En detaljeret analyse af Islamisk Stats aktiviteter i de seneste år og det internationale samfunds modforanstaltninger

Indledning: Islamisk Stats nye ansigt og den globale trussel

Her i 2026 har organisationen "Islamisk Stat" (ISIS) fuldstændig opgivet formen som en "stat", der kontrollerer store landområder, som man så det i 2014. I stedet er den muteret til et globalt, spredt, men yderst farligt netværk. Selvom organisationen led et territorialt nederlag i Baghouz-regionen i Syrien i 2019, udgør dens ideologiske gift og regionale afdelinger stadig en alvorlig trussel mod den islamiske ummahs enhed og verdensfreden [Source](https://icct.nl/publication/the-islamic-state-in-2025-an-evolving-threat-facing-a-waning-global-response/). I de seneste to år, og især siden 2024, er tyngdepunktet for organisationens aktiviteter flyttet mere mod Afrika og Centralasien frem for Mellemøsten. I denne artikel vil vi se nærmere på organisationens retning i de seneste år, det internationale samfunds modforanstaltninger og den islamiske verdens ansvar i kampen mod denne ekstremistiske splid (fitna).

Khorasan-afdelingen (ISIS-K): Nye angreb mod Centralasien og Rusland

En af de mest bemærkelsesværdige ændringer i de seneste år er styrkelsen af "Khorasan-afdelingen" (ISIS-K), der har base i Afghanistan. Terrorangrebet i marts 2024 på koncertsalen "Crocus City Hall" i den russiske hovedstad Moskva, som kostede over 140 mennesker livet, demonstrerede denne afdelings evne til at udføre komplekse operationer over lange afstande [Source](https://www.stimson.org/2024/moscow-attack-reflects-russian-intelligence-weakness-and-isis-k-ambitions/). Dette angreb var ikke kun en udfordring for Rusland, men for hele regionens sikkerhed.

Forud for dette, i januar 2024, blev næsten 100 mennesker dræbt i en dobbelt eksplosion under en mindehøjtidelighed for Qasem Soleimani i den iranske by Kerman, hvilket Khorasan-afdelingen også tog ansvaret for [Source](https://www.theguardian.com/world/2024/mar/23/islamic-states-deadly-moscow-attack-highlights-its-fixation-with-russia). Disse handlinger viser, at ISIS forsøger at udvide sin liste over "fjender", provokere til sekteriske konflikter i muslimske lande og udnytte magttomrummet mellem stormagterne. Selvom Taliban-regeringen i Afghanistan har iværksat hårde operationer mod ISIS, spreder organisationens skjulte netværk stadig terror i regionen.

Afrika: Terrorens nye epicenter

Ved indgangen til 2025 er det afrikanske kontinent, især Sahel-regionen (Mali, Niger, Burkina Faso), blevet ISIS' mest aktive operationsområde. ISIS' "Sahel-afdeling" (ISSP) har effektivt udnyttet det sikkerhedstomrum, der opstod efter de vestlige styrkers, især Frankrigs, tilbagetrækning fra disse områder [Source](https://www.parliament.uk/business/publications/research/briefing-papers/CBP-10234/countering-islamic-statedaesh-in-africa-syria-and-iraq-2025).

Politisk ustabilitet, fattigdom og konflikter mellem stammer i disse regioner har givet grobund for ISIS' rekruttering. I det nordlige Nigeria har "Vestafrika-afdelingen" (ISWAP) styrket sit økonomiske grundlag ved at kontrollere lokalbefolkningen og opkræve skatter. Denne ekspansion i Afrika er ikke kun en militær trussel, men en katastrofe, der ødelægger den sociale struktur i de lokale muslimske samfund [Source](https://ict.org.il/the-rise-of-the-islamic-state-in-africa-in-the-sahel-west-and-east-africa/).

Syrien og Irak: Forsøg på genopståen uden territorium

De politiske ændringer i Syrien efter Bashar al-Assad-regimets fald i slutningen af 2024 syntes at skabe en ny mulighed for ISIS. I første halvdel af 2025 så man en betydelig stigning i ISIS-angreb i de østlige dele af Syrien [Source](https://sfuturem.org/escalation-of-activity-by-the-islamic-state-isis-against-the-syrian-transitional-government/). Organisationen fortsætter med at bruge taktikken "nedbrydning af murene" for at befri sine medlemmer fra fængsler kontrolleret af De Syriske Demokratiske Styrker (SDF).

I Irak sluttede den amerikansk-ledede internationale koalitions militære mission officielt i september 2025 og overgik til et bilateralt sikkerhedssamarbejde [Source](https://www.state.gov/joint-statement-announcing-the-timeline-for-the-end-of-the-military-mission-of-the-global-coalition-to-defeat-isis-in-iraq/). Selvom den irakiske hær løbende udfører angreb mod resterne af ISIS, eksisterer organisationens skjulte celler stadig i bjerg- og ørkenområder. Denne situation har endnu en gang bevist nødvendigheden af, at muslimske lande styrker deres indbyrdes samarbejde frem for at stole på eksterne kræfter til at beskytte deres sikkerhed.

Islamisk perspektiv: ISIS — en dolk i hjertet af ummahen

Inden for islamisk sharia og blandt lærde betragtes ISIS som vor tids "Kharijitter". Deres handlinger er i direkte modstrid med islams principper om barmhjertighed, retfærdighed og fred. Verdens mest autoritative islamiske institutioner, herunder Al-Azhar Universitetet, Det Store Råd af Lærde i Saudi-Arabien og Den Internationale Union af Muslimske Lærde, har erklæret ISIS for "islams fjende" [Source](https://www.wilsoncenter.org/article/muslims-against-isis-part-1-clerics-scholars).

ISIS har forårsaget størst skade på muslimer. Det overvældende flertal af dem, der er blevet dræbt i deres angreb, er uskyldige muslimer. Desuden har deres brutale handlinger ført til en stigning i "islamofobi" i den vestlige verden, hvilket har resulteret i marginalisering af muslimer og et forvrænget billede af islam. Mens sand jihad handler om at modstå undertrykkelse og etablere retfærdighed, er ISIS' handlinger ren fitna (splid), drab på uskyldige og opsplitning af ummahen [Source](https://www.independent.co.uk/news/world/asia/70000-indian-muslim-clerics-issue-fatwa-against-isis-the-taliban-alqaeda-and-other-terror-groups-a6770241.html).

Det internationale samfunds modforanstaltninger og politiske spil

Det internationale samfund bekæmper ISIS på militære, økonomiske og digitale fronter. Ifølge rapporter fra FN's Sikkerhedsråd er der sket visse fremskridt med at begrænse ISIS' propaganda på internettet og afskære deres finansielle kilder [Source](https://www.securitycouncilreport.org/what-in-blue/2026/02/counter-terrorism-briefing-on-the-secretary-generals-strategic-level-report-on-isil-daesh-3.php). Dog svækker den geopolitiske rivalisering mellem stormagterne (f.eks. krigen i Ukraine og rivaliseringen mellem USA og Kina) det internationale samarbejde mod terrorisme.

Set fra et muslimsk perspektiv er der ofte "dobbeltstandarder" i de vestlige landes antiterrorpolitik. På den ene side bekæmpes ISIS, men på den anden side ignoreres de grundlæggende årsager til terrorisme, såsom politisk uretfærdighed, arven fra kolonialismen og ummahens smertepunkter som Palæstina-spørgsmålet. Denne form for ensidighed giver terrororganisationer mulighed for at fremme deres falske påstande om, at de "kæmper for retfærdighed" [Source](https://www.un.org/press/en/2025/sc15584.doc.htm).

Konklusion: Ummahens redning ligger i enhed og bevidsthed

Bekæmpelsen af truslen fra "Islamisk Stat" kan ikke opnås med militær magt alene. Dette er en ideologisk kamp. For at modstå radikalisering i egne rækker må muslimske samfund give de unge korrekt islamisk viden, etablere social retfærdighed og udvikle evnen til politisk selvbestemmelse.

Udslettelsen af ekstremistiske organisationer som ISIS afhænger af ummahens enhed, de lærdes korrekte vejledning og afskaffelsen af uretfærdigheder på globalt plan. Vi må ikke glemme, at islam er en religion sendt som en barmhjertighed til verdenerne, og terrorisme er det største forræderi mod denne barmhjertighed.