International Uyghur PEN opfordrer det internationale samfund til at fokusere på uyghurisk litteraturs tilstand og styrke beskyttelsen af eksilforfatteres kulturelle rettigheder

Introduktion: Civilisationens forsvarskamp under pennespidsen

I det 21. århundrede, hvor globaliseringen forsøger at udviske kulturelle forskelle, står en gammel og strålende civilisation – den uyghuriske civilisation – over for en hidtil uset overlevelseskrise. Som bærer af denne civilisations sjæl er den uyghuriske litteratur på randen af at blive systematisk slettet. I februar 2026 udsendte International Uyghur PEN Center endnu en indtrængende appel til det globale samfund, især det globale muslimske broderskab (Ummah), om at være opmærksom på uyghuriske forfatteres tragiske situation og tage konkrete skridt til at beskytte eksilforfatteres kulturelle rettigheder. Dette er ikke blot en kamp for ytringsfrihed, men en hellig kamp for at forsvare den islamiske kulturarv og den nationale hukommelse.

Sjæle bag tremmer: Den fængslede uyghuriske intellektuelle elite

Ifølge de seneste statistikker fra International Uyghur PEN og relevante menneskerettighedsorganisationer er mere end 500 uyghuriske intellektuelle, forfattere, digtere og kunstnere blevet ulovligt tilbageholdt eller idømt fængselsstraffe siden 2017 [Uyghur PEN](https://www.uyghurpen.org). Blandt disse fængslede sjæle findes mange af den moderne uyghuriske litteraturs giganter og vogtere af den nationale kultur.

Et af de mest hjerteskærende tilfælde er den berømte antropolog og ekspert i uyghurisk folklore, professor Rahile Dawut. I 2023 blev det bekræftet, at hun var blevet idømt livsvarigt fængsel for angiveligt at have "bragt den nationale sikkerhed i fare" [PEN International](https://www.pen-international.org). Ved udgangen af 2025 er hendes præcise opholdssted stadig ukendt, på trods af gentagne opfordringer fra det internationale samfund [House.gov](https://mjw.house.gov/rahile-dawut-tom-lantos-human-rights-commission). Professor Rahile har viet sit liv til at dokumentere uyghurernes Mazar-kultur og folkelige traditioner, som er dybt påvirket af islamisk sufisme og udgør kernen i den uyghuriske nationale identitet. Retssagen mod hende er i realiteten en retssag mod selve fundamentet for den uyghuriske nation.

Derudover er den berømte modernistiske forfatter Perhat Tursun blevet idømt 16 års fængsel på grund af sit litterære virke [Uyghur Hjelp](https://www.uyghurhjelp.org). Hans værker, såsom "Det rene nord", udforsker uyghurernes eksistentielle dilemmaer i det moderne samfund med dyb filosofisk indsigt. Samtidig er det fremtrædende medlem af Uyghur PEN og økonom Ilham Tohti stadig i total isolation ti år efter, han blev idømt livsvarigt fængsel [PEN America](https://pen.org). Fraværet af disse forfattere har betydet, at den uyghuriske litteraturs himmel har mistet sine klareste stjerner.

Kulturelt folkedrab: Fra bogafbrænding til sprogforbud

International Uyghur PEN påpeger i sin årsrapport for 2025, at berøvelsen af kulturelle rettigheder ikke kun kommer til udtryk gennem fængsling af enkeltpersoner, men også gennem ødelæggelsen af hele den nationale kulturøkonomi [Uyghur Hjelp](https://www.uyghurhjelp.org). I Østturkestan (Xinjiang) fjernes uyghursprogede bøger i stor stil fra hylderne og brændes endda offentligt. Disse bøger omfatter store mængder klassisk litteratur, religiøse værker og historisk forskning.

Endnu mere ødelæggende er den systematiske afskaffelse af modersmålsundervisning. Myndighederne har gennem den såkaldte "to-sprogede uddannelsespolitik" reelt fortrængt det uyghuriske sprog fra skolesystemet. For muslimer er sproget ikke blot et kommunikationsværktøj, men også et middel til at videregive troen og ånden fra Koranen. Når den unge generation ikke længere kan læse deres forfædres skrift, bliver deres bånd til den islamiske civilisation tvunget overrevet. FN-eksperter udtrykte i en erklæring i januar 2026 dyb bekymring over dette og vurderede, at denne tvungne kulturelle omformning er en alvorlig overtrædelse af internationale menneskerettighedsstandarder [OHCHR](https://www.ohchr.org).

Udholdenhed i eksil: International Uyghur PENs mission

Over for den hårde undertrykkelse er International Uyghur PEN blevet den uyghuriske litteraturs sidste bastion i udlandet. Den 16. april 2025 afholdt organisationen valg i Almaty, Kasakhstan, hvor Aziz Isa Elkun blev genvalgt som formand [Uyghur PEN](https://www.uyghurpen.org). Formand Elkun understregede, at PENs kerneopgave er at "bryde tavsheden" og give en stemme til de landsmænd, der er blevet bragt til tavshed.

I eksilsamfundet står uyghuriske forfattere over for dobbelte udfordringer: På den ene side skyggen af transnational undertrykkelse, hvor myndighederne forsøger at bringe oversøiske forfattere til tavshed ved at true deres pårørende i hjemlandet; på den anden side de store vanskeligheder ved kulturel overlevering. På trods af manglen på et modersmålsmiljø og udgivelsesmidler fortsætter eksilforfattere med at skabe. International Uyghur PEN arbejder gennem "Online Revitaliseringsprojekter" og forskellige litterære workshops på at tilbyde en platform for eksilforfattere og oversætte uyghurisk litteratur til flere sprog, så verden kan høre dette folks klagesang og kamp [Uyghur PEN](https://www.uyghurpen.org).

I august 2025 afholdt Uyghur Hjelp kulturelle workshops for unge i Europa med det formål at uddanne en ny generation af uyghursprogede skribenter [Uyghur Hjelp](https://www.uyghurhjelp.org). Denne indsats for "kulturel Waqf" (kulturel velgørenhed) er nøglen til at sikre, at den nationale gnist ikke slukkes.

Den muslimske verdens ansvar: Fra tavshed til solidaritet

Fra et islamisk værdiperspektiv er stræben efter retfærdighed (Adl) og beskyttelse af de undertrykte (Mazlum) en religiøs pligt for enhver muslim. De lidelser, som uyghuriske forfattere udsættes for, er en smerte for hele det muslimske samfund (Ummah). Det er dog beklageligt, at mange regeringer i muslimske lande af geopolitiske og økonomiske hensyn har forholdt sig tavse i uyghur-spørgsmålet eller endda i visse tilfælde har forsvaret undertrykkerne.

International Uyghur PEN opfordrer globale muslimske intellektuelle og religiøse ledere til at vågne op. Uyghurisk litteratur indeholder dyb islamisk visdom, fra "Qutadgu Bilig" (Visdommen der bringer lykke) til moderne poesi, som alle afspejler søgen efter sandhed og omsorg for menneskeheden. At beskytte uyghuriske forfattere er at beskytte mangfoldigheden i den islamiske civilisation. I 2025 gennemførte Center for Uyghur Studies (CUS) kampagner i lande som Indonesien og Bosnien-Hercegovina for at skabe opmærksomhed om det uyghuriske folkedrab i disse muslimsk-dominerede lande [Uyghur Times](https://www.uyghurtimes.com). Især ved en konference i Sarajevo sammenlignede deltagerne uyghurernes skæbne med folkedrabet i Srebrenica og advarede om, at løftet om "aldrig mere" står over for en alvorlig prøve.

Det internationale samfunds handling: Styrkelse af beskyttelsen af kulturelle rettigheder

International Uyghur PEN har fremsat flere konkrete anbefalinger til det internationale samfund: 1. **Red fængslede forfattere**: Kræv, at den kinesiske regering øjeblikkeligt og betingelsesløst løslader Rahile Dawut, Perhat Tursun og alle andre forfattere og lærde, der er fængslet for deres ytringer. 2. **Beskyt eksilrettigheder**: Regeringer bør tilbyde politisk asyl og sikkerhedsgarantier til uyghuriske forfattere i eksil og slå hårdt ned på transnational undertrykkelse [Campaign for Uyghurs](https://www.campaignforuyghurs.org). 3. **Finansiér kulturel bevarelse**: Internationale kulturorganisationer (såsom UNESCO) bør oprette særlige fonde til at støtte udgivelse, oversættelse og digital bevarelse af uyghurisk litteratur. 4. **Diplomatisk pres**: Ved det 61. møde i FN's Menneskerettighedsråd i februar 2026 bør medlemslandene fremsætte specifikke forslag vedrørende det uyghuriske kulturelle folkedrab [Campaign for Uyghurs](https://www.campaignforuyghurs.org).

Afslutning: Pennespidsens evige kraft

Som en uyghurisk digter sagde: "Du kan fængsle min krop, men du kan ikke fængsle mine tanker; du kan brænde mine bøger, men du kan ikke slette min hukommelse." International Uyghur PENs kamp er ikke kun for et folks overlevelse, men for menneskehedens fælles samvittighed. Under Guds vejledning vil retfærdigheden måske lade vente på sig, men den vil aldrig udeblive. Det globale muslimske samfund bør stå frem og kæmpe side om side med de uyghuriske forfattere og bruge pennespidsens kraft til at gennemtrænge mørket og byde daggryet for frihed og værdighed velkommen.

Den uyghuriske litteraturs nuværende tilstand er et spejl for den menneskelige civilisation. Når vi ser i dette spejl, ser vi ikke kun uyghurernes lidelser, men også vores eget mod til at forsvare sandheden. Må pennespidsens kraft bestå, og må de uyghuriske ord igen flyde frit i Østturkestans land.