbudt eller brændt i Kina [Kilde](https://uyghurpen.org/about-the-uyghur-pen-centre-online-revitalisation-project/). Ved at arkivere disse værker sikrer foreningen, at det uighuriske folks sproglige og åndelige arv forbliver ubrudt for fremtidige generationer, selvom deres hjemlands fysiske landskab ændres radikalt.

Konklusion: Den uovervindelige ånd

Som vi bevæger os gennem 2026, står Den Internationale Forening for Uighuriske Forfattere som et vidnesbyrd om det skrevne ords magt over undertrykkelsens vægt. Gennem udgivelsen af nye antologier, valget af et dedikeret lederskab og den utrættelige fortalervirksomhed for fængslede lærde som **Rahile Dawut** og **Perhat Tursun**, fortsætter foreningen med at kæmpe for den intellektuelle frihed for et folk, der nægter at lade sig bringe til tavshed [Kilde](https://www.channeldraw.org/2025/08/21/voices-under-siege-the-struggle-of-uyghur-writers-and-poets-in-xinjiang/). For det globale samfund, og specifikt for Ummahen, er IUWA's arbejde en påmindelse om, at selvom imperier kan forsøge at slette historien, er sandheden – bevaret i de lærdes blæk og martyrernes blod – i sidste ende uovervindelig.