Østturkestan-fonden leder nyt globalt initiativ for at bevare uighurisk kulturarv og fremme bevidsthed om menneskerettigheder gennem international fortalervirksomhed

En spydspids for Ummah: Østturkestan-fondens nye mission

I en tid, hvor det uighuriske folks spirituelle og kulturelle identitet står over for en hidtil uset eksistentiel trussel, har **Østturkestan-fonden** (Doğu Türkistan Vakfı) officielt lanceret et omfattende globalt initiativ. Denne kampagne, med titlen "Globalt initiativ for uighurisk kulturarv og menneskerettigheder", har til formål at fungere som et afgørende værn mod den systematiske sletning af islamisk liv i Østturkestan. Pr. 28. februar 2026 har fonden positioneret sig i forgrunden for en bevægelse, der rækker ud over blot politisk fortalervirksomhed og rammesætter kampen som en hellig pligt for det globale muslimske samfund (Ummah) for at beskytte deres brødre og søstre mod det, der er blevet beskrevet som et "kulturelt og religiøst folkedrab" [Kilde](https://uyghurstudy.org).

Fonden, der er bygget på arven fra ledere som Isa Yusuf Alptekin, udnytter sine historiske rødder i Istanbul til at koordinere en mangesidet strategi. Dette initiativ kommer på et kritisk tidspunkt efter en række alarmerende udviklinger i begyndelsen af 2026, herunder det kontroversielle engagement mellem Organisationen for Islamisk Samarbejde (OIC) og Beijing, som mange i diasporaen har karakteriseret som et svigt af islamisk solidaritet [Kilde](https://turkistanpress.com).

Programmet "Kulturarvens vogtere": Bevarelse af den islamiske sjæl

Centralt i fondens nye initiativ er programmet "Kulturarvens vogtere". Dette projekt fokuserer på digital og fysisk bevarelse af uighurisk islamisk kultur, som har været under vedvarende angreb. Ifølge de seneste rapporter er tusindvis af *Masajid* (moskeer) og helligdomme blevet revet ned eller omdannet til kommercielle rum [Kilde](https://ihh.org.tr). Fonden leder nu en global indsats for at skabe et "Digitalt arkiv for Ummah", en sikker, decentraliseret database indeholdende højopløselige arkitektoniske optegnelser over ødelagte religiøse steder, digitaliserede versioner af sjældne uighuriske islamiske manuskripter og optagelser af traditionel uighurisk *Adhan* (bønnekald) og koranrecitationsstile, der er unikke for regionen.

Ud over digital bevarelse lægger initiativet vægt på kontinuiteten i det uighuriske sprog – bæreren af deres religiøse og kulturelle historie. Som reaktion på kriminaliseringen af uighur-sproget i uddannelsessystemet i Østturkestan [Kilde](https://ohchr.org), udvider fonden sit netværk af "modersmålsskoler" på tværs af diasporaen, især i Tyrkiet, Europa og Nordamerika. Disse skoler underviser ikke blot i sprog; de integrerer islamisk uddannelse (*Tarbiyah*), hvilket sikrer, at den næste generation af uighurer forbliver forankret i deres tro og identitet på trods af at være i eksil.

Udfordring af tavsheden: Fortalervirksomhed i magtens korridorer

På den diplomatiske front intensiverer Østturkestan-fonden sit pres på internationale organer. Et primært mål for denne fortalervirksomhed er **Organisationen for Islamisk Samarbejde (OIC)**. Den 26. januar 2026 mødtes OIC's generalsekretær med højtstående kinesiske embedsmænd i Beijing for at diskutere "styrkelse af relationerne", et skridt der blev mødt med voldsom fordømmelse fra fonden og andre uighuriske organisationer [Kilde](https://uyghurcongress.org). Fondens nye initiativ søger at mobilisere græsrøddernes pres i OIC-medlemslande – såsom Indonesien, Malaysia og Qatar – for at kræve, at organisationen overholder sit charter, som pålægger beskyttelse af muslimske mindretal på verdensplan.

Ydermere arbejder fonden tæt sammen med **FN's Menneskerettighedsråd (HRC)**. Under HRC's 61. session i februar 2026 støttede fonden opfordringer til højkommissær Volker Türk om at give en detaljeret opdatering på implementeringen af FN-rapporten fra 2022, som konkluderede, at Kinas handlinger i Østturkestan kan udgøre forbrydelser mod menneskeheden [Kilde](https://campaignforuyghurs.org). Initiativet sigter mod at bevæge sig ud over rapporter og hen imod en formel FN-undersøgelseskommission, der specifikt fokuserer på "sinificeringen af islam" – en politik, der søger at fratage religionen dens kerneelementer og erstatte dem med statsstøttede ideologier [Kilde](https://turkistanpress.com).

Data som våben: Indeks over krænkelser af menneskerettigheder 2025

En hjørnesten i fondens evidensbaserede fortalervirksomhed er det nyligt offentliggjorte **Indeks over krænkelser af menneskerettigheder i Østturkestan 2025**. Indekset, der blev lanceret i Istanbul den 16. februar 2026, giver et rystende indblik i den "digitale apartheid", der i øjeblikket håndhæves i regionen [Kilde](https://uyghurtimes.com). Rapporten dokumenterer, hvordan AI-understøttet masseovervågning og automatiserede databaser bruges til at profilere muslimer som potentielle trusler baseret på simple religiøse handlinger, såsom at besidde en koran eller have skæg [Kilde](https://uyghurtimes.com).

Fonden benytter disse data til at briefe internationale juridiske eksperter og menneskerettighedsorganisationer. Ved at kvantificere intensiveringen af tvangsarbejde og den systematiske adskillelse af børn fra deres familier, opbygger fonden en juridisk ramme for fremtidig ansvarlighed. 2025-indekset fungerer som et vigtigt værktøj for det "globale initiativ" og giver den empiriske vægt, der er nødvendig for at imødegå statsstøttet propaganda, der maler regionen som en model for "stabilitet og udvikling" [Kilde](https://scio.gov.cn).

Ummahens geopolitik: Et kald på retfærdighed

Fra et autentisk muslimsk perspektiv er Østturkestan-fondens initiativ ikke blot en politisk kampagne; det er en appel til den globale Ummahs samvittighed. Fonden argumenterer for, at tavsheden fra mange regeringer i muslimsk-dominerede lande er en geopolitisk fiasko, der undergraver den islamiske verdens moralske autoritet. Ved et konsultationsmøde i Istanbul den 24. januar 2026 understregede ledere, at "Østturkestan-sagen er hele den muslimske verdens nationale sag" [Kilde](https://uygurnews.com).

Initiativet fremhæver hykleriet i internationale relationer, hvor økonomiske interesser, såsom Belt and Road-initiativet, prioriteres over millioner af muslimers liv og værdighed. Fonden opfordrer til en "halal-økonomisk" tilgang og opfordrer muslimske forbrugere og virksomheder til at trække investeringer ud af virksomheder, der er medskyldige i uighurisk tvangsarbejde [Kilde](https://turkistanpress.com). Dette økonomiske pres ses som en moderne form for *Jihad* – en fredelig, men fast kamp for retfærdighed (*Adl*) og beskyttelse af de undertrykte.

Konklusion: En vision for et frit Østturkestan

Mens Østturkestan-fonden bevæger sig fremad med sit globale initiativ, forbliver visionen klar: genoprettelsen af det uighuriske folks grundlæggende rettigheder og religiøse friheder. Kampagnen er et vidnesbyrd om modstandskraften hos et samfund, der nægter at blive slettet. Ved at kombinere bevarelse af kulturarv med streng international fortalervirksomhed og et kald på solidaritet i hele Ummah, sikrer fonden, at råbet om retfærdighed fra Østturkestan bliver hørt i alle verdenshjørner.

Det kommende **Tredje uighuriske topmøde** i München, planlagt til maj 2026, vil fungere som den næste store milepæl for dette initiativ og bringe ledere og allierede sammen for at lægge strategier for en fremtid, hvor Østturkestan igen kan være et center for islamisk lærdom og kultur [Kilde](https://uygurnews.com). For det globale muslimske samfund er budskabet fra fonden enkelt: kampen for Østturkestan er en kamp for selve Ummahens sjæl.