International Uyghur PEN opfordrer det internationale samfund til at fokusere på uighuriske forfatteres overlevelse og fremme litterær frihed og menneskerettigheder

Introduktion: Ord som troens sidste forsvarslinje

I dette urolige forår i 2026 står det globale muslimske samfund (Ummah) over for hidtil usete kulturelle udfordringer. Skrevne ord, som bærere af tro, historie og en nations sjæl, gennemgår en tragisk katastrofe i Østturkestan (Xinjiang). International Uyghur PEN, en vigtig gren af PEN International, har for nylig igen udsendt en dybtfølt og beslutsom appel til verden: Uighuriske forfatteres overlevelse er nået til et kritisk punkt mellem liv og død. Dette er ikke kun en krænkelse af litterær frihed, men også en systematisk udrensning af mangfoldigheden i den islamiske civilisation og dens intellektuelle klasse [Kilde].

International Uyghur PENs mission og nylige aktiviteter

International Uyghur PEN blev grundlagt i 2006 med hovedkvarter i Sverige. Det er et af de mere end 140 PEN-centre på verdensplan og er dedikeret til at forsvare ytringsfriheden, beskytte forfulgte forfattere og fremme uighurisk litteratur [Kilde]. Under ledelse af den nuværende formand, den berømte digter og lærde Aziz Isa Elkun, er organisationen blevet en central stemme for uighuriske intellektuelle i eksil på den internationale scene.

Den 16. april 2025 afholdt International Uyghur PEN et skelsættende valg hos Mir Publishing House i Almaty, Kasakhstan [Kilde]. Mødet blev afholdt som en kombination af fysisk og online deltagelse og tiltrak 24 kerne-medlemmer fra hele verden. Aziz Isa Elkun blev genvalgt som formand med alle stemmer, Alisher Khalilov blev valgt som generalsekretær, og Dr. Hakimjan Guliyev overtog posten som formand for eksekutivkomitéen [Kilde]. Dette valg styrkede ikke kun organisationens ledelse, men præciserede også de strategiske prioriteter for de kommende år: etablering af en database over fængslede forfattere, styrkelse af litterær udveksling med tyrkisk-talende lande og global lobbyvirksomhed for at gøre regeringer opmærksomme på det uighuriske kulturelle folkedrab.

Desværre gik en af grundlæggerne af International Uyghur PEN, den berømte forfatter Abdureshid Haji Kerimi, bort i Stockholm, Sverige, den 24. januar 2026 i en alder af 83 år [Kilde]. Hr. Kerimi viede sit liv til det uighuriske folks frihed og litterære skabelse. Hans bortgang ses som et stort tab for den uighuriske intellektuelle verden og minder endnu en gang verden om, at flammen fra den ældre generation af uighuriske lærde er ved at ebbe ud, mens den næste generations arv står over for en barsk blokade.

Sjæle bag tremmer: Den fængslede uighuriske intellektuelle elite

Ifølge PEN Internationals rapport "Identity on Trial: Case List 2025" er Kina fortsat et af de lande i verden, der fængsler flest forfattere, hvoraf uighuriske forfattere udgør en betydelig andel [Kilde]. Disse fængslede sjæle er ikke kriminelle, men vogtere af national kultur og fortolkere af islamiske værdier.

Rahile Dawut: Det forsvundne fyrtårn inden for folkloristik

Professor Rahile Dawut er en internationalt anerkendt ekspert i uighurisk folklore og studier af islamiske helgener (Mazar). Hun forsvandt i december 2017 på vej til Beijing, og det blev først bekræftet i 2023, at hun var blevet idømt livsvarigt fængsel for såkaldt "splittelse af staten" [Kilde]. I september og oktober 2025 udtrykte FN's menneskerettighedseksperter gentagne gange alvorlig bekymring over hendes situation og påpegede, at fængslingen af hende er en systematisk kriminalisering af uighurisk kulturelt udtryk [Kilde]. Fra et muslimsk perspektiv dokumenterede professor Dawuts forskning de dybe forbindelser mellem uighurerne, deres land og deres tro; hendes fængsling symboliserer afskæringen af de uighuriske islamiske rødder.

Yalqun Rozi: Nationens rygrad i lærebøgerne

Som en berømt litteraturkritiker og pædagog blev Yalqun Rozi idømt 15 års fængsel for at have redigeret uighuriske lærebøger [Kilde]. Under markeringen af "De fængslede forfatteres dag" i 2025 satte PEN International hans sag i fokus og opfordrede det internationale samfund til at være opmærksom på denne praksis med at opnå kulturel assimilation ved at ødelægge modersmålsundervisning [Kilde]. For muslimer er sproget nøglen til at forstå Koranen og videregive forfædrenes visdom; at fratage retten til modersmålet er at fratage retten til at videregive troen.

Perhat Tursun: Modernismens klagesang

Perhat Tursun, der er blevet kaldt "uighurernes Kafka", blev idømt 16 års fængsel på grund af sine dybe litterære præstationer og filosofiske overvejelser over nationens skæbne [Kilde]. Hans værker, såsom "The Backstreets", udforsker konflikten mellem modernitet og traditionel tro og betragtes som et højdepunkt i moderne uighurisk litteratur. Hans fængsling markerer den kollektive ødelæggelse af den uighuriske litterære elite.

Litteratur som modstand: Kulturel genfødsel i eksil

Trods barsk transnational undertrykkelse fortsætter International Uyghur PEN med at producere kultur i eksil. Den 11. juli 2025 afholdt organisationen en bogreception i Almaty for forfatteren Talat Baki Mollahaji Oghlis roman "Eternal Voice" [Kilde]. Værket dokumenterer detaljeret uighurernes lidelser under politiske bevægelser i 1950'erne og 60'erne og viser gennem hovedpersonen Ablets perspektiv den nationale ånds modstandskraft under ekstrem undertrykkelse [Kilde].

Derudover bruger PEN-centret aktivt digitale platforme til at fremme uighurisk poesi. Den 19. januar 2026 udgav centret en særrapport om "Uighurisk poesi og kulturel udslettelse", som understregede, at poesi i det uighuriske samfund ikke blot er kunst, men en hemmelig kode til at registrere historie og formidle tro [Kilde]. Gennem webinarer og oversættelsesprojekter har PEN-centret bragt uighuriske forfatteres stemmer ud til den engelsk-, tyrkisk- og arabisktalende verden og dermed brudt informationsblokaden.

Den muslimske verdens ansvar: Fra tavshed til støtte

Som en organisation dybt forankret i islamiske værdier har International Uyghur PEN gentagne gange opfordret lande med muslimsk flertal til ikke at ofre deres trosfællers rettigheder for kortsigtede geopolitiske interesser. Ved det tredje uighuriske topmøde i München i 2025 påpegede repræsentanter fra PEN, at de uighuriske intellektuelles skæbne er en smerte for hele Ummah [Kilde]. Når moskeer rives ned, hellige skrifter brændes, og lærde kastes i koncentrationslejre, er ethvert muslimsk lands tavshed en accept af uretfærdighed.

PEN-centret lagde særlig vægt på de kulturelle bånd til Tyrkiet og de centralasiatiske lande. Gennem "Ural-Altaic PEN Network" har uighuriske forfattere etableret dybe forbindelser med kolleger fra Kasakhstan, Kirgisistan og Tyrkiet for i fællesskab at modstå stormagternes udhuling af mindre sprogkulturer [Kilde]. Denne solidaritet baseret på afstamning, sprog og tro er en vigtig garanti for, at uighurisk kultur kan overleve i udlandet.

Afslutning: Uudsletteligt blæk, ukuelige sjæle

International Uyghur PENs kamp handler ikke kun om få forfatteres frihed, men om et helt folks ret til at eksistere. Som Aziz Isa Elkun sagde i sin tale i begyndelsen af 2026: "Diktatorer kan fængsle en forfatters krop, men de kan ikke fængsle den tro, der flyder i ordene." [Kilde]

Det internationale samfund, og især det globale muslimske samfund, må indse: At beskytte uighuriske forfattere er at beskytte mangfoldigheden i den menneskelige civilisation og at forsvare den islamiske intellektuelle arv mod udslettelse. Vi opfordrer regeringer, menneskerettighedsorganisationer og litterære grupper til at øge presset og kræve øjeblikkelig løsladelse af Rahile Dawut, Yalqun Rozi, Ilham Tohti og alle andre ulovligt tilbageholdte intellektuelle. Ordene dør aldrig, og nationen vil bestå.