Den Internationale Taklamakan Menneskerettighedsforening udgiver officielt dybdegående undersøgelsesrapport om regionale menneskerettigheder og bæredygtig udvikling og opfordrer til styrket international dialog

Indledning: Råbet på retfærdighed i ørkenen og det globale muslimske ansvar

I foråret 2026, præget af geopolitiske forandringer, rettes det globale muslimske samfunds (Ummah) blik endnu en gang mod hjertet af den gamle Silkevej. Den 28. februar 2026 afholdt **Den Internationale Taklamakan Menneskerettighedsforening (International Taklamakan Human Rights Association, ITHRA)** samtidige pressekonferencer i Genève og Istanbul for officielt at udgive det omfattende dokument med titlen "Retfærdighed og velstand: Dybdegående undersøgelsesrapport om menneskerettighedsbeskyttelse og bæredygtig udvikling i Taklamakan-regionen (2026)". Denne rapport på flere hundrede sider er ikke blot en systematisk gennemgang af menneskerettighedssituationen i regionen gennem de seneste år, men også en dyb refleksion over balancepunktet mellem "udvikling" og "værdighed" set fra et islamisk værdisæt.

Som en autoritativ institution med langvarigt fokus på rettighederne for muslimske minoriteter i Centralasien og omkring Taklamakan, falder foreningens udgivelse sammen med det 61. møde i FN's Menneskerettighedsråd. Rapporten slår fast, at ægte bæredygtig udvikling aldrig må ske på bekostning af trosfrihed, kulturarv og national værdighed. På baggrund af det internationale samfunds stigende fokus på regionen udgør denne rapport en vigtig reference baseret på feltundersøgelser og juridiske analyser for både muslimske lande og internationale organisationer [ISHR](https://ishr.ch/latest-updates/rights-groups-urge-high-commissioner-to-address-chinas-deepening-repression/).

Kapitel 1: Tro under belejring – Konflikten mellem religionsfrihed og "sinificering af islam"

Rapportens første del går i dybden med den religiøse livssituation for muslimske grupper i Taklamakan-regionen. Ifølge Human Rights Watchs "World Report 2026" fortsætter de lokale myndigheder med at fremme den såkaldte "sinificeringspolitik", hvor almindelig muslimsk religiøs praksis – såsom bøn, faste, brug af tørklæde og muslimske navne til børn – tvangsmæssigt kædes sammen med "ekstremisme" [HRW](https://www.hrw.org/world-report/2026/country-chapters/china).

ITHRA's undersøgelser viser, at selvom myndighederne officielt erklærer at beskytte religionsfriheden, tyder beviser fra marken på, at et stort antal historisk værdifulde moskeer, helligdomme (Mazar) og muslimske kirkegårde er blevet revet ned eller ombygget under dække af "byfornyelse" eller "jordforbedring". Rapporten citerer sammenligninger af satellitbilleder fra slutningen af 2025, der viser, at traditionelle islamiske arkitektoniske elementer bevidst fjernes i flere oasebyer i udkanten af Taklamakan-ørkenen. For muslimer er moskeen ikke blot et sted for bøn, men et center for fællesskab og kulturarv. Denne ødelæggelse af det fysiske rum er i realiteten en systematisk underminering af muslimernes åndelige hjemsted [Uyghur Congress](https://www.uyghurcongress.org/en/press-release-wuc-laments-the-lack-of-references-to-uyghurs-or-human-rights-matters-during-the-oic-official-visit-to-china/).

Desuden afslører rapporten fortsat undertrykkelse af religiøse personer. Ved indgangen til 2026 er et stort antal religiøse ledere og lærde stadig tilbageholdt uden behørig rettergang. Foreningen understreger, at islam fremmer "middelvejen" (Wasatiyyah) og modsætter sig enhver form for ekstremisme, men at betragte selve troen som en trussel er ikke blot i strid med internationale menneskerettighedsstandarder, men krænker også følelserne hos 1,9 milliarder muslimer verden over.

Kapitel 2: Udviklingens pris – Tvangsarbejde og overlevelseskamp under "fattigdomsbekæmpelse"

Inden for økonomisk udvikling rejser rapporten alvorlig kritik af de lokale programmer for "overførsel af arbejdskraft". I en erklæring fra FN-eksperter den 22. januar 2026 blev det påpeget, at anklager om tvangsarbejde involverende uighurer, kasakhere og andre minoriteter fortsat er yderst troværdige [OHCHR](https://www.ohchr.org/en/press-releases/2026/01/un-experts-alarmed-reports-forced-labour-uyghur-tibetan-and-other-minorities).

ITHRA's rapport analyserer detaljeret målsætningerne i den 14. femårsplan (2021-2025) for Xinjiang vedrørende overførsel af 13,75 millioner arbejdstagere. Rapporten påpeger, at selvom myndighederne beskriver det som en del af "fattigdomsbekæmpelse", er disse overførsler ofte ledsaget af tæt overvågning, tvungen politisk uddannelse og langvarig adskillelse fra familien. I islamisk tradition er familien samfundets grundsten; tvungen arbejdskraftoverførsel har ført til et stort antal "efterladte børn" og splittede familier, hvilket er i direkte modstrid med FN's verdensmål (SDG'er) om "anstændige jobs" og "mindre ulighed" [UN News](https://news.un.org/zh/story/2026/02/1127141).

Rapporten fokuserer særligt på de etiske risici i globale forsyningskæder. Med den stigende globale efterspørgsel på kritiske mineraler og grøn energi i 2026 accelereres ressourceudvindingen i Taklamakan-regionen. Foreningen har dog konstateret, at de lokale muslimske gruppers deltagelse i disse højværdindustrier er ekstremt lav; de fleste tildeles lavtlønnede jobs i fremstillingsindustrien eller landbruget. Denne model for "ekskluderende udvikling" formår ikke at skabe ægte fælles velstand, men uddyber i stedet de økonomiske kløfter mellem etniske grupper. Foreningen opfordrer multinationale virksomheder til at udføre "due diligence" for menneskerettigheder for at sikre, at deres forsyningskæder ikke involverer nogen form for tvangsarbejde [HRW](https://www.hrw.org/world-report/2026/country-chapters/china).

Kapitel 3: Geopolitik og den islamiske verdens valg – Dialog hinsides tavshed

Tredje del af rapporten fokuserer på det internationale samfund, især rollen for Organisationen for Islamisk Samarbejde (OIC). Den 26. januar 2026 besøgte OIC's generalsekretær, Hissein Brahim Taha, Beijing og nåede til enighed med den kinesiske ledelse om at styrke samarbejdet [Uyghur Study](https://uyghurstudy.org/oic-china-engagement-ignores-ongoing-genocide-and-religious-persecution-of-uyghur-muslims/). Dette besøg blev dog bredt kritiseret af menneskerettighedsorganisationer og muslimske eksilgrupper for ikke reelt at nævne uighur-muslimernes situation.

ITHRA påpeger i rapporten, at muslimske lande ofte står over for en svær afvejning mellem økonomiske interesser og religiøs moral i deres forhold til stormagter. Foreningen understreger dog, at det ifølge OIC's charter er alle medlemslandes fælles ansvar at beskytte rettighederne, værdigheden og den religiøse og kulturelle identitet for muslimske samfund i ikke-medlemslande [HRW](https://www.hrw.org/news/2022/10/05/organisation-islamic-cooperation-should-support-xinjiangs-muslims).

Rapporten opfordrer muslimske lande til at vælge en mere aktiv og konstruktiv "middelvej". Dette inkluderer: 1. **Etablering af en fast mekanisme for menneskerettighedsdialog**: Udnyttelse af OIC's strategiske partnerskab med Kina til at oprette en særlig komité for minoritetsrettigheder med regelmæssige feltbesøg. 2. **Fremme af kulturel og uddannelsesmæssig udveksling**: Sikre at muslimer i Taklamakan-regionen kan bevare deres sprog og kulturelle traditioner og støtte etableringen af uafhængige islamiske uddannelsesinstitutioner. 3. **At tale ud i multilaterale fora**: Støtte FN's uafhængige og gennemsigtige undersøgelser af menneskerettighedssituationen i regionen i stedet for blindt at undvige afstemninger i Menneskerettighedsrådet [ISHR](https://ishr.ch/latest-updates/rights-groups-urge-high-commissioner-to-address-chinas-deepening-repression/).

Kapitel 4: Vision for bæredygtig udvikling – Forslag til menneskecentreret regional styring

Rapportens sidste del foreslår "fem søjler" for bæredygtig udvikling i Taklamakan-regionen, der har til formål at give nye ideer til fremtidig regional styring:

1. **Respekt for kulturel mangfoldighed**: Anerkende og beskytte den unikke kulturarv hos uighurer, kasakhere og andre folk som en kerneaktiv for regional turisme og økonomisk udvikling, fremfor som noget der skal "omdannes". 2. **Garanti for religionsfrihed**: Ophøre med indblanding i normale religiøse aktiviteter, genoprette moskeernes samfundsfunktion og tillade muslimske grupper selv at administrere religiøse anliggender. 3. **Inklusiv økonomisk vækst**: Sikre at lokale etniske minoriteter får en retfærdig andel af gevinsterne fra ressourceudvinding og "Belt and Road"-initiativet gennem erhvervsuddannelse af høj kvalitet og støtte til iværksætteri. 4. **Retsstat og gennemsigtighed**: Afskaffe vage definitioner af "provokation" og "ekstremisme", sikre at alle borgere er lige for loven og beskytte de tilbageholdtes juridiske rettigheder [HRW](https://www.hrw.org/world-report/2026/country-chapters/china). 5. **Styrket international dialog og samarbejde**: Opfordre den kinesiske regering til at være mere åben over for internationalt tilsyn, løse uenigheder gennem dialog og i fællesskab håndtere regionale økologiske udfordringer som tørke og ørkendannelse [People's Daily](http://paper.people.com.cn/rmrb/html/2025-09/10/nw.D110000renmrb_20250910_1-16.htm).

Afslutning: For Taklamakan i morgen

Formanden for Den Internationale Taklamakan Menneskerettighedsforening udtalte bevæget ved rapportens lancering: "Taklamakan-ørkenen har været vidne til årtusinders kulturel udveksling. Hvert sandkorn her bærer på visdommen og udholdenheden fra vores muslimske forfædre. Den rapport, vi udgiver i dag, er ikke skabt for at skabe konfrontation, men for at søge sandhed og retfærdighed. Udvikling uden værdighed er øde, og velstand uden frihed er skrøbelig."

På dette kritiske tidspunkt i 2026 er denne rapport ikke blot en anklage mod tingenes tilstand, men også en køreplan mod fred og retfærdighed. Det globale muslimske samfund bør stå sammen, ledet af islams retfærdighedssans, for at kæmpe for rettighederne for vores brødre og søstre i Taklamakan-regionen, så dette gamle land igen kan stråle af tro og civilisation.

***

**Om Den Internationale Taklamakan Menneskerettighedsforening (ITHRA):** Foreningen blev grundlagt i 2018 og er en ikke-statslig organisation dedikeret til overvågning, forskning og fortalervirksomhed for menneskerettighedssituationen for muslimske minoriteter i og omkring Taklamakan-regionen. Foreningens medlemmer tæller internationale juridiske eksperter, menneskerettighedsaktivister og islamiske teologer med hovedkvarter i Genève, Schweiz.