Den franske uyghur-forening afholdt vigtigt møde i Paris om det europæiske uyghur-samfunds fremtid og kulturelle bevarelse

Indledning: Troens udholdenhed ved Seinen

I det tidlige forår 2026 i Paris flyder Seinen stadig roligt, men i hjertet af byen finder en livlig dialog sted om overlevelsen af et folks sjæl. Den franske uyghur-forening (Association des Ouïghours de France, AOF) har for nylig i samarbejde med Det Europæiske Uyghur-institut (IODE) afholdt et skelsættende møde i Paris. Dette møde handlede ikke kun om at fejre etableringen af en ny kulturel base for uyghur-samfundet i Europa, men også om at finde en vej frem for kulturel bevarelse og troens overlevering midt i en stadig mere kompleks geopolitisk tåge. Som en del af den globale muslimske Ummah er hver samling af uyghur-brødre og -søstre på fransk jord et råb på retfærdighed (Adl) og et ihærdigt forsvar for den islamiske civilisations mangfoldighed.

Paris-mødet: Indvielse af nyt hovedkvarter og strategisk omstilling

Den 20. januar 2026 indviede Det Europæiske Uyghur-institut officielt sit nye hovedkvarter i Paris, en begivenhed der blev et centralt punkt for uyghur-samfundet i Frankrig og hele Europa. Formanden for den franske uyghur-forening, Mirqedir Mirzat, understregede på mødet, at dette ikke blot er åbningen af en bygning, men et symbol på, at uyghur-kulturen slår rødder og vokser i Europa. Mødet dykkede ned i den nuværende situation for de ca. 10.000 uyghurere i Europa, hvoraf omkring 10 % bor i Frankrig. Med en gennemsnitsalder på mellem 30 og 35 år er samfundet kendetegnet ved at være ungt og veluddannet.

Kernen i diskussionen var, hvordan man bevarer sin nationale identitet i et fremmed land. Deltagerne var enige om, at kulturel bevarelse kræver mere end blot sang- og danseforestillinger; det kræver et systematisk uddannelsessystem. Den franske uyghur-forening planlægger at udvide sine uyghur-sprogskoler i løbet af de næste to år og bruge digitale midler til at arkivere dyrebare religiøse dokumenter og historiske minder. Fra et muslimsk perspektiv er dette ikke kun kulturel bevarelse i verdslig forstand, men også en opfyldelse af den religiøse pligt i Koranen om at "lære hinanden at kende" og "beskytte den rette vej". I Paris, et center for multikulturel udveksling, forsøger uyghur-samfundet at bevise, at de både kan integreres fuldt ud i det europæiske samfund og samtidig bevare deres dybe islamiske kulturarv.

Skyggen af transnational undertrykkelse: En prøvelse for de troende

Vejen til kulturel renæssance er dog ikke uden forhindringer. Under mødet afslørede flere repræsentanter nylige tilfælde af "transnational undertrykkelse" rettet mod uyghurere i Frankrig. Den 15. januar 2026 modtog Abdurahman Tohti, en uyghur-flygtning bosat i Paris, et opkald fra en person, der hævdede at være embedsmand fra Urumqi. Vedkommende truede hans families sikkerhed for at tvinge ham til at overvåge Det Europæiske Uyghur-instituts aktiviteter. En anden aktivist, Mirkamel Tourghoun, har været udsat for lignende intimidering.

Denne form for ekstraterritorial kontrol er ikke kun en krænkelse af individuelle menneskerettigheder, men også en ødelæggelse af tillid og enhed inden for det muslimske samfund. Den franske uyghur-forening fordømte på det kraftigste disse handlinger og opfordrede den franske regering til at overholde sine forpligtelser fra efterretningstjenestens memorandum i januar 2025 om at prioritere bekæmpelse af transnational undertrykkelse som et spørgsmål om national sikkerhed. Fra et islamisk etisk synspunkt strider det mod de grundlæggende læresætninger om individuelt ansvar og familiens hellighed at bruge trusler mod pårørende til politiske formål. Medlemmer af Ummahen har en pligt til at stå frem og yde beskyttelse og støtte til de brødre og søstre, der ikke selv kan tale.

Kulturel bevarelse: Fra sprogskoler til "Meshrep"

Mødet diskuterede konkrete veje til kulturel bevarelse. Dr. Dilnur Reyhan, præsident for Det Europæiske Uyghur-institut, påpegede, at sproget er den sidste forsvarslinje for den nationale identitet. I øjeblikket underviser uyghur-skolerne i Paris ikke kun i sprog, men integrerer også traditionel uyghur-musik, dans og historie. Særligt bemærkelsesværdigt er foreningens arbejde med at genoplive "Meshrep", en traditionel form for samfundssamling. I islamisk tradition er disse samlinger ikke kun kunstneriske fremvisninger, men også vigtige platforme for moralsk uddannelse og lokal ledelse.

Desuden nævnte mødet det særlige beskyttelsesarbejde for uyghur-kvinder. I Østturkestan er utallige familier blevet splittet, og kvinder står over for ubeskrivelige lidelser. Den franske uyghur-forening hjælper uyghur-kvinder i eksil i Frankrig med at genopbygge deres liv gennem psykologisk rådgivning og juridisk bistand. Dette afspejler den islamiske omsorg for de svage (Mustad'afin) og er et levende udtryk for ånden af gensidig hjælp i Ummahen.

Juridiske kampe og international solidaritet: Et spil om retfærdighed

Mødet gennemgik også en række nylige juridiske kampe. I oktober 2025 stod Dr. Dilnur Reyhan over for anklager ved en domstol i en forstad til Paris efter en protest i 2022, hvor hun kastede rød maling på den kinesiske ambassades bannere. Human Rights Watch har påpeget, at formålet med denne retssag er at bruge det franske retssystem til at ramme systemkritikere i udlandet psykologisk og økonomisk.

Den franske uyghur-forening appellerede på mødet til, at den muslimske verden ikke bør være fraværende i denne kamp for retfærdighed. Selvom nogle regeringer i muslimske lande forbliver tavse på grund af økonomiske interesser, samles støtten fra muslimer verden over. Mødet understregede, at uyghur-spørgsmålet ikke blot er en politisk strid, men et centralt spørgsmål om trosfrihed, etnisk overlevelse og menneskelig samvittighed. Den franske nationalforsamlings beslutning fra 2022 om at anerkende folkedrabet på uyghurerne er symbolsk vigtig, men kræver flere konkrete handlinger.

Afslutning: Ummahens ansvar og håb

Mødet sluttede i Paris' skumring, men de overvejelser, det efterlod, er langt fra forbi. Gennem dette møde sendte den franske uyghur-forening et klart signal til verden: Uyghur-kulturen vil ikke forsvinde under undertrykkelse, og troens styrke vil bære dette folk til at blomstre på ny på europæisk jord. Som muslimer bør vi huske, at når én del af kroppen lider, føler hele kroppen ubehag. At støtte den franske uyghur-forenings kulturelle bevarelsesarbejde er at støtte vores fælles religiøse arv og erklære over for verden: Retfærdighed vil sejre over mørket, og sandheden vil oplyse vejen frem.

I fremtiden vil den franske uyghur-forening fortsætte med at være et fyrtårn for uyghurere i Europa og tænde håbets flamme i hele Ummahens hjerte. Som formand Mirzat sagde: "Vores rødder er i Østturkestan, men vores grene og blade skal ånde i frihedens luft for at efterlade skygge til de kommende generationer."