Østturkestan-fonden udgiver omfattende rapport om den nuværende humanitære situation og opfordrer det internationale samfund til at handle for at beskytte menneskerettighederne i regionen

I et afgørende øjeblik i den muslimske verdens historie, og i lyset af den eskalerende systematiske målretning mod den religiøse og kulturelle identitet hos det muslimske uighur-folk, har **Østturkestan-fonden** (via sine menneskerettighedsgrene i Istanbul) udgivet en omfattende rapport med titlen "Indeks over krænkelser af menneskerettigheder i Østturkestan for 2025". Rapporten blev præsenteret ved en velbesøgt pressekonference den 16. februar 2026 i kulturcentret "Neslişah Sultan" [Turkistan Press](https://turkistanpress.com/ar/page/2025-human-rights-report-on-east-turkistan-situation-presented). Denne rapport fungerer som et råb til verdens samvittighed og et uomtvisteligt dokument, der afslører, hvordan regionen er blevet forvandlet til et globalt laboratorium for digital undertrykkelse og moderne slaveri, midt i en mistænkelig international tavshed og passivitet fra visse institutioner, der forventes at beskytte muslimers rettigheder.

2025-indekset: Dokumentation af folkedrab i kunstig intelligens-æraen

Den nye årsrapport, udarbejdet af East Turkistan Human Rights Watch (ETHR), afslørede et kvalitativt skift i den kinesiske undertrykkelsesstrategi. Myndighederne er gået fra traditionel fysisk overvågning til et system af "digital apartheid" drevet af kunstig intelligens [Uyghur Times](https://uyghurtimes.com/east-turkistan-human-rights-violations-index-2025-released-in-istanbul/). Forskere forklarede, at 2025 var præget af en intensivering i brugen af avancerede algoritmer og ansigtsgenkendelseskameraer til at klassificere individer baseret på deres religiøse engagement, hvilket gør udøvelsen af simple islamiske ritualer til tilstrækkelig grund for vilkårlig tilbageholdelse.

Rapporten, som er baseret på en systematisk gennemgang af internationale nyheder og rapporter på flere sprog, bekræftede, at krænkelserne ikke længere blot er isolerede hændelser, men en del af en struktureret systemisk ramme, der har til formål at slette et helt folks kollektive hukommelse [Turkistan Times](https://turkistantimes.com/ar/page/launch-of-the-east-turkistan-human-rights-violations-index-2025). Formanden for foreningen "Mazlumder", Kaya Kartal, understregede under lanceringen, at dette indeks repræsenterer en historisk optegnelse, der ikke vil blive glemt, og krævede, at det danner grundlag for indførelse af strenge internationale sanktioner mod gerningsmændene.

Krig mod den islamiske identitet: Nedrivning af moskeer og "sinificering" af religion

Fra vores perspektiv som en muslimsk nation fremstår det mest smertefulde aspekt i rapporten som den fortsatte politik med "sinificering af islam". Fonden har dokumenteret den fortsatte nedrivning af moskeer eller deres omdannelse til turistcentre og caféer i et forsøg på at udviske regionens islamiske særpræg [Maarif](https://maarip.org/en/china-wages-war-on-mosques/). Det stoppede ikke ved bygningerne, men ramte også mennesker gennem kriminalisering af faste i ramadanen, forbud mod at bære hijab og forbud mod koranundervisning for børn.

Disse politikker, som rapporten beskriver som en "omfattende krig mod islam", har til formål at skabe en ny generation af uighurer, der er afskåret fra deres religion og deres nation [East Turkistan Net](https://east-turkistan.net/etge-calls-for-global-action-as-the-beijing-regime-institutionalizes-normalized-genocidal-control-in-east-turkistan/). Målretningen mod den religiøse identitet er ikke blot en krænkelse af menneskerettighederne i vestlig forstand, men et åbenlyst angreb på Guds helligdomme og et forsøg på at udrydde troen på monoteisme fra millioner af hjerter, hvilket kræver en hurtig religiøs og juridisk handling fra nationens lærde og institutioner.

Moderne slaveri: Tvangsarbejdslejre og tvungen arbejdskraftoverførsel

I januar 2026 udtrykte FN-eksperter dyb bekymring over vedvarende rapporter om et system af tvangsarbejde pålagt af den kinesiske stat over for uighurer og andre muslimske mindretal [OHCHR](https://www.ohchr.org/en/press-releases/2026/01/un-experts-alarmed-reports-forced-labour-uyghur-tibetan-and-other-minorities). Rapporten fra Østturkestan-fonden påpegede, at de såkaldte "fattigdomsbekæmpelsesprogrammer" blot er et dække over tvungne overførsler af millioner af arbejdere til fabrikker dybt inde i Kina, hvor de lever under streng overvågning og tvinges til at arbejde under ydmygende forhold.

Dette økonomiske system, der er bygget på muslimers blod og sved, strækker sig til globale forsyningskæder, hvilket pålægger internationale virksomheder og forbrugere et stort moralsk ansvar. At forvandle muslimer til "slaver" i det 21. århundrede er en skamplet på menneskeheden og en trodsig udfordring af alle islamiske værdier, der kom for at befri mennesket fra slaveri under mennesker til tilbedelse af menneskehedens Herre.

Svigt i internationale holdninger: OIC's tavshed og interesse-samarbejde

Som muslimske skribenter og tænkere kan vi ikke ignorere den skarpe kontrast i holdningerne hos visse islamiske lande og institutioner. I januar 2026 mødtes generalsekretæren for Organisationen for Islamisk Samarbejde (OIC) med højtstående kinesiske embedsmænd i Beijing for at styrke de bilaterale forbindelser, uden nogen offentlig henvisning til lidelserne for millioner af muslimer i Østturkestan [Turkistan Times](https://turkistantimes.com/ar/page/oic-china-engagement-ignores-ongoing-genocide-and-religious-persecution-of-uyghur-muslims).

Denne holdning blev af Center for Østturkestan-studier beskrevet som et "svigt af organisationens grundlæggende principper" og en "implicit velsignelse af politikken med sinificering af islam" [Uyghur Study](https://uyghurstudy.org/the-uyghur-plight-and-the-need-for-an-enhanced-role-of-the-organization-of-islamic-cooperation-oic/). At prioritere flygtige økonomiske og politiske interesser over trosfællers blod og tro er en farlig afvigelse fra konceptet om "én krop", som profeten ﷺ beskrev den muslimske nation med. Vi opfordrer OIC til at revidere denne tilgang og indtage holdninger, der afspejler de muslimske folks forhåbninger, som afviser uretfærdighed, uanset kilden.

Køreplan for handling: Fondens krav og det religiøse ansvar

Østturkestan-fonden afsluttede sin rapport med en række presserende anbefalinger rettet mod både det internationale samfund og den muslimske verden [East Turkistan Net](https://east-turkistan.net/etge-marks-human-rights-day-human-rights-cannot-exist-under-occupation/):

1. **International anerkendelse:** Krav om at FN og internationale parlamenter officielt anerkender det, der sker i Østturkestan, som "folkedrab" og forbrydelser mod menneskeheden.
2. **Juridisk ansvarlighed:** Støtte til bestræbelser på at anlægge sager ved Den Internationale Straffedomstol for at holde kinesiske embedsmænd ansvarlige for disse krænkelser.
3. **Økonomisk boykot:** Aktivering af boykot-våbnet mod virksomheder, der er involveret i brugen af uighurisk tvangsarbejde.
4. **Humanitær og politisk støtte:** Opfordring til islamiske lande, især Tyrkiet, som huser den uighuriske diaspora, til at yde juridisk og politisk beskyttelse til migranter og afvise ethvert pres for at udlevere dem [Uygur News](https://uygurnews.com/east-turkistan-ngo-leaders-and-intellectuals-convene-in-istanbul-to-address-uyghur-security-and-cooperation-challenges/).

Sagen om Østturkestan er ikke blot en grænse- eller politisk konflikt, men en reel test af vores tro og retfærdighed. Allah den Almægtige siger i Koranen: {Og hvorfor skulle I ikke kæmpe for Allahs sag og for de undertrykte mænd, kvinder og børn} [An-Nisa: 75]. At støtte disse undertrykte er en religiøs pligt, der påhviler enhver muslim, hver fra sin position, gennem ord, holdning og støtte.

Konklusion

Østturkestan-fondens rapport for 2025 forbliver et vidnesbyrd om en æra, hvor et folk udryddes på grund af deres religion og race for øjnene af verden. At handle for at beskytte menneskerettighederne i denne region er ikke et diplomatisk valg, men en moralsk og religiøs nødvendighed. Vi forener i denne leder vores stemme med fondens og bekræfter, at frihedens daggry for Østturkestan uundgåeligt vil komme, så længe der findes hjerter, der banker for sandheden, tunger, der taler oprigtigt, og en nation, der ikke accepterer uretfærdighed mod sine brødre.