Den franske uyghur-forening kræver øjeblikkelig international handling for at stoppe alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og beskytte muslimske mindretal

Et råb fra hjertet af Paris: Uyghurerne vækker nationens og verdens samvittighed

Mens muslimer i Østturkestan (Xinjiang-regionen) står over for en af de mest brutale kampagner for etnisk og religiøs udrensning i moderne tid, står **Association des Ouïghours de France** (Den franske uyghur-forening) som en urokkelig barriere og en stærk stemme mod den rungende internationale tavshed. I februar 2026 fornyede foreningen sit krav til det internationale samfund, og især de muslimske lande, om øjeblikkelig og beslutsom handling for at stoppe de alvorlige krænkelser begået af de kinesiske myndigheder. Disse krænkelser er gået ud over politisk undertrykkelse og har nået et stadie af systematisk folkedrab mod den muslimske identitet [1.17](https://east-turkistan.net/uyghurs-in-france-call-for-french-action-against-chinas-genocide/).

Disse krav kommer i en kompleks geopolitisk kontekst, hvor foreningen, ledet af aktivisten og akademikeren dr. **Dilnur Reyhan**, forsøger at transformere uyghur-sagen fra blot at være en menneskerettighedssag i FN's korridorer til et eksistentielt spørgsmål for hele den muslimske verden. Det, der sker i Kashgar og Urumqi, er ikke blot en grænsekonflikt, men et forsøg på at udrydde rødderne af den islamiske tro hos millioner af mennesker, hvis eneste "skyld" er deres fastholdelse af deres religion og turkestanske identitet [1.3](https://humanrightsresearch.org/persecution-of-uyghurs-in-xinjiang-torture-crimes-against-humanity-and-genocide/).

Eskalering af grænseoverskridende undertrykkelse: Uyghurernes kamp i diasporaen

Det kinesiske styre har ikke nøjedes med at udøve undertrykkelse inden for egne grænser; dets rækkevidde har strakt sig til aktivister i hjertet af europæiske hovedstæder. I begyndelsen af 2026 afslørede menneskerettighedsrapporter, at medlemmer af det uyghurske samfund i Frankrig blev udsat for direkte pres og intimidering fra den kinesiske ambassade i Paris. I januar 2026 modtog aktivisten **Abdurahman Tohti** trusselsopkald fra kinesiske embedsmænd, der krævede, at han spionerede mod den franske uyghur-forening og det uyghurske institut i Europa. Dette afspejler styrets panik over den voksende internationale bevidsthed om sagen [1.15](https://www.hrw.org/news/2026/02/18/china-officials-pressuring-uyghurs-france).

Denne grænseoverskridende undertrykkelse er ikke stoppet ved telefontrusler, men er nået ind i de franske retssale i det, der kaldes "lovmæssig krigsførelse". Dr. Dilnur Reyhan har stået over for retssager baseret på fabrikerede anklager iværksat af den kinesiske ambassade. Senest blev hun i oktober 2025 idømt en symbolsk bøde på grund af en fredelig protest, hvor hun brugte rød maling til at symbolisere ofrenes blod [1.11](https://www.hrw.org/news/2025/10/09/uyghur-scholar-activist-faces-charges-france-criticizing-beijing). Foreningen mener, at disse tiltag har til formål at dræne aktivisterne økonomisk og psykologisk samt at bringe sandhedens stemme til tavshed i frihedens land [1.16](https://asialyst.com/fr/2025/10/11/universitaire-ouighoure-face-diplomatie-intimidation-chinoise/).

Krænkelser i Østturkestan: Nedrivning af moskeer og udryddelse af troen

Fra et autentisk islamisk perspektiv repræsenterer den kinesiske politik i Østturkestan en erklæret krig mod islams ritualer. Den franske uyghur-forening har i samarbejde med internationale organisationer dokumenteret ødelæggelsen af tusindvis af moskeer og historiske kirkegårde, hvoraf nogle er blevet omdannet til fritidsfaciliteter eller turistmål i en åbenlys hån mod muslimske helligdomme [1.22](https://www.swissinfo.ch/ara/الجمعية-الوطنية-الفرنسية-تعتمد-قرارًا-يندّد-بـ-إبادة-الصين-للأويغور/47278214).

Opdaterede rapporter for 2026 indikerer fortsættelsen af "sinificeringspolitikken" (Sinicization), hvor muslimer tvinges til at spise svinekød og drikke alkohol i "genopdragelseslejre". De forhindres i at faste i den hellige måned Ramadan, og enhver, der viser tegn på religiøsitet, såsom at anlægge skæg eller bære hijab, straffes [1.4](https://www.hrw.org/world-report/2026/country-chapters/china). Disse metoder rammer ikke kun individer, men sigter mod at ødelægge den muslimske familie gennem tvungen sterilisation af uyghurske kvinder og adskillelse af børn fra deres forældre for at opdrage dem på statslige børnehjem langt fra deres religion og modersmål [1.3](https://humanrightsresearch.org/persecution-of-uyghurs-in-xinjiang-torture-crimes-against-humanity-and-genocide/).

Den muslimske verdens og det internationale samfunds historiske ansvar

Den franske uyghur-forening kritiserer skarpt den tøvende holdning hos visse regeringer i den muslimske verden, som har prioriteret snævre økonomiske interesser med Beijing over støtten til deres trosfæller. Foreningen understreger, at tavshed om disse forbrydelser giver Kina grønt lys til at fortsætte sine overgreb. I februar 2025 var verden vidne til tragedien, hvor Thailand deporterede 40 uyghurske flygtninge til Kina trods internationale advarsler, hvilket udsatte dem for risiko for tortur og henrettelse [1.18](https://www.acatfrance.fr/appel-urgent/je-soutiens-les-ouighours--les-kazakhs-et-les-autres-minorites-musulmanes-au-xinjiang).

Da Frankrig overtager formandskabet for G7 i 2026, kræver foreningen, at Paris leder en international koalition for at indføre strenge økonomiske sanktioner mod de kinesiske embedsmænd, der er involveret i disse forbrydelser. De kræver også aktivering af love, der forbyder import af produkter fremstillet ved uyghursk tvangsarbejde i globale forsyningskæder, især inden for tekstil-, bil- og elektroniksektoren [1.6](https://www.hrw.org/world-report/2025/country-chapters/china) [1.25](https://sa.ambafrance.org/عام-2026-فرنسا-توظّف-طاقتها-من-أجل-الحوار-والتعاون).

Det uyghurske institut i Europa: Et fyrtårn for identitet i diasporaen

Trods alle udfordringer opnåede foreningen en historisk milepæl med åbningen af det nye hovedkvarter for **Det uyghurske institut i Europa** i Paris i januar 2026. Dette institut er ikke blot en bygning, men et kulturelt og uddannelsesmæssigt center, der har til formål at bevare det uyghurske sprog og turkestanernes islamiske arv fra at forsvinde [1.13](https://globalvoices.org/2025/10/23/decolonizing-the-chinese-narrative-on-uyghurs-the-mission-of-sociologist-dilnur-reyhan/). Det kinesiske styre forsøgte at hindre denne åbning ved at lægge pres på franske embedsmænd for ikke at deltage, men uyghurernes beslutsomhed og den franske folkelige støtte forhindrede dette [1.15](https://www.hrw.org/news/2026/02/18/china-officials-pressuring-uyghurs-france).

Konklusion: En appel til verdens samvittighed

Uyghur-sagen er den sande test for principperne om menneskerettigheder og international retfærdighed i det 21. århundrede. Når den franske uyghur-forening taler til verden i dag, beder den ikke om medlidenhed, men om retfærdighed. Den opfordrer enhver muslim og ethvert frit menneske i denne verden til at boykotte virksomheder, der er medskyldige i tvangsarbejde, og til at hæve stemmen i internationale fora for at støtte de undertrykte.

Den muslimske nation, som profeten (fred være med ham) beskrev som værende som "én krop", er i dag mere end nogensinde forpligtet til at føle smerten og handle for deres brødre i Østturkestan. Frihed for uyghurerne er ikke blot et politisk krav, men en religiøs og humanitær nødvendighed, der ikke tåler udsættelse [1.12](https://uhrp.org/statement/uhrp-marks-uyghur-genocide-recognition-day-2025-with-call-for-sustained-global-action/).